Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Programmering og webdesign \ Programmering
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Hvilken uddannelse?

Af Gæst Jonas | 01-12-2017 20:43 | 2975 visninger | 13 svar, hop til seneste
Hej programmører, Undskyld det lidt afvigende indlæg, men det bedste sted at finde danske programmører tænkte jeg var her. Jeg overvejer at blive programmør, har i den anledning et par spørgsmål, jeg håber I vil svare mig på. Hvilken uddannelse har du, hvor arbejder du, og hvad er din indkomst? Jeg har kigget lidt på Datalogi-uddannelsen. Kan jeg efter endt uddannelse sidde som programmør, hvor jeg sidder med sprog som C#, C++ eller JavaScript eller React? Området har fanget min interesse. Jeg er matematisk skolet. Håber I vil skrive lidt om jeres erfaringer. Ville være en stor hjælp! bedste hilsner fra Jonas
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#1
fisk7aal
Supporter Aspirant
01-12-2017 21:37

Rapporter til Admin
Hvor meget matematik har du? Hvor lang tid vil du bruge på at studere? Betyder programmerings sprog meget for dig? - Som min gamle mikrobølgelærer sagde: "hvis du kan et programmeringssprog, så kan du dem alle sammen".
--
#2
SKYLINE
Giga Nørd
01-12-2017 21:45

Rapporter til Admin
Jeg vil sige at det kommer lidt an på hvor matematisk "tung" en uddannelse du vil have. Du lærer helt sikkert rigtig meget om algoritmer og datastrukturer som datalog, men hvis du er mere til "hands on" praksis kan en Diplomingeniør i IT måske også være vejen frem. Den tager 3,5 år og indeholder et semester med praktisk hvor du har mulighed for at sidde hos en virksomhed og prøve faget. Jeg tog selv en diplomingeniør da jeg netop godt kan lide det praktisk. Jeg valgte efterfølgende så at starte på kandidat da jeg syntes at det gik så fint med at læse og havde mod på mere. Men jeg kunne sagtens have stoppet efter diplomingeniøren og fundet et job som udvikler. Jeg vil nu sige at jeg er glad for at jeg valgte at læse videre for det teoretiske giver meget i rygsækken. Men jeg er stadig super glad for at jeg valgte diplomingeniør først da jeg netop fik mulighed for at lære en masse praktiske færdigheder som jeg nu kan bygge videre på. Og man bliver overrasket over hvor mange der ikke kan programmere specielt godt selv om de har en bachelor i computer science...
--
#3
stallemanden
HOL Moderator
01-12-2017 21:49

Rapporter til Admin
Som #1 er inde på; kan man ét sprog, kan man dem alle. Eller man kan lære sig dem forholdsvist nemt. Min egen oplevelse. Startede i tidernes morgen med at lave .bat filer der automatiserede mange ting. Så rodede jeg lidt med Qbasic. Det resulterede i, at jeg begyndte at rode med Visual Basic. I dag arbejder jeg primært med C#, men bevæger mig komfortabelt rundt i mange andre sprog. Min uddannelse: Automatikmekaniker. Min løn: Jeg klager ikke.
--
http://hamdentykke.dk[...] http://onsdagssnegl.dk[...]
#4
Chriss
Semi Supporter
01-12-2017 22:19

Rapporter til Admin
#0 Vil sige at uddannelsen et godt stykke hen ad vejen et tæt på ligegyldig. Det er fint at have et stykke papir, og en datalog ser måske pænest ud. Men når det kommer til stykket, så skal du have foden indenfor et sted. Det nemmeste er ofte et praktiksted hvor der er plads til ansættelse bagefter. Men det er ikke altid muligt. Så det bedste råd er at lave noget ved siden af, relevant studiejob, eller noget du kan vise frem som viser dine færdigheder. noget der får dig til at skille dig ud blandt mængden. Det er nemlig ikke bare andre nyuddannede du skal kæmpe imod, det er også alle dem der har nået at få 1 eller 2 års erfaring. Alle arbejdsgivere ved at en nyuddannet skal læres op, men jo mere du kan vise dem at du allerede har lavet, desto bedre. Altså hvorfor skulle de satse på dig frem for en der allerede har fået noget erfaring ind under neglene? Kender datamatikere som har "vundet" over en masse dataloger om at få jobbet, så uddannelse er absolut ikke alt. I sidste ende er det bare dig. Så som #2 er inde på, så afgør med dig selv hvilken type af uddannelserne du selv mest lyst til og vil føle dig mest motiveret på. Når det kommer til løn, så kan du starte ud på alt mellem 25 og 35 om måneden. Og til sidst, netværk netværk, netværk! det er ikke for sjov at det bliver nævnt så ofte!
--
i7 [email protected] (delidded), Asus Z270F RoG Strix, Noctua NH-D15, 16GB DDR4 3200MHz, MSI GTX1080Ti Gaming X, Fractal Design Define R5.
#5
Lumpiersorz
Ny på siden
01-12-2017 22:24

Rapporter til Admin
#4 Det er jeg fuldstændig uenig i, en uddannelse er et kvalitetsbevis, som beviser at du let kan lære nye, avancerne ting, meget hurtigt. En uddannelse giver dig ydermere det som du nævner til sidst - NETVÆRK. ikke blot blandt medstuderende, men hele alumni netværket, som du derefter får adgang til. Betyder det at du kan sove igennem studiet og regne med at du får et job med det samme? Nej.. men at sige det er "tæt på ligegyldigt", kan jeg kun sige er naivt. Grundet at meget software ikke kræver hård matematik, samt er nemt at lære sig selv i hjemmet, er der job-positioner, hvor autodidakte kan "vinde". Dette er dog primært som "code-boys", såsom webudvikler.
--
#6
L.T. Hansen
Guru
01-12-2017 22:27

Rapporter til Admin
Som programør, vil jeg gå efter datalogi. Evt. Software ingeniør.
--
YEAH, har fundet på noget vildt sejt at skrive HER... damn, har bare glemt det ;P
#7
Chr4030
Maxi Supporter
01-12-2017 22:28

Rapporter til Admin
Har en bachelor i software teknologi og en kandidat i digitale medieteknologier. (Civil ingeniør fra dtu) Blev færdig i sommers. Arbejder som konsulent og sidder til dagligt med c#, html og javascript. Meget handler om at være logisk og matematisk tænkende. Og så især at vide noget om algoritmer og datastrukturer. Sprog er underordnet, det skal du nok lære 39.5k som startløn.
--
#8
Lumpiersorz
Ny på siden
01-12-2017 22:35

Rapporter til Admin
#7 Man skal passe på med startløn, jeg kender en del fra DTU, der ikke kan lave et program der kan fortælle hvad klokken er! (Dels grundet så mange "gruppeprojekter") Mange af dem havner faktisk som database slaver, hvilket bestemt ikke giver en startløn på 39.5k. At du tager en software uddannelse, er ikke en garanti for at du kan arbejde med softwareudvikling bagefter.
--
#9
Chr4030
Maxi Supporter
01-12-2017 22:39

Rapporter til Admin
Hvis de tager en uddannelse inden for software udvikling og ikke havner der, så er det deres egen skyld. Der er masser af jobs Desuden er der rig mulighed for at lære at programmere på dtu. Så det er igen folks egen skyld hvis de ikke kan
--
Sidst redigeret 01-12-2017 22:40
#10
Chriss
Semi Supporter
01-12-2017 22:40

Rapporter til Admin
#5 Ved ikke om du misforstår :) Jeg mener at det ikke nødvendigvis er det vigtigste hvilken af uddannelserne man vælger. De gir jo netop alle et bevis på at man kan lære ting inden for den her branche. Men ofte er det ikke meget mere. Det der ofte tæller mest er det der får dig til at skille dig selv ud fra mængden. Derfor vil jeg anbefale at gå efter den af uddannelserne man tror der vil motivere en bedst til at skille sig ud.
--
i7 [email protected] (delidded), Asus Z270F RoG Strix, Noctua NH-D15, 16GB DDR4 3200MHz, MSI GTX1080Ti Gaming X, Fractal Design Define R5.
#11
Lumpiersorz
Ny på siden
01-12-2017 22:41

Rapporter til Admin
#9 Fuldstændig enig! Tendensen er desværre mere udbredt end man skulle tro.
--
#12
Lumpiersorz
Ny på siden
01-12-2017 22:42

Rapporter til Admin
#10 Ja okay, min fejl - jeg misforstod det du skrev.
--
#13
.
Gæst
09-02-2018 11:47

Rapporter til Admin
#12 ret dog ryggen, du misforstod ikke det han skrev, dit svar gav god mening. #10 "De gir jo netop alle et bevis på at man kan lære ting inden for den her branche", ja alle uddannelser er et bevis på du har lært noget om det du har læst om, men de giver dig forskellige springbræt. Datalogi vil ruste dig meget bedre til at lære ting på egen hånd i livet efter uni end fx. datamatikeruddannelsen. Giver dig ret i, at egne projekter er en god måde at vise dine praktiske kompetencer, men hvilken uddannelse personen har, kan også give et godt indblik i hans teoretiske viden. "uddannelsen et godt stykke hen ad vejen et tæt på ligegyldig", arrhh
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Opret svar til indlægget: Hvilken uddannelse?

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning