Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V2
Login / opret bruger

Profilvisning

Navn:
Brugernavn: Wut

Registreret: 21-12-2015
Bopæl:
Beskæftigelse:
Hjemmeside:

E-mail: Vent venligst 5 sek (HOL spam beskyttelse)


Antal tråde: 90
Antal svar: 2579

Valideringer

NemID valideret:

Kontakt bruger


Yderligere oplysninger

Onkel Wuts guide til god handel Eller: Hvordan du slipper for en masse pis fra idioter på DBA Accepter kun det rigtige beløb Har køber ikke nok penge med, så må køber finde nogle flere. Det er købers problem. Ikke dit problem. Lad være med at overtage andre folks problemer. Det er i øvrigt mere til ulempe for køber at skulle køre hjem igen uden varen, end det er til ulempe for dig ikke at få den solgt (og have spildt tiden med det). Køber er interesseret i varen, og køber har nok sikkert penge i bilen alligevel, når du prikker ham lidt på maven. Få pengene før du udleverer varen Hvis køber ikke vil betale for sengen, FØR du hjælper ham ned i traileren med den, så er det nok fordi han vil begynde at prutte om prisen, når den er slæbt derned. Derfor: Få pengene først. På samme måde ved nethandel: Hvis køber vil have varen før betaling eller kun vil betale halvdelen først, så har køber en suspekt motivation for det. Hvad er din interesse som sælger i at indgå sådan en risikabel handel? Sælg til en af de mange andre købere eller få pengene først. Få altid pengene først - også selvom køber henter varen i 3 omgange pga mængden. Ellers ser du pludselig ikke køber længere, og har ikke fået pengene for de 2 første læs grus, f.eks. Svar ikke på bud under HBO Skriv et HBO i annoncen og at bud derunder ignoreres. Derefter svarer du ikke tilbage på bud derunder overhovedet. Folk, der skambyder, vil bare skændes med dig om prisen. Du kan altid sætte prisen ned senere, hvis ingen byder HBO. Du har ikke så travlt med at sælge, som folk har travlt med at købe. Det er ikke til fordel for dig at bruge tid på at skændes med nærrigrøve. De spilder kun din tid, hvis du bruger tid på at svare tilbage til dem. Lyt ikke til begrundelser for bud Du har en vare, du vil have byttet til X kr. Enten vil køber give X kr eller ej. Om køber synes varen er grim, eller der er en bedre vare til samme pris, eller den samme vare i Uganda til billigere penge er komplet irellevant. Køber vil bare manipulere dig ned i pris. Svar kun på udvalgte spørgsmål Skriv alt, hvad du ved om varen i salgsannoncen. Hvis du får rimelige spørgsmål (f.eks. om noget, du har glemt), så opdater annoncen med svaret. Lad være med at spilde tid med at svare på spørgsmål, som kun er relevant for den ene køber. F.eks. "Er det den nye model eller den gamle?" Hvis du ikke ved det, og bruger tid på at undersøge det, og så ender med at svare forkert - så bliver du hængt op på det senere. Man kan bruge oceaner af tid på at undersøge ting for folk. Og de samme folk hører man typisk ikke fra igen lige pludselig. Køber må selv undersøge ting, som er relevant kun for den køber. I øvrigt: Lad være med at svare på spørgsmål om ting, der står i annoncen tydeligt. Det er 100% en useriøs køber, der ikke gider læse annoncen, og bare har for meget tid. Lad være med at handle med idioter Der kommer aldrig noget godt ud af at handle med folk, der kun er interesseret i at rage til sig. Folk, der ikke er høflige i deres beskeder, eller er krævende eller på anden måde virker trælse - luk ned for dem med det samme. Sælg til en anden. Hellere miste en smule penge, end at gøre handler med folk, der kun er ude på at udnytte dig. Lad være med at reservere varer til folk Hvis køber først kan hente varen om 14 dage, så bed køber om at betale med det samme. Så kan køber hente, når det passer ham. Hvis han ikke vil det, så sig til køber, at han kan kontakte dig om 14 dage igen og se, om du stadig har varen. Du har ingen interesse i at sige nej tak til 3 andre bud på prisen, og så om 14 dage hører du ikke fra den første køber nogensinde igen. Hvis køber ikke vil betale forud, så vil køber nok slet ikke have varen. Hvis køber ikke stoler på dig, hvorfor skulle du så stole på køber? Aftal præcist tidspunkt Lad være med at aftale med en køber, at han "henter den i løbet af ugen", eller "kommer i morgen eftermiddag". Det ender altid med, at du går og venter på køber. Aftal et præcist tidspunkt, så du kan være fri til at gøre, hvad du vil indtil da. Hvis køber ikke dukker op, så har du ventet "hele aftenen" på ham frem for at besøge nogle venner. Med en præcis aftale, så kan du også med ro i sindet annullere handlen og sælge til en anden med det samme. Ellers kommer du til at vente "hele ugen", og du ser ham aldrig. Lad være med at vente på folk Aftal et tidspunkt til afhentning. Hvis køber ikke dukker op, og ikke giver besked om forsinkelse, så antag at køber er useriøs, og fortsæt din planlagte dag uden at tage hensyn (vente i timevis). Sæt varen til salg igen. Hvis køber henvender sig igen, så sig til køber, at han kan betale for varen med det samme (MobilePay) og tilbyd at stille varen foran hoveddøren kl X på dag Y. Så kan køber hente eller ikke hente varen, som han vil. Men undlad at bruge 1 minut mere på at stå og vente på køber. Uanset hvad, så forsøg at finde en anden køber. Folk med rod i kalenderen kan virkeligt fucke din egen kalender op. Vær klar i spyttet omkring aftalen Aftal tydeligt (helst på skrift) med køber/sælger om der er reklamationsret på varen, og hvem der har ansvaret, hvis den kommer frem kaput med posten. Aftal pris og skriv alle mangler ned. Skriv præcist hvad der er i pakken (følger der f.eks. skruer med til motherboardet) og modelnumre på alle komponenter. Aftal om pakken sendes med track'n'trace. Tag evt billeder af varen og få køber til at godkende, at det er det, han køber, og intet andet end det, der er på billederne. Aftal tydeligt, under hvilke betingelser køber må sende varen tilbage til sælger, hvis den skulle vise sig at være defekt eller gået i stykker under transport. Hvis køber eller sælger ikke vil lave sådan en aftale... så er det nok godt nok, at du forsøgte at lave aftalen. Så kan du nå at stoppe handlen allerede der. Sidst men ikke mindst: Hold selv dit ord Lad være med at blive fristet til at sælge til en anden pga et bedre bud, eller på anden måde løbe fra en aftale. Hvis du har lavet en aftale om at nogen skal hente en vare hos dig, så må du være hjemme og sælge varen til den aftalte pris. Det kan godt ske, at det hele ender med at blive til ulempe for dig, f.eks. at du fik et bedre bud i mellemtiden, eller tidspunktet passer dig dårligt. Så må du forsøge at aftale et nyt tidspunkt. Men du kan ikke tillade dig at rende fra en aftale. Karma kommer tilbage og bider dig i røven en dag. Opfør dig pænt, og tag ansvaret for de aftaler, du fik lavet, som var til ulempe for dig. Lær af dine fejl frem for bare at skride fra ansvaret. Du kan ikke forvente, at folk opfører sig pænt, og selv skabe dig samtidig.

Har afgivet sine seneste 15 svar i følgende tråde:
Intel cpu socket pins fix (3-4 brændte pins) (12)
Sommerhus og solceller (hybridanlæg m. batteri) (20)
Dba perler, overdrevne annoncer (1348)
Betænkligheder ved køb af fossil bil (67)
Hvor køber man Dr. Pepper? (15)
Proshop RTX 30xx Q&A (3018)
Forholdet ovre.. hvad gør jeg med bilen? (22)
Tid til Black/White liste V3? (23)
Reperation af blotlagt kopper på bundkort (25)
Mangel på halvledere til 2023 (19)
Skift af topdata kabinet og garanti (28)
5900X -> 5950X opgradering (28)
Løse kodetest 2 gange? (13)
AMD 5600x høje idle temps / CPU høj RPM (21)
Trine Bramsen (18)


15 seneste oprettede tråde:
Bakke ind i P-bås? (36)
Uskarp Dell-skærm? (8)
Slet corona-tråde! (26)
God robotstøvsuger? (28)
Retningslinjer ved salg. Et spm. (18)
Syg efter vaccine? (127)
ETFer med lang horisont? (14)
Overhale medløbere? (91)
Ansvar for løs hund? (33)
Grænsehandel og test? (8)
FB hacket eller bare fubar? (10)
Trolle en scammer (9)
Skattesmæk, igen, igen (24)
Stikkontakt i bryggers? (22)
Godt keyboard til arbejde (4)
NYHEDSBREV
Afstemning