Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Nyheder

NVIDIA Frigiver Hurtigt Og Dyrt GTX 285

Skrevet af Thomas Christensen | 15-01-2009 22:28 | 5706 visninger | 16 kommentarer, hop til seneste

I sidste uge generobrede NVIDIA ydelsetronen med GTX 295, og nu er tiden kommet til den mindre model ved navn Geforce GTX 285, der modsat sidste uges monster kun kommer med en chip og nok er lidt mere interessant for de fleste.

Med skiftet til 55nm har NVIDIA barberet endnu mere af deres strømforbrug, som specielt i idle tilstand har været fænomenalt sammenlignet med AMD's Radeon HD 4800 serie - ikke mindst når RAM mængde og transistor antallet tages i betragtning. Idle strømforbruget bliver derfor holdt på niveau med GTX 260, hvor load forbruget minder om GTX 280, men med bedre ydelse end sidstnævnte

Dermed bliver chippen også billigere at producere for NVIDIA, som samtidigt har benyttet lejligheden til at gøre køleren og PCB'et mere simpelt, så den har nemmere ved at følge prispresset fra AMD's Radeon HD 4870 1GB.

Kortet skal overtage prisgruppen omkring 400 USD fra Geforce GTX 280, som vil placere sig i prisgruppen lige under, så GTX 285 fremstår som den mest attraktive model, og uden GTX 280 nærmer sig GTX Core 216 alt for meget. Som NVIDIA og deres partnere får trimmet priserne på GTX 285 skal vi ikke forvente det store fra GTX 280.

400 USD er en fornuftig pris kontra både de langsommere grafikkort, det gamle GTX 280 samt GTX 295, men med Radeon HD 4870 1GB omkring 239-279 USD og 4850 X2 omkring 300 USD, kan det være svært at overbevise den prisbevidste bruger.

Hvis AMD for alvor begynder at trykke på Radeon HD 4850 X2 udbuddet, ville den til en pris omkring 300 USD ligne en GTX 285 dræber, og nok vinder GTX 285 klart over Radeon HD 4870 1GB i de fleste spil, men med en difference på mere end 100 USD, kommer den ekstra ydelse med en god ekstra omkostning.

Sammenlignet med den gamle single chip konge GTX 280, har den nye stud GTX 285 fået hævet kerne frekvensen med 50 MHz til 650 MHz, shader frekvensen med små 180 MHz til 1.476 MHZ, og RAM frekvensen med 270 MHz til 2.484 MHz. Der er fortsat 1GB GDDR3 RAM på en 512-bit bred RAM bus samt 240 shader enheder.

- Previews: AnandTech, EliteBastards, FiringSquad, Fudzilla, Guru3D, [H]ardOCP, HardwareCanucks, HardwareZone, HEXUS, Hot Hardware, OverClock3D, PCGHW, PCPer, T-Break, TweakTown (Gigabyte), TweakTown (Inno3D) 

#1
martin-da-man
Nørd Aspirant
15-01-2009 22:35

Rapporter til Admin
det er jo ikke det vaerd ?
--
..//..//..//..//..//..//..//..//..//..//..//..//..//..//..
#2
kim c
Junior Supporter
15-01-2009 22:50

Rapporter til Admin
#1 lige mine ord...
--
I'm not a fanboy but when it comes to graphics i only have one thing to say "ATI Rocks Nvidia Sucks" ^^
#3
Jens Clausen
Gæst
16-01-2009 01:56

Rapporter til Admin
Jeg er ny her på siden og må indrømme, at det er svært at læse en nyhed som denne uden at føle sig underligt tilpas. Jeg studerer selv sprog, og det danske præsenteret her er en underlig kombination af dansk og engelsk, der giver kun begrænset mening. Ordforbindelserne er oftest forkerte, og det er svært at læse uforstyrret. Ærgerligt, HardwareOnline.dk. Jeg håber, I har kunnet bruge kritikken.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#4
Spam
Elite Supporter
16-01-2009 02:15

Rapporter til Admin
#3 Gah! Jeg går selv en del op i sproglig korrekthed, men kun så længe, der er en mening med det. Hvis du oversætter "idle tilstand", "load forbruget", "shader frekvensen" etc. (som jeg går ud fra er det, du blandt andet referer til), giver det mindre mening for den gennemsnitlige hardware-nørd og kunne i værste fald skabe tvivl om hvad, der rent faktisk menes. Så længe der er en indbyrdes forståelse, kan jeg virkelig ikke se problemet.
--
#5
HenrikM
Super Supporter
16-01-2009 02:24

Rapporter til Admin
Mht clock/strømforbrug/OCmulighed ser det da temmeligt godt ud (husk den er clocked 10% højere), og meget bedre ud end 260v3, der jo nærmest var uændret ift 65nm versionen. Så er der lige det med prisen, der nok også lige skal finde sit leje - eller om de lige skal bruge nogle flere af de gode chips (260 55nm bruger tilsyneladende en tidligere revision - som åbenbart ikke virker godt nok til at 285 kan bruge den..) #3: (Nu ved jeg ikke om CK har rettet siden du skrev). Der er da ikke ret meget engelsk du rimeligt kunne oversætte uden det ville gå ud over forståelsen (for folk der normalt læser den slags), men der er da en del ord den burde være sammensat. Omvendt har jeg det også lidt svært ved ord som RAMmængde, shaderfrekvens og idlestrømforbrug (hvilestrømforbrug er dog en almindeligt accepteret betegnelse).
--
#6
Jens
Gæst
16-01-2009 08:21

Rapporter til Admin
Først, CK, tak fordi du i det hele taget gider at skrive artikler! Derudover, vil jeg give #5 ret, syntes ikke rigtig der står noget af helt slem karakter i indslaget. Men jo, er vel lidt svært forståeligt for en ikke computer-fan at læse, men siden henvender sig jo også til netop computer-fans.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#7
Cordion
Giga Supporter
16-01-2009 09:03

Rapporter til Admin
huff... CK... hvis du laver om på engelske betegnelser, så er der ingen der gider at læse artiklerne mere... undtagen jens clausen... keep up the good work CK :D du er næsten den der holder live i HOL
--
ASUS P5KC; WD Caviar 500GB; ASUS HD4870; E8400@3393MHz; Corsair VX550W; 2*2Gb Crossair XMS2 PC6400 http://peecee.dk[...]
#8
Jokri
Elitebruger
16-01-2009 10:24

Rapporter til Admin
Jeg ser heller ikke sprogproblemet. Det er almindeligt at man bruger de engelske betegnelser i vores verden, og det ser jeg ikke behov for at få lavet om på. Bevares, nu er jeg jo heller ikke sprognørd, men det er vel ej heller sådanne siden er lavet til og for? 200 serien imponerer endnu en gang med strømforbruget, bravo. I det lys virker 285 rigtig spændende. Men jeg er enig med jer andre i, at merprisen ikke er kortets stærkeste side. Ift billigere alternativer ville jeg ikke overveje 285, alene pga på prisen.
--
#9
Gripen90
Guru
16-01-2009 10:37

Rapporter til Admin
http://www.compumail.dk[...] 2799kr for GTX285.
--
OCTeamDenmark Crew|AMD Phenom X4 9750|Gainward HD4870 512MB|Gigabyte MA78GM-S2H|4GB Mushkin XP2-6400 CL4|Tt Lanbox VF6000BNS|CM Silent Pro M600
#10
Jokri
Elitebruger
16-01-2009 11:02

Rapporter til Admin
Previous statement withdrawn:-p Yderst fair pris imo.
--
#11
lerbech
Gæst
16-01-2009 11:47

Rapporter til Admin
#3 jeg syntes nu ikke at der er for mange engelske ord blandet ind i teksten, men hvis vi skal oversætte til dansk så kan vi vi ikke teste motherboards med bundkort, og en harddisk skal omdøbes til fastpladelager, for ikke at tale om ram, som vel skal oversættes til tilfældighedstilgængelighedshukommelse.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#12
Predze
Monsterbruger
16-01-2009 12:13

Rapporter til Admin
#3: Du kan have en pointé med ordforbindelserne, men efter min mening er det generelt en velskrevet og letlæselig artikel. At kombinationen af dansk og engelsk giver "begrænset mening", er jeg dog ikke enig i - snarere tværtimod. Der er visse ting der aldrig skal oversættes til dansk. Ontopic: Det ser ud til at være et udmærket køb, selv om ydelsesforbedringen fra GTX280 ikke er særlig markant. Jeg vil dog personligt vente lidt, i håbet om at GTX280 falder lidt i pris og så købe sådan i stedet.
--
Obligatorisk signatur.
#13
Gripen90
Guru
16-01-2009 14:31

Rapporter til Admin
#12: http://www.kortlink.dk[...]
--
OCTeamDenmark Crew|AMD Phenom X4 9750|Gainward HD4870 512MB|Gigabyte MA78GM-S2H|4GB Mushkin XP2-6400 CL4|Tt Lanbox VF6000BNS|CM Silent Pro M600
#14
ThorbjornTux
Super Supporter
17-01-2009 08:43

Rapporter til Admin
#3 Jeg håber, I har kunnet bruge kritikken. Tager jeg fejl eller burde der stå ... Jeg håber, at I kan bruge kritikken ? De har vel ikke kunnet bruge kritikken før de har reflekteret yderligere over den - og eventuelt skrevet flere artikler... ? - - - - Men for lige at tilslutte mig koret. Jeg synes absolut ikke at der er noget uortodoks sprogbrug i nyhedheden, og jeg er glad for at du i #6 tilføjer ... Først, CK, tak fordi du i det hele taget gider at skrive artikler! Det er vel det, der er mest væsentligt ...
--
#15
crucial-kid
Nyhedsredaktør
17-01-2009 16:21

Rapporter til Admin
Ovenstående viser meget godt, hvorfor jeg praktisk talt aldrig kommentere typos (undskyld tastefejl); det ødelægger retningen for nyheden i de efterfølgende indlæg. Problemet er desværre, at vi ikke har en funktion, hvor folk kan rapportere eventuelle små-fejl. Havde vi haft en sådan funktion, ville alle typos kommentarer blive redigeret væk, da de ikke hører til her. Emnet her handler dog om sprogbruget, og for at runde den af, så tilpasser vi sproget til mediet, ikke omvendt. Havde vi været en IT side, eller en bredere side end det er tilfældet, havde vi naturligvis tilpasset sproget dertil, men vi er en hardware side lavet af og skrevet til hardware folk. Derudover er der simpelthen en masse ord, som simpelthen ikke findes på dansk, og må betragtes som fagudtryk. Vi har derfor ikke i sinde at skrive skygge-enheder (shader unit), bundpladen (PCB’et), central processor enhed (CPU), stillestand (idle), kommatal (floating point) eller tilfældighedstilgængelighedshukommelse for RAM som lerbech påpeger. Ligeledes har vi heller ikke i sinde at droppe forkortelser, så USD bliver ikke til amerikanske dollars, AMD til Advanced Micro Devices, MHz til Megahertz, GDDR3 til Graphics Dual Data RAM (eller ”Grafisk Tovejs Data Tilfældighedstilgængelighedshukommelse” for den sags skyld). Når der popper nye og smarte udtryk frem, vælger vi typisk at oversætte i parentes eller benytte det fulde ord med forkortelsen i parentes indtil det er udbredt nok til at kunne bruge forkortelsen. Vi er desuden en af de få sider, som rent faktisk tillader gæster at skrive et indlæg, så man ikke skal igennem den vanlige mail-registrering og data indtastning for at få lov til at kommentere. Er der et ord eller to, man ikke rigtig forstå, så spørg – det kræver ikke alverden. I skal altid være velkomne til at sende rettelser til min mail, og har man generelle spørgsmål til nyhederne – udvalget, sproget, vinklingen eller lignende, så opret den venligst under kategorien ”Om HardwareOnline.dk” i stedet for her, da det som her ødelægger eller begrænser den enkelte nyhed. Så Jens Clausen, du er yderst velkommen til at præcisere dine pointer, komme med eksempler (manglen heraf gjorde naturligvis dit indlæg svært at tage til efterretning), men gør det venligst til mig på min mail eller som generel diskussion i forummet.
--
Mvh. Thomas Christensen
#16
wjelaeshlkd
Gæst
01-11-2015 20:47

Rapporter til Admin
Spam fjernet
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
--
Sidst redigeret 01-11-2015 20:50 af ReneSDK
#17
vmnozlom
Gæst
06-11-2015 19:31

Rapporter til Admin
spam fjernet
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
--
Sidst redigeret 06-11-2015 19:37 af stallemanden

Opret svar til nyheden: NVIDIA Frigiver Hurtigt Og Dyrt GTX 285

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning