* Uofficiel Black/White liste V3
|
Denne tråd er over 6 måneder gammel
Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?
Trækning af kabler over loft.Af Ny på siden Kongand | 24-11-2015 13:38 | 17729 visninger | 15 svar, hop til seneste
Hej folkens,
Jeg vil gerne trække kabler over loftet frem for at skulle bore huller i væggene for at føre kablerne fra værelse til værelse.
Men jeg aner ikke, hvad jeg skal være opmærksom på i denne forbindelse.
Jeg skal have trukket netværkskabler fra modem til tv og router samt antennekabel fra modem til antenne (det burde give mig signal på mine andre TV ifølge tekniker fra Waoo).
Skal kablerne føres igennem et rør og skal dette ligge over eller under isoleringen? Er der krav til, hvad dette rør skal kunne holde til i forbindelse med feks. temperaturer?
Jeg overvejer lidt at lade routeren stå på loftet - vil den kunne holde til det?
Når kablet føres op kan det være, det kommer op et sted, hvor der ikke er gangbro. Findes der et værktøj, der kan "fange" kablerne / røret, så jeg kan trække det hen til mig og føre det videre?
Jeg har lidt overvejet, om jeg bare skal betale en tekniker for det, så det bliver gjort ordentligt, men hvis det ikke er det store arbejde, kunne det jo også være rart bare at gøre det selv og spare de penge :)
Det kunne være fedt, hvis jeg i det mindste kunne blive peget i en korrekt retning for, hvordan jeg sikrer mig at alt er, som det skal være og ikke behøver rode mere med det som sådan, da jeg ikke er den stærkeste inden for dette område.
Pft. --
Mig bekendt er der ingen regler omkring dette. Jeg har lagt mine netkabler oven på isoleringen. Jeg var så heldog, at der var et ekstra tomrør ved alle mine elektriske installationer, hvilket gjorde det en del nemmere. til at trække kablet sugede jeg et stykke sejlgarn op i tomrøret, dette sejlgarn brugte jeg til at trække netkablet med.
Jeg vil IKKE anbefale dig at stille din router på loftet pga. temperatursvingningerne samt luftfugtighed. Jeg har selv placeret min router oppe under loftet i mit bryggers, så der er nem adgang til den og den er i et rum, hvor der er en stabil temperatur (20-22 grader) -- Almindeligt kabel til installation er helt fint til det du vil lave.
Det behøver ikke at ligge i rør på loftet.
Router/modem på loftet = no-go med mindre du har isoleret undertag. Ud fra din beskrivelse, så har du ikke :)
Brug et par brædder til at ligge hen over dine spær hvor du ikke har gangbro i dag, imens du trækker dine kabler. -- http://hamdentykke.dk[...] Du kan sagtens lade et PTS kabel ligge på isoleringen på loftet. Det eneste du skal passe på med, når du trækker sådan et kabel, er at Cat6 kabler kan miste en smule båndbredte ved at blive mast. Det kan fx være fra clips, hvis du nu vil hammere det fast til en væg. (bare brug nogle clips, der er en lille smule større end kablet)
Der er ingen regler for, at det skal ligge i rør eller lignende, så du lægger det bare hvor du lige kan komme til. -- Tusinde tak for svar, det fjernede lige en del af mine bekymringer :)
Så må jeg bare i gang med at måle op, hvor mange meter kabel der skal bestilles og finde ud af, hvor jeg skal have boret :)
God idé med sejlgarnet, den tager jeg lige med videre :)
- og tak for at I sparede mig for en defekt router pga. temp. forskelle mm :) -- Du skal selvfølgelig være obs på ikke at gennembryde din dampspære (hvis du har sådan en)
Mht. sejlgarnet invistere hele 30-50 kr i en trækfjeder i stedet, det gøre det noget nemmere og så slipper du for at hive støvsugeren op på loftet (i tilfælde af der skulle gemme sig nogle tomme elektriker rør hist og her) -- hvorfor ikke lave trådlås opsæt ?? -- Vandkølet I7 2600k@5+GHZ asus p67 maximus iv extreme
2x4GB Samsung 1333MHZ@2133MHZ 1.4v
AMD HD 7970 bios mod 1200/1650
#6 fordi kabler nu engang giver det hurtigste og mest stabile netværk og ikke lader sig påvirke af mure og afstande i bygningen. Jeg blev hurtigt træt at wifi til ting som video streaming og filoverførsler og trak også kabler på loftet rundt i huset. De få timers arbejde var bestemt ikke spildte.
-- En ting er dampspærre.. Noget andet er, at du skal passe på ikke at få lavet kuldebroer / fugtbroer, hvor kulde kan vandre ned fra loftet eller fugt (varme) kan vandre op fra boligen, da dette vil give øget risiko for dannelse af skimmelsvamp både i boligen og på loftet. Så du skal sørge for ikke at bryde isolationen unødigt, og du skal sørge for at huller i loft bliver fuget tæt rundt om kablerne. -- http://xlinx.dk[...] i7 2600K, 16GB PC3-12800, GA-X68XP-UD4 R1, GTX 560Ti HAWK, 250GB 840 EVO Brug ikke rør hvor der ikke er isoleret.
Der dannes kondens og vandet løber ned i dine kontakter.
En af de første ting man lære som elektriker. -- Hov, beklager jeg ikke lige kom på banen igen.
#6: Vi skal trække kabel ned til vores TV boks (Waoo), den kører ikke trådløst.
Ydermere overvejer jeg faktisk også, af samme grund som ByteMe skriver, at trække kabler for en mere stabil forbindelse :)
Og så kom I ind på mit nye dilemma: fugt/dampspær osv.
Vi skal have flyttet vores fiberboks in-house og skal gøre klar til at elektrikeren fra Waoo kommer og gør det.
Vi kan komme til Silkeborg og hente elektrikerrør til det, men det er måske også lidt langt at køre fra Herning bare for nogle rør, hvis de kan købes i Harald Nyborg for nærmest ingen penge.
Men...
- Jeg aner ikke, hvilken type rør der kan bruges. Kun at det skal være 15 mm.
- Jeg aner ikke hvordan det skal ligges for at det er ordentligt.
- Jeg aner ikke, hvad der kræves ud over røret (clips/spænder, fugemasse (?) osv).
Jeg vil bare rigtig gerne have det gjort rigtigt og overvejer, når jeg nu ikke har en elektrikerven at spørge, om ikke det var smartest bare at betale en elektriker for at gøre det, så jeg undgår, at der sker noget efterfølgende.
Hvor meget kan det mon løbe op i? -- Selv profferne kan være nogen idioter når der laves el, antenne eller net installationer. Da jeg for nogen år siden fik installeret bredbånd via vores kabel-tv skulle installatøren trække et ekstra antennekabel ned oppe fra loftet. Det foregik så gennem et plexrør der stak ca 30 cm op gennem isoleringen på loftet og resultatet var at hver vinter somme tider løber vand ud fra TV stikdåsen i rummet nedenunder. :) -- Hehe ja, man er nok aldrig helt sikker på resultatet.
Men jeg har en klar forventning om, at det kun kan blive bedre, end hvis jeg selv går igang :P -- Den måde, jeg trækker netkabler/antenne på, er ved at bore nedefra og op igennem loftsbrædder/gips. Så har jeg en lang tynd metalpind, som jeg taper kablet fast i enden på (så der ikke er modhager). Det stikker jeg op igennem hullet og oppe fra loftet trækker kablet op igennem. Det betyder, at isoleringen kommer til at slutte tæt om kablet hele vejen op.
Jeg bruger hårde kabler (kabler med stiv plastik) og fører den hen over isoleringen. Når de skal ned igen borer jeg nedefra og stikker pinden op - taper kablet fast oppefra, og trækker forsigtigt ned. Så skal man lige op og få isoleringen til at "puffe op" igen på oversiden, hvis man har trukket den "flad". Jeg monterer som regel en dåse ved fodpanelerne, så det bliver pænt afsluttet med et stik til TV/antenne/ethernet.
Dampspærren over loftpladerne bliver brudt af at bore op. Teknisk set burde man eftertætne med noget special-tape eller fugemasse. Det er bare oftest næsten umuligt at komme helt ud i tagskægget for at efterfuge, og man kan let få lavet en masse sprækker/skader på isoleringen ved at fjerne det og forsøge at lægge korrekt på plads igen. Så jeg vælger egentlig at lade det lille hul stå åbent. Jeg har kun haft huse bygget i 70erne, og der er i forvejen rigtigt mange huller fra øskner, lamper, lampeudtag (som dengang ikke blev tætnet "korrekt)... og ofte sluttet dampspærren slet ikke tæt mod muren overhovedet. Så et ekstra lille hul gør nok ikke den store forskel.
Kablet kører jeg oven på isoleringen. Så er det klart nemmest at finde og reparere senere, hvis der skulle ske en skade af en art. Læg dog kablerne sådan, at man ikke kommer til at stille en kasse på kablet, der muligvis kan rive hul i kablet. -- Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. #13 Tilføjelse:
Hvis man går rigtigt meget op i at loftet skal være tæt, f.eks. hvis man bor i et nyere hus, som er lavet helt efter reglerne og trykprøvet og alt det fine... så kan man tætne hullet nede fra med fugemasse og sætte en skjuler på, hvor kablet kommer ud fra loftet. (Jeg støder bare kabelskinnen op imod hullet, så skinnen dækker for det sted, hvor kablet stikker ned) -- Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. Fedt, tak for beskrivelse. Det virker jo rimeligt ligetil (omend jeg er pænt nervøs for pludselig at ryge igennem loftet, har aldrig haft et at rende rundt på før hehe), så måske det alligevel kan lade sig gøre selv.
Og du har helt ret, det vil vist ikke blive først hul, der kommer i loftet/spærret. Der er en del udtag allerede, som jeg håber, jeg kan gøre brug af, hvis jeg kan finde dem under isoleringen (denne er skubbet helt ud til taget, hvilket også har fået en note i tilstandsrapporten, så der skal alligevel gøres noget ved det), så det kræver nok lidt møve-arbejde med nogle træplader eller lign. Godt det snart er weekend :) --
Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.
Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.
Opret bruger | Login
|
Du skal være logget ind for at tilmelde dig nyhedsbrev.
Hvilken udbyder har du til internet? 425 personer har stemt - Mit energiselskab (Ewii f.eks) 12%
|
|
|