Nu er det jo meget individuelt, hvilke behov man har og hvor risikovillig man er, men med den relativt lave hovedstol du oplyser, så ville jeg personligt overveje et F5 med afdrag (evt. højere end minimumssatsen). Uanset hvilket lån du vælger lige nu, så er det jo historisk billigt og det kan man jo så glæde sig over om ikke andet... :-)
--
MSI G250 I | I5 7600K | 16GB @ 2400mhz | Nvidia 1070-TI |Samsung 840 EVO SSD 240GB | EVGA GQ 650 | Fractal Design Nano S

Hmm hvorfor et f5 lån fremfor fast forrentet når renten er så lav? Hvis nu renten om 5 år steget er det der er tjent, da tabt? :) og koster det ikke hver 5 år at forny? Der er jo ikke meget andet end et par hundrede til forskel på fast 0.5 % fremfor f5 lån så vidt jeg kan se :) Hvilke fordele er der ved f5, bortset fra minus rente?
--

#2: Der er ulemper ved flekslån - Du kan ikke lave en lodret konvertering. Og du er ikke sikret altid at kunne indfri restgælden til maksimum kurs 100. Med et flekslån kan du risikere at kursen er over 100 ved indfrielse, således at din restgæld reelt bliver højere. Den effekt gør også at du med et fastforrentet lån beskytter din friværdi - Stiger renten, så falder kursen på dit lån, således at du reelt skylder mindre. Ofte vil sådan et rentemiljø så også gøre at din ejendom bliver mindre værd (fordi evt nye købere skal give mere for at låne penge). Den beskyttelse får du ikke med et flekslån.
--
Whatever

Overvej 15 års lån. Vi skylder ca det samme og konverterede til 15 års, da det stod i en god kurs på 1 % for ca 2 år siden. Det er dyrt i omlægning, men man bliver hurtigt gældfri :-)
--
Livet på jorden er kun generalprøven før premieren!! Se profil for specs
--

Sidst redigeret 05-07-2019 20:31

Vi har i dag givet banken grønt lys til at konvertere vores 2% til Flexkort (den helt korte). Jeg overvejede også 1% 30-årigt, men det viser sig at det ikke lader sig gøre at time sin opkonvertering som #3 ellers meget fornuftigt foreslår - man kan simpelthen ikke gætte rigtigt ift timing, og dermed får du bare lov til at betale mere end for den korte rente. I øvrigt har Flex været billigst siden 1988, hvor renten kun har kendt en vej. Endelig har jeg erkendt at jeg ikke kan slå markedet - jeg ved simpelthen ikke hvornår (hvis nogensinde?) renten begynder at stige, så jeg ligger mig midt i markedet og lader dem lave arbejdet. Så må jeg tage stilling til en eventuel rentestigning efter næste recision, og se hvad FED og ECB så har tilbage og skyde med. Jeg har aldrig forstået hvem der vælger f5, men vil tro at det er dem med dårlige rådgivere? Du får en højere rente end Flex, men kortere løbetid end 30 år - og den koster en krig at komme ud af... Der er vist kun banken til at vinde på den... I øvrigt bør du undersøge din opsigelse. Vi sparer små 53k ved at tilbagekøbe vores obligationer i stedet for at lave en straksindfrielse som godt nok tager lidt længere tid. Men overvej om det banken siger nødvendigvis er det klogeste for dig
--
There is a difference between knowing the path and walking the path.

#5 fortæl lige om det sidste du siger om tilbage køb obligationerne? Hvad betyder det helt konkret, og hvordan gør man det istedet for omlægning?
--

#6 Det er noget din bank gør. Indledningsvist beder du om en beregning for hvad der bedst kan betale sig. Det er sjældent mest fordelagtigt bare at straksindfri og betale procesrenter. Du kan spørge Google, alternativt kan din banksælger fortælle lidt mere - og lave beregningerne
--
There is a difference between knowing the path and walking the path.

