Hej HOL
Nu er jeg blevet færdig med at samle min ny PC. Det er den, I kan se i min signatur og profil.
Den kører perfekt og er så godt som lydløs - ligesom det var planen.
Bortset fra CPU er alt passivt kølet. CPUen køles af en meget støjsvag Noctua D15, hvor jeg kun har monteret den ene fan. (Der følger to med).
Ved almindelig brug har jeg følgende temperaturer:
https://drive.google.com[...]
Min gamle CPU lå tit på 70-80 grader, men det her setup har jeg endnu ikke kunnet presse op på 60, og kabinettemperaturen er også meget lav.
Kabinettet (Fractal Design Define R5) er fabriksmonteret med en fan foran og en bagtil. Jeg har ikke tilsluttet dem.
Mit spørgsmål til jer er: Er der nogen grund til at spekulere på airflow og yderligere køling?
Normalt ville jeg køre med minimum en fan fortil og bagtil for at sikre airflow, men de her temperaturer er jo så latterligt lave, at jeg mest har lyst til at nyde stilheden, hvis I forstår hvad jeg mener.
--
|i7 4790K 4 GHz|ASUS VII Ranger|Sapphire R7 250|Noctua D15|Seasonic X-460|Samsung 840 EVO|Fractal Design R5|DDR3 8 GB|DELL U2515Hx2|