Denne tråd er over 6 måneder gammel
Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?
Hvordan er dit datingliv som gaming entusiast/nørd...Af Mega Supporter Chres | 28-10-2019 12:23 | 3824 visninger | 50 svar, hop til seneste
Hej folkens! :D
( Undskyld for lang post, men det er en kæmpe passion for mig!)
Jeg er ved at opbygge min forretning som fuldtids dating coach, og jeg er ret nysgerrig på at høre lidt forskellige inputs fra andre PC/gaming entusiaster som mig selv, om hvordan jeres sociale/datingliv går.
Min egen historie kort, er at jeg selv var en lettere introvert/indadvendt "nørdet" type, der konstant sad hjemme og gamede, eller stod og slog rødder i baren, og bare "håbede" at en kvinde kom op til mig og sagde "hej" :D (For det sker jo på film?!)
Men så skete der nogle ting i mit liv, der gjorde at jeg ændrede mig selv positivt i forhold til selvsikkerhed, væremåde og bevares - mit udseende. Og det gjorde at jeg så fik langt mere succes med kvinder!
I kan evt. se hvordan jeg tidligere så ud, til hvordan jeg ser ud i dag her haha!: NEJ bare NEJ (Midt på siden)
Men jeg er stadig en "nørd" der elsker at game, rode med hardware og den slags. For helt ærligt, så er nørd jo bare et fedt udtryk for en med stor passion for et emne.
Igennem de sidste to år, har jeg så arbejdet med at hjælpe mænd til at få bedre resultater på Tinder og andre online dating apps på min anden hjemmeside NEJ bare NEJ og er mere og mere gået over i decideret 1-1 coaching, med henblik på at hjælpe mere til i det virkelige liv. For jeg tror sgu mere på et "inside out"-approach.
(OG NEJ, DETTE OPSLAG ER IKKE FOR REKLAME, MEN FOR AT FÅ INPUTS OG BEDRE KUNNE HJÆLPE ANDRE MÆND)
I forbindelse med min research, slog det mig at jeg kunne spejle min egen historie i rigtig mange mænds nuværende situation, med at de faktisk meget gerne vil blive bedre til det med kvinder, forbedre sig selv og faktisk finde sig en rigtig sød og dejlig kæreste - men de var bare ikke klar over HVORDAN det kunne lade sig gøre. Rigtig mange går rundt med lav selvtillid, og føler sig ikke værdige til flotte kvinder - SÅDAN HAVDE JEG DET DÆLME OGSÅ SELV!
Det er præcis det jeg gerne vil hjælpe mænd med at overkomme, og derfor spørger jeg jer:
Er det nogle tanker I har haft?
Er der tider hvor I heller ikke føler jer værdige til at få en dejlig kæreste?
At selvtilliden ikke er i top?
At I ikke aner hvordan man skal komme i kontakt med en kvinde på en bar - hvad man skal sige?
Eller at I er for nervøse til at sige hej?
Det er selvfølgelig helt okay hvis man svarer som gæstelogin her, for jeg ved godt det kan være et meget ømt emne for mange.
Ellers må I meget gerne sende en mail til NEJ bare NEJ, hvis I skulle lyste at uddybe lidt.
Alt vil blive taget imod med stor kyshånd herfra, så tusind tak på forhånd!
Og hav en rigtig lækker mandag folkens! :D --
Sidst redigeret 28-10-2019 23:40 af Thomas
Min kæreste var faktisk den som gik op til mig.. Så det sker ;) -- 8600k @ 5Ghz - RTX 2070S - 16GB Ram - NZXT S340E - Corsair H115i Pro RGB
Gigabyte AD27QD #1 Haha ja præcis! Det var faktisk det min første kæreste også gjorde ved mig. Fattede dog ikke hvad hun egentlig så i mig, men hun måtte have spottet noget potentiale!
