Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Jeg er ung og bliver headhuntet som konsulent, løn...

Af Gæst Gæst | 10-02-2021 02:05 | 5403 visninger | 48 svar, hop til seneste
Hej alle, Jeg er 24 og bliver headhunted af direktøren fra en IT virksomhed, som jeg kender ret godt, og har et fedt forhold til direktøren. Har så været til samtalen hos dem, og har en god mavefornemmelse med det hele, de vil rigtig gerne have mig. Mit spørgsmål er bare, hvad kan man forlange, når det er dem der rækker ud til mig? Jeg forestiller mig at det jo giver en form for privilegier ifht løn, men samtidig er jeg også 5-10 år yngre end alle deres andre konsulenter Jeg er lidt på bar bund, så alle råd tages med kyshånd :)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#1
Amplificator
Monster Supporter
10-02-2021 02:09

Rapporter til Admin
Spørg din fagforening.
--
POPUP NÅR DU MODTAGER PM: https://goo.gl[...] SKJUL INDLÆG FRA GÆSTER: https://goo.gl[...] SKJUL INDLÆG FRA fuerzzz1: https://goo.gl[...]
#2
Kristina
Mega Nørd
10-02-2021 02:19

Rapporter til Admin
Som #1 siger. Og læs evt. denne tråd for andre gode råd: https://www.hardwareonline.dk[...]
--
Nuff' said: http://xkcd.com[...] Hvis du mangler Dropbox, kan du bruge mit link = 500 MB ekstra data hver :) https://bit.ly[...]
#3
Ali
Maxi Nørd
10-02-2021 02:26

Rapporter til Admin
Det er sq et svært spørgsmål, når man ikke kender til hvilken stilling der er tale om, hvilken uddannelse du har, hvilken erhvervserfaring du har, hvilke eftertragtede styrker du har. Umiddelbart så ville jeg mene at du skal lade dem komme med et udspil og høre hvad de kan tilbyde for at du skifter arbejdsplads. Måden de vil fremlægge lønningen på vil måske afsløre om de er åbne for en egentlig forhandling af løn eller det bare er det bedste de kan tilbyde dig. Er de åbne for et modspil fra din side, så kan du jo selv vurdere det og lade krav om og størrelsen af en pensionsordning indgå i dit eget udspil.
--
Great minds discuss ideas; Average minds discuss events; Small minds discuss people.
#4
Dragonheart
Guru
10-02-2021 02:27

Rapporter til Admin
Jeg vil tro du kan forvente ca 10% over medianlønnen for en med din udd, alder, erfaring , branche etc. Det er min erfaring for "headhuntede" profiler
--
#5
Thomas G
Elitebruger
10-02-2021 02:37

Rapporter til Admin
Og husk den kedelige detalje. Indenfor IT er normale lønstigninger normalt ret begrænsede, det er ved skifte at der oftest hentes noget. Så er du for flink til at starte med skal du ikke regne med at det kommer tilbage senere. Stemmer også for at du lader dem spille ud, de vil gøre hvad de kan for at du melder ud først. Syntes at Ali's forslag nok er bedste fremgangsmåde.
--
#6
JacobML
Mega Supporter
10-02-2021 06:12

Rapporter til Admin
Hvilket område indenfor "IT" skal du beskæftige dig med?
--
"Beer is proof that god wants us to be happy" /Benjamin Franklin
#7
ilmep
Junior Supporter
10-02-2021 07:54

Rapporter til Admin
I det her tilfælde hvor du bliver headhuntet kan du godt tillade dig at være fræk ved lønforhandlingen. Men hvilket område af IT?
--
#8
ToFFo
Guru
10-02-2021 08:51

Rapporter til Admin
Jamen hvad har du af erfaring fra lignende stillinger? Hvad har du af relevant uddannelse? Hvad synes du selv du er værd? Hvor i landet er det? Hvad tjener du nu? Det er ikke sikkert du bliver spurgt om hvad du forventer i løn. Det kan sagtens være der bare bliver kastet et beløb på bordet, som er fint nok til, som du kan takke ja til, uden at virke som en dick og kræve mere. Eftersom du ikke rigtig er kommet med nogen information, er det umuligt at sige. Så du må forvente nogle temmelig random svar. Foreslå 30.000kr plus pension. Vurderet ud fra manglen på information. I en alder af 24 år kan du ikke have meget erhvervserfaring, hvis du har meget uddannelse. Og omvendt. Jeg blev også "headhuntet" til min nuværende stilling og fik tilbudt en rigtig fin løn, med meget fornuftig løbende stigning, men som #9 er inde på skal man ikke lægge så meget i det ord, og føle sig mega vigtig. At søge medarbejdere op på linkedin er efterhånden som at søge varer på DBA. Noget man gør for at spare penge. Det kan jo være man rammer en, som hader sit nuværende job, og man på den måde kan spare på lønnen.
--
- Indsæt signatur -
--
Sidst redigeret 10-02-2021 08:57
#9
stallemanden
HOL Moderator
10-02-2021 08:52

Rapporter til Admin
Med respekt for din situation #0, så synes jeg at begrebet "headhuntet" begynder at blive lettere udvasket. Det er ikke ubetydeligt, at de mange rekrutteringsbureaur der skyder op, mere eller mindre skyder med predehagl når de skal finde egnede kandidater via. fx LinkedIn. Det virker som om, de laver en generel søgning på nogle kompetencer, og er der et hit, så skyder de en besked afsted. Jeg er ikke ubetinget sikker på, at "...direktøren fra en IT virksomhed, som jeg kender ret godt, og har et fedt forhold til direktøren." er noget der giver dig mere eller mindre "frit slag i bolledejen" til at kræve løn. Det kan meget vel være, at direktøren har den forventning, at når nu i kender hinanden så godt, at så kan han få dig ind i folden for en slik. Udover det, så tag et kig på lønstatistikker for det område du arbejder og kommer til at arbejde, og forbered dig på at blive tilbudt en gennemsnitlig løn, med mulighed for, at du beder om lidt mere.
--
https://onsdagssnegl.dk[...] "Held er noget, der indtræffer, når grundige forberedelser mødes med gunstig lejlighed"
#10
Hodja^
Nørd Aspirant
10-02-2021 09:03

Rapporter til Admin
Hvilket område er du konsulent for? Jeg er sådan set enig med meget af det som står skrevet af øvrige herinde, men jeg har også bare selv erfaret en ting her i IT Branchen. Det er ikke nødvendigvis hvad man laver og kan - der afgør ens løn, det er hvor god man er ved forhandlingsbordet. ;-) Forhandlingsbordet ved jobskifte vel og mærke, internt i den virksomhed man er i - kan der som oftest kun forhandles om små beløb - det er afhænger nok af hvor værdsat du er osv. Personligt ville jeg da gå efter at stige i løn - helt sikkert. Lad os sige du tjener 30k i dag, så mener jeg da minimum du skulle kunne få 35k. Jeg steg personligt knap 10k sidst jeg skiftede job - uden overhovedet at skamme mig over det den dag i dag, og jeg mener bestemt jeg er min løn værd :)
--
#11
moiety
Gæst
10-02-2021 09:17

Rapporter til Admin
Hvis du tager udgangpunkt i #8's bud, og samtidigt tager Jobindex lønberegner, som "IT konsulent" så er gennemsnitslønnen faktisk 40k, med alderen 25 og erhverserfaring på 1 år. Som #5 skriver, så er der en kedelig detajle, at der er ikke meget at gi af, til den årlige forhandling. Det kan måske være 1-2 procent. Hvis vi skal have det hele i mente, og at det rent faktisk er en "lønforhandling" så skal man jo starte med et højere bud, så man kan arbejde "nedad". Jeg synes du skal starte med at sige 36k. Så kan de være de siger "Vil det passe med 34k". Hvis du er fræk kan du måske sige 35k og så har du den. Du kan selvfølgelig også start med at sige 38k eller 42k. En note. Hvis de over tid, mener du får for meget i løn, så kan du blive sat ned i løn i en ny forhandling :) Løn er en sjov ting, især startløn. Forhandlingerne er lidt ligesom kræmmermarkedet/bilforhandler/hushandel. 2 parter skal blive enige om et tal
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#12
Gucal
Super Nørd
10-02-2021 09:29

Rapporter til Admin
#9 Er det netop ikke et 'headhunt' hvis man bliver kontaktet ang en stilling på baggrund af netop ens kompetencer? Det vil jeg da absolut mene om de så har skrevet til 10 andre kandidater gør det jo ikke til et mindre 'headhunt'. Mange firmaer bruger netop rekrutteringsbureauer for at finde en kandidat, da de har adgang til flere potentielle kandidater, svare lidt til ejendomsmæglere og køberkartotek. #0 Uden at kende til stilling, din uddannelse / erfaring, jobbeskrivelse og virksomhed så vil jeg sige du min. skal forvente 40-45.000,- brutto UDEN diverse bonus ordninger. Og hvis du allerede har et job og skal skifte så ville jeg gå efter 10-15% højere løn. De 2-4 første gang man skifter job til en anden virksomhed er det slet ikke unormalt og ramme ca. 10% lønstigning, hvis det er internt stillings skift i samme virksomhed, så er det som regel kun et par procenter og nogle steder slet ikke muligt at stige i løn da det er firma politik medmindre du får en stilling med meget mere ansvar og dermed stiger i titel.
--
#13
stallemanden
HOL Moderator
10-02-2021 09:43

Rapporter til Admin
#12 Det er min mening, at det er blevet til det, hvorfor jeg også skriver, at jeg mener begrebet er blevet udvasket. Der er kommet lighedstegn mellem at blive rekutteret og headhuntet. En lighed jeg mener man oprindeligt har kunnet sætte mellem de to ting.
--
https://onsdagssnegl.dk[...] "Held er noget, der indtræffer, når grundige forberedelser mødes med gunstig lejlighed"
--
Sidst redigeret 10-02-2021 09:44
#14
elalso
Elitebruger
10-02-2021 09:44

Rapporter til Admin
1) Spørg din fagforening 2) Spørg hvad de tilbyder i løn 3) Du bliver headhuntet - Dét, de tilbyder kan du så sige, at du havde forestillet dig 10% oveni (fordi du bliver jagtet - Så kan I måske mødes et sted).
--
Mvh. elalso
#15
ToFFo
Guru
10-02-2021 09:49

Rapporter til Admin
#11 og #12 - 40K!? :O Det tror jeg er meget højt sat for en på 24 år. Men okay, nu kender han også direktøren. Det kan være det hjælper. Hvis jeg var arbejdsgiver, og en 24årig (muligvis helt grøn, uden erfaring eller relevant uddannelse) krævede 40K ville jeg også forvente et eller andet geni-barn som har viden og erfaring som en softwareingeniør og har certifikaterne i orden. IT Konsulent kan være mange ting. Jeg kan forstå 40K hvis man er ekstern konsulent, hyret ind til en opgave eller et projekt der spænder over flere måneder. Så skal man selvfølgelig have en fornuftig hyre. IT Konsulent er en meget bred betegnelse. Flere steder kalder man også IT Supportere for IT Konsulenter. Man kan jo også kalde en IT Supporter for en IT Administrator, IT Specialist eller whatever man har lyst til. Jeg har også været "salgskonsulent" selvom jeg bare arbejdede i en helt almindelig kundeservice for en webshop. Jobbet hed også salgskonsulent, men jeg arbejdede, og blev betalt, som en kundeservice medarbejder..
--
- Indsæt signatur -
--
Sidst redigeret 10-02-2021 09:51
#16
CyboKid
Ny på siden
10-02-2021 09:50

Rapporter til Admin
Det er jo strengt taget umuligt at komme med indspark til, da man ikke ved hvilket område indenfor IT du arbejder. Tænker ikke du har den voldsomt store erhvervserfaring som 24årig, så måske et sted omkring 30-35.000,- Men igen - Jeg har ingen ide om hvad du arbejder med og hvilke kompetencer du har i forhold til markeder. Jeg har efterhånden stiftet bekendtskab med mange, som tror de kan komme fra eks uni og forvente en løn på 65+.000,- om måneden, og langt de fleste bliver skuffede, eller finder ud af, at der forventes en anelse mere end 37 timer om ugen :) Løn er langt fra alt - Jeg vil langt hellere have fri fremfor en højere løn end min nuværende.
--
#17
Comicsdk
Mega Supporter
10-02-2021 09:59

Rapporter til Admin
Jeg er muligvis den eneste der ville overveje det nøje, før jeg skiftede mit job ud med et nyt hvor jeg er pot og pande med direktøren og aldersmæssigt 10 år yngre i forhold til de nye kolleger. Men hvis hele arbejdspladsen er baseret på det der venskabelige familietrip, kan det snildt være at det ikke er en ulempe.
--
#18
Havsgaard
Bruger Aspirant
10-02-2021 10:13

