Det går mig virkelig ikke på. Du har ikke selv valgt livet. Så du må jo gøre det så behageligt for dig selv som muligt indtil den dag du dør. Hvis en sær filosofisk tråd på HOL gør din tilværelse mere behagelig, så er det jo super. Men du vil blive glemt, ligesom alle os andre, uanset hvad du gør.
--
- Indsæt signatur -

Jeg kan anbefale dig denne dokumentar som er lavet i videnskabens ånd. https://www.tromsite.com[...] Se afsnit 30 der handler om død, dog vil jeg anbefale at du ser dem alle.
--

Sidst redigeret 06-01-2020 10:46

I sidste ende har det alligevel ingen betydning.
--

Alting er midlertidigt. Få det bedste ud af livet istedet for at drømme om umoden flugt til luksus dovenskab med lækre ludere og champagne. Peter Pan syndrom. Du vælger også at overse at: Mens du går i skole, studerer osv. har du OGSÅ et liv. Det hele er stadier. Forbedringer. Få det bedste ud af det, og tag ansvar, istedet for at ville annullere alt det kedelige eller flygte fra det. Men ja computerspil er spild af tid, efter 20-års alderen.
--

Sidst redigeret 06-01-2020 10:51

Nu går jeg meget i fitness, så jeg regner da selv med at blive 100, eller måske blive Danmarks ældste og mest friske. Jeg har faktisk en teori som jeg tror vil skræmme dig endnu mere. Ja, nu ved jeg sgu ikke om det er min teori, men når jeg slår reincarnation op, så stemmer det ikke helt med mit billede af døden. Hvad nu hvis.. og jeg føler virkelig at det her er svaret på det spørgsmål som vi stiller os selv. Hvad nu hvis når du dør, så dør alt. Din personlighed, din krop, dine tænder, din numse.. alt forsvinder. Men.. det der så sker er at du bliver født igen, selvfølgelig uden viden om dit "tidligere liv" Du får et helt nyt liv, et nyt udseende og en ny personlighed. Måske bliver du født I Nordkorea, som ingen I verden gør noget for at stoppe, selvom Nordkorea er værre end døden. Måske bliver du til en hund eller en fugl. Det eneste jeg ikke er sikker på, er om det at være et menneske gør at du altid for liv til at blive et menneske i dit næste liv, men det tror jeg sgu ikke helt. Det ville da være træls at være en edderkop i en million år. Man ville jo heller ikke kunne "respawne" hvis man så var en art der uddøde. Men tænk nu hvis du blev en morder i dit næste liv og skulle bruge resten af dit liv i en isolationscelle hvor du bliver skør og græder dag og nat fordi du ikke engang kan få en bagt kartoffel med hvidløgssmør. Ellers så syntes jeg at du skal slappe af, tænk på at vi kommer til at opleve real life cyberpunk på et tidspunkt. Vi skal kun dø omkring 4 gange, så er vi i 2400-2500. Det bliver jo for vildt, se bare hvad der er sket indenfor teknologi indenfor de sidste 20 år. Det er det nok til at give selv den fedeste nørd en hård pik. Men arbejder kan da ellers være ret godt, hvis ingen arbejdede var verden sgu nok ikke det samme, og det giver vel også en følelse at af lave noget. Jeg ved sgu at de fleste bare ville have set Netflix eller Dr. Phil resten af deres liv hvis de ikke arbejdede. Så jeg er egentlig ikke så bange for døden, bare lad være med at tænke på Nordkorea i dine sidste sekunder, ellers så respawner du sgu nok der.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

#3 I wish ahahah Nu startede jeg selv på arbejdsmarkedet som 17 årig. Så går jeg også ud fra, at jeg skal arbejde mange år endnu. Men jeg bruger min tid på at rejse, hygge mig og være sammen med familie og venner. For pludselig er de / jeg her jo ikke mere :-)
--

#6 - Hvis reinkarnation var en ting, hvornår løb vi så tør for "brugte" folk/dyr/insekter? Jeg tænker der er flere mennesker nu, end der var dinosaurer dengang. Man kan vel ikke trække en "ny skabelon" ud af ingenting, men samtidig er der flere "reinkarnationer" end der har eksisteret "liv" tidligere. Reinkarnation er selvfølgelig sludder og overtro. Religion er også vanvittigt. Religion, er overbevisning for dummies.
--
- Indsæt signatur -

Men også tanken om at universet vil være her for evig tid, mens vi selv kun er her i et "blink of an eye", samt at solen udbrænder på et tidspunkt, og at alt det mennesket har brugt tusinder af år på at skabe på jorden vil gå til grunde, kan gøre mig ekstremt deprimeret at tænke på. Så derfor undgår jeg helst at tænke på det. Det er kun vores viden, der overlever fra generation til generation. Alt vi bygger lever måske nogle få hundrede år max, og så forvitrer det. Lad være med at lade det gå dig på. Sådan er det bare. Det handler bare om at nyde det, mens man lever. Jeg tror ikke på, at der er et højere formål med det hele. Tænk på, at vi er mikroskopiske og ubetydelige, og det hele er ikke så vigtigt, og husk at nyde turen. Jeg ryster på hovedet af alle de religiøse nutcases og folk, der har travlt med at gøre livet surt for dem selv og alle andre.
--
Ignorér de største tågehorn på hol.dk: https://www.hardwareonline.dk[...]

#3 Den er jeg helt med på og nu har regeringen også lovet at redde klimaet så alt er godt. Børnebørnene vil endda have minimum en pædagog per barn så dem skal man ikke engang tage sig af. Til #0 vil jeg sige at ud af de 45 år du beskriver har jeg afsonet ca. de 30 år og regner med løsladelse før tid.
--
Ghost S1, Asrock X470 itx, R7 2700, Corsair H100i m 2 x NF-A12x25, Corsair 16 GB DDR4-3200, EVGA RTX2070, Corsair SF600, Samsung EVO 970 1TB NVMe

Man får ikke et bedre liv af at sammenligne hele universet med "sølle håbløse 80 år som menneske". Hvor meget længere levetid skulle du have før du istedet ville sige "ok nu er der balance i regnskabet og jeg er glad for livet"? Det handler slet ikke om år men om indhold og kvalitet. Og det er netop derfor du har gået i skole, taget uddannelse osv. For at få bedre muligheder, højere levestandard, mere viden.
--

Sidst redigeret 06-01-2020 11:25

Jeg er ikke bange for døden, MEN jeg er bange for måden jeg dør på. When I die, I want to die like my grandfather who died peacefully in his sleep. Not screaming like all the passengers in his car.
--

Jeg er kommet til den konklusion at når man dør, så oplever du præcis det samme som fra før du blev født. Du er nu, og så er du væk igen. Nyd det. Man kan så trøste sig ved, at hvis tiden er uendelig, så vil du opleve det samme igen. Og igen. Og igen.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Jeg tænker mere på livet men er godt klar over halvdelen af min tid er gået. Tænker også meget over alle de børn der bliver født, vi er godt nok ved at blive rigtig mange på jorden
--

Det kan godt være jeg er meget gammeldags, men når man er død, så er man sgu død. Hvad der kommer efter, ja det får jeg måske at se, måske ikke? Jeg er egentlig ligeglad, jeg prøver vha. arbejde/uddannelse at få den bedste tilstedeværelse ud af det. Så har jeg da gjort mit for at forsøde mit liv. Jeg er ikke bange for at dø, det er jo en helt naturlig del af vores planet. Om vi på et tidspunkt får mulighed for at “sinke” aldringsprocessen ved jeg ikke, men i så fald, så ville jeg ikke gøre brug af det nogensinde. Der er en grund til at vi lever og dør. :-)
--

Hvad der sker efter døden... jeg forestiller mig det' lidt ligesom når man sover og ikke dømmer. det' nok det eneste jeg har tænkt. jeg tror ikke på noget "efterliv" eller reinkarnation eller noget som helst andet til dagligt tænker jeg som ikk rigtig på det. jeg vil hellere tænke på om dem omkring mig har det godt. kæresten og børnene. og så til daglig gør jeg jo også mit ifht at forhindre mine gamle dage ikke ender som min bedstemor, som knap nok kan gå, og skal have hjælp til at komme ud af sengen osv osv. sådan gider jeg sgu ikke spendere min pension. Hvorfor er det KUN mennesker som går i stykker når de bliver gamle? en hund lever i snit ~12 år eller sådan noget, men nogen bliver jo 20. men helt ind til den dag de dør, kan de jo gå rundt uden problemer, samme med katte osv. (Og skildpadder - som jo bliver 100ish år!!!) mennesker bliver til krøblinge der kravler rundt og savler ligger i deres eget skidt (hvis de ikk får hjælp) og det' helt latterligt. Så jeg gør hvad jeg kan for at leve sundt og inspirere dem omkring mig til det samme, på en eller anden måde (det skal nok siges det er et ganske nyt "fremtidssyn" jeg har fået, så der er ikk sket skide meget på den front endnu)
--

Sidst redigeret 06-01-2020 14:06

#16 Det er faktisk ret let at finde ud af hvad der sker når man dør, du skal blot tænke på hvad der skete inden du blev født. Og det gode er, hvis tiden er uendelig, så vil man opleve det igen... ligesom man kan slå 1 million 6'ere i streg... det kræver bare tid... :-)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Jeg håber jeg dør inden jeg evt bliver dement eller andet. Døden er uundgåelig så hvorfor spekulere så meget over det, når man kan fokusere på at leve mens man gør det.
--
!AMD HAS RYZEN

Finder det positivt at et liv har en hvis længde. Jeg ville have svært ved at se det positive i "evighedsliv" Det er op til den enkelte at fylde det med indhold, som giver mening. Tvivler på livet er at sidde på en tropeø med paraply-drinks i hånden hverdag. Jeg elsker stort set alle mine dage, om det er på job eller sammen med kæresten og vores børn. Det er præcist hvad der giver mening for mig, og fylder mit liv med masser af kærlighed og glæde.
--
[I7 [email protected]|RTX 2080|ASUS Z270P|16GB 3200MHz]
--

Sidst redigeret 06-01-2020 15:27

Det sq ikke min egen død jeg ville "bekymre mig over", men rettere dem nær mig. Nu snakker jeg f.eks. med min mor hver eneste dag over telefonen. Tanken om, at dette ritual "brydes" en dag og jeg aldrig skal høre fra hende igen - se dét en tanke man ikke kan holde ud.
--
Gigabyte Z77X-D3H i5 3570k @ 4.3GHz - Corsair H100i 8GB Corsair Vengeance Asus RX580 4GB

håber det gode jeg har gjort opvejer det lort jeg har gjort. og så den vidst ikke længere.
--
jep jep

Det har jeg tænkt meget over i de sidste 10år, og min konklusion er, at skulle manden med leen banke på i nat, så frygter jeg ham ikke tværtimod. Jeg føler mig som en gammel slidt 80 årig indvendigt alligevel.
--
1[Ci7 [email protected]|RTX 2080Ti SLi|X99|32GB 2666MHz] 2[Ci7 [email protected]|RTX 2080 SLi|X99|32GB 2666MHz] 3[R9 3900X|RTX 2070 Super|X570|32GB 3600MHz]

Jeg tænker over at jeg skal dø nærmest hver eneste dag. Det fylder meget. Der var især én nat for nogle måneder siden, hvor det ramte mig som en forhammer. Jeg skulle ud om natten for at tisse, og mens jeg stod der, var det som om jeg fik en betonklods i hovedet. Der gik det pludselig op for mig, at det ikke bare er en forestilling, men et faktum. Følelsesmæssigt gik tanken helt ind der, og jeg tænkte: Fuck. Ikke nok med at jeg selv skal dø, men også min kone og mine børn. Alt det liv der er nu. Ferier. Madpakker. Latter. Knus. Måltider. Gåture. Børnene der render rundt og leger. Pludselig en dag bliver der stille, og vi er alle væk. Alt det vi har sagt, gjort, oplevet og udrettet. Stilhed. Det ender 100% sikkert som en tragedie. Sådan tænker jeg nogle gange, og det kan jeg næsten ikke holde ud. Andre gange er jeg mere afklaret. Man kan jo betragte livet lidt som at vinde i Lotto. Der er pengene jo også væk på et tidspunkt, men bliver du bitter over det? Det var jo et lykketræf at du overhovedet vandt til at starte med. Det samme med livet. Ja du mister det igen, men du fik trods alt lov at opleve det, og mister kun noget som du engang slet ikke havde. Og er det egentlig en tragedie at det slutter? Ville det ikke være en større byrde, hvis det aldrig sluttede? 4000 år, og du skal stadig lave mad, tørre din røv, blive forkølet, klippe tånegle og lytte til folks kedelige historier. Det ville jo være forfærdeligt. Alt omkring os forfalder, bliver nedbrudt og går i retning af en større og større grad af kaos. Hvis vi stiller en bil på gaden, og lader den stå i 200 år, så bliver det ikke en bedre bil, den bliver til en bunke rust og støv. Det er ikke orden, det er kaos. Sådan er det med alting i universet. Vi bliver selv nedbrudt, vores hus bliver langsomt nedbrudt, alle vores ting, vores børn, vores planet, vores sol, vores univers. Det hele ender som en omgang helt helt stille kaos. Alt bliver nedbrudt og alt bliver glemt. Det er vores grundvilkår. Og intet af det giver egentlig nogen mening. Det er der bare. Det er sådan det er. Det er kun os mennesker, der stiller spørgsmål om mening i det her univers. Træerne, hundene, stenene, skyerne, aberne, bierne, de spørger ikke om hvad meningen er. Det er kun os mennesker. Universet har ikke noget svar til os, for spørgsmål om mening er ikke noget et univers beskæftiger sig med. Derfor er det kun os der kan svare på spørgsmålet. Og svaret er, at der ikke er nogen mening. Sjovt nok betyder det ikke at vi alle lægger os ned for at dø. Vi laver alle mulige ting, som i det store bilede er fuldstændigt absurd. Men vi kan ikke leve i 'det store billede'. Livet foregår nede i det små, og her er der masser af ting der fylder et menneskeliv med mening. Selv oplever jeg at det giver mening at gøre det modsatte af det som universet trækker i retning af. Prøve at forhindre kaos og nedbrydning. I den korte tid jeg er her. Jeg træner for at bygge kroppen op, så den ikke forfalder så hurtigt. Jeg vedligeholder mit hus, så det ikke bliver til en ruin og til støv. Jeg rydder op, så kaos ikke tager over. Jeg har fået børn for at skabe noget nyt, så vi kan holde stand mod det endegyldige forfald lidt længere. Jeg skriver artikler for at skabe noget. Det modsatte af at lægge mig ned for at dø af fortvivlelse over meningsløsheden. Prøver at skabe noget der også er her efter jeg er død og borte. Jeg flytter ting rundt ude på mit nedlagte landbrug. Sætter planter og træer. Organiserer. Mindsker kaos, forhindrer nedbrydning og får nyt liv til at pible frem. Jeg ved sgu da godt at jeg taber til sidst. Det gør vi alle, og hvad så? Så længe vi er her giver det mening at tage kampen op mod overmagten. Mod det vilkår der kommer til at knække os til sidst. Det er en slags trodsig kamp mod skæbnen. Der hvor livet giver mest mening, er måske også der, hvor vi beskæftiger os med noget der gør at vi glemmer ethvert spørgsmål om mening. Når vi er i gang med noget der interesserer os. Det kan være under træning. For mig har det her i weekenden været at hjælpe med at rydde op i et dødsbo. Der er et job der skal udføres. Der skal ryddes op i alt det her gamle lort, og familien kan få snakket om fortiden, og nyde hinandens selskab her og nu. Der tænkte jeg sgu ikke over om det gav mening. I dag har jeg rodet i jorden og gjort klar til at sætte kartofler senere på måneden. Så har jeg rykket rundt på ting og gået i gang med at bygge en trappe op til høloftet. Giver det mening i det store billede? Gu gør det ej. Det er banaliteter. Ikke desto mindre fyldte det min dag med mening, og det var en god dag. I morgen går jeg ud og nyder at kigge på det jeg skabte i går. Lidt mindre kaos. Mere orden. Det giver mening, så længe det varer. Derefter er det slut, og spørgsmål om mening forsvinder lige så hurtigt som de opstod.
--

Hvis du tænker for meget på døden, glemmer du måske at leve..?
--
Mvh. elalso

#1 24 "Mange frygter døden, hele livet. Og glemmer at leve" Citat: Orson Scummy :-) En anden klog sagde: 'lev hver dag, som var det den sidste' Selv lever jeg efter få gode guidelines : Vær god mod andre. Kan du, så hjælp. Også fremmede Social omgang er vigtigere end penge. Nyd hver dag. Også de knap så spændende. Hygge og afslapning er vigtigt
--
Scummy

*Venter på langt filosifisk indlæg fra Kikophil* :D
--
- Indsæt signatur -

det er ikke længden af vores liv der betyder noget, men derimod dybden... kloge ord af emerson
--
jep jep

Jeg frygter ikke døden mere, jeg har gjort.Jeg er kristen så jeg har et håb og en tro.
--
i7 8700k 4,9 ghz GTX 1080TI 16 gb ram

#0 Hej :) Jeg har allerede fra 5 års alderen set en dødslignende oplevelse, hvor en legeveninde blev kørt over af en lastbil, rullede rundt under vognen, og kom ud nærmest uden ansigt tilbage - ikke så rart for nogen af os! Kort tid efter faldt min storesøster ned fra 3 sal i trappeopgangen, da hun kørte en tur på gelænderet, hvor der ingen sikkerhedsnet var opsat. Min far fik efterfølgende disse sikkerhedsnet implementeret i opgange med disse opbygninger. Selv har jeg så været microsekunder/millimeter fra døden flere gange (mindst 5-8 gange) - der kun uden yderligere viden, kan forklares som en form for ekstremtilfælde, hvor bla. bla. "held" er årsagen til, at jeg stadigvæk er i live - men således jeg den dag i dag er overbevist om, at det "held" der var tilstede så mange gange gennem tiden, ikke bare er held men "noget" der har/holdt hånden over mig :) Kan godt skrive omen del af nævnte hændelser, men det, vil jo fylde endnu mere end nu :) Da jeg endnu ikke er kreperet efter alle disse (ikke specificerede) ekstremt tætte dødssituationer, har jeg naturligvis over årene reflekteret over døden - også fordi jeg over 2 år mistede 7 familiemedlemmer, 4 nære kollegaer, og 2 fiskekammerater - surt show! Derudover har jeg oplevet ting langt udover hvad jeg kan skrive på HOL, da hol ikke kan bære/håndtere dette.. MEEN mht. reflektioner over døden? - Så kan jeg fortælle dig, at menneskehedens fantastiske gave "tænkeevnen" desværre arbejder imod os selv/ bagud således "gaven" samtidig giver os åbning/mulighed for at udvikle os uhæmmet på ALLE FRONTER, men samtidig overser/glemmer, at vores udvikling vil udradere os selv..... Helt down to earth! - Hvorfor tror de fleste, at vi er mere/bedre end dyrene - bare fordi vi har udviklet ting som sprog og efterfølgende teknologi mm. ? Netop dette er årsagen til, at mennesker stiller sig selv dette spørgsmål! Hvad er meningen med livet/døden? Meningen med livet, er efter min mening, hvad vi individuelt finder frem til, for vores egen indre freds skyld! Andre kan aldrig pådutte èn dette, men vil selvf. til stadighed prøve i forhold til alle menneskers behov for, at få nogle af deres idèr printet ind i alle andre - ofte grundet økonomiske årsager!.. Den blev lidt lang, og lidt ud over kanterne - men "i" ka` jo ta` det - not :) #26 - Hej min ven :) Så dig først efter afslutning af mit indlæg - og ja - jeg kan smide rigtig meget mere ind, men ser lige folks viden/oplevelser an før jeg smider mere på "grillen" hehe.. Har "stor" dag i morgen med vigtige ting - men vender tilbage, hvis humøret ellers er til det :) Og ja - bassemand - vi kender efterhånden hinanden ret godt- not haha.. Fortsat go` aften til alle......... fortsat god aften Kim
--
Kun de dumme ser på fingeren, når den kloge peger mod stjernerne...
--

Sidst redigeret 06-01-2020 17:59

Fuck et dybt emne, Carnac. :-D Jeg kunne ikke være mere ligeglad med hvornår jeg dør. Det sker når det sker. Til gengæld forstår jeg ikke dem der ser deres liv som "45 år tilbage til jeg kan lave ingenting i 10 år og så dø" Hvis du gerne vil ud på en lille varm ø og bolle til højre og venstre, så fucking gør det. Det har aldrig nogensinde været nemmere at leve lige præcis det liv man har lyst til. Så medmindre du allerede står tre millioner kroner i gæld, 3 børn og 2 leasede biler, så havde jeg sgu bare taget afsted. JUST DO IT! Er du træt af dit job, men nyder din familie og dit hjem. Så skift job. Det er aldrig for sent. Hvorfor lave noget du hader i 45 år, når du kan lave noget du kan lide, og du rent faktisk har muligheden for at skifte uden at gældsætte dig selv for resten af livet. Jeg gør det selv. Lige nu hedder det: Bliv så dygtig til det jeg laver som overhovedet muligt, og så ud og blive endnu bedre. Fuck pensionsopsparing, fuck banklån og fuck janteloven og alt der ellers hører til et stille normalt liv. Det er toppen eller ingenting. ;-) --- #26 Hahahah, den kom kun 15 minutter efter. :-D
--
*(Foreveralone face)* Ultimate goal: More bacon! And cola. Thats it. Oh, and Cocio. OOOH, and potato chips.
--

Sidst redigeret 06-01-2020 18:06

Jeg frygter ikke døden som sådan. Jeg ved den kommer. Men forhåbentlig først efter man har levet et langt og godt liv. Nu er jeg ateist - Eller rettere, lad mig radikaliserer det udsagn - Jeg ved at gud ikke eksisterer. Så jeg ved at min 'sjæl' eller bevidsthed ikke eksisterer uafhængigt af min hjerne. Når den dør, og de elektriske signaler i hjernen ophører, så ophører min bevidsthed endegyldigt. Så når du først ER død, bekymrer du dig ikke længere om døden, da du ikke længere eksisterer. Det eneste der bekymrer mig er selve overgangen fra levende til død. Er jeg funktionel og rask indtil døden indtræffer? Er min hukommelse og åndsevne intakt? Er døden smertefuld og ubehagelig? Det ville luksus hvis man blot lagde sig til at sove, og så ikke vågnede op igen.
--

Sidst redigeret 06-01-2020 18:23

Jeg tænker på den dagligt, og den fylder ALT for meget psykisk i mig. Den ligger begravet i baghovedet konstant, og dukker op i forskellige tanker i løbet af dagen. Jeg kan få det fysisk dårligt over at tænke på, hvor mange år jeg mon har igen. At jeg skal få det bedste ud af den sidste halvdel, som jeg forhåbentligt har tilbage. Jeg kan ikke forlige mig med, at jeg skal herfra. Jeg ved godt, at jeg ikke er der, når døden er der, og omvendt, men døden har desværre for stor en plads i mit hoved, så længe jeg er i live, og har det sind, som jeg nu engang har. Det er detaljeret tanker om, hvordan jeg mon skal herfra, og frygten for at vide på dødslejet, at "nu er min tid kommet". Jeg kan næsten mærke, hvor klamt og væmmeligt det må være, og det er absolut ikke sundt for hovedet. Jeg tager det tit med i mine drømme. De handler også om død og at flygte herfra. Det er svært at leve med den angst og jeg håber, at det bliver bedre med tiden, når jeg igen finder noget, der gør mig lykkelig, og jeg kan elske igen. Det skal nok komme, for jeg er på rette spor igen i livet, og jeg ønsker at opleve lykke, forelskelse og kærligheden igen. Hvis man ikke tør åbne op og elske, så oplever man heller aldrig lykken. Men jeg har desværre længe levet efter det modsatte: "Hvis man ikke åbner op og elsker, så undgår man også at blive såret". Det er koldt og kynisk, men det har været for at beskytte en selv. Et liv med nederlag og tab på stribe, det gør altså, at man på et tidspunkt hellere vil beskytte sig selv, så man slipper for sorgen i fremtiden. Men sådan skal jeg dog ikke leve den sidste halvdel af mit liv - heldigvis! Jeg har selv kæmpet mig et godt stykke på rette vej, og der er så meget mere, jeg gerne vil opleve og elske. Jeg kan i hvert fald også mærke - i en alder af 37 - at alvoren nu rammer mig. Nu er man vitterligt halvvejs i livet ca. og så går det op for en, hvad det betyder noget, og hvad der ikke gør. Så bortset fra angsten over mange ting - især døden - som jeg skal leve med, så er ser jeg frem til en meget bedre sidste halvdel af livet, end den første har været :)
--

Sidst redigeret 06-01-2020 18:45

#31: Jeg har det nogenlunde på samme måde. Jeg tror det var Woody Allen der sagde "jeg er ikke bange for at dø, jeg vil bare helst ikke være der når det sker."
--
C:\DOS C:\DOS\RUN RUN DOS\RUN

