Hej,
Jeg har for nyligt købt en TP-Link TL-WA801ND acces point/router (?), og har sat den op. Jeg har ikke adgang til modem, da jeg bor på kollegie, og blot har et "stik ud af væggen".
Problemet er, at den MEGET ofte, når jeg logger på, siger "limited connection". Altså kan jeg godt forbinde, men der er ingen internetforbindelse (Det irriterende lille internetsignal med en gul advarselslampe nede i højre hjørne). Jeg genstarter tit routeren, hvorefter internettet duer i ca. 10 sekunder - så går den tilbage til "limited connection". Efter at have genstartet den tilpas mange gange, duer internettet så rent faktisk i et stykke tid.
Jeg aner ikke, hvad fejlen er. Er der nogen, der kan hjælpe mig? Det driver mig til vanvid.
--