#5: Der er fordele og ulemper ved alle lån (også F5), men det er uhensigtsmæssigt at afskrive nogle lånetyper blot fordi man ikke har sat sig ordentlig ind i dem. Det hele er ikke så sort/hvidt.
--
MSI G250 I | I5 7600K | 16GB @ 2400mhz | Nvidia 1070-TI |Samsung 840 EVO SSD 240GB | EVGA GQ 650 | Fractal Design Nano S

Hvis man har fast forrentet opsiger man naturligvis til termin så man undgår difference-renter som er møj dyrt. Næste termin er 1 oktober og derfor er opsigelsesfristen (Konverteringsfristen) 31 juli, altså ved udgangen af denne måned. #5 Det du snakker om er sparet tinglysningsafgift til staten på 1.5% af låneløbet. Hvis man omlægger lån eller køber nyt og har et eksisterende lån, skal man kun betale tinglysningsafgift hvis man skal låne yderligere. Så hvis du konvertere til en 1.0% skal du måske låne 80.000kr mere pga kurstab om omkostninger. Det ekstra beløb skal du så betale 1.5% af. Så der er en god sjat at spare der. #0 Det er fint du er opmærksom på konverteringsmulighederne. Blot du ved du skal bo længe nok i huset til at det nye lån er konverteringen værd. (Break even). Husk også at lykken ikke altid er at sidde i et gældsfrit hus hvis du har brug for nogle penge nu og her? Så er du på bankens nåde om du kan få et tillægslån fremfor hvis du har egne fri midler. Eller kan du blive nødsaget til at sælge huset for at frigøre din friværdi og der kan timing være dyrt. En anden ting der kan være interessant for dig er hvilken belånings % du kan komme ned i ved at få vurderet huset i forbindelse med oplægning. Der er væsentlig bidragsbesparelse hvis man fx går fra 60-80% belåning til < 60%. Evt. ved brug af et fastforrentetlån i kombination med en prioritetskonto eller et flex lån på en mindre del af det I skal låne.
--
Core i5 750 @ 3.2 GHz | Noctua H-U12P | GA-P55A-UD4 | ASUS GTX1060 6GB | 8 GB XMS3 1600 Hz| Intel X25-M 80 GB SSD|

Det er også relevant at se på din løbetid - I gennemsnit så har man et realkreditlån i 8 år, før det bliver ændret. Og hvorfor så det? Typisk flytter folk, rigtig mange bliver skilt / går fra hinanden. Der er jo ikke noget der er sikkert i denne verden. Men en god mavefornemmelse betyder meget :)
--

#0 Jeg har selv fiflet med ideen om at skifte vores F1 til et fastforrentet. Jeg var også inde ovre den løsning at have et kortfristet (20årigt 1% eller 0,5%) lån. Det gik dog op for mig, at det måske ikke giver mening egentlig. Hvad skulle pointen være i at betale ekstra for fast rente frem for variabel? Jo man sikrer sig imod rentestigninger, og man kan skære af gælden i tilfælde af rentestigning. Men lige netop i dét scenarie giver det jo så netop ikke mening at afdrage på gælden så hurtigt som muligt. Det ville have været bedre at tegne et 30årigt 1%-lån uden afdrag, og sætte de "sparede" penge til side i stedet (eller sat på en højrentekonto, købt obligationer, investeret eller andet alt efter ens risikovillighed). SÅ kunne man i tilfælde af rentestigning have omlagt lånet og dermed skåret af gælden (skæringen vil så være større jo mere restgæld man har), og de sparede penge kan man stoppe ind i projektet igen og opnå en del mindre lån. Dvs hvis man satser på stigende renter - så skal man ikke afdrage så hurtigt som muligt. Hvis man derimod satser på, at renten holder sig i ro i X antal år fremover, så skal man igen heller ikke tage fastforrentet lån. Hvis man har så meget overskud, at man kan tegne et 20årigt lån, så behøver man ikke betale for den sikkerhed, der er, i et fastforrentet lån. Det er lidt som at spille på to heste samtidig: Man køber sig til en sikkerhed, man måske ikke har brug for, og den fordel der er i et fastforrentet lån (omlægning og nedbringelse af gælden) har man så lige reduceret væsentligt ved at skynde sig at afdrage så meget som muligt. Bare mine 50 Pfennig. Tilføjelse: Jeg går stadig og fifler med at skifte til fastforrentet. Min plan er pt (den skifter lidt), at tegne et 1% lån uden afdrag på 60% af husets værdi (vi har intet lån ud over det), og så sætte de sparede penge til side til f.eks. at skifte en af bilerne, hvis det bliver nødvendigt, eller bare som sikkerhed imod arbejdsløshed osv. En anden af ulemperne ved fastforrentede lån er, at det er så vanvittigt dyrt at optage og omlægge lånene, så man kan ikke lige sådan flytte rundt på pengene, hvis man pludselig får brug for x*100.000 til et eller andet. Når renten så engang i fremtiden er steget (eller ej), så vil jeg overveje at omlægge lånet og nedbringe gælden på den måde.
--
Jeg ser ikke indlæg fra gæster. Så gæst: Opret en profil :-)
--

Sidst redigeret 06-07-2019 20:11

Altså ideen med at tage et fkort eller f1 er da dumt lige pt ? :) Efter skat (på 1 mil hovedstol) Fkort efter skat 3392 Fast 1 % efter skat 3515 Altså 127 kr pr måned? Det er UTROLIG billig sikkerhed? Men ja kan også godt se det du siger med afdragsfri og ligge penge til side, men er pengene der er det trodsalt nemmere at bruge dem, end hvis de ikke er der :D (hvis man lige får lyst til ny bil eller lign) VI er ihvertilfalde enige om det skal være fast rente, men om det skal forblive vores 30 årig 2% eller skal rettes til 0.5% 20 årig.. Det ved vi godt nok ikke endnu!
--

Sikkerhed er et sjovt begreb, med fast rente får du sikkerhed mod rente stigninger, men du har risiko mod faldende renter. F lån mm. giver sikkerhed mod faldende renter men risiko mod stigende renter. 127,- (med rd's beregner men et provenu på 1m er det omkring 250,- ) kan være en fin besparelse hvis man ikke forventer rentestigninger. Men man skal også huske at der kan være nogle uhensigtsmæssigheder ved f lån hvis man skal pille ved dem hen ad vejen....
--

Sidst redigeret 06-07-2019 21:33

Nej hvor burde de her ting bare være et fag allerede fra de tidlige klasser i folkeskolen. Jeg har endnu ikke købt hus, og dermed har jeg ikke selv stiftet bekendtskab med mange af de ting i snakker om.. Det giver godt nok ikke meget mening for mig :P
--

+ Restgælden er ca. 50k mindre om 5 år med flekskort.
--

#12 Husk, at du betaler mange penge i at oprette et fastforrentet i bankens gebyrer, realkredittens gebyrer, tinglysning mv. Det kan blive til et ret seriøst stort beløb. Prøv at kigge i dine papirer, hvor mange penge du måtte af med, da du oprettede dit realkreditlån. Hvis du f.eks. får behov for at flytte om 3 år, så er de 127 kr i måneden peanuts ift hvordan du bliver taget bagi i gebyrer. En anden ting: Hvis du har flekslån, så afdrager du stort set samme beløb hver måned. Med et fastrentelån, så regner banken det sådan ud, at du betaler samme ydelse, hvor du i starten betaler ret meget i rente, og senere hen mindre rente (og dermed mere i afdrag). Jeg ved godt, at med 1% eller 2% så er effekten ikke så stor, men check afbetalingsskemaerne for de to lån. Du kan sagtens ende med et "biligere lån", hvor du reelt afdrager minde per måned end med et flekslån. Vi har valgt flekslån pt, da renten er gået stødt nedad. Et Jyske F1. Der kan vi hoppe ud af lånet med 5 dages varsel til kurs 100 altid, dvs der er ingen risiko for at "sidde fast" i lånet. Vi går nu og afdrager på et lån på lige under 2 mio (ud af 2,8 mio hus), og betaler omkring 1000 kr i renter/udgifter og omkring 6000 kr i afdrag i måneden. Et fastforrentet 1% lån ville koste os mindst 2000 kr i måneden i rene udgifter. Dvs vi kan afdrage 1000 kr mere i måneden "gratis" i et flekslån. Hvis renten begynder at kravle opad, så springer vi på et 2% eller 3% realkreditlån. Min mavefornemmelse siger mig, at renten ikke lige hopper fra de nuværende 1% til 3% sådan natten over, så vi holder bare udkig og følger med (og sparer penge indtil videre) ;) Edit: Prøv at lave følgende sjove eksperiment: Prøv at beregn et F6-lån med samme ydelse (efter skat) som dit nuværende 2% eller det 0,5% 20års, du snakker om. Hvad bliver løbetiden så? Jeg vil skyde på omkring 18 år (sammenlignet med det 0,5%lån). Om 6 år, når dit F6 så udløber, så har du rundt regnet afdraget 1/3 af gælden, dvs du står med en gæld på 875.000 eller så. Hvad er worst case? At renten måske ligger på 4% (den lange) om 6 år? Hvad er fleksrenten så? 3% måske? Kan I ikke overleve 3% på et lån på 875.000 kr? Hvis ja: Så kan I sagtens tåle at satse på en lav rente og køre med et F6.... oog I kan springe ud af lånet med 5 dages varsel uden tab og tegne et fastforrentet, hvis I ikke har is nok i maven til at tro på den lave rente :-)
--
Jeg ser ikke indlæg fra gæster. Så gæst: Opret en profil :-)
--

