Månedlige udgaver af open source styresystemet Ubuntu kan meget vel blive en realitet, hvis det står til et forslag fra Scott James Remnant, tidligere Ubuntu udviklingsmanager og medlem af Ubuntu Technical Board.
I hans blog under overskriften "A new release process for Ubuntu?" bliver Ubuntu halvårlige udgivelsescyklus betegnet som et kaos for udviklingen, som reelt har et langt smallere vindue til at lave egentlige forbedringer.
I stedet for at kunne udvikle på tværs af udgivelser eller indenfor den halvårlige cyklus, tvinges udviklerne ifølge hans analyse til at udvikle i 12-13 ugers intervaller, og derfor bliver nye tiltag oftest strakt ud over flere udgivelser, i stedet for at blive færdigudviklet, og derefter frigivet. Denne tvungne udviklingscyklus bliver også fremtvunget af, at udviklernes løn er afhængig af at få nye features med i nye udgaver.
Ubuntu udgiver to udgaver om året, hvor den første fokuserer på at få nye features til det gratis styresystem, og den efterfølgende LTS (Long Term Service) fokuserer på at få gjort dem stabile. Scott's kritiserer denne opdeling for at spilde udviklingstid, når nye features har svært ved at blive udviklet i et ustabilt grundlag.
Hans tanker ligner dem, som er effektueret af Google i deres kontinuerlige opdateringer af alt fra Gmail til Chrome, hvor mange små opdateringer bliver udrullet som de er færdige og så gemt væk fra brugerne som muligt. En taktik Mozilla senest har taget til sig med Firefox 4 og ligeledes den konkurrerende browser Opera, som snart står overfor en opgradering til version 12.
- VIA: Ars
Ønsker man at se billeder fra den kommende Ubuntu 11.10 Beta 1 "Oneiric Ocelot" kan de ses hos LinuxNow.