#0
Bikortet giver du til den sekundære arbejdsgiver (indkomstkilde), så de kan indberette indkomsten til skat. Arbejdsgiver tilbageholder skatten for dig og indbetaler. Forskellen på hovedkortet og bikortet er, at skattefradrag findes på hovedkortet og ikke på bikortet.
Dvs på hovedkortet bruger den pågældende arbejdsgiver (eller SU eller hvad det nu er for en indkomstkilde) fradraget og beregner skatten med den skattesats, der står på kortet. Den arbejdsgiver der har fået bikortet trækker den fulde skatteprocent uden at tage hensyn til fradrag... det er for at undgå, at fradraget bliver brugt to gange samtidigt.
Skatteprocenten kommer af forskudsopgørelsen, hvor du indberetter til Skat, hvor meget du regner med at tjene. Så regner de ud, hvor stor procent skat, du skal betale.
Men det hele er et gæt, for indkomsten kan jo svinge.
Det hele kommer til at gå op i slutningen af året, hvor din faktuelle skat bliver beregnet. Forskudsopgørelse+hovedkort+bikort bliver kun brugt til at tilbageholde skat til Skat, så du ikke får et smæk i slutningen af året. Hvis du kommer til at betale alt for meget i skat i løbet af året, så "fanger bordet ikke", men du får pengene tilbage igen, når den endelige opgørelse er færdig.
Hvis det er indkomst under topskattegrænsen, så trækker de 8% AM-bidrag først, og dernæst trækkes (af det resterende beløb) omkring 37% skat alt efter kommune, kirkeskat, og andre faktorer.
Det er vist noget med, at hvis man ikke har indberettet sin forskudsopgørelse, så kan Skat ikke gøre andet end at sætte din skatteprocent til max, dvs 60% (eller whatever marginalskatten er). Men... pengene er jo ikke tabt. Man får dem tilbage, når årsopgørelsen bliver beregnet og det hele gøres op. Det er muligt, de har lavet den praksis om senere. Det kan måske googles.
Hvis ikke arbejdsgiveren (SU?) bruger hele personfradraget på hovedkortet, så vil du sandsynligvis få lidt penge tilbage, da du så har betalt for meget i skat (resten af fradraget kan bruges til at dække noget af indkomsten på bikortet, sådan sagt lidt forsimplet).
--
Proud survivor of the Copenhagen earthquake 2008-12-16
--
Sidst redigeret 07-09-2021 08:20