Men jeg gjorde intet for det selv :( -- TL;DR Dette er ikke en reklame, men her er alligevel en reklame for min dating-forretning. -- Random dude on a random forum Er man nørd fordi man hygge spiller lidt engang imellem ;) ? Havde du undladt din helt tydelige reklame havde det faktisk været et fint topic. -- #4 Haha naah, ved ikke om man er direkte betegnet som nørd. Men det er det mange kalder os. Jeg synes sgu det er fedt at være "nørd" på det område, for ja - jeg synes at gaming er fedt, og en god måde at få et par sjove grin på sammen med mine kammerater.
#3 + #4 Jeg er ked af hvis det fremstod som reklame. Ville faktisk gerne linke til mine sider, så folk vitterligt kan se min historie, og at jeg ikke bare er en eller anden scammer :)
Hvis I så vælger at se det som reklame, er op til jer.
Jeg kan dog ikke redigere linkene væk mere, fordi der nu er gået mere end de første fem minutter :(
HVIS EN ADMIN SER DETTE, SÅ MÅ I MEGET GERNE FJERNE LINKENE FRA INDLÆGGET :)
For jeg ønsker simpelthen bare at få endnu bedre indsigt i, hvilke tanker andre sidder med. For jeg har selv været i en meget lignende situation. :) -- Sidst redigeret 28-10-2019 12:36 #5 Forstår ikke rigtigt "din historie"? Du er blevet voksen, og er ikke længere en "bumset teenager" som vi alle engang har været?
Det er da super nemt at sige til folk de skal sætte deres hår, få en bedre tøjstil og hvad der ellers hører til. Hvordan er det lige netop at du hjælper folk, konkret set, udover at de skal "blive voksne og vokse ud af deres "bumsede teenageår"" ?
Undskyld, men jeg forstår det ikke. -- www.OGaming.dk[...]
- De bedste priser på gaming PC'ere #6 nogengange har folk brug for "professionel" hjælp og et skub i den rigtige retning for at komme videre i livet. det er ikke sikkert de har familie eller venner til at hjælpe. -- #6 Det er faktisk et fedt spørgsmål!
Som jeg snakker lidt om, så tror jeg mere på et inside out approach. Altså at arbejde på dit mindset og komme med forslag til ændringer.
At sætte sit hår, og få en tøjstil er bare et quick ifx. Men hvis du faktisk går rundt og har virkelig dårlig selvtillid kan det være en stor forhindring i at møde kvinder.
Og ja, som jeg også skrev, så er der også mange mænd der ikke føler sig værdige :(
Dog tror jeg, at man har svært ved at relatere til det, hvis ikke man selv har haft de tanker om sig selv. Så kan det godt lyde som en by i Rusland, for "det er da bare at tage sig sammen og gå hen og sige hej".
Det jeg personligt har set ved mange, er at måden vi f.eks. kommunikerer på i dag, og fordi vi er blevet så store forbrugere af computere og telefoner, så falder vores evne også til at kommunikere IRL :(
Så det er et eksempel på hvad jeg kan hjælpe med.
Igennem tid at få langt bedre selvværd og blive bedre til at kommunikere generelt.
Det kan give en person et stort boost i selvtilliden, hvis man VED at man faktisk godt kan kommunikere med kvinder, uden at blive alt for nervøs.
Giver det mening? :)
#7 Det er præcis det jeg tænker. Personligt fandt jeg mange gode råd og guider på f.eks. YouTube, der kunne skubbe mig i den rigtige retning. Men ville dog ønske at jeg selv havde haft en "coach", der kunne have givet mig hurtigere resultater, i stedet for at have brugt så lang tid på at teste ting af, fejle igen og igen, og egentlig spilde min tid :( -- Sidst redigeret 28-10-2019 12:46 Jeg stiller mig da gerne til rådighed, jeg vil gerne besvare eventuelle spørgsmål.
5 svar koster 250 kroner, 10 svar kan du få for 400 lige ud.
