Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger


Ny personligt pc build

Af Heini Nielsen | 22-07-2024 | 2982 visninger | 1 kommentarer

Ny personlig pc build

Så fik jeg endelig bygget min nye personlige pc. Ja, det tog en del tid, må jeg sige, og det vil jeg gerne undskylde for. Der var desværre nogle ting, der blev sendt forkert af sted, så det hele trak lidt ud, og jeg måtte lave nogle ændringer i mit build. Jeg vil gerne starte med at sige stort tak, især til Lian Li, men også til Kingston, som har været med til at gøre dette pc-build muligt.

Kingston var så flinke at sende deres KINGSTON FURY RENEGADE 2X48GB 6000MT/s og deres KINGSTON FURY RENEGADE 4TB 7300MB/S specielt til dette formål, og det vil jeg gerne sige rigtig stor tak for. Nedenunder kan I se nogle benchmark-resultater af begge dele.


 



Prisen på KINGSTON FURY RENEGADE 2X48GB 6000MT/s  kan ses her
Prisen på INGSTON FURY RENEGADE 4TB 7300MB/S kan ses her



Som I kan se på det øverste billede, endte det med, at jeg valgte at få LIAN Li O11 Dynamic EVO XL-kabinettet hjem, og jeg kan sige, at jeg er yderst tilfreds med dette valg. Jeg må blankt indrømme, at det er det bedste kabinet, jeg har bygget i til dato, og nej, jeg er ikke betalt for at sige det. Det har simpelthen bare været en fryd at bygge i – masser af plads og med omtanke for de mindste detaljer.

Kun én ting havde jeg ikke lige taget højde for, og det var, at man desværre ikke kunne sætte en 140 mm fan i enden af kabinettet. Så den 140 mm SL-fan, jeg havde fået med, må lige vente lidt endnu. Jeg har dog tænkt lidt på at anskaffe mig to ekstra 140 mm fans og så eventuelt sætte tre 140 mm SL-fans i bunden af kabinettet og sætte to 120 mm SL-fans i enden, da der er lavet plads til to 120 mm fans der i stedet for.

Jeg måtte desværre også springe LIAN Li Strimmer PLUS over i denne omgang, da jeg har fået dem, der passer til 4090-kort, som jeg ikke lige har mulighed for at sætte i nu. Men jeg er sikker på, at jeg vil benytte dem til et senere projekt hen ad vejen.

Jeg vil som sagt ikke lave en kæmpe anmeldelse af denne pc, men jeg har lavet en lille video til jer, hvor I kan se en del billeder af forløbet samt en lille video ved siden af, hvor I kan se pc'en køre. Hvis I evt. vil vide mere om pc'en eller har forslag til andre opgraderinger så sige endelig til, kan jeg sige, at jeg selv går med tanken om en Ryzen 9950X, når den udkommer og evt. 5090 Grafikkort og måske hurtigere ram hvis det ville gi mening men de kommende Ryzen Cpuer. 

Jeg vil også lige nævne, at temperaturen i dette build er super god. Ved normal brug og lidt gaming ligger den meget konstant på ca. 60 grader på en varm sommerdag, som også er vist i videoen, hvor temperaturen har været godt over 26 grader. Så jeg er yderst tilfreds på det punkt også. Fansene kører med ca. 1200 RPM, og ved den hastighed er de ret lydløse og det viser os der er godt med air flow i kabinettet. Hvis jeg stresser Cpuen max så er vi op på ca. 95 grader som os er forventet med en Rysen 7950x cpu

Komponenter i min nye PC:

  • CPU: RYZEN 7950X
  • Bundkort: ASUS ROG CROSSHAIR X670E EXTREME
  • Strømforsyning: ASUS ROG THOR 1000W PLATINUM II
  • Tastatur: ASUS ROG AZOTH
  • Mus: ASUS ROG HARPE ACE AIM LAP EDITION
  • RAM: KINGSTON FURY RENEGADE 2x48GB 6000MT/s
  • SSD: KINGSTON FURY RENEGADE 4TB 7300MB/s
  • Grafikkort: SAPPHIRE 7900 XTX Nitro+
  • Kabinet: LIAN Li O11 Dynamic EVO XL
  • Fans: LIAN Li 9xUNI FAN SL 120 V2
  • Køler: LIAN Li GA II Trinity 360 AIO
  • Primær skærm: PHILIPS Evnia 34M2C8600
  • Sekundær skærm: PHILIPS 278M1R
  • Lydsystem: CREATIVE Katana V2X Sound Blaster - Soundbar
Jeg har ikke lagt alle priserne sammen med vi er på en pris godt over de 40000kr så det er ikke et pc build man bare lige går ud og køber.