Rapporter til Admin
Som andre også nævner - så giver du giver ingen information omkring IT fagområde, erfaring, eller region - der må du være mere skarp i din formulering for at få et ordentligt svar. Hvis du kender direktøren så godt, hvorfor er det så ikke bare at du spørger direkte hvad han/hun forestiller sig og så tage den derfra ?
--
#19
Gucal
Super Nørd
10-02-2021 10:18

Rapporter til Admin
#15 Vi kender jo ikke de nødvendige detaljer for at komme med et ordentligt bud, men hvis man har en Universitets uddannelse indenfor IT med en kandidatgrad (som jeg har antaget) så kan man godt forvente mellem 40-45K brutto, det er faktisk sådan markedet ligger. Hvis du får job i finanssektoren kan du endda regne med 5-10K oveni de 40-45K. Og hvis du har nogle års erfaring og er hyret ind som ekstern konsulent for en opgave, så er det altså ikke unormalt og ramme 50-100K med lidt overarbejdstimer. Kommer self an på virksomhed, opgave, din uddannelse, erfaring osv osv. Ud fra egen erfaring kan jeg sige at løn betyder mindre og mindre jo ældre man bliver specielt efter man får unger, der går man mere efter et sted hvor work-life balance er højt prioriteret og hvor der er fleksibilitet på arbejdspladsen.
--
#20
ToFFo
Guru
10-02-2021 10:25

Rapporter til Admin
#19 - Bevares, det kræver selvfølgelig også en uddannelse der er relevant indenfor de opgaver man har. Man kan sagtens have en PhD og arbejde i Netto fordi der bare ikke er andet. Men når man bliver rekrutteret er det muligvis anderledes. Men hvis du skulle anbefale et løntrin ud fra de informationer der er skrevet om personen, og intet andet, ville du så stadig skyde efter 40k+? Hvad vi ved: 24år Menneske Kender direktøren I gennemsnit 10 år yngre end alle de andre Ud fra de kriterier synes jeg at mit bud på 30K er højt sat. Hvis han har taget en kandidat i IT, tror jeg ikke han har den store erhvervserfaring. Men hvem ved, måske har han været fuldtidsansat ved siden af skolen, eller begyndte på uni som 15årig somehow :P
--
- Indsæt signatur -
--
Sidst redigeret 10-02-2021 10:26
#21
Asgerkhan
Maxi Supporter
10-02-2021 10:42

Rapporter til Admin
#0 Som andre skriver afhænger det 100% de nærmere detaljer, bla erfaring, uddannelse og certifikater. "Konsulent" titlen er blevet totalt udvandet, i dag er alle fra first-line IT-supporter til de dyreste CCIEer konsulenter.
--
I never pirated it, it was donated. By the file fairy. At night i put a empty harddisk under my pillow.
#22
bphhm
Mega Supporter
10-02-2021 10:42

Rapporter til Admin
IT og du kender direktøren, så vil jeg sige startløn på 50.000 om måneden
--
Ghost S1, Asrock X470 itx, R9 3900x, Corsair H100i m 2 x NF-A12x25, G.skill 32 GB DDR4-3200, EVGA RTX2070, Corsair SF600, Samsung EVO 970 1TB NVMe
#23
Freak13
Ultrabruger
10-02-2021 11:35

Rapporter til Admin
Jeg arbejder indenfor HR området. Hvis man er i tvivl, så vil jeg få dem til at komme med et bud. Jeg vil lægge ud med, at de skal give et bud, da de kender løniveauet i deres virksomhed, og du selvfølgelig regner med, at det matcher dine kollegaer nogenlunde. Jeg har aldrig været udsat for, at de dumper lønnen. De er altid retfærdige. Når de så kommer med et bud, så skal mærke i maven om det giver mening for dig. Lav ALTID en aftale om, at det er startlønnen, men forventer en samtale om ½ år, når du er blevet sat mere ind i stillingen.
--
Ryzen 3950x | RTX 2080 TI | X570 Ultra | Corsair H150i PRO | 970 EVO 1TB | 2 x 8 TB Ironwolf HDD | 64 GB - 3600 MHZ | 3 x 27" Aorus IPS 1 ms 144 hz |
#24
stenergut
Junior Supporter
10-02-2021 12:34

Rapporter til Admin
eftersom du ikke oplyser din uddannelsesmæssige baggrund og din jobfunktion, så er det umuligt at give et kvalificeret bud. medmindre at du er candidat/datalog/civil-ingeniør, så vil jeg mene at alt det er over 32k + pension er en god startløn i branchen.
--
#25
Gucal
Super Nørd
10-02-2021 13:02

