Efter mere end en måneds ventetid har vi endelig fået lov til at vise jer Elegoo Mercury v3.0 Plus her på Hardwareonline.dk. Denne nye og forbedrede version af Elegoos populære vask- og hærdningsstation er skabt til efterbehandling af større resin 3D-prints, og den henvender sig til entusiaster og professionelle, der arbejder med printere fra Saturn-serien. Vi har tidligere testet Elegoo Mercury v2 kan læses HER, som var designet til den mindre Mars 5 resin-printer, men Mercury v3.0 Plus er væsentligt større og kraftigere, skræddersyet til efterbehandling af store modeller som dem, der printes med Saturn 4 Ultra, som vi også tidligere har haft til test her på siden.
Med en pris på omkring 130 euro (ca. 970 kr.), ligger Mercury v3.0 Plus en del højere end Mercury v2, der koster cirka 96 euro (ca. 720 kr.). Den højere pris afspejler de ekstra funktioner og den øgede kapacitet, hvilket gør den til et oplagt valg for dem, der har brug for en større og mere effektiv efterbehandlingsstation.
I vores unboxing-video, som du kan finde længere nede i artiklen, viser vi indholdet af kassen og de forskellige dele, der følger med i pakken. Vi dykker ned i, hvad du kan forvente af tilbehør og ser nærmere på de nye funktioner, som gør denne maskine til en spændende opgradering for dem, der arbejder med større resin-modeller.
Lad os nu dykke ned i selve unboxingen og se, hvad Elegoo Mercury v3.0 Plus har at byde på!
Læs mere her