Sidst redigeret 06-07-2019 22:10

det kommer så meget an på hvad man har i forvejen, men vi er lige konverteret fra 2.0% til et 0.5 % det var ret dyrt, det vil sige ca.50.000 i omkostninger/kurstab, men det betyder vi går fra 26 år til 20 år og det koster os under 100 kr ekstra i måneden, og vi er så 6 år tidligere færdige. Vi har samelignet med det lån vi har i forvejen og på bundlinjen sparer vi ca. 300.000 kr. Flex lån kan sagtens være en bedre idé men det er jo op til en en selv hvad man "tør" renten har været rekord lav længe, og det forsætter den nok med, Men igen "det er jo kun et gæt"
--
"Always bear in mind that your own resolution to succeed, is more important than any other one thing."

Altså kan man økonomiske forvente lavere renter end vi har nu? Jeg vil forhåbentlig forvente det ikke sker, allerede nu er vi igang med et økonomisk eksperiment, med utroligt lave renter sammen med QE, så hvis man kan få et 1% lån tæt på kurs 100 og har forventninger om at blive boende længe i huset, kan det vel næsten kun ende godt?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

I kan med fordel gør brug af følgende hjemmeside: http://boligregner.dk[...]
--

Interessant detalje: Japan har haft en rente omkring 0% siden midten af 90'erne og de er pt. en af verdens største økonomier. Forventningen er også at Federal Reserve i USA sænker renten igen både i 2019 og 2020
--

Man skal også være opmærksom på at bidragssatsen på flex-lån er ret høj ved 60-80% belåning, så den lave rente bliver delvist udhulet af høj bidragsats. Er man Det samlede beløb man skylder skal også overvejes. Vi skylder cirka 3 millioner, det betyder at en eventuel rentestigning også rammer hårdere end på et lån til 1 million. Vi har et 2,5% fast forrentet lån og er ved at omlægge til 1,5% fast. Fik et lånetilbud i man og kan nu optage lånet til kurs 101,xx
--

@21 Serien lukker når kursen er over 100, så låne tilbuddet burde ikke være aktuelt mere.
--

Vi er igang med at omlægge fra 3,5% 1,5 mill fastforrentet over 30 år med 10 års afdragsfrit (for at betale boliglån) til et 1% 1,5 mill 30 års med 3 års afdragsfrit (til resten af boliglånet og billån). Med afdragsfrit falder kursen desværre lidt. Men lånet kan / skal lægges om igen når vi er på den anden side med børn og boliglån. Men vi får 2000 mere om måneden, og det luner når der er børn og bil.
--

#22 Ja serien lukker for nye lånetilbud, men for allerede eksisterende (varighed 6 mdr) kan disse stadig anvendes selv om kursen er over 100. Det medfører så at du enten får udbetalt de ekstra penge kontant eller det kan vælges at få reduceret hovedstolen tilsvarende. Hvis du fx. skal låne 3 millioner så giver det altså en profit på 30.000kr ved kurs 101.
--
Core i5 750 @ 3.2 GHz | Noctua H-U12P | GA-P55A-UD4 | ASUS GTX1060 6GB | 8 GB XMS3 1600 Hz| Intel X25-M 80 GB SSD|
--

Sidst redigeret 08-07-2019 11:56

#24 Det er korrekt, men det skal jo så også vejes op imod, at du ved samme lejlighed vil kunne få et lån med en lavere rente (men så til gengæld et kurstab). Hvis du kan få 1% til kurs 98-99 er det stadigvæk en markant bedre forretning over tid, at tage kurstabet, men så til gengæld sidde med den lavere rente i 30 år (sammenlignet med dit 1.5% i kurs 101) ;)
--
Don't let your mouth write checks your ass can't cash!