Yderligere svar kan tilkøbes løbende. -- Random dude on a random forum #8 Spot on med den manglenve kommunikationsevne. Lad os endelig høre nærmere om hvad du har af råd hertil :) -- Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. Jeg er ved at opbygge min forretning som fuldtids dating coach...
And that's when I stopped reading.
Jeg blev dog nødt til lige at se dit før og efter billede. Du er gået fra at se almindelig ud til at ligne en mega douche. Men det er vel det kvinder vi ha' i dag I guess... :P -- - Indsæt signatur - --
Sidst redigeret 28-10-2019 12:59 #9 Mange tak :)
#10 Det var i hvert fald det jeg oplevede hos rigtig mange mænd. Det hele handler jo om hvor man er i processen. Om man står på helt bar bund, og har både lav selvtillid og ikke ved hvordan man skal åbne en samtale med en kvinde, eller om man faktisk har lettere styr på begge. Men så kan det til gengæld være, at man intet aner om hvordan man f.eks. tager en almindelig samtale videre til en decideret flirt.
Så det er umuligt at sige "Gør sådan og sådan" Det hele kommer an på hvor i processen man er, og selvfølgelig også HVEM man er som person. For man skal jo ikke blive til noget man IKKE er. Men derimod synes jeg rigtig godt om idéen med at blive til den bedste version af sig selv.
#11 Helt i orden buddy :) -- Jeg er ved at starte en konsulentvirksomhed så jeg kan tjene penge på alle jeres erfaringer.
Send venligst alle jeres erfaringer.
Nice try :)
Sikkert en nobel tanke om at ville hjælpe, men realistisk set, så er det ikke "dating-advice" der hjælper på folks selvværd. Det skaber bare en masse dates ingen af de her stakkels mænd kan leve op til, fordi de bliver eksponeret for en målgruppe af kvinder som dybest set ikke vil have det de mænd tilbyder i virkeligheden.
Her er mit tip. Læs denne her, og tænk over den. Ikke "følg den blindt" - men tænk over den.
https://www.cracked.com[...]
Masser af mænd og kvinder forventer at der bare automatisk opstår et parforhold. Nu har jeg ikke dated online i ...15 år.. men der er nok stadig sindssygt mange kvinder som bare laver en liste over "hvad de vil have i en mand" (uden selv at byde ind med noget) og masser af mænd der tror at de bare skal sende et billede af deres diller, eller bare sige noget sjovt, så er der nok 2000 kvinder der vil have dem.
Samfundet ændrer sig. Ingen af os gider parforhold. Vi vil gerne have det vi tror et parforhold er, men ingen gider yde indsatsen og indgå kompromisserne.
Lad lortet "sort it self out" - there's an ass for every seat, og den man ender med er sq nok den man fortjener.
Nåja - ha' en vidunderlig dag :D -- "ORK SATME!" 11
Mener du det seriøst?
Jeg synes at OP er en flot mand, så kan man selvfølgelig diskutere sælger-attituden som et aktiv eller ej. -- Random dude on a random forum 13
Når man som jeg ikke har udseendet med sig, hjælper humor en hel del.
Jeg siger noget sjovt konstant, de fleste kvinder jeg møder, synes at jeg er uhyggeligt morsom, og de der ikke gør, må selv betale deres drinks. -- Random dude on a random forum #13 Er rigtig glad for dit indlæg, men jeg tror ikke du læste hele mit eget indlæg. Ellers er det måske misforstået.
Personligt kæder jeg faktisk både seltillids-rådgivning og dating-rådgivning sammen.
For i sidste ende så handler "game" for mig om netop at blive mere selvsikker og glad i sit liv, og VIA det finde sig en dejlig kæreste.
For som du selv siger (og som jeg er helt enig i), så nytter det sgu intet, bare at sende mænd uden selvtillid afsted på en masse dates.
Tværtimod tror jeg faktisk at det gør det værre, for så oplever man nok bare endnu mere modgang :(
Så nej, det jeg gerne vil er netop at hjælpe med at opbygge den der satans selvtillid, som jeg heller ikke selv havde dengang. Så jeg ved præcis hvordan det egentlig er.