Rapporter til Admin
#20 Jeg fik min kandidatgrad som 25 årig, så det kan også lade sig gøre som 24 årig :) Starts lønnen i privat industrien med kandidatgrad i IT ligger altså på ca. de 40K. Har prøvet at søge lidt og jeg er ikke helt ved siden af, Cand.IT starts løn ligger Gns på 38.9K https://www.prosa.dk[...] Listen er endda fra 2018 og den er nok steget med et par tusind i 2020/2021 EIDT: Har også en kollega hvis dreng fik 45K i privaten som startsløn med en Cand.IT
--
Sidst redigeret 10-02-2021 13:04
#26
ToFFo
Guru
10-02-2021 13:22

Rapporter til Admin
#25 - Og det er kun hvis de opgaver manden får ligger indenfor noget han kan bruge sin uddannelse til. Ellers er det jo ligegyldigt om han har en PhD i raketvidenskab, hvis han skal tage telefonen hos Proshop :D Det eneste vi ved er at personen er 24 år og kender direktøren, og er blevet spurgt om han har lyst til at arbejde der som "IT konsulent" som kunne dække over alt muligt. Ligesom "servicemedarbejder" også kan betyde "flaskedreng". Det er derfor jeg synes de 40k er højt sat, ud fra den ekstremt begrænsede viden. Men ja, hvis man har en kandidat indenfor noget relevant, og lander et job, hvor ens kandidatgrad kan bruges, eller måske endda er nødvendig, så passer lønnen meget godt :)
--
- Indsæt signatur -
#27
Gucal
Super Nørd
10-02-2021 14:04

Rapporter til Admin
#26 Er fuldstændig enig :) .
--
#28
Wut
Junior Nørd
10-02-2021 14:37

Rapporter til Admin
#9 Helt enig. "Headhunted" er blevet et tyndt ord. Tidligere blev man headhunted, hvis man havde nogle særlige kompetencer eller erfaring, som f.eks. hvis man var ansvarlig for driften af databaser ved en bank, og en anden bank ville "stjæle" medarbejderen. Så fik man et rekrutteringsbureau til at give en et prej om, at man kunne få et væsentligt hop i løn ved at skifte. Nøgleordene her er: 1: Man blev opfordret til at søge et bestemt job uden selv at have givet udtryk for, at man ville skifte job 2: Man er blevet udvalgt blandt mange, eller udvalgt pga specifikke kompetencer, så de vil have netop DIG og ikke en bunke andre folk Det er ikke det samme, som at skrive til alle dem, som har "softwareudvikler" et eller andet sted på deres LinkedIN-profil, at der er måske er en jobmulighed et sted. I det første tilfælde kan man forvente at få væsentligt mere i løn, netop pga byderens særlige interesse i personen med de særlige kompetencer. I det andet tilfælde kan man ikke forvente mere end almindelig løn. Man er jo i konkurrence med X antal andre, som også tror, de er blevet "headhunted"... og man besidder måske slet ikke nogle særlige kompetencer. I #0s tilfælde lyder det mest til, at de nok skal investere ret meget tid/resourcer på at lære #0 op, så hvorfor skulle #0 så få en hulens masse oven i lønposen? Men selvfølgelig, det er jo ingen skam at forsøge at få så meget ud af situationen som muligt. #0 Spørg din fagforening. De har nok en statistik. Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund? Vil du kunne levere lige så meget som de andre i butikken? I så fald så er det jo ingen skam at spørge efter 40k, når uddannede ingeniører/datamatikere osv får den slags starterløn nu om dage. Hvis du ingen fagrelevant uddannelse har, eller måske en kortere uddannelse, så prøv med 35k og se, hvilken farve han får i ansigtet. Det er jo HAM som vil ansætte dig, så du kunne også vende den om og spørge til, hvilken slags løn han foreslår. Inden da så undersøg med din fagforening og på nettet, hvad andre i din situation får, og så har du nogle tal at byde ind med. Jeg blev selv civilingeniør som 24-årig, så det er ikke umuligt.
--
FYI: https://www.youtube.com[...]
--
Sidst redigeret 10-02-2021 14:39
#34
Lars
Ultra Nørd
10-02-2021 17:32

Rapporter til Admin
TL:DR Vis kontrakten til din fagforening, så du kan drøft den men dem. Derefter kan du sprøge dem, hvad en gennemsnitlig løn for andre lige som dig er. Men husk for guds skyldt at få en ordentlig kontrakt, som din fagforening skal godkende. Nu er det ren business i går ind i, og det plejer at ødelægge venskaber, når det afsluttes, fordi den ene part føler sig uretfærdig behandlet. Held med det :-)
--
Status på B/W-listen: 4+/0-
--
Sidst redigeret 10-02-2021 17:33
#38
Hodja^
Nørd Aspirant
10-02-2021 19:07

Rapporter til Admin
Hvaaa - kan vi komme tilbage til sagens kerne her. Tråd ejer - du siger du er konsulent - 24 år - og bliver headhuntet - og lidt på bar bund. :) Det er vi så osse nu, hvis ikke snart du kommer ud af busken og fortæller os hvad dine tidligere arbejdsopgaver har givet dig af erfaring ;-) Server, Netværk, eller noget helt tredje? Nu du "gemmer" dig bag et gæstenavn, kunne du jo også starte med at sige hvad du har af uddannelse, din start løn og nuværende løn - så kan det måske også være med til at pege os lidt ind på hvad din fremtidige, "potentielle" løn kunne lyde på :)
--
#39
stallemanden
HOL Moderator
10-02-2021 19:40

Rapporter til Admin
#Alle Der er ikke noget der indikere, at personen der har oprettet tråden, ikke er reel. Alt peger på, at vi har med en fast, omend ikke vildt aktiv bruger, der ønsker lidt anonymitet.
--
https://onsdagssnegl.dk[...] "Held er noget, der indtræffer, når grundige forberedelser mødes med gunstig lejlighed"
#40
Wut
Junior Nørd
10-02-2021 19:46

Rapporter til Admin
#0 Du må meget gerne skrive en PM til mig. Jeg har en ting, jeg lige vil snakke med dig om :-)
--
FYI: https://www.youtube.com[...]
#41
OP Gæst
Gæst
10-02-2021 22:03

Rapporter til Admin
OP her! Den her tråd har godt nok fået fart på :) Jeg har ingen relevant uddannelse, men har siddet inde for samme område og er selvlært i dokumenthåndtering, processer og systemer (ERP og workflows) de seneste 3 år. Jeg har været involveret i komplekse implementeringer i flere meget store virksomheder, både danske og udenlandske, og har været teknisk projektleder på stort set alle andre projekter. (Det har været mit fulde ansvar at sikre at systemet kører optimalt, og kunden er tilfreds) Min løn i dag er 30k samt procenter i nuværende virksomhed. Min nuværende kontrakt indeholder fast lønstigning med 5% de næste 3 år. Jeg har ingen fagforening, dog har jeg selvfølgelig en a-kasse #39 Helt korrekt, tak for opbakningen. #40 jeg sender dig lige en PM :)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#42
Phyxius
Elitebruger
10-02-2021 22:09

Rapporter til Admin
Jeg har aldrig forstået idéen med at gå så meget op i hvad andre får. Spørg efter det du synes du er værd.
--
#43
Hodja^
Nørd Aspirant
10-02-2021 23:35

Rapporter til Admin
#41 - Du får 30k i dag - så er spørgsmålet hvad du selv vil være tilfreds med - de 5% om året bliver du jo ikke rig af :D Tænker da et næste niveau fint kunne være 35k - men det handler nok i bund og grund mest om din egen fornemmelse for hvor nemt du ville kunne leve op til de forventninger der er til stillingen?
--
#44
moiety
Gæst
11-02-2021 00:42

Rapporter til Admin
#41 Hvis du havde været 10 år ældre, kunne du snildt hive 45k hjem. Jeg ville nok sige 40k og så ender i nok på et par tusind under.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#45
upz
Monsterbruger
11-02-2021 08:15

Rapporter til Admin
#42 Fordi din mave fornemmelse ikke nødvendigvis reflektere niveauet på arbejdsmarked. Og så er det altid godt at have nogle referencer at pejle udfra. Det er ganske almindelig research.
--
Sidst redigeret 11-02-2021 08:16
#46
Wut
Junior Nørd
11-02-2021 08:44

Rapporter til Admin
#42 Men hvordan vurderer man, hvad man er værd uden at vide, hvad andre får i løn? En pizza er jo en dyr pizza, hvis den koster 100 kr... med mindre alle andre pizzaer koster 200, så er den jo billig. Der er også noget politik i det. Det er sjældent, at man kommer igennem med et lønkrav som nyansat, som er højere end, hvad de andre i afdelingen får - specielt hvis man har kortere erfaring end de andre. #41 Jeg ville også forsøge mig mellem 35-40k. Ok du har ingen uddannelse indenfor feltet, men du har trods alt gået fra et have 0 erfaring, til at have 3 års erfaring i et felt, som chefen har brug for mandskab til. Så du er jo væsentligt mere værd i dag, end for 3 år siden. 30k er jo fint som starterløn, og som løn som "ufaglært" eller hvad man skal kalde det. Men når du har opnået 3 års erfaring i et lidt specialiseret område, så synes jeg det ville være tyndt, hvis du får tilbudt mindre end 35k. Prøv at sige til direktøren der, at du ville blive glad for 40k. Så hoster og hakker han nok og foreslår 35k, og så kan du jo tage den derfra. Så har I sat en ramme for, hvad forhandlingen skal starte ud med. Muligvis siger han bare "top" til 40k, og så er du en glad mand :)
--
FYI: https://www.youtube.com[...]
#47
Mion
Super Nørd
11-02-2021 08:54

Rapporter til Admin
den geografiske position er vital. er det en stilling i Lemvig, Århus eller København, det betyder utroligt meget for lønnen. (burde ikke gøre) hvad er det for en IT stilling Har du et arbejde du sidder i, i dag, og er du tilfreds med dette, så HVOR vigtigt er det her job for dig.. du står meget bedre forhandlingsmæssigt, hvis jobbet egentligt ikke er "vitalt" og du har det fint hvor du er. f.eks. når vi snakker headhunting i store stillinger, så snakker vi en kæmpe forhandlings fordel... det behøver ikke altid være en der er 40 år, men også på unge folk, som har bevist markedseffekt, det kan være de har lavet noget udvikling, eller sidder i ligende stilling. Du har ikke mange bolde på hånden, men du har et godt forhold til direktøren, jeg ville nok bruge det som leverage til at forhandle friheder og uddannelses budget, dine certificeringer kan blive guldgruppen i fremtiden, ikke fordi de viser evner, men det er god CV polstring. så jeg ville tage niveauet for en medarbejder i mit område, og hvor jeg søger job, så vil jeg gå efter den 99 kvartil der (altså højeste løn i det område, for den sidste procent)
--
Sådan en firkantet dims med en masse ben i en sort box, det er hvad jeg har. og den kan sgu trække hjertefri over Lan.
#48
ToFFo
Guru
11-02-2021 09:17

Rapporter til Admin
#42 - Det er sindssygt vigtigt at snakke om løn. Jeg synes det er ærgerligt at det er så mega tabu-belagt at tale om løn. Det er som om, at folk skammer sig over, hvad de får i løn på arbejdspladsen. Andre skal satme ikke vide hvad de får. Det forstår jeg ikke. Det er vigtigt for medarbejderne at de taler løn, ellers kan der være kæmpe ulighed i løn, for samme arbejde. Det er kun arbejdsgiverne der vinder ved at de ansatte ikke tør snakke om deres lønninger mellem hinanden :)
--
- Indsæt signatur -
#49
Abemennesket
Ny på siden
11-02-2021 09:46

Rapporter til Admin
#48 Delvis enig. Man skal gerne kunne snakke løn (hvis man vel og mærke har lyst) Men man kan sagtens have samme arbejde og jobfunktion, men vidt forskellige kompetencer og erfaring. Det er bestemt ikke givet man skal have det samme.
--
#50
rafes_pi
Gæst
11-02-2021 09:58

Rapporter til Admin
Det er sgu svært at sige, du skal have noget lønmæssigt ud af et jobskifte, da det er her de store lønstigninger sker. Hvis du får 30.000 nu + pension mv. kan du jo byde ind med 35.000 + pension og evt et par goder, hvis du ikke allerede har fri telefon, net, fitness eller lign. Sundhedsforsikring, tandlæge, frisør mv. er også fine goder.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#51
Pendor
Maxi Supporter
11-02-2021 12:28

Rapporter til Admin
#48 Løn er noget mærkeligt noget. Da jeg var yngre og ikke tjente så meget ville jeg mægtig gerne vide hvad andre tjente. Nu hvor jeg er blevet en gammel nisse med en fornuftig løn, er jeg knap så åben i forhold til mine yngre kolleger. Du har dog ret i at det klart er til virksomhedernes fordel at det er et stort tabu. Jeg aner reelt ikke om de andre på kontoret tjener det samme som mig, kan kun se på en lønstatistik som egentlig ikke siger så meget, da der er ret få folk i de forskellige kategorier med samme uddannelse, etc.
--
#52
ToFFo
Guru
11-02-2021 12:43

Rapporter til Admin
#51 - Det er virkelig noget underligt noget. Også underligt det er så tabu. Det gavner jo alle kolleger (men kan koste arbejdsgiver). Der er mange i firmaet der tjener mere end mig af forskellige årsager. Men jeg er tilfreds med den løn jeg har. Altså, man kan altid bruge mere... Men jeg aner jo reelt set ikke om jeg bliver "snydt" hver måned. Måske får nyansatte i mit team, med dårligere kompetencer og ingen anciennitet, det samme i startløn som jeg har forhandlet mig op til gennem årene. Jeg aner det ikke, hvis der ikke tales om det. Og så ville jeg føle mig lidt "snydt" hvis det var tilfældet. Men hey, ignorance is bliss :D
--
- Indsæt signatur -
#53
Wut
Junior Nørd
11-02-2021 13:02

Rapporter til Admin
Jeg ved ikke helt, om jeg ville dele min løn med kollegerne. Hvis jeg tjener mere end dem, så ville jeg have det lidt mærkeligt med det. Nogen kunne jo være jaloux, eller måske ikke synes, jeg er lønnen værd. Hvis jeg tjener mindre end de andre, så kunne jeg måske blive irriteret over det. På en måde ville det være rart at tale åbent om løn for at sikre, at ingen falder udenfor "normen". Omvendt, så er det også ærgerligt for dem, som giver den en skalle og får en god stigning så skal have det dårligt med det (kunne nogen mene). Jeg har vist aldrig diskuteret løn med kolleger. Ikke andet end "jeg får X% mere eller mindre end statistikken", hvis folk er utilfredse. Der er også noget Jantelov over det i Danmark. I øvrigt er min oplevelse, at min løn ændrer sig, når jeg skifter job. Og så får man 1,5-2% ændring i løn max i året. Så må man skifte job igen for at følge med udviklingen. Hvis virksomheder ikke ønske jobskifte, så må de få en mere åben lønforhandlingsstrategi.
--
FYI: https://www.youtube.com[...]
#54
ToFFo
Guru
11-02-2021 13:40

Rapporter til Admin
#53 - Bevares vi har heller ikke ligefrem diskuteret lønnen her i afdelingen. Men vi laver alle det samme, nogen er bare bedre til det end andre, har mere produktviden, er hurtigere, får genereret mere fortjeneste, mere anciennitet osv. Men hvis nogen spørger, er jeg ikke bleg for at svare.
--
- Indsæt signatur -
#55
Murphs
Bruger
11-02-2021 13:56

Rapporter til Admin
#51 Det er min tilgang at jeg ikke deler løn information med kollegaer. Der simpelthen i min optik for stor forskel i tilgang til arbejdet på vores arbejdsplads, personerne der ytrer sig og brokker sig mest er der en kæmpe lineær sammenhæng for langt største delen af dem er også de mest arbejdssky. Det virker på mig som om at en del af dem forventer at få samme løn fordi vi besidder den samme stillingsbetegnelse. Jeg orker ikke debatterne længere ude på arbejdet omkring løn/ledelse/uddannelse/virksomhedspolitik. Min oplevelse er at de mest vokale er dem som snakker på et uoplyst grundlag. Jeg har det langt bedre på arbejdet når jeg kan fokusere på arbejde, ved ikke at engagere mig i debatter startet af idioter der har et behov for at blive hørt.
--
[email protected] | ROG MAXIMUS XI GENE | 3080 STRIX OC | ROG STRIX 850G WHITE
#56
spangsbjerg
Elitebruger
11-02-2021 15:07

Rapporter til Admin
Ude ved os i det team jeg sidder i er alle åbne omkring det det fungere ret godt synes jeg. Vi ved også at folk sidder med forskellige opgaver - så det giver nogle lønforskelle, men aldrig noget der har været et problem synes jeg. Skal dog siges vi sidder et dedikeret team på 7 personer der har arbejdet sammen i 4 år - så vi kender hinanden ret godt. Jeg er egentlig enig med Toffo langt hen af vejen på denne, men kan også godt forstå folk der holder det for sig selv.
--

Opret svar til indlægget: Jeg er ung og bliver headhuntet som konsulent, løn...

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning