Jeg har opsat en Synology NAS server 215j til backup af store filer - ikke den nyeste eller hurtigste model, men burde stadig give meget hurtigere hastighed end jeg oplever.
Når jeg er på det lokale netværk, er hastigheden fin, cirka 50 MB/s.
Men når jeg er forbundet "udefra" - via DDNS og port forwarding, er hastigheden helt nede på cirka 1 MB/s. Dvs. ikke via QuickConnect.
Serveren sidder med kabelforbindelse på gigabit fibernet 1000/1000. Selv hvis en fejl gjorde at noget kun kører med 100 Mbit/s, burde hastigheden være hurtigere.
Jeg har brugt meget tid på at søge online men finder ikke en brugbar løsning desværre.
Nogen der har oplevet det samme eller har forslag til løsninger? Jeg ved ikke hvor flaskehalsen er.
På forhånd tak.
--
Whatever you do in life will be insignificant. But it is very important that you do it.