Om du så ser på det som om jeg bare "forlanger" andres erfaringer, så er det op til dig.
Jeg bruger inputs til at skrive (gratis) blogindlæg om, hvor folk kan få inspiration og idéer til at forebedre sig.
Og nej, jeg har endnu ikke frigivet blogindlæg på min personlige hjemmeside, men tager du et kig på Tinder-hjemmesiden, så vil du faktisk se at jeg i over et år har lavet Tinder-rådgivnings blogindlæg, der både er gratis at læse, men også hjælper folk til at forbedre deres online dating oplevelser :)
Din holdning og mening til bare at læne sig tilbage og lade det "sort itself out" er jeg til gengæld dybt uenig i... Hvis vi også bare gjorde det i vores karriereliv, hvordan ville verden så ikke se ud?
Man KAN faktisk aktivt gøre noget selv - Spørgsmålet er vel så om ens "painpoints" er store nok, og om man gerne vil "strive high", eller om man faktisk er fint tilfreds :)
#14 Jeg takker meget for de fine ord. Og ja, humor er fantastisk til kvinder!
Det kan virkelig anbefales at se en masse standup, for at få inspiration. -- #14 - Ja. Men jeg ved jo heller ikke hvad kvinder vil ha', da jeg er mand og ikke homoseksuel, så jeg skal ikke kunne sige hvad der er "desirable" i dag. Hvis det er alment opfattet at rød er pænere end grøn, så går min holdning igen imod strømmen.
Det er da super at det specifikke look at hjulpet på mandens selvværd, men jeg synes bare personligt det er lidt et douche-look. Sådan lidt frat boy, jock, kald det hvad du vil. Men bevares, jeg hænger heller ikke ud med sælgertyper, som har gele i håret og pissedyrt tøj på. Min omgangskreds er langskæggede mænd med ølvom og metalshirt på :P -- - Indsæt signatur - #0 lyder til at du har læst "the game" og gået all in på det.
Syntes det er fint nok, nogle folk skal have hjælp.
For mig har min personlighed (Nørdet/gamer/whatever) aldrig været et problem for at møde potentielle kærester.
Er bare helt på nede på jorden ift. hvordan jeg er, og hvis en potentiel kæreste ikke accepterer det, så er det ikke værd at bruge tid på! :)..
Naturligvis ændres ens præferencer i livet, og gaming får mindre prioritet end så meget andet, men gør det stadig, også en hel del, nu med en dejlig kæreste som også gerne vil være med til lidt League, ud og se en fodboldkamp eller lignende! :)
Kort sagt:
Vær tro mod dig selv, din passion og dine ønsker, og vær åben omkring det, så skal det hele nok gå! -- 18
Hvis du ikke ved hvad kvinder vil have, kan du bare spørge dem, det koster ikke noget.
Du behøver vel strengt taget heller ikke at være homoseksuel for at mene noget om en anden mands udseende.
Jeg synes i øvrigt at metal-shirts'ene er blevet lidt for dyre efter at hipsterne er begyndt at gå i dem. -- Random dude on a random forum #18 Jeg har en helt anden omgangskreds end dig, men jeg kender heller ingen der ligner en sælger/player type :-)
Det lyder for mig som en reklame for "lav dig selv om for at få fisse".
-- en ting der ændrede sig på markedet var vel alle datingapps blev mainstream, ikke nok med at man fik et tagselv bord på fingerspidsen, men samtidigt steg konkurrencen meget..
Så folk der i forvejen havde det svært lige kunne få det ekstra spark.
jeg ved f.eks for mit eget vedkommende skriver jeg max 10 beskeder frem og tilbage inden jeg spøger efter en date eller dropper det helt, det andet har jeg fandme ikke tid til..
Og jo mere ligeglad, travl og optaget af andre ting, jo bedre er responsen sjovt nok (ift. til at date, og score) Når det begynder at blive seriøs skifter det genre noget så hurtigt. -- The problem with troubleshooting is that trouble shoots back.
~Author Unknown #17 Er det fordi du ikke gør så meget ved det, eller er det resultaterne der er udeblevet?
#21 Hmm, det er jo én måde at se det på. Hvad med "Bliv den bedste version af dig selv, og find din drømmepartner"? Selvom det lyder meget "fløde-agtigt".
Men hvordan man opfatter den slags er jo helt forskelligt.
#22 Du har helt ret der. Jo mere interessant dit liv er, og jo mere passion du har, jo mere smitter det jo også af på dit liv - og dermed dit humør og adfær. Så det er godt observeret :) -- Er det noget kursus eller har du bare læst the game :-) ?
Tjekkede din side. Det er jo ret nemt at sidde som en flot og pæn fyr og fortælle hvad introverte usikre nørder skal gøre for at score kvinder. I sidste ende vælger kvinden alligevel (i de fleste tilfælde) den flotte og selvsikre fyr og ikke ham der sidder ensom bag skærmen ;-) -- #19 Ja jeg startede med The Game. Det var en underholdende historie og gav da også lidt inspiration. Det ledte så til en ny bog, som ledte til et foredrag osv. Sådan fortsatte det.
Og ja som du siger, nogle folk kunne godt bruge et skub i den rigtige retning, for deres venner/familie, er ikke altid de mest behjælpelige på det punkt.
Men det handler nok også som, hvorvidt man faktisk HAR et ønske om at forbedre sig på de punkter.
Dejligt indlæg du lavede der! -- #25 Det er et forløb over 10 uger ja. For nej, som jeg også har skrevet i andre indlæg her, så tror jeg simpelthen ikke på det der "Køb et nyt sæt tøj, og føl magien!"
Grunden til jeg gør det her, er at jeg selv har været helt nede, og være meget usikker og meget indadvendt. Jeg så hvad det gjorde for mig selv at ændre mig, og nu vil jeg gerne hjælpe andre med det samme - HVIS de altså vil investere tiden og energien som det kræver.
Men tror tror du ikke også, at det kommer an på hvilken type kvinde man går efter?
Rigtig mange kvinder jeg har snakket med, elsker jo nørder/mænd med passioner for ting.
Dog vil jeg give dig ret. Hvis man bare sidder som en trist og introvert mand bag en skærm dagen lang, og ALDRIG gør noget godt for sig selv, eller for at møde kvinder... Ja så får man også resultater derefter :( -- Synes det er en fin ide. Også det med at spørge sig frem og researche. Det handler jo om, hvorvidt man kan hjælpe folk eller ej og hvorledes man gør det.
Og, som du selv skriver, er det ikke bare det med at få redt sit hår og købe nyt fint tøj.
Det handler mere om, at få det bedre med sig selv og udstråle det udadtil så andre også lægger mærke til det. Hvis det er det man vil.
Mange går og er usikker på sig selv i dag, selvom de ingen grund har til det. Vi alle skal jo have lov til at være den man er og have det godt med det.
Der er mange der går og næsten er bange for den de er / vise det, fordi det er ikke "normen" i dag eller direkte et tabu.
Fint initiativ vil jeg mene.
Blot lige min mening om det her indlæg. -- Hvis man kan subnette kan man score damer.
alle kællinger tænder på en mand der kan "networke" ;)
Jeg fangede min ved at sige jeg havde kørte et /23 subnet fremfor 24 fordi jeg havde mange enheder.
Hun bed på :) -- #28 Fandme en dejlig positivitet du har dig der!
For ja. Det er nemlig det med at gå rundt og IKKE have det godt med sig selv, hver eneste dag, som jeg gerne vil hjælpe mænd med.
Så tusind tak for dine ord JTP :)
-- Plejer bare at købe dem, meget nemmere -- det var nemt nok at score på tinder, smed teksten "jeg kan godt lide hindbærsnitter" og bum, pludselig har jeg været i et forhold i 5 år! (det er lang tid når man kun er 25) -- #30
Det var så lidt. Der er alt for meget had og negativitet, også herinde.
Folk skal have lov til deres meninger, men at hjælpe andre burde altid være en god ting og ser ingen grund til andet her. :) -- Jeg kan bedst lide kvinder der ikke kan lide prefabrikerede Tinder åbningsbeskeder osv. ;)
Lidt lamt og svært at opretholde en velfriseret botox facade i længden.
"Jeg fik at vide at jeg skulle skrive at jeg har humor.." :D
Det der batter er nok at få opbygget mere naturlig selvtillid, så man kan være den bedste version af sig selv istedet for at prøve at være en anden.
-- "Coaches" er blot en moderne form for scam, der udnytter folk med lav selvtillid.
Hvis man er "nørd", og derved har en ganske fornuftig intelligens, så kan man sagtens læse sig til og indse de ting, som en "coach" vil kaste i hovedet af en. "Coaches" er lidt som bedragere i pyramide scams - de er overhyped, og skaber sig for at få folk med. Det er noget massehysteri, der skal skabes, og pludselig tror folk, at de har lært noget af deres "coach", men når alt kommer til alt, så har de bare med lidt hjælp fundet de sider frem af sig selv, som de egentlig i forvejen besad.
Tja, det var blot min mening, men hvis andre får noget ud af det, så fair nok - det vil bare altid være noget moderne scam af svage personer i mine øjne! -- Mit største problem er at jeg tit får så mange sextilbud fra tinderpiger at jeg må komme med platte undskyldninger fordi jeg allerede har en aftale... Hvad skal jeg svare dem? -- Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. #30 vil du hjælpe mænd til at få det bedre, eller hjælpe dem til at virke smarte så de kan tiltrække damer?
-- #37 Jeg vil faktisk gerne hjælpe dem til at få en bedre selvtillid og bedre selvværd, så de faktisk indser at de HAR noget at byde på overfor kvinderne. Og dermed kan de faktisk tiltrække den type kvinde de ønsker sig.
Det nytter ikke noget at lære dem nogle "smarte" scoretricks, for hele lortet knalder sammen for dem, når de så løber tør for udenadlærte ting at sige, og deres egen personlighed så skal spille ind.
Så derfor vil jeg langt hellere lære dem ting som f.eks. at blive mere udadvendte og få bedre selvtillid, så det er dem selv kvinderne snakker med. Og ikke bare et eller andet crap de har lært udenad.
Jeg håber det giver mening. -- Ja du ved ihvertfald hvad det skal koste.
Fik næsten aften kaffen galt i halsen.
Vi behøver vidst ikke hjælpe med reklamen -- -Casper --
Sidst redigeret 28-10-2019 23:42 af Thomas For tænkende individer er huller i bukserne, udover de nødvendige for påmontering på underdelen, ikke et plus. Det skriger af drengerøv og reptilhjerne. Det var alt herfra. Hej. -- Indholdet af dette indlæg er blevet redigeret af |Smash|. Et eller andet virker bare helt forkert i, at hvis man går med dårligt selvværd eller selvtillid, så er løsningen at gå til en coach, der kan lære en at blive god til at score.
Det må da handle om at få det bedre med sig selv og sit liv... og så det med damerne kan komme senere, når man har fået tingene på plads... hvis det da overhovedet bør være en del af coachingen. Hvis man bygger sin selvtillid op omkring, hvor meget fjappe, man kan få, så løber man risikoen i at crashe totalt, når det ikke lige går med damerne.
Det her virker vildt uprofessionelt, sorry to say.
"Igennem de sidste to år, har jeg så arbejdet med at hjælpe mænd til at få bedre resultater på Tinder og andre online dating apps på min anden hjemmeside"
Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige. Jeg er sikker på, at damerne synes, det er helt vildt sexet, at de blev lokket i fælden af en nørd med sin bolle-konsulent. Så føler man sig bare så special! :-( -- Jeg ser ikke indlæg fra gæster. Så gæst: Opret en profil :-) --
Sidst redigeret 28-10-2019 20:06 Jeg har som det, som de fleste herinde, lidt svært ved dette emne. Det virker alt for overfladisk. Men det er måske det nogle mænd har brug for, eller hvad?
Har altid været i "længere-varige-forhold" hvis der er noget der hedder det, ellers har jeg lige opfundet det! Har aldrig set det som værende nogen kunst at kunne score og/eller at score mange.
Det vigtigste er vel i bund og grund at man er sig selv, og ikke sælger en version af noget man gerne vil være eller tænker at andre synes man skal være.. bare lige for at citere jordens ældste kliché. -- Back in my days the video games were more about the game than the video #41
Det er ikke alle folk der kan arbejde sig selv udover sine problemstillinger og tanker omkring en selv.
Lidt ligesom at gå til psykolog.
Nogle folk skal bare have en anden vej end at gøre-det-selv, og derfor kan en coach så gå ind og hjælpe med at booste en opad til den vej man gerne vil.
-- #39 hvad tænker du er højt prissat ?
#41 Har du haft kigget på min side? For som jeg netop også skriver, ja så vil jeg gerne hjælpe mænd med at arbejde på dem selv, så de faktisk får et godt selvværd, OG DERMED føler sig bedre rustet til at date.
Men det kan også være at jeg blot er dårlig i min udadgående kommunikation? Det er bestemt også en mulighed.
Og præcis det med at lokke nogen i en fælde? Nej tak herfra. Det skal sgu være manden selv der tiltrækker en kvinde. Men hvad hvis han ikke har selvtilliden, til faktisk at sige hej til en kvinde? Ja så får han aldrig muligheden for det.
Men er glad for dit input :)
For som #41 også siger, så kan det virke så godt at få et eksternt skud af idéer, inspiration og energi. For det er faktisk noget der hjælper folk.
At du så slet ikke er en der har brug for det, ja det er jo bare fedt for dig :)
-- #0 Rimelig gennemskueligt at du via dit "indlæg" reelt bare ønsker at gøre reklame for din lille forretning. -- #44 Jeg forholder mig til det indlæg, du har postet her på forummet.
Du skriver udelukkende, at din pointe med arbejdet er at gøre mænd bedre til at score. -- Jeg ser ikke indlæg fra gæster. Så gæst: Opret en profil :-) Mon ikke også det nærmere er psykolog, man skal have fat i, hvis man har problemer med sin selvtillid og lignende, fremfor den "flotte fyr", hvor tingene alene via udseendet kommer ret nemt i forhold til det med damerne?
Igen er det svært ikke at ende på den usympatiske vinkel, hvor den "hotte fyr", vil lave en god forretning på "den kikset taber/nørd".
-- #41 jeg er helt enig med dig i forhold til, at man må få det bedre med sig selv. Så skal damerne sku nok komme senere! -- vil det virkelig virke? Er det ikke meningen man skal kunne være sig selv i et forhold?
hvordan kan du vide om pigen kan lide dig eller den facade trådstarter hjælper dig putte op?
ærligtalt bliver det sQ for anstrengende og være sammen med en der "pretender" hele tiden, vær dig selv, og du finder den der passer til dig, uden du skal fake din personlighed - og i bliver begge (formentligt) langt gladere
Med Venlig Hilsen
Emilie -- Er det efter samme model som ham der menneskeaben Neil natural eller hvad han hed? Bebumset fjols der proklamerede man bare skulle behandle kvinder som hunde, og rendte rundt med sine snotfingre fastklistret til "the game". Tænk sig at folk kan leve af den slags LORT! -- .
Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.
Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.
Opret bruger | Login
|
Du skal være logget ind for at tilmelde dig nyhedsbrev.
Hvilken udbyder har du til internet? 424 personer har stemt - Mit energiselskab (Ewii f.eks) 11%
|