#25 Set over 30 år er der en mærkbar forskel på 1% og 1,5% - men historikken viser også at vi næppe har vores lån i 30 år, så vi har valgt at tage det ekstra provenu til yderligere forbedringer på huset. I øjeblikket er der cirka 3,7 kurspoint i forskel, det giver en fin slat penge ved et lån på 3 millioner.
--

#26 Præcis. Mener at gennemsnits danskeren ejer sit hus i 7 år før de flytter. En anden ting man skal være opmærksom på hvis fx. 1.5% lukker pga af kurs 100+ og et nyt lån åbner er indlåsnings effekten. Hvis obligationsserien bliver lille, kan enkelte investorer sidde med alle obligationerne og det kan blive problematisk hvis man som låntager ønske at indfri sit lån før tid (30 år). Så kan investoren sætte kursen der kan indfries til hvis det ønskes at gøre før tid. Fx. kurs 120!! (Yikes)
--
Core i5 750 @ 3.2 GHz | Noctua H-U12P | GA-P55A-UD4 | ASUS GTX1060 6GB | 8 GB XMS3 1600 Hz| Intel X25-M 80 GB SSD|

#27 Har du et eksempel på dette? Og dansk realkredit altid indfries til kurs 100.
--

#27 Vi boede næsten 10 år i vores første lille rækkehus, men regner da med at vi skal bo noget længere i vores "nye" (men gamle) murermestervilla. Lige nu vil jeg hellere have økonomi til renovering af huset, også selvom det koster lidt på lang sigt. Når børnene flytter om 10-12 år vil vi have en økonomisk frihed der langt overstiger den vi har nu, så det gør mig ikke noget at rykke byrden lidt.
--

#28 Indlåsningseffekten er ret teoretisk, har aldrig hørt om det i praksis. Du kan altid indfri til kurs 100, men hvis kursen er lavere kan du jo vælge at købe obligationerne i stedet, så der har kursen vel en betydning?
--

#30 Præcis, det er modsætning til det amerikanske marked hvor man kun kan indfri til markeds kurs, vi har opsiden ved en kurs under 100, og optioner på altid at indfri til kurs 100.
--

Sidst redigeret 08-07-2019 22:21

Hej Hol Kan se nogle her har super godt styr på lån og håber jeg kan få lidt hjælp :) Vi købte hus for ca 2 år siden og sidder med et realkredit lån på 2 % (1.600.000) 30 års løbetid med 10 års afdragsfrihed, mener det er ca kurs 97, samt vi har et boliglån på godt 300.000 kr på ca 5% som vi betaler på. Vi har fået vurderet huset og kan nu låne nok til at hele gælden kan komme under de 80% realkredit lån, hvilket hele tiden har været planen/forhåbningen. Vi ønsker ikke længere afdragsfrihed men at afdrage på det hele, evt. gerne under 1 samlet lån. Vi har et gammelt huslån på godt 180.000 kr som vi gerne ville ha med ind under lånet (der er råderum til det) Er der nogle lån som skriger af at være oplagte for os, er mest til ikke at skulle tænke så meget over renter osv, så fastforrentet ville nok være mest oplagt. Ville gerne være klædt lidt på inden snakken med banken, så håber jeg kan få lidt gode råd :) Påforhånd tak.
--

#32 Spørg din bank og gerne også to andre banker, sådan at de kan konkurrere på prisen.
--
Livet på jorden er kun generalprøven før premieren!! Se profil for specs

Hvis det er relevant for andre i tråden, så tegnede kæresten og jeg i november et 2% fastforrentet lån til kurs 97-ish, på ca. 2,6 mio. kr i 30 år uden afdragsfrihed. Senere i dag skal jeg tale med banken/realkreditinstitut om, hvorvidt det kan svare sig at omlægge til fx 1% med samme vilkår, blot en bedre kurs. Hvis det ønskes, vil jeg gerne give en opdatering? Jeg har i hvert fald selv ledt efter guide/eksempler, hvor folk der har lån lignende mit har gjort det samme, men har ikke kunne finde noget. Enten har det passet skævt, eller også er der blevet sammenlignet med et 2% fastforrentet men til kurs +100 - hvilket ikke giver mening. Tl;dr: Er der interesse for at høre, om det kan svare sig at omlægge 2% -> 1% lån?
--

#34 Ja Det der særligt er interessant, er "år til break even" og om afdragsprofil ændre sig (altså har du efter fx 3 år afdraget mere end hvis du havde beholdt det tidligere lån). Husk altid, at den primære interesse hos bank og realkredit er, at du ændre dine lån. Det giver gode gebyrindtægter! Rentemarginalen er det svært for bankerne at tjene penge på for tiden. Læs fx seneste nedjustering fra Danske Bank (fra i går).
--

#33 Ja jeg påtænker at hive fat i en bank mere #34 kom meget gerne med update :)
--

#35 & 36 og andre, sæt jer klar med en god kop kaffe, skal prøve at gøre det så kort som muligt :D Først tilføjelser til min tidligere post, det er kurs 98 nærmere end 97 vi har i dag, og det er hos TotalKredit. Jeg startede med at kontakte Jyske Kredit (BRF Kredit), de sagde, at fordi break-even tiden er 6-7 år, anbefaler de IKKE at man gør noget overhovedet, og så var den ligesom ikke længere. Ift. hvor ofte den gennemsnitlige dansker beholder sit lån (5-7 år eller hvad det nu er), ville vi så næste gang nok starte i minus, fordi vi ved omlægningen i dag ville miste penge. Forstået på den måde, at hvis restgælden forhøjes med 60-70k, så har vi ikke nået at tjene det ind (spare det), førend vi igen ville have udgifter til at omlægge lånet på ny. TotalKredit (Lån&Spar Bank) så anderledes på tingene (måske fordi vi er kunde der i forvejen). Han mente godt det kunne svare sig. Først tallene (alle tal er ca. tal): Yderligere restgæld: 68.000 Lavere ydelse EFTER skat pr. år: 7.100 Yderligere afdrag pr. år: 11.600 Kurssikring til ultimo september (6 mdr. fra start): 97,4395 Dette giver omtrent 6 år til break-even. MEN, pointen var så bl.a., at min kæreste og jeg er nyligt blevet forældre, og har stadig 29+ år i løbetid, så vi regner jo med at blive boende i maaaaaange år endnu. Så ved en evt. rentestigning, ville vi få en større gevinst, ved en opkonvertering til fx 3%, hvis vi nu nedkonverterer til 1%. Eksempel: Hvis vi nedkonverterer i dag til 1%, venter i 3 år = -30.000 kr., ift. hvad vi har betalt. Hvis renten til den tid er 3%, og vi opkonverterer, ville vi få mere ud af det i positive kr., grundet den store forskel fra 1% til 3%, kontra 2% til 3%. Jeg er dog stadig noget tilbageholden overfor det. For jo, ift. restløbetid på +29 år, er 6 år jo ikke det store til at break even, og der kan være gains på det på sigt, men jeg synes at tiden frem til break even, 6 år, er lang tid, og hvis der så skal omlægges igen, skal man død og pine være sikker på, at man får noget ud af det, medregnet de 30.000 (fra eksempel ovenfor), som man i forvejen var bagud. Så jeg er rimelig splittet.. Sig til hvis ovenstående giver mening eller er volapyk, kom gerne med spørgsmål eller endnu bedre et kig ind i krystalkuglen, og fortæl mig om jeg skal gøre det eller ej :D EDIT: Jeg har kun kigget lidt løst på kurserne de sidste par dage/uger. Rådgiveren nævnte, at den for nogle uger siden steg, men siden da er faldet igen. I denne uge/sidste uge var den dog steget en smule igen.
--

Sidst redigeret 09-07-2019 15:29

#37 Det giver god mening! Det er mit indtryk, at netop det med antal år til break even er noget, der bliver overset af mange. 6-7 år er altså ret lang tid. Det kunne jo være, at indkomst forhold, antal børn, job, bil, boligbehov etc havde ændret sig til den tid. Krystalkuglen er desværre blevet væk ;-) Men fx har jeg i går læst, at en del "eksperter" (læst på børsen.dk) forventer negative renter indtil 2025.
--

#38 Enig, mange tænker hurtigt en gevinst, uden at tænke på det minus man så starter ud med. Vi synes også det var for lang tid, netop fordi en lang række forhold kan ændre sig, som du skriver. Derfor valgte vi også at takke nej til tilbuddet, og så må vi se hvordan verdens- (og vores egen) situation ser ud.
--

#37 Den kurs du optog dit nuværende lån med er irrelevant. Det kurstab fra 97 -> 100 er indregnet i din hovedstol på de 2.6 millioner kroner. Jeg har selv for nylig konverteret fra 3% til 2% op til en opsigelsesfrist (for at undgå differencerenter). At renten så yderligere er faldet, så vi kunne have fået en 1.5% eller 1.0%, ja sådan er livet. Ingen ved hvad der sker dagen efter. Derfor man oftest kurssikrer ved fastforrentede lån. Det der er interessant når man skal omlægge er Månedlig besparelse brutto/netto Kursen Låne % af husets værdi Break even Jeres tidshorisont Hvis I ved I vil blive boende i 8+ år er det jo fint nok. Men det er svært at spå om fremtiden. Så jo kortere break even periode som muligt er at foretrække. Kursen og derved kurstabet er afgørende for break even perioden, da det typisk er her at hovedstolen vil blive øget. 26.000kr i Jeres tilfælde for hvert kurspoint. Det koster jo også som du selv nævner på kursen at kurssikre. Derfor skal kursen helst være 98+ i min optik. Herudover skal I få banken til at vurdere Jeres hus. Hvis det er steget i værdi kun det være relevant for Jer at kigge på om I ved opdeling af Jeres lån i 2 komponenter kunne kommer under 60% belåning på en fast forrentede 30 år del, hvilket medføre en betydelig reduktion af bidragssatsen. I dag betaler I 2.0% i bidragssats hos Totalkredit for 60-80% belåning med afdragsfrihed. Hvis I kunne gå til 40-60% med afdragsfrihed betaler man 1,1500 %. Altså en besparelse på 0,85% pr år af 2.6 million, hvilket er 22.000kr om året eller næsten 2000kr netto om måneden. Yderligere er der at hente hvis I vælger et lån med afdrag. Mit bud ville være at I tog et 1.0% 30 årig lån med afdrag for 59% belåning så I kommer ned i 0.85% i bidragssats og det lån har også en bedre kurs end det afdragsfri (Så kortere break even). Så kan I tage en F1'er på det resterende beløb med afdragsfrihed. Du kan få banken til at regne på det med break even, hvad det bliver netto/brutto for Jer, øget afdrag på lånene, besparelse i bidragssatser etc. Jeg vil næste tro at I kommer til at sidde med samme udgift som i dag, blot med mere afdrag og så en lidt større risiko med flexlåns komponenten, men som heldigvis kun er på 20% af belåningen. https://www.mybanker.dk[...]
--
Core i5 750 @ 3.2 GHz | Noctua H-U12P | GA-P55A-UD4 | ASUS GTX1060 6GB | 8 GB XMS3 1600 Hz| Intel X25-M 80 GB SSD|

I mit tilfælde ville det tage knap 9 år før omkostningerne ved at omlægge fra 2% til 1% (begge fastforrentet, 30 år, uden afdragsfrihed).
--
FFHAU!

For lige at vende tilbage til tråden her. Vi har i dag taget et 1% 30 årigt lån med 10 års afragsfrihed til kurs 99,75. Bidragssatsen i Jyske Bank er på 0,65% da vi har lige akkurat 60% belåningsgrad. Jeg har luret lidt på varigheder af forskellige typer lån, og fastforrentede lån med afdragsfrihed har en anelse ringere varighed. Så det skal man lige have in mente, hvis man vil bruge fastforrentede lån til at omlægge og høvle af gælden. Jeg tror dog, at vi kommer til at køre med det 1% lån så længe som overhovedet muligt og have glæde af den lave rente uanset hvordan markedet så tér sig fremover.
--
Jeg ser ikke indlæg fra gæster. Så gæst: Opret en profil :-)

... og så i dag er der lukket for 1% afdragsfri. Kursen er lige omtrent 100. Det er helt galt, at man kan låne penge med 30 års sigt for 0,5% :-o !
--
Jeg ser ikke indlæg fra gæster. Så gæst: Opret en profil :-)

#42, Som lånetager, så er en høj varighed jo godt. Varighed viser jo rentefølsomheden. Og du er jo interesseret i at kurserne falder mest muligt, når renterne stiger, så din restgæld bliver mindre. Så vil ikke sige "ringere" men højere varighed.
--

#44 Afdragsfrie lån har som regel ringere (eller kald det lavere) varighed end fastforrentede lån med afdrag. Det skal man lige tænke over, hvis man vil bruge fastforrentede lån til at spekulere i kurser for at høvle af gælden. Det var sådan set det, jeg forsøgte at sige i #42.
--
Jeg ser ikke indlæg fra gæster. Så gæst: Opret en profil :-)

#45 jamen så er jeg enig :)
--