#30 - ja selvf. kom den - på opfordring -Jeg har ikke været meget på de sidste 3 uger, og da #26 - hører til vennerne, får han selvf. et pust som ønsket! Har DU et problem - så kom frem med det - tak!.. #31 - Mine personlige oplevelser siger mig også tydeligt, at alle tanker omkring helvede og himmel foregår i vores egne hoveder, hvilket selvf. aldrig kan absorberes af folk, der ikke har prøvet/været udsat for disse oplevelser :) Så ateist hmmm. Der er vel intet galt i, at have en bagdør, hvis døden kun ser ud som en afgrund uden håb - uanset hvad man tror eller ej! - Så længe det "kun" drejer sig om tro, vil det selv for en ateist være et greb ud i luften, lige inden døden gør sit indtog!!!. Andre råber/kalder på mor eller far og sådan er vi mennesker, da ingen af os ved, hvad der kommer efter døden! Truttelut..
--
Kun de dumme ser på fingeren, når den kloge peger mod stjernerne...

#31 Så du VED Gud ikke eksistere tja yderligere kommentarere er vel overflødige.
--
i7 8700k 4,9 ghz GTX 1080TI 16 gb ram

# 31. https://www.youtube.com[...]
--
i7 8700k 4,9 ghz GTX 1080TI 16 gb ram

#35 Selvfølgelig findes guder ikke. I hvert fald ikke i den version mennesket har opfundet, der er immervæk 3.000 navngivne guder som mennesket har opfundet gennem tiden. Hvis du tog i dag kl. 20:00 og slettede ALT religion fra alles hukommelse og bøger/monomenter og lod tiden gå i 500 år, så ville ingen af religionerne komme igen. Gjorde du det samme med videnskab, ville vi nå til samme resultater igen. Ergo som med så mange andre religioner der er gået tabt gennem tiden for aldrig at komme igen inkl. deres guder, så er det i sig selv beviset for at disse guder aldrig har været rigtige. Ditto med de sidste stykker af dem. Man kan virkelig undres at man i et oplyst samfund, med adgang til al den viden vi har i dag at man fortsat kan være religiøs. Det har været svært før i tiden at beskrive de ting man så i naturen, men det har vi jo vendt op og ned på med videnskaben. Her brugte man blot gudommenlige kræfter for at forklare hvorfor det regnede, hvorfor solen skinnede osv. Iøvrigt er Jesus blot en gammel historie om solen... Zeitgeist fortæller det ret hurtigt: https://youtu.be[...]
--

Sidst redigeret 06-01-2020 19:07

#29 - Dejligt skriv som altid! Omend noget mere trist end jeg havde forestillet mig. Kondolerer! Jeg tænkte en tråd med sådan et emne kunne få dig til at dele lidt ud af livserfaringen :) Jeg tror bestemt ikke der er nogen ond mening i det Kaasje skriver i #30. Det kunne jeg umuligt forestille mig. Han er en af the good guys, og hans godhed står jeg gerne inde for. Han stod engang i kø for mig, til et køtilbud i Elgiganten i lang tid. Bare for at købe en Macbook air for mig, som jeg alligevel ikke gad have fordi jeg ikke kunne få trackpad'en til at virke med Windows :P
--
- Indsæt signatur -
--

Sidst redigeret 06-01-2020 19:13

#37 Jeg er fuldstændig enig! Folk, der lægger alt ansvar for deres liv og handlinger over i en "Gud", dem ryster jeg på hovedet af. Dog vil jeg sige, at jeg sagtens kan finde sympati for dem, der f.eks kommer ud af et misbrug, fordi de "har fundet Gud". Det er stadigvæk en stor gang pjat i min optik, men hvis dét, at de tror på noget større gør, at de får deres liv tilbage på rette køl, så for mig ingen alarm og det kan jeg kun respektere. Jeg gider bare ikke høre på deres ævl om, at det hele er Guds skyld osv. Lad dem bare blive i troen, men i bund og grund er det dem selv, der har fundet en styrke til at stoppe misbruget, og det har jeg stor respekt for - uanset hvilken "Gud" og fantasifortælling de så mener, har hjulpet dem på vej.
--

#37 Sorry men det er noget vrøvl Langt hen af vejen, din Gud er jo i virkeligheden dig selv, så du har opfundet dig selv ?Det er lidt som at sige at forbød vi al religion ville der være fred på jorden, øhh Stalin , Mao Hitler med flere var ateister, så nej den holder ikke.Hovedproblemet er at mennesker ikke vil forholde sig til den ondskab der bor i dem selv.Bibelen taler sandt når den siger at ingen af sig selv søger Gud, men alle er kommet på afveje, du viser med dit indlæg sådan set bare at den har ret.
--
i7 8700k 4,9 ghz GTX 1080TI 16 gb ram

