Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 næste »

Gå til:

Abit Fatal1ty AN9 32X

Af Allan Nielsen | 18-05-2007 | 30106 visninger | 0 kommentarer

Installation

Den fysiske installation af bundkortet gik som en leg, helt uden problemer. Det var derfor med velkendt spænding at vi trykkede på power-knappen for første gang. Det startede også godt, for lysene blev tændt, blæserne begyndte at snurre, og der kom liv i harddisken. Men ak, glæden var kort. Status-displayet indikerede RAM-fejl, og systemet frøs, inden POST (Power On Self Test) billedet kunne fremkomme.

Efter lidt søgning på internettet fandt vi hurtigt, at andre havde haft samme problem. Bundkortet leverer tilsyneladende ikke spænding nok til RAM jf. SPD indstillingerne, og selvom mange gode forslag blev forsøgt, så var der intet der hjalp. Vi måtte ganske enkelt opgive at få liv i vores Crucial Ballistix moduler, som vi for øvrigt også prøvede i forskellige kombinationer. Vi fjernede det dyre Crucial RAM, og smed et billigt 256 MB RAM no-name modul i maskinen, og voila – vi fik nu adgang til BIOS. Her blev Vddr hævet til det korrekte niveau, og herefter kunne vi fint anvende vore Crucial RAM moduler.



Øverst de to Crucial Ballistix, nederst det billige modul som fik liv i maskinen


Herefter forløb installationen af Windows XP let, men da vi skulle installere drivers dukkede et nyt problem op, idet driver-CD’en tilsyneladende var fejlbehæftet, og ikke kunne loade. Driverne kunne heldigvis downloades fra Abits hjemmeside, og vi tvivler på at der skulle være tale om et generelt problem med deres driver CD’er. For en sikkerheds skyld anbefaler vi dog, at man har downloadet de nyeste drivere fra Abits hjemmeside, inden man installerer dette bundkort.