Sidste år lavede jeg en artikel omkring hvad det har kostet mig at eje min Tels Model 3 LR i 3 år. Nu er der så gået et år mere og jeg tænker derfor det er på tide med en opdatering. Det sidste år har jeg kørt 23867 km og det er det mindste jeg har kørt siden jeg fik den. Jeg har simpelthen ikke haft så mange møder der krævede at jeg kørte ekstra lige som ferien sidste sommer foregik med fly og derfor ikke talte op på bilens forbrug. Det er ret interessant at se, om det har påvirket mine omkostninger i løbet af året.
Min bil er en Tesla Model 3 LR fra marts 2020 med et 75 KWh batteri og frem til 31 Marts 2024 har den kørt 107.763 km. Når jeg vælger 31 Marts som slut datoen, så er det fordi det passer godt med de afregninger jeg får for strøm og da jeg anskaffede den i slutningen af marts 2020 så passer det perfekt.
Men lad os hoppe direkte ned i tallene. Jeg har valgt at dele det ind i nogle afsnit med forskellige typer af udgifter, men jeg vil lægge et skema ind længere nede hvor i kan se alle udgifter lagt sammen.
At Købe en Tesla Model 3 LR er ikke helt billigt. Jeg gav 467.000 kr for min bil. Da bilen blev leveret med sommerdæk, så har jeg efterfølgende anskaffet vinterdæk til de originale fælge og et sæt ekstra fælge og dæk med sommerdæk. Jeg har ikke investeret i noget stort nyt til min bil det eneste er Enhance S2YX buttons til små 1400 kr hvorfor eneste forskel er diverse småting er hævet til 3400 kr.
Så samlet set har jeg brugt 499.041 kr på at anskaffe bilen og det udstyr jeg skulle bruge. Jeg vil gerne indrømme et det er en markant udskrivning og det er klart den dyreste bil jeg nogensinde har købt. Til sammenligning brugte jeg omkring 335.000 kr på min forrige bil for at købe de samme ting.
opladning er den helt store post i det daglige. Det er også her det store regnestykke kan være svært. For lad os bare sige det mildt, så er det lidt det vilde vesten når vi taler om opladning. Jeg er dog heldig at jeg kan lade hjemme det meste af tiden og fra starten til 30 april 2023 havde jeg et lade abonnement hos E.ON og der betalte jeg et fast beløb på 729 kr om måneden og så kunne jeg lade 750 KWh strøm enten ude eller hjemme. Hvis jeg ladede hjemme så kunne jeg få 2,29 kr refunderet pr KWh. Denne ordning fortsatte til udgangen af November 2022 hvorefter prisen steg og det er også grunden til at jeg har opsagt mit lade abonnement. Siden dengang har jeg først kørt uden abonnement i 2 måneder hvorefter jeg fik installeret en lader fra OK til den samlede pris af 0 kr. Til gengæld skal jeg så betale 199 kr i abonnement hver måned.
Lad mig komme med et eksempel på hvordan det virker. Tallene er fra Marts måned 2024. Jeg ladede 560 KWh hjemme og 0 KWh ude.
I løbet af marts måned kørte 2.141 km hvilket vil sige at drift udgiften for strøm var 29,6 øre pr km.
Jeg har så lavet det regnestykke på alle 48 måneder jeg har haft bilen og det giver nedenstående regnestykke
Abonnement 48 måneder |
33.862 |
Tilbagebetaling 23.090 KWh |
-45.004 |
Køb af strøm hjemme 23.090 KWh |
39.200 |
Ladet ude hos E.ON 1.108 KWh |
0 |
Øvrig Hurtigladning 2.288 KWh |
1.616 |
Samlet pris |
29.675 |
I denne tabel har jeg slået Tesla Supercharger sammen med øvrige lade udbydere og kommet frem til at jeg har betalt 1.616 kr for 2288 KWh. Denne pris er ganske givet super urealistisk for hvad det ville koste at lade små 2.300 KWh ude i dag. Men med en del gratis supercharger km, både ved køb og et par senere henvisninger så er det lykkes at holde prisen nede. Dog har jeg det sidste år brugt omtrent lige så meget på superchargers som jeg gjorde på de første 3 år jeg havde bilen. Det skyldes at jeg slet ikke har haft nogle gratis km det sidste år og samtidig har jeg ikke haft et abonnement der inkluderede ladning på farten. Stigningen er derfor som forventet.
