Software giganten planlægger endnu en gang at frigive et gratis antivirusprogram, men denne gang prøver Microsoft den gratis vej til forbrugernes hjerte, og truer de mindre antivirusproducenter.
Programmet som har fået kodenavnet Morro, bliver snart frigivet i en åben beta eller som prøveudgave skriver Reuters. Det er ikke første gang, at Microsoft prøver at beskytte Windows brugerne mod uønsket software med et antivirusprogram og indbygget firewall samt spywarefilter, men under kodenavnet Morro kommer den første gratis version fra Microsoft. Tidligere har Microsoft prøvet Windows Live OneCare, der ligesom de førende antivirusprogrammer kunne prøves i en given prøveperiode, men derefter krævede betaling for at fortsætte.
Den er ikke rettet direkte mod de store antivirus pakker fra Symantec, McAfee eller Kaspersky, men i stedet de mere simple antivirusprogrammer, der oftest er gratis og mangler nogle af de mere avancerede features fra de større firmaer.
Sikkerhedsfirmaet Symantec, som bl.a. står bag Norton AntiVirus, beskriver Microsoft's løsning som et meget basal antivirusprogram, og mener forbrugerne kræver en komplet løsning for at være beskyttet mod uønsket software. Det skulle dog inkludere beskyttelse for spyware, rootkits, trojaner og vira.
Ifølge Reuters skulle Morro finde vej til markedet i slutningen af 2009, men det bliver ikke med Windows 7. Microsoft vil i stedet distribuere det via deres hjemmeside, hvor slutbrugeren selv kan hente og installere programmet.