Denne tråd er over 6 måneder gammel
Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?
Varmepumpe - JungleAf Bruger DamageXinc | 09-12-2021 16:06 | 3101 visninger | 18 svar, hop til seneste
Halløj folkens.
I vor kommune stiger fjernvarmepriserne med 50-70%, som gør at vores varmepris ville komme op på de 32.000 - 36.000 kr om året. Lige nu, siger de at det kun er næste år og vil blive lidt mindre året efter. Men jeg vil ikke basere min økonomi, omkring kommunens fjernvarmepriser.
Derfor vil vi skifte til Luft til vand. Vi blev anbefalet en af min svigermor, DE TekniQ, som var godt tilfreds med hendes. Ydermere har vi selv taget kontakt til et andet lokalt firma, Vølund Varmeteknik, som jeg også har haft møde med.
Vi har et større hus fra 1906, som er blevet energirenoveret. Det er 221 kvm. Det er udregnet udfra vores energimærke at vi bruger de 32.000 kwh energi om året på fjernvarme.
Deres anbefalinger er således:
DE TekniQ: Split model fra LG Som er et 12KW anlæg, som skal bruge årligt 11.000 kWh for at opvarme vores hus.
Pris på dette er 124.000 kr (uden håndværkerfradrag.) Alt montage er inkluderet.
Vølund Varmeteknik: Monoblok anlæg fra Vølund-F2120-16 som er et 16KW anlæg. Hans udregninger siger at vi skal bruge 8366 kWh.
Pris for dette er 138.000 (uden håndværkerfradrag) Med wifi. Dog er der flere ting som ikke er inkluderet, såsom: - "Etablering af fundament for ude-delen samt demontering af skab. - Reparation af murværk mv. efter gennemføringer. - El. arbejdet : el. afbryder - tilslutning – Bi-måler – placering af udeføler."
Jeg vil hellere investere i noget som fungere godt og er effektivt, hos et firma som er godt til at hjælpe.
Hvad ville i vælge, og har I nogle erfaringer i gerne vil dele?
Vh --
Det er nemlig en jungle.
Nu ved jeg ikke om det er et krav at der skal være en varmepumpe.
Er jeres hus i flere plan og hvordan er centralvarme systemet, radiatorer eller gulvvarme?
Synes umiddelbart at 8-11.000 kWh lyder lidt voldsomt. Men der er jo også flere ting der spiller ind.
Dertil er jeres nuværende el-forbrug også relevant, da man får rabat på alle kWh over 4.000. Dvs. at hvis I på nuværende tidspunkt bruger 8.000 kWh/år, så er gevinsten jo større.
Har I vervejet at kigge på et pillefyr?
Vi har lige nu et pillefyr, som er 20 år gammelt, det giver os varme for 9-10.000 kr/år. Vi har 220 m².
Jeg skifter dog næste forår ud til en Weishaupt varmepumpe og får i samme ombæring solceller på taget. Grunden til at jeg vælger lige Weishaupt er at jeg kan købe den til rå kost, en anden grund er at jeg godt kan lide kvalitet. -- Note: "DJ" har ikke noget med "disc jockey" at gøre :D
Det er bare tilfældigvis, forbogstaverne fra mit mellem og efternavn. Vi har et 6kw anlæg på taget efter den gamle ordning fra 2013.
Vi har gulvvarme i størstedelen af huset. Men jeg vil nu også hellere være lidt pessimistisk omkring forbruget, også blive positiv overrasket når man kommer på den anden side af det.
De siger bare nogle lidt modsatte ting. Ham fra DE TekniQ, siger at hvis vi går med et for stort anlæg, såsom det Vølund råder os til (16kw), vil effektiviteten af anlægget dale drastisk. Samt siger ham fra DE tekniq, at de bruger vand i deres split anlæg, og derfor ikke er ulovlig til næste år. Alt dette siger Vølund er noget vås. Så derfor er det svært at finde rundt i, hvad sandheden er. -- Vi fik for ca. 3 år siden skiftet vores pillefyr med en luft til vand 5 kW pumpe fra Panasonic, monoblock uden indedel. Derudover har vi sat varmeveksler på fremløbet og udnytter dermed varmepumpen i samarbejde med en gennemstrømnings vandvarmer fra elvandvarmer.dk samlet pris for udstyret knap 40.000 derudover arbejdsløn. Vi bor i en murermester villa fra 1905 vi har et samlet forbrug på 13.000 kWh vi er en familie på fire.
Skriv endelig hvis du har spørgsmål. -- Sidst redigeret 09-12-2021 17:04 Jeg havde gået med vølund. Vi har et anlæg med f2040 12kw udedel og vvm320 indedel.
Det blev igangsat i sommeren 2019 og der har ikke været noget galt overhovedet.
Det med at effektiviten vil falde kan jeg ikke rigtig se det fornuftige i. Det eneste jeg kan få øje på at hvis minimumsydelsen er mindre på det lille anlæg, så kan det modulere længere ned i effekt end det store før det bliver nød til at slukke, men det kan du google. Hvis det er tilfældet vil du nok opleve flere stop med det store og det kan koste noget effektivitet. Hvis gulvarmen er lavet i beton er det relativt nemt at forsinke starten så det ikke starter og stopper så ofte og det kan man ikke mærke fordi reguleringen er så træg i beton på grund af den store masse.
En varmepumpe er mest uøkonomisk når den afgiver mest effekt, så jo lavere den kører i belastning i forhold max effekt jo mindre problemer vil du opleve med tilisning, med mindre energiforbrug til afisning tilfølge. Desuden vil det store anlæg jo at have nemmere ved at klare en rigtig kold vinter uden at skulle køre på suplerende elpatron
I forhold til varmvandsproduktion er det jo også værd at tage med at det store anlæg nok kan lave noget mere varmt vand, hvis familien er stor og der bliver badet på 2 badeværelser samtidig har det også lidt at sige. Særligt fordi de enten laver varme eller varmt vand, ikke begge ting samtidig -- HO, HO, FUCKING HO! --
Sidst redigeret 09-12-2021 17:37 Vi har en løsning fra nærvarme Danmark med et Panasonic 16 kWh anlæg.
Løsningen for fyret koster 1300 om måneden inkl alt + forbrug. -- #4 Jeg har en 5kw monoblok og over de sidste 3 vintre dvs. hele varmepumpens levetid har elpatronen været aktiv i under 5 timer. Mit hus er 200 m2 fra 1905 og vi har hele tiden 22c i huset. -- Bare husk at se om i har pligt til at være forbundet til fjernvarmen, de har RIGTIG mange.
Fx gad jeg godt skifte, men skal stadig betale de faste udgifter så selvom jeg intet forbrug har vil det ikke kunne betale sig. -- www.kameravalg.dk[...]
Ok vi bor på 180 m2 fra 70erne med efterisoleret loft og energiruder fra 15 år siden cirka. Og efterisolerede vægge. Vi bruger 14 MWh fjernvarme. Tidligere boede vi i et 70’er hus på 120 m2 som kun havde fået nyere vinduer men ellers intet lavet og der brugte vi 10-11 MWh. Det lyder godt nok voldsomt med 32MWh varmeforbrug! Kan det virkelig passe? Har I fået termofotograferet huset? -- https://imgur.com[...] Hov tilføjelse:
Hvis I bruger 32 MWh i året, er et 12 kW-anlæg så stort nok mon? Jeg går ud fra, at 12 kW er varmekapacitet og ikke strømforbrug (forhåbentligt).
Hvis vi nu laver et slag-på-tasken estimat af spidsbelastningen ved at sige, at I bruger 32 MWh på 1/3 af året, så er 32 MWh / (365 dage/3) / 24 timer = 10,9 kW
Jeg tror, et 12 kW-anlæg vil være for lidt til at holde huset varmt, når der er frost eller hårdere frost.
Men jeg er ikke ekspert... bare lige en bemærkning. -- https://imgur.com[...] Jeg har en enkeltfaset J-gen monoblok fra Panasonic på 9kW og derudover en Panasonic HZ25UKE luft/luft.
Så har man både den gode SCOP fra luft/luft, køling om sommeren, backup af varme og man kan nøjes med en lidt mindre L/V.
Vil helt klart anbefale monoblok og seperate buffertank og VVB hvis man har pladsen til det.
“Springer” min monoblok i luften kan jeg skifte den på en time til ~30.000 kr. - eneste der skal bruges af håndværker er en elektriker til at flytte et par ledninger. -- Jeg får installeret en varmepumpe i næste uge, jeg har haft kigget på Bosch, Vølund og Vaillant, og valget faldt på en Vaillant da den simpelthen passede bedst til vores behov og så var det den eneste som overholder de nye 2030 krav i forhold til kølemiddel (Effekten på varmepumpen fra Vaillant er målt ved -7 grader, hvor eksempelvis Bosch måles ved +7 grader har jeg ladet mig fortælle). Vølunds nye model der kommer i Q1-Q2 2022 kommer dog også med det nye kølemiddel har jeg ladet mig fortælle.
Huset er fra 2000, 242kvm fordelt på ca. 65% Gulvvarme / 35% Radiatorer. En 10kw ville være på grænsen, så vi blev anbefalet en 12kw - det gjorde vi faktisk af alle 3 leverandører. og så får vi selvfølgelig også installeret en buffertank :) -- #10 +1 det er næsten samme setup vi har bare med en 5kW, vi er så glade for den løsning. Vi har sparet næsten 100.000 kr ved ikke at vælge den traditionelle løsning og vi har ligeledes en regning på forbruget der er langt mindre. -- Som #7 er inde på, hvis i er låst til fjernvarmen, så vil der stadig være en udgift der, som skal lægges oven i den nye varmekilde... -- Brugte Amalo.dk til rådgivning ifht. varmepumpe og kan virkelig anbefale dem.
Hurtig og god rådgivning og tilbud på at løse opgaven samt rådgivning ifht. det skattemæssige. -- Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. Hvad er jeres MWh pris, det lyder som et voldsomt forbrug og MWh pris.
Vi fik en stigning på 30% hvilket betyder + 3000 om året. Vores hus er gammelt (1970, dog ikke 1906) og på ish 150m2
Har du evt. kigget på din regning fra forsyningen og kigget efter hvor meget der er varme, vand og ikke mindst vand afledningsafgift?
Og er i sikker på at i ikke har fjernvarme pligt tilslutning? -- To stk. En stationær og en bærbar. --
Sidst redigeret 10-12-2021 21:44 Husk at der er krav om tilslutningspligt, hvis der er gas eller fjernvarme på din vej.
Husk at udedelen skal have en mindste afstand til nabo (støjniveau), for ellers vil anlæg ikke blive godkendt. -- Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. Der behøver ikke være tilslutningspligt blot fordi der er fjernvarme i vejen. I vores område er der kun tilslutningspligt på nybyggede huse. -- Det udtales Papfar Hvis du bor i nedre del af jylland eller fyn og kunne være interesseret i en kontakt af mig så sig til. Har lige fået installeret komplet Panasonic luft til vand anlæg og det spiller bare.
manden er tekniker ved Panasonic til dagligt og er ubernørd inden for det. Han er ærlig, pålidelig og pisse dygtig! --
Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.
Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.
Opret bruger | Login
|
Du skal være logget ind for at tilmelde dig nyhedsbrev.
Hvilken udbyder har du til internet? 425 personer har stemt - Mit energiselskab (Ewii f.eks) 12%
|