Jeg forventer at lade markant mere ude det næste år da vi planlægger at køre på sommerferie i bilen. Til gengæld forventer jeg at det bliver gratis da en kollega havde brugt mit henvisningslink og jeg derfor kan få 5000 km gratis supercharging. Men det er jo først noget der tæller med i år 5 regnskabet :-)
Samlet set har jeg altså brugt 26.486 KWh på at køre de 107.763 km. Det har kostet mig 29.675 kr.
pris/km 27,5 øre
Elforbrug pr km 246 Wh/km (4,07 km pr KWh)
Hvis du sammenligner min opgørelse med det bilen er angivet til at køre, så er mit forbrug ikke imponerende. Officielt skulle min bil have et forbrug på omkring 150 Wh/km, jeg kan desværre ikke huske det officielle tal men mener det er deromkring. Bilen siger at jeg frem til dags dato har kørt 189 Wh/km (det samme som den sagde sidste år) men jeg er altså kommet frem til 244 WH/km.
forklaringen på forskellen mellem 150 og 189 er bla min køre stil som inkluderer en del hurtige accelerationer, men også det faktum at mange af min km er lagt på motorvejen hvor jeg følger fartgrænsen plus nogle procent (det kan man indstille i bilen). Derudover så er det officielle tal opnået med noget der ligner danske sommer temperaturer, men jeg kører jo også i bilen om vinteren. Feks sagde bilen i perioden fra 1. december til 6 Maj 201 WH/km.
Forskellen mellem 189 og 246 skyldes strømforbrug der ikke tælles med i bilen. Det er feks Sentry mode som godt kan bruge et par KWh mens jeg er på arbejde (den er slået fra hjemme). Men det er også når vi sidder i bilen med aircondition eller varme og endeligt er der lade tab som typisk ligget mellem 10 og 15%.
Mit tal viser altså den totale omkostning hvor bilen kun viser kørslen.
Finansiering, forsikring, abonnementer og andet løbende
Når man som mig ikke har haft penge til at købe sin bil kontant, så er finansieringen, en af de tunge udgifter. Heldigvis var renten god da jeg købte og der var fine tilbud at finde når man ville låne til elbiler. Jeg har tegnet mit lån med en fast rente på 1,75% og det har jo vist sig at være en god beslutning. Den variable rente er i hvert fald næsten 3 gange så høj i dag som det jeg betaler. Derudover har jeg naturligvis også betalt nogle oprettelsesomkostninger. Begge dele er regnet med i finansieringen.
Den næste post vejer også tungt, det er forsikringen. På trods af at jeg er elitebilist og bor i eget hus er en Tesla ikke billig at forsikre. Jeg har i snit betalt 9.060 kr om året, men det sidste år har omkostningen været under 6000 kr og det samme er den i det kommende år.
Derudover abonnerer jeg på 2 services til min bil. Premium Connectivity fra Tesla og Teslafi som logger kørsler og opladninger mv. Da jeg købte min bil, var der 12 måneders gratis Premium Connectivity og da jeg ikke har gidet at rode med telefoner der skal tænde WIFI betaler jeg for det. Teslafi er koblet op til min bil og logger mine kørsler og meget af den data jeg har skulle bruge til denne artikel, stammer fra Teslafi.
Endeligt har jeg frikøbt min lade stander da jeg opsagde mit abonnement det kostede 1500 kr og så er det min. Skulle jeg have taget den ned og leveret tilbage til E.ON så havde det kostet mig 2500 kr. som det stod i kontrakten. Så det var en ret logisk beslutning.
Den nye OK ladestander blev installeret for 0 kr så den her jeg ikke taget med.
Finansiering billån |
35.827 |
Forsikring |
36.246 |
Premium Connectivity |
3.564 |
Teslafi |
1.608 |
Ejerafgift |
2.740 |
Frikøb ladestander |
1.500 |
Samlet pris |
81.485 |
Vedligehold og service
Når man køber en ny bil er der ikke forventning om at der kommer mange vedligeholdelses udgifter, men typisk skal bilen alligevel serviceres hver 20.000 km, hvilket betyder at min bil ville have været til service 4 gange nu. Men Tesla har intet krav om service, så min bil har faktisk kun været til service 3 gange hvor den fik efterset bremserne og dsen sidste fik jeg også efterfyldt airconditioningen. Derudover har jeg skiftet kabinefiltret selv, da det anbefales at gøre det hver andet år, så det kommer jeg nok til at gøre til sommer inden vi skal på ferie.
Derudover har jeg skiftet vinduesviskere et par gange og så har jeg været meget uheldig med mine sommerdæk. 2 gange har jeg kørt en skrue op i et hjul og dem har jeg derfor fået lappet. Men det er ikke det hele, jeg har faktisk også kørt en nøgle! op i et af de lappede hjul så derfor endte jeg med at købe 4 let brugte dæk som erstatning.
Bremseservice x3 |
4.200 |
AC Service |
1.600 |
Kabinefilter |
335 |
Vinduesviskere |
600 |
Lapning af 2 dæk |
600 |
4 let brugte dæk |
2.000 |
Syn |
460 |
Samlet service pris |
9.795 |
Til sammenligning gav jeg sjældent under 3000 kr for service af min forrige bil og jeg havde sikkert kørt på autoriseret værksted de første år. Så tænker nemt omkostningen i en Benzin bil var løbet op i over 20.000 kr.
Afskrivninger
Den sidste omkostning før vi kan gøre regnestykket op er afskrivninger. Det er også den tungeste post i ethvert bil regnskab (i det mindste når vi taler nye biler). For næsten uanset hvilken bil man køber, vil den over tid tabe nærmest hele sin værdi. Men de hårdeste år på enhver bil er nok de første 3-5 år, for det er her afskrivningerne virkeligt gør ondt. Men med en Tesla gør det lidt ekstra ondt, for der har været en række prisnedsættelser, så når den opdaterede model af min idag koster 395.590 kr, i samme konfiguration så det slår jo lidt ekstra hårdt hvis jeg skulle sælge bilen nu.
Sidste år vurderede jeg at jeg ville kunne få 285.000 for den på baggrund af de salgspriser jeg kunne finde. I år har jeg valgt at gå en anden vej. Jeg forespurgte efter et tilbud på hvad jeg ville få for den fra et par af de firmaer der lever af at opkøbe biler. Det bedste bud var 207.000 og det modtog jeg lige i slutningen af Marts. Jeg er sikker på man kunne få lidt højere pris for den ved et privat salg, men markedet er lidt hårdere nu så tænker det var et ret fair bud jeg havde fået.
Anskaffelse |
467.500 |
Salgsværdi pr 25. marts 2024 |
207.000 |
Samlede afskrivninger |
260.500 |
Det er mange penge og tabe, det er der ingen tvivl om. Men det er også derfor jeg altid beholder mine biler i længere tid. Jeg har haft bil uafbrudt siden 1999 og jeg er faktisk kun på min 4 bil (hvis vi ikke regner bil nr 2 med). Så selvom jeg sidste år havde forventet at nu ville det flade lidt ud, så har det sidste år også vært dyrt. Men en ting er sikker, selv hvis bilen pludselig blev værdiløs over de kommende 4 år så vil min afskrivning ikke blive lige så høj da jeg jo allerede har afskrevet over 56%
Samlede omkostninger
Nu er det spændende øjeblik hvor jeg regner alle omkostninger sammen kommet. Da jeg skrev sidste år havde jeg ikke regnet det hele sammen endnu. Men i år har jeg snydt få jeg kender godt resultatet :-) Som du måske husker, så var den månedelige udgift sidste år 8.418 kr pr måned hvilket var noget mere end jeg oprindeligt havde regnet med. Så lad os se hvad det er blevet til i år.
Afskrivninger |
260.500 |
Finansering mv |
81.485 |
Anskaffelse udstyr |
31.541 |
Strøm |
29.675 |
Service |
9.795 |
Samlet pris |
412.996 |
|
|
Pris pr måned |
8.604 |
Kort sagt jeg har brugt 413.000 kr kr på at eje en bil i 4 år, Men hvis jeg regner sammen for de sidste 11 måneder så faktisk endnu værre for afskrivningerne har slået hårdt. Men selvom det lyder hårdt på papiret, så er det ikke helt så slemt i dagligdagen. Nogle af omkostningerne er jo nogle jeg har betalt for længe siden og selvom det skal med i totaløkonomien, så er det jo ikke et udtryk for at det er det jeg betaler. Jeg har finansieret min bil og her efter 4 år ligger jeg med en lille negativ værdi i min bil men det er samtidig hoved omkostningen i min daglige økonomi. hvor jeg samlet set bruger omkring 6500 kr om måneden på at have bilen.
konklusion
Konklusionen er den samme som sidste år, Totaløkonomien har ikke været imponerende hvis jeg skulle ud og sælge min bil idag. Bil har således kostet mig 1600 kr mere hver eneste måned end jeg havde regnet med, hvis jeg skulle realisere den nu. Men omvendt så har jeg aldrig regnet med at skulle sælge den efter 4 år, for havde jeg det så ville jeg uden tvivl have indregnet en hårdere afskrtivningskurve end den jeg har over 8 år. Men når det er sagt, forventer jeg stadiget det udligner sig over tid. Udviklingen på brugt markedet har bare fremskudt noget af den afskrivning jeg alligevel har med i min beregning. Så at tallet er lidt højere lige nu betyder ikke det store for mig.
Jeg er også stadig meget glad for min bil, det er nok den bil jeg har været gladest for, men også den jeg har brokket mig mest over. Eller dvs ikke bilen som helhed, den er som jeg forventede, en amerikansk Premium bil med alle de mangler som sådan en har. Ja panel gaps er måske ikke som på en Audi, lædersæderne er ikke ægte læder og så rasler interiøret måske lidt mere end man kunne forvente af en europæisk eller japansk bil i samme prisklasse. Men det var jo det jeg forventede. Men bilen kører super godt, på trods af den høje vægt ligger den super stabilt i sving og man kan føle lige præcis hvad den gør, om det er let hjulspin på høje baghjul eller om det er understyring, alt sammen super forudsigeligt og nemt at reagere på. Jeg nyder også stadig alle kræfterne og jeg er ikke blevet træt af at fyre den af i et lyskryds eller bruge dem til at lave en hurtig overhaling.
på software siden er jeg mere forbeholden, faktisk så forbeholden at jeg ikke har oppdateret den siden sidste efterår. Jeg blev simpelthen træt af at opdateringer roder med ting der kan ændre hvordan bilen virker. Så jeg har taget en timeout med opdateringerne og undlader bare at trykke opdater. Den skal da stadig opdateres når der kommer en opdatering der flytter noget. Men lige nu er jeg tilfreds med min bil som den er.
Men når det er sagt så elsker jeg stadig min bil. Jeg er stadig glad for den og vi kører gerne en tur i weekenden bare for sjov. Bliver min næste bil en Tesla? Lige nu tror jeg det ikke. Jeg er ikke glad for de de har ændret med den opdaterede model 3 hvor gearskifte og blinklyd er flyttet ind på rattet. Så med de andre ting som ikek virker helt optimalt med software ville jeg nok ikek vælge en ny Tesla. Men der er jo også kommet rigtigt mange spændende biler på markedet de sidste par år så jeg skal da den stor tur rundt når det bliver tid til at skifte den ud.