Elegoo Saturn 4 Ultra
Af Mut_one | 31-07-2024 | 4253 visninger | 0 kommentarer
Elegoo Saturn 4 UltraIntroduktion
Vi har haft fornøjelsen af at teste Elegoo Saturn 4 Ultra, en avanceret 3D-printer, der repræsenterer den nyeste udvikling i Elegoos Saturn-serie. Saturn 4 Ultra er designet til både hobbyister og professionelle og tilbyder en række forbedringer i forhold til dens forgænger, Saturn 4. Denne anmeldelse vil udforske, hvad der gør Saturn 4 Ultra til et attraktivt valg, og hvordan det adskiller sig fra tidligere modeller i serien.
Saturn 4 Ultra kommer Med en række nye funktioner, herunder en forbedret touchskærm, en praktisk drypbakke, en Wi-Fi-forbindelse, og den innovative tilt-funktion, Vil disse opgraderinger kunne retfærdiggøre den ekstra investering. på ca. 900 kr. i forhold til saturn 4 ?
prisen på saturn 4 ultra er på nuværende tidspunkt ca. 3700 kr .
Vi vil i denne anmeldelse dykke ned i, hvad der gør Saturn 4 Ultra til et attraktivt valg i sammenligning med Elegoo Saturn 4.
Design og byggekvalitet
Saturn 4 Ultra imponerer med sit robuste design, der kombinerer funktionalitet med en stor byggeplade, som giver plads til støre projekter. Dette er en stor fordel for dem, der ønsker at printe større modeller eller flere små modeller på én gang. Når det kommer til design og byggekvalitet, er der ikke den store forskel mellem Saturn 4 og Saturn 4 Ultra. Begge modeller er velbyggede og solide, og Saturn 4 Ultra fortsætter i samme stil som Saturn 4eren med en stærk og stabil konstruktion. Det er tydeligt, at der er lagt vægt på detaljer og funktionalitet i begge versioner. Ultra-modellen introducerer dog nogle yderligere funktioner og forbedringer, som vi vil komme nærmere ind på. Men selve designet og byggekvaliteten er meget ens på de to modeller.
Tilbehør
Når vi ser på, hvad der følger med af tilbehør til Saturn 4 Ultra, er det igen meget ens med, hvad vi fik med Saturn 4-printeren. Dog kommer Ultraen med nogle ekstra ting som en drypbakke, en WiFi-antenne og en Chitubox Pro-softwarelicens. Så ja, næsten det samme som med Saturn 4, men med disse undtagelser.
Drypbakken sættes på karret for at forhindre spild på printeren (se billede nedenfor).
Nedenfor ser vi stik til WiFi-antenne, USB og strømforsyning samt en tænd/sluk-knap. Disse er de samme indgange som du os finder på Saturn 3 Ultra.
Funktioner
En af de store fordele ved Saturn 4 Ultra er dens tilføjede funktioner. Den kommer nemlig med automatisk firmwareopdatering via WiFi, hvilket sikrer, at man altid har en opdateret maskine uden selv at skulle lede efter opdateringer på Elegoos hjemmeside. Dette er et stort plus efter vores mening, at det sker automatisk..
Tilt-Release Teknologi
En af de unik funktion som kommer med Saturn 4 Ultra er at den anvender tilt-release teknologi. det gøres Ved at "vippe" resin tanken efter hvert enkelt lag, kan modellerne frigøres fra release-filmen meget nemmere og hurtigere. Dette opnår højere hastigheder på op til maksimalt 150 mm/t.
På videoen nedenfor kan man se tilt-funktionen.
En anden ting som os kommer med Ultra versionen er du kan skifte mellem to printtilstande efter behov for mere fleksibilitet og effektivitet: nemlig en hurtig printtilstand og Langsom printtilstand, men i de fleste tilfælde vælger man nok den hurtig printerstand.
AI Kamera Intelligent Detektion
Saturn 4 Ultra er os blevet udstyret med et avanceret AI-kamera, der muliggør intelligent detektion. Dette kamera overvåger printprocessen i realtid og kan automatisk identificere og rapportere fejl eller problemer.
Med det integreret AI-kamera har du altid fejldetektion og realtids printstatus lige ved hånden. kamera kan både opdager en tomme byggeplader eller printfejl.
Derudover får du os muligheden for at lave timelapse-videoer af dine kreationer, som du kan dele med 3D-printfællesskabet efter ønske.
Forbedringer og ekstra funktioner samt test
Elegoo Saturn 4 Ultra kommer som sagt med flere markante forbedringer i forhold til Saturn 4:
- Drypbakke: En praktisk drypbakke, der hjælper med at holde arbejdsområdet rent.
- Chitubox Pro: Ultra-versionen inkluderer en licens til Chitubox Pro, hvilket giver adgang til avancerede slicer-funktioner.
- Indbygget kamera: Med det indbyggede kamera kan vi overvåge mine prints i realtid. Dog kunne vi godt ønske os, at der var to kameraer—et på hver side af printeren—som kunne sikre, at eventuelle fejl også opdages fra den modsatte side.
- Wi-Fi-forbindelse: Gør det nemt at overføre filer og styre printeren eksternt. En ekstra fordel ved Ultra-versionen er, at den automatisk opdaterer firmware trådløst via Wi-Fi, hvilket Saturn 4 ikke kan, da den mangler Wi-Fi-funktionalitet.
- Tilt-funktion: Ultra-modellen har en unik tilt-funktion, hvor resinbakken (Vippekar) sænkes ned i stedet for at hæve byggepladen hele tiden. Dette gør printprocessen hurtigere og mere effektiv, da det reducerer tiden, der bruges på at flytte byggepladen op og ned.
For os er tilt-funktionen en stor fordel ved Saturn 4 Ultra. Med tilt-funktionen er det selve karet, der hæver og sænker sig, i stedet for at kun byggepladen bevæger sig op og ned. Dette bidrager til en mere stabil printoplevelse dov os flere mekanisk dele som kan blive defekt..
Saturn 4 ultra kommer os med automatisk auto-leveling, hvilket er en ekstra fordel. Denne funktion sikrer en mere problemfri printoplevelse og mere pålidelige udskrifter, da den kalibrerer sig selv for at opretholde optimal printkvalitet, vi så den funktion første gang med Saturen 4 og den løsning har vært helt problem fri så stor ros til Elegoo her.
Det indbyggede kamera er også helt sikker værd at fremhæve. Det giver dig mulighed for at overvåge printet uden at skulle være i rummet, og du kan stoppe printet, hvis der opstår fejl. Selvom vi endnu ikke har set kameraet stoppe printet automatisk ved fejl (da alle vores prints har været fejlfri), er det en praktisk funktion. En begrænsning er dog, at kameraet kun fungerer med Chitubox-software på nuværende tidspunkt,
Når vi sammenligner Elegoo Saturn 4 og 4 Ultra, er det tydeligt, at printtiden er betydeligt reduceret med Ultra-modellen. For eksempel, hvis et print tager 3 timer og 30 minutter på Saturn 4, vil Saturn 4 Ultra fuldføre det cirka 30 minutter hurtigere. Denne tidsbesparelse er markant.
Efter vær endt print skal låget på printeren jo åbnes. En stor fordel ved Saturn 4 serien er, at låget kan vippes bagover som, hvilket sparer plads og gør det lettere at tilgå printeren. Vi kunne dog ønske os et håndtag til at vippe låget med, for nemmere betjening.
En anden opgradering er Touchskærmen på Saturn 4 Ultra, den virker lidt hurtigere end på de to tidligere modeller, Saturn 3 ultra og Saturn 4. Den reagerer hurtigt og præcist, hvilket forbedrer den overordnede brugeroplevelse.
Vi har lagt en lille video op, der viser opstarten af printeren samt gennemgår, hvad du finder i menuen. du vil også se hvor Responsiv Touchskærmen er.
I softwaren på Saturn 4 Ultra har man blandt andet mulighed for at justere eksponeringstiden, en funktion der ikke var tilgængelig på de tidligere Saturn 4-modeller. Denne funktion giver mulighed for at øge eller mindske den tid, som printeren holder printet nede i resin-karet, hvilket kan være en fordel i nogle tilfælde, hvor printet er lidt større eller kræver mere præcis eksponering.
Justering af eksponeringstiden kan hjælpe med at optimere printkvaliteten og sikrer, at lagene hærdes korrekt. Dette er særligt nyttigt for komplekse og store modeller, hvor præcision og ensartet hærdning er afgørende for at opnå et vellykket print.
Samlet set forbedrer denne funktion brugernes kontrol over printprocessen og giver mulighed for at tilpasse indstillingerne til specifikke behov, hvilket gør Elegoo Saturn 4 Ultra til et endnu mere fleksibelt og effektivt værktøj for både nybegyndere og erfarne brugere.
hvis vi sammenligner Saturn 3 ultra, Saturn 4 og Saturn 4 Ultra, ser vi, at alle tre printere har samme opløsning, hvilket resulterer i næsten identisk printkvalitet. Prints fra alle modeller er utroligt flotte og meget detaljerede med en imponerende overfladefinish, dov har print kvaliteten fået et lille nøk op af med Ultra modellen efter vores mening når vi ser helt tæt på de printede objekter vi har printet ud.
Opsætning og brugervenlighed
Opsætningen af Saturn 4 Ultra er relativt ligetil, selv for nybegyndere. Printeren leveres med en klar og detaljeret manual, der guider dig gennem hele opsætningsprocessen. Touchskærmen på Ultra-modellen er meget responsiv og nem at navigere, hvilket gør betjeningen af printeren meget brugervenlig.
Software og forbindelsesmuligheder
Ultra-modellen leveres med VoxelDance Tango slicer-software, som vi ikke har benyttet os af. Udover dette får man os en licens til Chitubox Pro, som er meget nem at bruge og tilbyder en række nyttige funktioner. Wi-Fi-forbindelsen i Ultra-versionen gør det muligt at styre printeren og overføre filer trådløst, hvilket markant forbedrer brugeroplevelsen. Firmwareopdateringer sker automatisk via Wi-Fi, hvilket sparer tid og besvær sammenlignet med Saturn 4, hvor opdateringer skal installeres manuelt via USB.
Elegoo test print Tårn, som er et testprint man kan printe, for at kontrollere at det hele fungere som det skal, ligesom den fulgte med med til Saturn 3 og Saturn 4. Som det fremgår, har Ultra-modellen også leveret et fantastisk resultat på dette testprint. Vi ville lige næven at Tårnet sad rigtig godt fast på Byggepladen efter printet som vi os så med de 2 andre modeller Elegoo er det nødvendig ?
Til vores anden print valgt vi et lidt større format, hvor vi skulle samle delene til en maske for at se hvor præcis printet kunne være, her oplevede vi ikke nogen form for fejl. Vi gik et skridt videre ved også at male masken for at opnå et endnu bedre resultat.
Vi synes selv, at den farve, vi valgte til masken, var meget pæn.
Udover Masken og tårnet har vi printet en rækker andre figurere for at få et indtryk på printer kvaliteten.
Her er et lille udpluk af, hvad vi har printet på printeren:
Printkvalitet
Når det kommer til printkvaliteten på Saturn 4 Ultra, er den fremragende og ligner i høj grad den kvalitet, vi oplevede med Saturn 4 bare hurtigere. Begge modeller leverer prints af høj kvalitet med fine detaljer og glatte overflader, takket være deres 12K opløsning. Der er ikke den store forskel mellem Saturn 4 og Saturn 4 Ultra på dette punkt, da begge modeller producerer meget pæne prints i vores testperiode.
Den ekstra hastighed på Ultra-modellens LCD-display bidrager til en lidt hurtigere printoplevelse, men den grundlæggende printkvalitet er meget ens på de to modeller.
Pris og værdi for pengene
En af de mest imponerende aspekter ved Saturn 4 Ultra er, hvor meget ekstra værdi du får for en relativt lille merpris. For kun cirka 100 euro (omkring 900 kr. med moms og afgifter) mere end standard Saturn 4-modellen, får du alle de nævnte ekstra funktioner og forbedringer. Denne lille prisforskel gør Ultra-versionen til et meget attraktivt valg for dem, der ønsker at få mest muligt for deres penge. Prisen for Saturn 4 Ultra ligger omkring 3700 kr., mens Saturn 4 koster cirka 2800 kr.
Vedligeholdelse og support
Vedligeholdelsen af Saturn 4 Ultra er enkel, takket være det modulære design, der gør det nemt at udskifte og rengøre dele. Elegoos kundesupport er også værd at nævne; jeg oplevede hurtig og hjælpsom assistance, da jeg havde spørgsmål under opsætningen.
Mangler og forbedringsforslag
Selvom Saturn 4 Ultra er en fantastisk printer, er der nogle funktioner, vi ville have ønsket, at den havde:
- Indbygget opvarmning (Heater): En heater ville hjælpe med at holde resinen på en optimal temperatur, hvilket kunne forbedre printkvaliteten yderligere, især i koldere omgivelser.
- Release funktion på byggepladen: En release funktion ville gøre det nemmere at fjerne færdige prints fra byggepladen uden risiko for at beskadige dem.
- Håndtag til låget: Et håndtag til at løfte låget op med ville gøre det lettere at åbne og lukke printerens dæk.
- To kameraer: Det ville være nyttigt med to kameraer—et på hver side af printeren—for bedre overvågning af printprocessen fra alle vinkler.
- Air purifier: En indbygget luftfilter (air purifier) kunne være en nyttig tilføjelse for at forbedre luftkvaliteten omkring printeren. Dette kunne dog også medføre en ekstra pris, hvis det skulle inkluderes.
dov ville de ønskede funktioner helt sikker ha komme med en mere pris på printeren.
Konklusion
Alt i alt er Elegoo Saturn 4 Ultra en fremragende 3D-printer, der leverer på alle fronter. Den kombinerer brugervenlighed, høj printkvalitet og pålidelighed i en maskine, der er ideel for både nybegyndere og erfarne brugere. Sammenlignet med Saturn 4 tilbyder Ultra-versionen flere nyttige funktioner, herunder en drypbakke, Chitubox Pro, et indbygget kamera, Wi-Fi-forbindelse med automatisk firmwareopdatering, samt den unikke tilt-funktion, der gør at du får færre printfejl og hurtigere print For kun ca. 100 euro (ca. 900 kr. med moms og afgifter) mere får man en række ekstra funktioner og en forbedret brugeroplevelse, hvilket gør Saturn 4 Ultra til en værdifuld investering. Med en pris på cirka 3700 kr. og stærke funktioner, kan vi varmt anbefale Elegoo Saturn 4 Ultra til alle, der søger en solid og alsidig 3D-printer. Sammenlignet koster Saturn 4 omkring 2800 kr., hvilket gør Ultra-versionen til en attraktiv opgradering for en rimelig merpris.
Saturn 4 ultra er ikke at finde på pricerunner, men et forsigtigt gæt på prisen vil være omkring 3700 kr.
Fordele:
- Wifii
- Vippelåg
- Drypbakke
- Ai kamera
Ulemper:
- Mangler håndtag
- Release mulighed til bygge pladens print
- Kamera virker kun med Chitubox
- Ingen Air Purifier