Hej Eksperter. Jeg er flyttet ind i en ny lejlighed i et nybyggeri, hvor TDC allerede har trukket kabler op som de eneste hidtil. Jeg har derfor bestilt bredbånd gennem dem (Yousee), da jeg ikke har andre muligheder.
Til problemet:
De har været så tåbelige at placere fiberboksen i et depotrum, længst muligt væk fra stuen. Der er 2 stikdåser/ledningsudtræk i lejligheden (et i stuen, og et i soveværelset) som dog ikke er sat til.
Da forbindelsen skulle aktiveres, spurgte jeg teknikeren om han ikke kunne åbne de to udgange, så jeg kunne få kablet forbindelse i de rum til mine konsoller. Det sagde han at de ikke gjorde, men at man kunne bestille en tekniker eller gøre det selv.
Nu har jeg så snakket med deres kundeservice som siger at det ikke kan lade sig gøre, hvilket jeg er komplet uforstående over for. Har også snakket med Ejendomspartneren som ca. ved nul og niks, og ikke tager ansvar for noget som helst.
I depotrummet ser ledningerne således ud:
[url=
https://ibb.co[...]
Der er en hvid ledning som går direkte op i fiberboksen. Fiberboksen er så forbundet til Routeren.
Ud over det er der to små blå ledninger som ikke er forbundet.
Jeg har åbnet stikdåserne/ledningsudtagene i begge rum, og i dem er der en blå ledning der går ud.
[url=
https://ibb.co[...]
Ud fra det tillader jeg mig at konkludere at de to Blå ledninger i depotrummet er forbundet til de 2 rum. Vil det sige at det godt kan lade sig gøre, og hvis ja, kan man så gøre det selv?
På forhånd tak, og undskylder den lange smøre, men hold kæft det er frusterende når man ikke kan få et ordentlig svar andre steder.
--
Gæstebruger, opret dit eget
login og få din egen signatur.