Den hollandske antipiratgruppe, BREIN, er af retten i Amsterdam blevet dømt for at vidresælge musik ulovligt, og skal, udover at betale erstatning, også betale roaylties til den berørte kunstner.
I 2006 blev den hollandske komponist Melchior Rietveldt kontaktet af BREIN, for at komponere et stykke musik som skulle bruges en gang i en kampagne for netop BREIN selv. Da Melchior Rietveldt så købte en DVD-film i 2007 og opdagede at hans musik var blevet brugt som en del af en anden kampagne mod pirateri, gik han i gang med at undersøge sagen nærmere.
Det viste sig at hans musik er blevet brugt på mindst 71 andre kommercielle DVD'er, til trods for at aftalen indgået mellem BREIN og Melchior Rietveldt dengang musikken blev bestilt komponeret.
Hr. Rietveldt opsøgte derfor Stemra, den hollandske pendant til KODA, og fremstillede sit krav om at få penge for at hans musik blev brugt på denne måde. Stemra har gennem en periode sendt mindre beløb til Rietveldt, da Stemra selv ikke kunne skaffe pengene fra BREIN. Dette endte så i et forlig mellem Stemra og BREIN om at udbetale €60.000 til Rietveldt. Han mente dog ikke selv at dette var nok, og gik derfor til retten i Amsterdam med et krav om at få udbetalt €164.974, et beløb han selv mener at være berettiget til som følge af salget af hans musik.
Retten i Amsterdam har nu afsluttet sagen, og sagen er endt ud i at Stemra er blevet dømt for at forsømme sin pligt til at inddrive pengene hos BREIN og de skal betale en bøde på €20.000, derudover skal Stemra fortsat inddrive penge fra BREIN og udbetale samme til Rietveldt for brugen af hans musik.
Man kan så stille spørgsmålstegn ved, om BREIN selv mener at de har brudt deres aftale med Rietveldt i første omgang, eller om de har følt at det var okay, da formålet jo var at bekæmpe pirateri.
Dommen fra retten i Amsterdam beviser dog, at ingen er hævet over loven, og at målet absolut heller ikke forherliger midlet.
Kilde: newz.dk