Jeg købte en Huawei Mate 10 Pro til omkring 2500 for ikke så længe siden hos Callme til min mor.
Det var ikke videre let at afmelde abonnement. Man kan ikke gøre det i sin profil (man får et login og et password til en brugerprofil på deres hjemmeside). Man kan ikke gøre det på deres hjemmeside. Og der står intet i deres FAQ om hvordan man melder sig ud. Det virker som en helt bevidst strategi for at fastholde folk i abonnementet.
Jeg ringede derfor til dem. Og i deres telefonmenu er der ingen valgmulighed der hedder "melde sig ud". Jeg måtte derfor vælge én af de andre muligheder der var. Først stod jeg i kø næsten en time. Var dog heldigvis på arbejde, så det var ikke min fritid, men kun arbejdstiden der blev spildt på det. Da jeg så endelig kom igennem, skulle jeg selvfølgelig stilles om til en anden afdeling. Herefter stod jeg i kø en time mere.
Da det så endelig lykkedes mig at få fat i en medarbejder og oplyse ham om at jeg ønskede at opsige mit abonnement ville han vide hvorfor jeg ville opsige det. Han lød ikke synderligt glad for at jeg ville opsige mit abonnement, så jeg bad ham sende mig en bekræftelse på mail om at jeg havde opsagt det. Det skulle han nok. "
I dag" tilføjede jeg. Det skulle han nok. Der kom selvfølgelig ingen bekræftelse.
Dagen efter ringede jeg til dem igen. Samme historie. Kø i 1 time, omstilling, kø 1 time mere. Jeg bad igen om en emailbekræftelse på at jeg havde opsagt mit abonnement. Men denne gang optog jeg samtalen.
Jeg har stadig ikke modtaget én eneste bekræftelse på at jeg har opsagt mit abonnement.
Men hvis de prøver på at hæve mere end én måneds abonnement, vil jeg bede min bank spærre betalingen.
Og prøver de så på noget fusk, så sender jeg dem lydfilen på den optagelse af samtalen jeg har.
--
Intel: Maximus IX code, Strix GTX 1070, i5-7600k, Kraken X62, XB240H
Amd: Ryzen 1600, GTX 1060, B350 Plus, G2460PF
Laptop: Spectre X360, I7-7700
--
Sidst redigeret 05-10-2018 22:37