#40 Det giver ingen mening det du skriver. Ingen nævner noget om fred, min konstatering er blot at guder ikke findes - jf. der har været 3.000 navngivne guder gennem tiden, ser du mit link: https://www.youtube.com[...] Så kan du også se historien gentage sig fra Horus og frem, samme datoer, samme mønstre, samme punkter... alt bygget over stjerner, sol og måne. Der er ingen grund til at bruge Hitler, Stalin og Mao kortet for at afspore debatten. Jeg behandler alle pænt, vi bor i et samfund (Danmark) hvor jeg ved at hvis jeg fik behov kunne jeg aflevere mine børn til nogle komplet fremmede mennesker og vide de var i sikre hænder - vi er et af de lande der er mindst religiøse i verden, der samtidig har mest fred. Ingen i min familie er religiøse, vi har aldrig taget i kirke eller på anden vis brugt vores tid på religion og alligevel har vi ingen kriminelle i "klanen".... Jeg er overbevist om at en verden uden religion er og bliver fremtiden, hvilket man også kan se da den største andel af mennesker der fødes ikke får en religion i takt med uddannelse bliver mere og mere udbredt.
--

Sidst redigeret 06-01-2020 19:24

#0: https://www.youtube.com[...] Steve Jobs quote om døden. Det rammer spot on synes jeg. Jeg frygtede førhen døden da jeg var ung. Idag? Byder den nærmest velkommen, da det er the circle of life. Er overbevist om, at jeg mødes med mine kære, når det er min tid til at tage herfra.
--

Hmm - Al tro er efter egne ekstremt personlige oplevelser enten en form for egen mental beslutning/overbevisning - eller en faktisk tilgang til - via oplevelserne - et behov for, efterfølgende at ku` komme videre/dø i/med fred.... Hopper man ud i havet, vil det altid være rart at vide, at der er en bett` ø i nærheden - med kokosnødder, bananer, eller (host) 147 jomfruer (ca.) hehe..
--
Kun de dumme ser på fingeren, når den kloge peger mod stjernerne...

Jeg tror ikke man skal tænke for meget over det, så ender det sikkert med at man bliver psykisk syg.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

#35 Ja, selvfølgelig ved jeg at gud ikke eksisterer. På samme måde at jeg ved at universet er ca 14.8 milliarder år gammelt, at planterne i solsystemet bevæger sig omkring solen, at der engang har levet dinosaurer og at mennesket nedstammer fra primater. Jeg ved også at julemanden ikke eksisterer. Ikke fordi at jeg har afsøgt samtlige beboelige planeter i universet for en fedladen gut i en flyvende kane trukket af rensdyr. Men fordi jeg ved at julemanden er et mytologisk produkt af den menneskelig hjerne. På samme måde som gud, uanset hvilken version af gud vi taler om. Og dem har der været tusinder af. Hvoraf størstedelen er gået i glemmebogen, fordi de civilisationer der troede på dem i mellemtiden er gået nedenom og hjem. Viden er ikke så stor en ting som du prøver at gøre det til. Hvis en teori om et sagforhold i verden er tilstrækkeligt usandsynlig, så kan vi afvise den.
--

Sidst redigeret 06-01-2020 21:07

#45 At universet er 14,8 mia år gammelt (som faktisk nok nærmere er 13,8 mia) er et estimat ud fra de bedste modeller, vi har pt. Vi aner det ikke. Vi har ingen fungerende kvantemekanisk teori for tyngdeaccelerationen (quantum gravity), så vi aner ikke, hvad der skete i den allerførste tid af universets eksistens. Måske har universet eksisteret uendeligt længe. Måske har inflationsæraen været helt anderledes, end vi ved, så måske er universet slet ikke så gammelt. I øvrigt er det et falsum at tro, at fordi man ved at X eksisterer, så kan man konkludere, at så må Y ikke eksistere. At vide, at der var dinosaurere, gør ikke nogen i stand til at konkludere, at der ikke findes en gud. Eller at vi bor inde i the Matrix. ;-) Hele diskussionen om eksistensen af gud er håbløs. Det handler om enten at tro eller ikke at tro på gud. Inten kan bevises eller modbevises.
--
Ignorér de største tågehorn på hol.dk: https://www.hardwareonline.dk[...]

#46 Er du agnostiker? Og jo IMO kan man sagtens bevise at der ikke er nogen gud når vi snakker jødedom, kristendom og islam. For alle tre religioner tror på samme skabelsesberetning, nemlig at gud først skabte manden og af en af mandens ribben (og ler) skabte han kvinden.
--
Acer Aspire 3 - Ryzen 3500u (4c/8t Vega 8) | 2x4 gb 2400 MHz DDR4 | 256 GB M.2 Nvme SSD

#47 Troller du?
--
Ignorér de største tågehorn på hol.dk: https://www.hardwareonline.dk[...]

#48 Om jeg troller?? Nej da. :) Skabelsesberetningen, som først blev nedskrevet 1. Mose bog, er gældende for både jøder, kristne og muslimer. Der er altså generel konsensus om at gud skabte kvinden med et riben fra manden + ler. Man behøver vist ikke en kandidatgrad for at forstå at det ikke passer.
--
Acer Aspire 3 - Ryzen 3500u (4c/8t Vega 8) | 2x4 gb 2400 MHz DDR4 | 256 GB M.2 Nvme SSD

#46 Nej, jeg vil aldrig være i stand til at modbevise at vi alle sammen er batterier i The Matrix. Men når man kommer med en teori, så skal man have POSITIVE beviser herfor. Og jo mere fantastik en teori, jo bedre skal beviser være. Og teorien om gud er i den grad en fantastisk teori. Videnskab er som en tragt. Den indsnævrer sig gradvist. Og den tragt har bragt os længere og længere væk fra gud. Vi har måske ikke en TOE, men vores forståelse at naturen og universet har indtil videre modsagt alle de forestillinger og idéer som er udsprunget af teologiens verdensbillede. Chancen for at vi pludselig opdager 'gud', er efterhånden så usandsynlig, at vi kan siges at vide, at den teori er debunked. Selv hvis vi antog at gud eksisterede ville det ikke bringe og et pind tættere på en TOE. Eller tættere på en forståelse af hvordan verden han sammen. Det ville blot rejse endnu flere spørgsmål en svar. Hvor kommer gud fra? Hvem skabte gud... osv.
--

I min optik er det totalt misforstået, når man diskuterer hvorvidt gud eksisterer i en form for skikkelse. Religion er et begreb for akkumuleret viden som beskriver en række af livets store temaer, genfortalt i form af historier, for at gøre dem lettere at huske. At religion har været (og stadig bliver) brugt og misbrugt som instrument til styre befolkningsgrupper, er en helt anden snak. Døden er en naturlig del af livet. De fleste har haft døden tæt på livet og derfor er det ikke mærkeligt at reflektere over med jævne mellemrum. Paradoksalt nok, er det livsbekræftende at fundere over døden.
--

Tænker kun på det når nogle tæt på dør, familie, venner eller bekendte. Men tænker jeg for meget over det bliver jeg trist. Nok mest pga det ubevidste. Man ved ikke selv når man er død, al begreb om tid og eksistens ophører. Der er slukket. Det er sku lidt en surrealistisk tanke jeg ikke helt kan acceptere selvom den er uundgåelig. Tror ikke der sker noget når livet ender, men hvem ved. Det kan være vi lever i en simulation. Det er dog et svar der giver en masse nye spørgsmål som aldrig kan besvares.
--

#49 Ok du troller ikke, altså. Det havde jeg lidt håbet. Fordi der er fejl i en bog mennesker har skrevet kan da på ingen måde være et bevis for hverken guders eksistens eller manglende eksistens. Du har med dit argument lige kortsluttet flere tusind års filosofisk diskurs. Derfor jeg håbede at det var en joke eller et forsøg på trolling.
--
Ignorér de største tågehorn på hol.dk: https://www.hardwareonline.dk[...]

Beviset på, at der ikke findes en "Gud", og at religion er noget pjat og latterligt i 2020, det er ret simpelt: Hvor mange religioner og "Guder" er det, der efterhånden findes? Alt efter hvad de forskellige nu tror på. Hvorfor skulle det lige netop være en af deres "Gud" og fantasifortælling, der er den rigtige? Hvorfor er det så mange forskellige religioner, og meninger om det her? De kan da ikke alle sammen være den rigtige "Gud" og fortælling - nogen må tage fejl? Svaret er simpelt: Det er fordi det er pure opspind og gammelt forældet pjat, der burde være borte og begravet i et moderne samfund i 2020! De tager ALLE fejl, da ingen af deres "Guder" og fortællinger, er andet end vandrehistorier, der bare har fulgt deres ophav og fortiden. Det er simpelthen vanvittigt at overhovedet diskutere, om "Gud" findes - det næste bliver vel, at vi skal diskutere, om der findes spøgelser. Misforstå mig ikke. Jeg tror da på, at der er mere mellem himmel og jord - i form af liv et andet sted i dette uendelige univers - det ville være arrogant at tro, at vi er de eneste i dette univers. Men alt det andet der, det er bare pjat og gøgl, og jeg holder mig til videnskaben. Det er også derfor, at jeg frygter døden så meget, og tænker dybt over den - fordi jeg ikke er i tvivl om, at så er man HELT væk. Der er ikke mere og det skræmmer mig, og det er dét, jeg har det værst med, når jeg tænker over døden.....
--

Sidst redigeret 06-01-2020 23:56

Jeg frygter døden, hvilket jeg egentlig synes, er dybt mærkeligt, for når jeg dør, så ophører jeg jo blot med at eksistere. Der burde med andre ord intet være at frygte. Måske hænger det sammen med, at vi mennesker tager os selv som vi er nu, i live, og "overfører" det til når vi tænker på, at vi er døde, dvs. at vi tænker, at vi stadig har en bevidsthed og dermed er i stand til at registrere/opleve, hvad det vil sige at være død. Men det kommer vi jo af gode grunde aldrig til at opleve.
--

Jeg frygter ikke tilstanden "at være død", men jeg frygter overgangen fra liv til død. Min største frygt er dog at jeg ikke vil være i stand til at leve det liv jeg gerne vil.
--
Indeed!...

Nu frygter jeg ikke døden som sådan, da jeg ved at døden er uundgåelig, så i stedet for at se negativt på det, så hellere få det bedste ud af ens liv inden man skal væk her fra. Nu har jeg haft døden tæt inde på mig et par gange (mistede min far i 2008, og min mor i Oktober 2019) Døden er da en barsk ting, og det er hårdt for pårørende og nærmeste venner og familie. Men det lige så vigtigt at nå folk tager her fra, at tænke på hvilke positive ting de har bidraget med, og tænke tilbage på de gode minder.
--