Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Barsel som mand/far?

Af Supporter Aspirant Jimstar | 15-02-2021 10:02 | 2018 visninger | 30 svar, hop til seneste
Hej, Et lille hygge spørgsmål herfra: Hvordan er jeres holdning/erfaring til barsel som mand/far? Min situation er den, at vi skal have vores første barn her til April og i den forbindelse skal jeg selvfølgelig have noget barsel. Jeg var meget udvidende på området inden jeg læste lidt om det, men føler nu jeg har en nogenlunde ide om hvilke muligheder jeg har. Vores tanke pt. er at jeg holder 14 dages barsel i forbindelse med fødslen, hvorefter min kæreste holder de næste mange uger, og at jeg så tager noget i sidste ende, hvor barnet skal indkøres i dagpleje. Min kæreste mener, at jeg bør holde 8 ugers barsel i slutningen af vores fælles barsel, da jeg har ret til dette og med fuld løn i perioden. Jeg ved ikke selv hvor udbredt det er at gøre og kan ikke rigtig beslutte mig for om jeg synes det er helt vildt, eller om det bare er sådan samfundet er i dag? Jeg har en forholdsvis pæn stilling og dertil løn, så jeg er lidt betænkelig ved om det kunne "blive set ned på"?
--
Fractal R6 / I9 9900K / Aorus Ultra Z390 / Aorus 1080TI / G. Skill 3600MHz / 1TB 970 EVO / Corsair H150i / EVGA Supernova 850w / ASUS PG279Q 27" 1440p
#1
Jimminez
Mega Supporter
15-02-2021 10:06

Rapporter til Admin
vi lever i 2021 ingen kommer til at se ned på dig tag du bare så længe du vil jo mere du er sammen med barnet jo bedre
--
#2
stallemanden
HOL Moderator
15-02-2021 10:06

Rapporter til Admin
Du holder det barsel du har lyst til og har mulighed for. Og nej, der bliver ikke set ned på det. Ikke på en arbejdsplads med normalt socialt fungerende ledelse. Jeg havde selv "kun" 4 uger udover de obligatoriske 2 lige i forbindelse med fødsel. Godt nok mest af alt, grundet virksomhedens holdning til betaling i barselsperioden.
--
https://onsdagssnegl.dk[...] "Held er noget, der indtræffer, når grundige forberedelser mødes med gunstig lejlighed"
#3
ramos
Ultra Supporter
15-02-2021 10:07

Rapporter til Admin
Det kan vi umuligt svare på, da det er meget individuelt. Forskellige brancher, arbejdspladser og chefer ser forskelligt på det. Jeg er i advokatbranchen, hvor mænd generelt ikke tager meget barsel, men på min arbejdsplads og min chef opfordrer os ligefrem til det. Kig på jeres behov, tal med din chef om det ud fra jeres behov - og find en løsning der passer til alle. Ved vores første tog jeg ikke barsel. Vi har en mere på vej - og der kan jeg garantere at jeg kommer til at tage minimum 1 måneds barsel + de 14 dage omkring fødslen.
--
#4
Comicsdk
Mega Supporter
15-02-2021 10:10

Rapporter til Admin
Tillykke med det, far. Jeg synes du skal gøre som du føler for. Hvis din arbejdsplads er rummelig, kan børneferien måske kombineres med noget hjemmearbejde, hvem ved. Men spørgsmålet er sådan lidt... der kommer en håndfuld brugere og deler deres holdning, det får dig ikke nærmere en løsning, er min tese. Rod lidt rundt i din indre gryde og gør hvad du synes føles rigtigt, skråt op med om det bliver "set ned på"
--
#5
FlyingHippo
Mega Supporter
15-02-2021 10:10

Rapporter til Admin
Min kollega og hans kone splittede barslen noget nær 50/50. Helt fint i min verden. Det gav mig dog en ide, som vores løndame kun vil undersøge, hvis det bliver aktuelt: Hvis man nu gør 4-5 kvinder gravide, med det rette interval, kan man så holde kontinuerlig forældreorlov?
--
var d = new Date(); if(d.getMonth()!=11 || d.getDate()!=24){ $('.t47-svar-top').find('b:contains("fuerzzz1")').parent().parent().parent().hide()}
#6
hviske10ske
Junior Nørd
15-02-2021 10:11

Rapporter til Admin
Jeg har siddet og udarbejdet mange barselsaftaler, og det er bestemt ikke uvant at fædre holder mellem 7-13 ugers barsel. Jeg oplevede ofte at det var mere reglen end undtagelsen at fædre tog så meget barsel de kunne med fuld løn, men de derimod sjældent tog noget hvor de kun kunne få barselsdagpenge. Denne periode gik oftest til mødrene. Jeg sidder selv på 6 ugers barsel på nuværende tidspunkt, selvom det kunne have været 10 uger. Det skyldes at min kone har taget RIGTIG lang barsel og derfor fået flere af ugerne med dagpenge og samtidig har corona været en skjult velsignelse da jeg blev fyret i foråret og fik ekstra tid med min datter samtidig med at alt dette hjemmearbejde har gjort at jeg har set mere til hende end jeg ellers ville. Derfor skar jeg ned til 6 uger og overførte de 4 ugers dagpenge til min kone der eller ikke ville have fået noget som helst i de 4 uger. Der er også jævnligt en smule overlap mellem mandens og kvindens barsel. Nok mest for lige at få hjulpet manden igang og sat ind i hvordan dagligdagen ser ud med sådan en lille størrelse. :) Held og lykke og tillykke med det.
--
Hellere 10 ryk i banditten, end 10 banditter i ryggen..
#7
Jimstar
Supporter Aspirant
15-02-2021 10:12

Rapporter til Admin
Gode svar indtil videre, tak for dem. #5 Din teori er for vild - der skal helt sikkert nok være nogen der på et eller andet tidspunkt i fremtiden udnytter den :-)
--
Fractal R6 / I9 9900K / Aorus Ultra Z390 / Aorus 1080TI / G. Skill 3600MHz / 1TB 970 EVO / Corsair H150i / EVGA Supernova 850w / ASUS PG279Q 27" 1440p
#8
Coff
Mega Supporter
15-02-2021 10:13

Rapporter til Admin
#5 ja men tænk lige over hvor meget du kommer til at skulle betsle i børnebidrag ;) Jeg tror ikke det er en god forretning. #0 Hold det barsel som du og kæresten kan blive enige om. Jeg fik kun holdt de 14 dage da konen nappede resten men jeg ville da gerne have haft mere. Det kan godt være at du bliver set skævt til hos nogle kollegaer men jeg håber da at størsteparten af dem har helt fint med at du er lidt væk. Nyd tiden mens de er små, de vokser sig hurtigt større og flytter lige pludselig hjemmefra.
--
Sidst redigeret 15-02-2021 10:16
#9
Squnkz
Ultra Supporter
15-02-2021 10:15

Rapporter til Admin
#0 Kæmpe tillykke ! Jeg står selv og skal have min første guldmedalje (dreng) til 4. April Jeg søgte sågar nyt job, og min kommende chef sagde ved ansættelse: "Du holder den barsel, du føler I har brug for" Så det er ikke unormalt "åbenbart" gik selv med samme frygt som dig :-)
--
#10
Wut
Junior Nørd
15-02-2021 10:19

Rapporter til Admin
#0 Tillykke med det da :-) Jeg holdt 4 uger lige efter fødsel (2 uger fædreorlov og 2 ugers ferie). Det er givet rigtigt godt ud, for dagene flyver bare, og der kan nemt gå 4 uger (eller langt mere) inden man er faldet rigtigt på plads med den lille ny. Og så er det skønt at "være med" og ikke bare gå på arbejde, ikke sove om natten, og ligne en hængt kat og være bombet. Dernæst tog jeg 6 ugers barsel i slutningen, så jeg kørte barnet ind i vuggestuen. Det er noget sjovere at have med baby at gøre som far, når barnet er i slutningen af sit første år. Indtil da er barnet meget mere afhængigt af Mor, så man har ikke så meget funktion som far. Men i slutningen er det rigtigt skønt at være hjemme med barnet. Det giver en helt andet forhold til barnet, at man helt selv står med det hele, frem for at man bare er stik-i-rend-dreng for Mor. Det er godt for forholdet til barnet. Hvis din arbejdsplads giver fuld løn under barsel, så skal du ENDELIG tage det. Det er der ingen skam i. De giver dig det jo af egen fri vilje, så tag endelig imod det. Du har sikkert 40+ år tilbage på arbejdsmarkedet, så der er masser af tid til at arbejde. Det løber man aldrig tør for ;-)
--
FYI: https://www.youtube.com[...]
--
Sidst redigeret 15-02-2021 10:20
#11
ReneWagner
Elitebruger
15-02-2021 10:23

Rapporter til Admin
Jeg tog AL den barsel jeg kunne få med fuld løn til samtlige 3 børn - fik vi flere, gjorde jeg nøjagtig det samme. Tag barslen så sent som det overhovedet er muligt af hensyn til barnets alder/udvikling , de første uger kan du intet iforhold til ungen alligevel - det er mors tid :)
--
Ryzen 5 1600 - RX 580 Nitro/Sapphire 4gb - 32gb Ram Have you tried turning it off and on again?
#12
Kratzen
Supporter Aspirant
15-02-2021 10:56

Rapporter til Admin
Jeg er aktuelt i gang med 13 ugers barsel med vores nr 2. Gjorde det samme med nr 1. Er glad for at bruge en masse tid med ungerne, og man kan virkelig mærke at de knytter sig på en helt anden måde end når man bare kommer hjem fra job hver dag. Rent økonomisk giver det også bedre mening at tage 13 uger med fuld løn mod at konen render til dagpengesats i de uger. Jeg vil anbefale at du tager så meget barsel som du har lyst til, men minimum alt det du kan få med fuld løn. Det kommer du aldrig til at fortryde. Hvis du så har nogle boomer-kollegaer der ser ned på det er det jo bare træls for dem. Tag kage med når du går på barsel og når du kommer retur, så burde der ikke være nogen sure miner. stort tillykke med den lille. Du skal bare glæde dig til en rigtig sjov periode du går ind i :)
--
#13
Fc Junkies
Mega Nørd
15-02-2021 10:59

Rapporter til Admin
Jeg arbejder desværre et sted hvor man ikke få fuld løn under barsel. Udover de første 14 dage når barnet er født. Så jeg havde de første 14 dage med fuld løn og så havde jeg 4 uger i slutningen på dagpenge og havde indkørslen i vuggestuen. Gør hvad du selv føler for :-)
--
Mvh Fc Junkies
#14
LARMY85
Mega Supporter
15-02-2021 11:00

Rapporter til Admin
Tillykke! :-) Jeg har taget 2 måneders barsel for hver af mine døtre. Der har ikke været et pip eller mine fra arbejdet! Hustruen har været utrolig glad for at jeg har været hjemme begge gange. Det har bare fungeret rigtig godt! Første gang fordi det hele var så nyt for os begge og anden gang kunne jeg være mere over vores ældste datter :-) DO IT!!!
--
"The problem with quotes on the Internet is that no one can confirm their authenticity" -Abraham Lincoln
#15
bzRo
Mega Supporter
15-02-2021 11:04

Rapporter til Admin
Hold du bare alt det barsel i har lyst til. Men husk dog på, at hvis du holder barsel på samme tid som din kone/kæreste, så tager i tid fra hele barselsperioden (den period man kan få penge) - og dit barn vil skulle i vuggestue/dagpleje meget tidligt. Jeg skal selv være far til juli, og jeg regner selv med at holde 8 ugers barsel når barnet er omkring 6-7 måneder, sammen med min kæreste. Det ville betyde at vores barn ville skulle i pleje allerede som 9-10 måneder gammel, og det har ingen af os bestemt lyst til (min kæreste er vuggestue pædagog, og de små under 12 måneder, får på ingen måde det de har brug for). Så vi har valgt at spare 2 x månedsløn op, så min kæreste kan holde barselsfri, for egen regning. Og så afholder jeg alt mit ferie (6 uger) når min kæreste starter på arbejde igen, og kører barnet ind i vuggestue/dagpleje når det er fyldt et år.
--
Sidst redigeret 15-02-2021 11:05
#16
SYS288
Supporter
15-02-2021 11:06

Rapporter til Admin
Stort tillykke til jer begge! :) Der er kommet rigtigt mange gode svar, og heldigvis har vi rykket os en del i forhold til hvor vigtigt det er for barnet (og faderen) at holde barsel sammen. Jeg tog kun de 14 dage med min første, og "gav" resten til kæresten, da jeg ikke rigtig havde mulighed for at komme på barsel med det daværende job. Dette har jeg inderligt fortrudt siden. Med vores andet barn, tog jeg de 14 dage, og tog så noget da han skulle indkøres i vuggestuen, og igen da han var 1½ år.. Det har givet os et helt andet bånd, end jeg har med den første. Det at være alene med barnet og de udfordringer/glæder der hører med, er god læring for både far og barn :D Tiden når de er helt spæde er da dejlig, men hånden på hjertet, så er det "mor-tid", så rådet om at tage det sent i forløbet er helt rigtigt. Nyd det, for selvom det lyder som en kliche, så er de lige pludselig teenagere! - endnu engang tillykke :)
--
- Sometimes the only sane answer to an insane world is insanity
#17
Jacob [5260 Od.S]
Junior Nørd
15-02-2021 11:16

Rapporter til Admin
Tillykke. Jeg har taget 12 uger i den sidste ende til indkøring i dagpleje osv. Det har ikke været et problem arbejdsmæssigt. Hvis du har ret til det og det er med fuld løn, så kan du være ligeglad med hvad dine kollegaer synes og føler. Just do it. Husk at advare din arbejdsgiver i rigtig god tid. Mht at gøre flere kvinder gravide, så tror jeg ikke man får mere barsel. Du får heller ikke 3 gange så meget barsel fordi du får trillinger. Hvis man vil være sikker på at holde det, så tror jeg den ene periode skal være færdig før den nye begynder - anyways så er det et meget tænkt scenarie og næppe et der nogensinde har været aktuelt i DK.
--
Google først, spørg bagefter. Man skal ikke græde over spist bacon.
--
Sidst redigeret 15-02-2021 11:18
#18
RasmusAR
Bruger
15-02-2021 11:18

Rapporter til Admin
Gør hvad du har lyst til, og hvad der giver mening for jer. For os gave det meget mening (både familiemæssigt, karrieremæssigt og økonomisk) at splitte barslen, hvor jeg har taget en del af barslen efter 6 måneder. Jeg har været på barsel med alle vores børn, varighed fra 3-6 måneder. Mit råd er ikke at have nogle planer, komme ned i tempo og nyde tiden med børnene.
--
#19
ToFFo
Guru
15-02-2021 11:18

Rapporter til Admin
Hvordan er jeres holdning/erfaring til barsel som mand/far? Jeg er fløjtende ligeglad. Folk må selv bestemme hvordan de fordeler barsel.
--
- Indsæt signatur -
--
Sidst redigeret 15-02-2021 11:18
#20
Sickoman
Semibruger
15-02-2021 11:40

Rapporter til Admin
#0 tillykke med den lille og velkommen til 2021 hvor vi splitter regningen på første date og har en kvindelig statsminister. Tag du bare al den barsel du og konen kan blive enige om.
--
Sidst redigeret 15-02-2021 11:42
#21
Lowice
Supporter Aspirant
15-02-2021 12:09

Rapporter til Admin
#0 Start med at tænke på din familie og brug tid på dem og så tænk på dit arbejde bagefter.. jobs kan man altid få, men tid sammen med sin familie er begrænset og kan aldrig gives tilbage.
--
#22
fransfrakker
Junior Supporter
15-02-2021 12:15

Rapporter til Admin
Jeg tog selv 4 uger efter fødsel, og bankede så de sidste 12 uger af i slutningen af den samlede barsel. Jeg kørte ind i vuggestuen i den sidste periode. Jeg kommer helt sikkert til at tage 4 uger til at starte på ved næste barn også. 14 dage er ikke lang tid, specielt ikke ved første barn.
--
#23
John-Cena
Monsterbruger
15-02-2021 12:20

Rapporter til Admin
Jeg har 2 børn og har i begge tilfældet holdt 13 uger til sidst og har indkørt dem i vuggestue. Jeg har begge gange haft den fedeste tid sammen med ungerne og ville gøre det igen uden at blinke (Skal dog ikke have flere, da vi har 4 i husstanden nu). Vil klart anbefale at gøre det - især med det første barn. På min arbejdsplads er der mange kvinder og jeg har i begge tilfælde haft kvindelig chef som bare synes det var kanon jeg tog så meget barsel jeg overhovedet kunne.
--
If you don't want to be, be the one who want to be a wannabe..
#24
Thomas G
Elitebruger
15-02-2021 12:45

Rapporter til Admin
er med 11# Tag det du kan. Læg 1-2 uger i starten, ville nøjes med en. Og læg resten til sidst. De helt små (0-4 uger) sover oftes temmeligt meget og er på den måde ikke hverken underholdende eller krævende. Du får mere smæk for skillingen ved at lægge det sent i barselsperioden. Til den tid er fruen nok også slidt noget ned og får ligeledes mere ud af at du er på. Husk oftest går man ind til børn med et givent energi niveau, det bliver så slebet ned i forskellige tempi. Udover simple problemer som amning etc, tager det de fleste 2-4 uger inden de virkeligt mærker belastningen. Men ud over det nyd det, det er en vild oplevelse og man lære meget om sig selv. Tre råd fra en tvillinge forældre: Børn går ikke ikke i stykker af at græde lidt, du kan høre om det er slemt De bliver markant nemmere når de når 2 år, indtil da kan søvnmønstre etc slid ret meget på en. Når du tror du har luret barnets mønstre... få det fluks nogle nye. Sove/ikke sove, tænder vokseværk etc. Ps der findes faktisk en manual til børn :)
--
#25
Fiskemanden
Guru
15-02-2021 12:52

Rapporter til Admin
Tillykke med den nye title her om få måneder :-) Blev selv far tilbage i December 2019 for første gang, og valgte i den forbindelse, at tage fædre orlov i 14 dage (som man kan) og så forældreorlov i yderlige 14 dage derefter. Så var hjemme den første måned af min datters liv. Så kom Corona, og som nybagt far, så var det noget nær det bedste der kunne ske for mig :) Har gået hjemme næsten nonstop siden marts 2020, og til nu. Så har virkelig fået muligheden for at se min datter vokse fra en kødklump til nu, at holde mor og far i gang fra morgen til aften, uden så meget at indikere træthed eller "tid til at slappe lidt af". Kan kun anbefale dig, at få så meget tid som muligt til at være en del af dit barns opvækst. Corona mulighed eller ej :-) F.
--
#26
ilmep
Junior Supporter
15-02-2021 12:59

Rapporter til Admin
Har to børn og holdte kun barsel med nr. 2. Det fortryder jeg inderligt. Det var en fantastisk tid med den lille hvor vi virkelig knyttede os meget til hinanden. Gør det!
--
#27
SimonFRB
Monsterbruger
15-02-2021 14:09

Rapporter til Admin
Klart du skal holde barsel - lol. Havde 14 dage med halv løn til nr. 1 pga. arbejdspladsen, men tog 8 uger selvbetalt senere, hvor vi rejste lidt. Med nr. 2 havde jeg 14 dage + 10 uger (med løn), hvilket var ligeså fedt, men ingen rejse pga. Corona :/ Vi tager nok noget selvbetalt barsel engang når verden åbner op. Husk at man har krav på yderligere 32 ugers barsel uden løn (udover de 32 uger med ret til barselsdagpenge).
--
#28
berchrker2
Monsterbruger
15-02-2021 14:13

Rapporter til Admin
lad dem se ned på dig, hvis de vil jeg tog 13 ugers barsel med min søn så det passede med at vi sluttede ved indkøring til vuggestue, noget af den bedste tid jeg har haft, du får et bedre bånd og forståelse for dit barn, når du faktisk får lov at være den passende
--
#29
jollarn
Supporter Aspirant
15-02-2021 14:51

Rapporter til Admin
Har selv været på barsel med mine unger, og det er det bedste. Du vil elske det så meget, det er jeg sikker på. Jeg gjorde ihvertfald
--
Det jeg ikke dør af, gør mig kun stærkere!
#30
Jef
Gæst
15-02-2021 15:22

Rapporter til Admin
Som de andre, vi er i 2021 og hvis der er nogen der har et problem med at mænd holder barsel, så bed dem stikke piben ind! tog selv 4 uger ved fødsel og 12 uger i sidste ende, det var en fantastisk tid og regner bestemt med jeg gør det samme når nr.2 kommer til august!
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Opret svar til indlægget: Barsel som mand/far?

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning