Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Hardware \ Generel hardware
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Aio orientering

Af Nørd Aspirant Jdr20 | 05-11-2020 22:06 | 1287 visninger | 17 svar, hop til seneste
Okay... Har aldrig haft en aio før og bliver absolut ikke klogere af at se eller læse om dem. Har købt en Nzxt Kraken Z73 som jeg vil montere i et Fractal Design Meshify S2 her i weekenden. Da jeg som sagt er på ret bar bund bliver jeg nødt til at høre jer. Efter det jeg læser så skal den helst sidde i fronten. Men skal den trække luft ind. Eller blæse ud? Og skal blæserne sidde ud mod kabinetsiden eller på den anden side af radiatoren? Som jeg ser det er der også flere meninger om slangerne skal være for oven eller i bunden... Håber i kan gøre mig klogere så monteringen bliver så hurtig som mulig.
--
#1
Mr Hyde
Semi Supporter
05-11-2020 22:10

Rapporter til Admin
Det er fuldstændigt lige meget om det er push eller pull. Slangerne sætter du som du vil. Har haft begge dele, og har ikke kunne se forskel i temp. forskelle
--
#2
Kargoly
Ny på siden
05-11-2020 22:12

Rapporter til Admin
Gamers Nexus har en længere video der forklarer hvordan man monterer rigtigt. https://youtu.be[...]
--
#3
waskustobaskus
Semi Nørd
05-11-2020 22:24

Rapporter til Admin
Sæt den i fronten så den hiver kold luft ind. Den video fra gamers Nexus skal du tage med et gran salt, jeg har haft en del Aio og alle med slangerne øverst. Har endnu ikke oplevet en med den fejl de beskriver. Min ældste aio er vel 6 år nu og kører dagligt.
--
#4
~DoN~
Mega Supporter
05-11-2020 22:36

Rapporter til Admin
Du kan være uheldig og du får dårligere ydelse hvis du har kablerne øverst. Er de i bunden så er det ikke et problem.
--
#5
Wut
Junior Nørd
05-11-2020 22:58

Rapporter til Admin
Mit råd ville være, at du sætter den i toppen som exhaust. Fordelen er, at så kan du styre airflowet i kabinettet (via dine blæsere i fronten og en blæser i bag) seperat fra AIOens blæsere. Dvs du kan trimme dine blæsere på AIOen, så den holder din CPU kølig helt for sig selv først, og dernæst justere front/bag-blæserne til, så der kommer nok luft igennem kabinettet. Jeg har sat dem sådan. Jeg styrer AIOen blæsere og pumpe ud fra CPU-temperaturen. Kabinetblæserne har jeg styret ud fra kabinet-temperaturen. Dvs når jeg kører noget tungt arbejde på CPUen, så kører AIOen op i RPM og køler CPUen, og samtidig køler den kabinettet. Når jeg i stedet gamer, så følger AIOen kun CPUens temperatur, mens grafikkortet varmer kabinettet op, og så kører kabinetblæserne op. Slangerne/køleribben skal vende sådan, at der ikke kommer til at blive suget luft med ind i pumpen. Det slider på pumpen og kan få den til at larme/boble/knase. Det er bedst at vende køleribben sådan, at slangerne sidder i bunden, for så havner luften i toppen af køleribben - væk fra slangerne. Hvis køleribben er monteret i toppen vandret, så ender luften jo i køleribben uanset hvad, så det er fint!
--
FYI: https://www.youtube.com[...]
--
Sidst redigeret 05-11-2020 22:59
#6
mAddiE
Ultrabruger
06-11-2020 08:53

Rapporter til Admin
#2 - lad nu være med at bruge Gamers Nexus til det her :-( Det er fint nok at se hans reviews, men han aner ikke hvad han taler om i forhold til de her AIO'er. Slangerne skal være øverst, og ikke nederst som han siger - jeg har talt med en af de ingeniører, som har designet den køler han skiller ad, og han siger i hvert fald, at slangerne skal opad :-)
--
#7
Wut
Junior Nørd
06-11-2020 10:01

Rapporter til Admin
#6 Må vi få navn og evt emailadresse/telefonnumer på den ingeniør, du har snakket med? Hvad var hans/hendes forklaring på, at slangerne skulle være øverst?
--
FYI: https://www.youtube.com[...]
--
Sidst redigeret 06-11-2020 10:05
#8
Jdr20
Nørd Aspirant
06-11-2020 10:23

Rapporter til Admin
Kan se der også herinde er forskellige meninger. Så bliver ikke meget klogere:-) Det er bare sjovt at alle de videoer jeg har set på YouTube der monterer de den med slangerne øverst. Har overvejet at lave push/pull med de 2 blæsere der sidder i fronten fra start. Går ud fra de suger luft ind.
--
Sidst redigeret 06-11-2020 10:24
#9
7430
Mega Nørd
06-11-2020 10:29

Rapporter til Admin
ville personligt følge nexus anvisninger over en herinde fra der siger han kender en der har været med til designe.... såeh ja :D jeg gør som jesus!
--
jep jep
#10
mAddiE
Ultrabruger
06-11-2020 10:35

Rapporter til Admin
Jeg behøver ikke at give navn og adresse på nogen, men forklaringen er følgende: Der er mere plads til luft i toppen. Det bedste er dog at montere den vandret i toppen af kabinettet for så er der endnu mere plads til luft. Jeg er ikke ingeniør, men gør blot, hvad jeg får besked på, når det drejer sig om noget, hvor der er nogen, der er klogere end mig ;-)
--
#11
U. B.
Gæst
06-11-2020 10:45

Rapporter til Admin
#6 Uden at have set andet end et stilbillede fravideoen, går jeg ud fra at det er en nyere Asetek unit han skiller ad. Af ren nysgerrighed tænkte jeg dog alligevel på, hvem mon du har snakket med? Jeg var ingeniør ved Asetek fra 2006-2011, altså da vi begyndte at samarbejde med OEM partnere og lave køling til "gaming" markedet. Jeg arbejdede under Freddy, super dygtig ingeniør. Han kan tage størstedelen af credit for pumpedelen, som stadig - selv mange revisioner senere er stort set den samme. Jeg arbejdede selv mere med radiator og reservoir og har blandt andet været meget med inde under dokumentation og brugervejledning. Det samlede system er helt tæt og fra Asetek's synspunkt bygget til at fungere uanset hvordan det vender. Hvis nogle OEM partners anbefaler den ene eller anden måde at montere på, må de selv kunne dokumentere noget. I videoen kan jeg forstå at manden skiller køleren af. Allerede der kan han ikke stå inde for tætheden og testresultaterne kan jeg ikke se være brugbare.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#12
mAddiE
Ultrabruger
06-11-2020 10:54

Rapporter til Admin
#11 Enig - det er også derfor, at man vender slangerne opad - for så er der mindre ødelagt flow af slangerne = mere plads til luft. Så er du jo sådan set enig med mig i, at Gamers Nexus er galt på den? :)
--
#13
Wut
Junior Nørd
06-11-2020 10:55

Rapporter til Admin
#9 Radiatoren i en AIO fungerer som reservoir. Luften skal jo stå i radiatoren og ikke inde i pumpen (af oplagte årsager). Alle custom vandkølinger bliver lavet med et reservoir, hvor udgangs-slangen/røret går fra bunden. Det giver da sig selv, at det er den eneste rigtige måde at gøre det på. Så det er stærkt tvivlsomt, om nogen ingeniør nogensinde har anbefalet slangerne i toppen. #8 Corsair anbefaler enten top-montering eller front-montering med slangerne i bunden. De skriver dog, at pumpen altid skal være lavere end toppen af radiatoren. Det kan kun accepteres at sætte AIOen i front med slangerne i toppen, som nødløsning: If your case does not allow you to mount your radiator at the front of the case with the tubes down or at the top of the case, you can mount your radiator at the front of the case with the tubes up as a last resort. https://help.corsair.com[...] NZXT anbefaler at sætte AIOen med slangerne i bunden for at forhindre fordampning af kølevæsken: https://blog.nzxt.com[...] Jeg kan ikke finde noget sted, hvor NZXT anbefaler at vende slangerne i frontmontering, men installationsmanualen til Kraken-AIOerne angiver, at det anbefales at installere radiatoren i toppen af kabinettet, eller i det mindst højere en pumpen for at undgå luft i pumpen. EK-WB kan jeg ikke finde noget på, angående frontplacering. I deres installationsinstruktioner viser de konsekvent AIOen placeret i toppen af kabinettet. Her er en kilde, der skriver, at EKWB ikke anbefaler installation i fronten: https://www.tweaktown.com[...] Hvor han har det fra ved jeg ikke. Nå men... konklusionen er i hvert fald, at alle anbefaler montering i toppen, eller i det mindste med radiatoren over pumpehøjde. Nogle siger god for montering i fronten, men i så fald skal slangerne vende nedad - og kun sættes i toppen som "last resort". Og igen andre skriver ikke noget om, hvorvidt slangerne skal være op/ned. Det vigtige er, at ingen kilder, jeg kunne finde, anbefaler slangerne i toppen!
--
FYI: https://www.youtube.com[...]
#14
Wut
Junior Nørd
06-11-2020 11:04

Rapporter til Admin
#10 Jeg havde lidt forventet, at man ikke må få kontaktoplysninger til den der ingeniør, så man kunne ringe/skrive og få en fyldestgørende forklaring. Det var ærgerligt! Forklaringen giver bare ingen mening. Volumen af AIOen er konstant og væsken ændrer næsten ikke volumen (under 1% fra 20C til 60C), så hvor skulle "pladsen blive af", når man vender den rundt? Vender man den med slangerne nedad, så står luften som en boble i toppen. Vender slangerne opad, så vil dele af boblen bliver suget med ned i pumpen, når den kører. Det er (delvist) derfor man har et reservoir i et custom loop, så luften kan samle sig der. Rørene går ud fra bunden af reservoiret for at undgå, at luften bliver trukket med rundt i systemet. Sætter man røret i toppen, så vil boblen jo også blive suget ind i udgangsrøret. #11 Han skiller den jo mest ad for at illustrere, hvad han siger. Der er en manglende information her, og det er, at væsken med tiden fordamper ud, og det giver mere og mere luft i systemet. Nogle producenter er gode til at fylde loopet næsten helt op med væske, og så er det ligegyldigt, hvilken vej den vender. Men med tiden så vil luften fylde mere i systemet, og så bliver det et problem. Det viser GN vist også i videoen, eller i en af hans andre videoer.
--
FYI: https://www.youtube.com[...]
--
Sidst redigeret 06-11-2020 11:07
#15
Wut
Junior Nørd
06-11-2020 11:12

Rapporter til Admin
#11 Tilføjelse: Du har ret i, at når han skiller den ad, så kan det være misvisende, hvorvidt loopet var fyldt, eller hvor meget luft, der var i til start. Men når væsken damper ud over tid, så ender det jo (alt efter omstændighederne, og slangernes materiale mv) med at der kommer til at være luft i systemet. Og så begynder det at ligne det, han illustrerer. Så det er nok ikke så misvisende endda. Uanset hvad: Konklusionen må være, at enten er det ligegyldigt, hvordan den vender, eller også er det skadeligt at vende den med slangerne opad. Der er ingen fordel i at vende den med slangerne opad, hvilket gør det mest logisk at vende dem nedad... eller gøre som nogle producenter anbefaler: montere den i toppen.
--
FYI: https://www.youtube.com[...]
#16
U. B.
Gæst
06-11-2020 11:17

Rapporter til Admin
#14 Jeg har desværre ikke set hele videoen (hvilket jeg nok burde). Jeg skippede hurtigt igennem den, og så at han havde skåret i reservoir og blok, for at lime gennemsigtig akryl på. I den proces ødelægger han tætheden i system, og derfor kan han selvfølgelig ikke regne med resultatet. Han kan derimod godt påvise hvad der sker, HVIS der var luft i systemet - hvilket der som udgangspunkt ikke er. Jeg arbejder ikke ved Asetek mere og har ikke beskæftiget mig med AIO kølere i mange år, så jeg kan ikke afvise at det har vist sig, at noget væske fordamper over tid. I så fald er din logik spot on. Luft i pumpen er selvfølgelig no-go og vil slå pumpen ihjel. Der er bedst "plads" til luft i modsatte ende af radiatoren end hvor slangerne er monteret. Her er et lille reservoir.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#17
ToFFo
Guru
06-11-2020 16:03

Rapporter til Admin
Helt kort: Sørg for at radiator/reservoir er højere oppe end pumpen, fordi luft altid vil forsøge at komme opad.
--
- Indsæt signatur -

Opret svar til indlægget: Aio orientering

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning