Hej allesammen!
Jeg har for nyligt erhvervet mig et Silverstone Temjin TJ07 kabinet med henblik på vandkøling, men da jeg er forholdsvis ny når det kommer til vandkøling, vil jeg gerne bede om hjælp til at sammensætte systemet på bedst mulig måde. Systemet skal i starten kun understøtte min CPU, men senere skal der være plads til, at grafikkort også kan kobles på. Min CPU er en Intel 4770K med socket 1150, så køleblokken skal selvfølgelig passe dertil. Da mit kabinet understøtter en Quad radiator ser jeg helst at sådan en benyttes, men ellers har jeg ikke styr på så meget andet mht. fittings, pumpe, reservoir, slanger og hvordan systemet skal sættes sammen, så her vil jeg gerne have hjælp :-)
Jeg takker på forhånd!
WebberX
--