Hej.
Jeg døjer af og til med, at der i vores lejlighed er rigtig dårlig netforbindelse på vores kontor. Jeg har forsøgt alverdens ting for at udbedre det, og det er da også blevet klart bedre, men der er stadig problemer.
Det skal dog siges, at der i størstedelen af tiden er fin forbindelse, men af og til sker der det, at mens jeg gamer, fx CS:GO så stiger min ping lige pludselig helt vildt, til fx 500 hvorefter den falder til normal igen. Herefter stiger den voldsomt igen, og falder og så fremdeles. Det sker ikke altid, og nogengange kan jeg spille adskillige timer uden problemer, mens problemet andre gange opstår efter ganske kort tid.
Jeg har ikke kunne finde noget mønster i forhold til hvornår og hvorfor det sker. Det virker umiddelbart fuldstændig random.
Der er ikke langt fra vores router til kontoret - vi snakker nærmest 10 skridt. Men det er kun inde på kontoret jeg oplever problemerne. Sidder jeg inde i stuen hvor router står, opstår der ingen problemer.
Vi har en god gamer-router fra Netgear (kan ikke huske den præcise model) og jeg har forsøgt at benytte både 2.4 og 5 ghz forbindelse, og umiddelbart fungerer det klart bedst med 5 ghz. Førhen benyttede jeg 2.4 og jeg købte derfor ny router som kunne køre med 5ghz og det har helt klart gavnet, men ikke helt løst problemet.
Jeg har ligeledes været inde og kigge på de forskellige channels og valgt en som er meget lidt crowded. Det er dog ikke et problem når jeg bruger 5ghz.
Den mest optimale løsning ville jo være at trække et kabel, men det er bare ikke muligt desværre. Jeg har derfor overvejet om en Wifi-extender kunne være en løsning. Men jeg gider heller ikke gå ud og bruge penge på en, hvis det alligevel ingen effekt vil have. Jeg har overvejet om det kunne give mening, at sætte en Wifi-extender til inde på kontoret, tilslutte denne til routeren, og så køre med kabel fra extenderen og over i min computer. På den måde kører jeg jo med kabel, men der er jo stadigvæk tale om en trådløst forbindelse mellem routeren og Wifi-extenderen. Så jeg er i tvivl om hvorvidt det mon vil gavne?
Hvis I har andre forslag hører jeg meget gerne!
--