Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Nyheder

Tilbage til tapestreameren

Skrevet af Anders Jensen | 09-04-2000 17:55 | 1649 visninger | 0 kommentar
Tilbage til tapestreameren? Nej, det tror jeg ikke, men nu har forskere på European Media Laboratory i Heidelberg, Tyskland fundet på at lagre 10 Gb data på en rulle tape, ikke tape som i tapestreamere, men almindelig tape som man hver jul klistrer sine gaver til med.

Den nye teknik - som går under navnet t-rom eller "tape read only memory" - gør det muligt at gemme op til 10 gigabytes på én rulle tape. Selve teknikken er ganske simpel og ligner til forveksling den metode, man bruger til at fremstille cd'er: ved at sende en svag laserstråle mod taperullen er det muligt for forskerne at aflæse milliarder af små ujævnheder. Og i hver lille dal eller bule er det muligt at gemme en bit information. Samtidig kan hvert lag i taperullen aflæses, uden at det ødelægger de andre lag, og det er denne lag-på-lag teknik, som skaber den enorme lagringskapacitet.


Forskerne tror på at teknikken kan bruges til videofilm og hologrammer, men lad os nu se om ikke dvd'en har overtaget inden da.

Kilde: Illustreret Videnskab nr. 5 2000 (30/3-26/4)

Opret svar til nyheden: Tilbage til tapestreameren

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning