Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Nyheder

Deepcool præsenterer ny CPU-køler

Skrevet af Kaare H | 16-07-2012 16:52 | 6901 visninger | 17 kommentarer, hop til seneste

Den herhjemme, relativt ukendte producent, Deepcool, har idag præsenteret deres sidste nye udspil til en high-performance CPU-køler, nemlig Neptwin.

Kølerens navn er sammensat af henholdsvis Neptun, som er den koldeste planet i vores solsystem, og twin, som henviser til kølerens design med tvillingetårne. Køleren er konstrueret ud fra en kobberbase, hvor seks heatpipes løber igennem og går op i to store køleprofiler med tilsammen mere end 80 finner som sørger for at lede varmen væk.

Til at køle det hele ned, medfølger der to 120 mm Deepcool blæsere til profilen. Den ene er en PWM-baseret blæser som kører ved 900-1500 omdrejninger, og den anden er en normal blæser som er fastsat til at køre med ~1300 omdrejninger ved 12 volt. Deepcool selv anbefaler at man sætter PWM blæseren imellem de to tårne, og den normale blæser på forsiden af profilen for at sikre der kommer nok kold luft ind til kølefinnerne.

Køleren er kompatibel med alle socket-typer og understøtter processorer med en TDP på op til 150W. Der medfølger diverse monteringsbeslag til køleren, en PWM fan-hub som understøtter op til fire PWM-fans samt en tube af Deepcool's Z9 kølepasta. Med en anbefalet markedspris på €49,99,- (~ Kr. 360,-) er der ikke tale om en særligt stor udskrivning i budgettet. Så er det op til en selv om man kan lide designet på køleren og de blå blæsere.

Kilde: Pressemeddelelse modtaget på mail, kan også læses her.

#1
Calleby
Supporter Aspirant
16-07-2012 18:21

Rapporter til Admin
Kunne blive interessant hvis den kan følge med NH-D14, Silver arrow osv, især hvis man tage prisen i betragtning :)
--
Nvidia/Intel fanboy.
#2
NichlasO
Ultrabruger
16-07-2012 20:01

Rapporter til Admin
Tror da helt bestemt den vil køle godt :) tror da helt sikkert noctua får kamp til stregen her hvad angår pris og køling :)
--
Core i7 3930k - Asus P9X79-PRO - Corsair H100 - 16gb kingston HyperX 1600mhz - Gigabyte 670 SLI - CM 1000W - HyperX 120GB SSD
#3
KlamHuggeren
Maxi Supporter
16-07-2012 20:10

Rapporter til Admin
Må sige den ligner NH-D14 en del
--
Søger en Dota2 beta-key. Giver gerne lidt mønt for den. Kontakt mig hvis du sidder inde med en! :-)
#4
Thomaslje
Maxi Nørd
16-07-2012 20:41

Rapporter til Admin
Jeg tager hatten af du laver stame nogle gode nyheder Thumps up
--
Gigabyte z68X -ud4-b3| I5 2500k| Gainward Phantom GTX 580| Corsair 4GB DDR3 1600MHZ CL7| Corsair TX V2 850W| M4 128 GB SSD| WD Caviar Black 1 TB|
#5
sikra82
Bruger Aspirant
16-07-2012 20:45

Rapporter til Admin
Kunne være meget morsomt at se en direkte sammenligning af denne køler og NH-D14, specielt med billeder ved siden af hinanden, da den eneste forskel jeg kan se består i at den ene er blå og den anden beige.
--
R.O.G
#6
Hans
Elite Nørd
16-07-2012 23:50

Rapporter til Admin
Spændende :) Ps. Tillykke med din nye titel :) Tror at du bliver bedre end din forgænger :D
--
http://www.NoteBookWorld.dk[...] - RIP, 22/3-2007... Useriøse sælgere: se profil
#7
Slettetbruger5612
Monster Nørd
17-07-2012 02:12

Rapporter til Admin
Dejligt med en godt skrevet nyhed, intet direkte copy/paste, ingen fedten og sleflen for producenterne, bare en clean nyhed, og endda med lidt sjæl. - Det er sgu noget vi har manglet! Thumps up herfra.
--
#8
Made
Semi Supporter
17-07-2012 13:19

Rapporter til Admin
Den er cool... Pun intended. Som andre har sagt, kunne være spændende at se tests med andre af de tunge drenge.
--
#9
Wook
Supporter Aspirant
17-07-2012 13:55

Rapporter til Admin
#3 og #5 Nu er det altså sådan at det er Thermalright der kom først med det design og Noctua har lånt designet fra dem.... Så hvis i vil sammenligne eller kalde nogen copycats så peger fingeren altså tilbage på Noctua aswell.
--
#10
Dety
Ultra Supporter
17-07-2012 13:58

Rapporter til Admin
#5 - du har seriøst drukket af nat potten hvis du siger den og NH-D14 ligner hinanden Nh-D14 har nikkel rør , og den der har copper just saying
--
Intel Core i5-2500K 4.5 Ghz, Noctua Nh-D14, GA-Z68XP-UD3P, Haf X, 2x OCZ Agility 3 60gb Raid0, GTX560Ti DirectCU II, G.Skill Ripjaws 8Gb 1866mhz
#11
sikra82
Bruger Aspirant
17-07-2012 20:52

Rapporter til Admin
#10 #9 nu var det på ingen måde meningen at pegen fingre af nogen. Det var udelukkende for at pointere at der er en stor visuel overensstemmelse. Jeg er fuldt klar over at der sikkert er stor forskel på specifikationerne. Syntes blot det er morsomt hvor meget de ligner hinanden. OT: lidt i stil med dette: http://mattcastille.com[...] Selvom vi nok er over i en helt anden kategori..
--
R.O.G
#12
Bizzen
Ultrabruger
18-07-2012 17:41

Rapporter til Admin
For det er slet ikke en kopi af Noctuas D14, nej nej ....
--
#13
krisk
Junior Supporter
18-07-2012 19:17

Rapporter til Admin
Om den kan slå NH-D14 er vel ligemeget og ikke særligt interesant. Det vigtigste og mest interesante er, om den kan slå nummer 1 CPU køleren Phanteks PH-TC14PE.
--
#14
Henrik B.
Gæst
22-07-2012 08:13

Rapporter til Admin
Jeg forstår ikke typen omkring NH-D14? En løsning som f.eks. Intel's nye topmodel cooler'e, som Antecs 620, som benytter væske til at få varmen væk fra CPU'en og ud af kabinettet, vil være/er langt mere effektiv! Ovenstående cooler er desuden ikke konstrueret så effektivt så muligt, eftersom man vil trække varm luft fra det ene sæt køleribber, til det andet! M.v.h.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#15
Dety
Elite Supporter
11-08-2012 19:06

Rapporter til Admin
#13 lær dine lektier http://www.overclock3d.net[...]
--
Intel Core i5-2500K 4.5 Ghz, Noctua Nh-D14, GA-Z68XP-UD3P, Haf X, 2x OCZ Agility 3 60gb Raid0, GTX560Ti DirectCU II, G.Skill Ripjaws 8Gb 1866mhz
#16
wizH
Ultra Supporter
11-08-2012 19:37

Rapporter til Admin
Til prisen ser det ud til at være en fantastisk køler. Tag for artikel HOL! ;) #15 Nice bump.
--
i5 2500k 5 GHz | P8Z68-V PRO | HD6870 CF | Force GT 128GB SSD | AX850W Corsair 500R | 16 GB Corsair Vengeance 1600 MHz | Custom Vand
#17
krisk
Semi Supporter
24-08-2012 14:57

Rapporter til Admin
#15: Hvad snakker du om? Jeg kan nemt finde reviews der putter Noctua NH-D13 som den bedste, og den anden vej rundt med Phantek PH-TC14PE . Så det er vist dig, som har lidt lektier at lære. Hvilken køler der er den bedste, afhænger af hvilket review man åbenbart læser.
--

Opret svar til nyheden: Deepcool præsenterer ny CPU-køler

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning