Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Nyheder

Oget AMD + IBM Samarbejde På Vej?

Skrevet af Thomas Christensen | 26-01-2008 16:34 | 1834 visninger | 2 kommentarer, hop til seneste
Forleden postede AMD et overraskende positivt resultat, hvor der var overskud på driften, om end det blev til et samlet underskud for 4. kvartal, og sammen med rygter om et muligt opkøb fra IBM, fik det AMD's aktier til at stige med over 10%, skriver Reuters.

Drevne HardwareOnline.dk brugere vil også vide, at IBM nærmest årligt bliver sat i forbindelse med en overtagelse af AMD, og med AMD's dårlige 2007, ikke mindst det elendige 1. kvartal, kan det undre, at rygterne ikke kom frem før.

AMD og IBM har i forvejen et stærkt udviklingssamarbejde om nye proces teknologier, og Ashok Kumar, analytiker hos CRT Capital Group, udtaler da også til Reuters, at et sådan opkøb næppe bliver en realitet.

Han begrundet det med, at et sådan opkøb går imod IBM's software fokus, som over de sidste par år har ført til salg af flere hardware divisioner - først harddisk, så PC og sidst printer divisionen.

En mulig løsning kunne i stedet være, at IBM fortsætter i dette software spor, og slår AMD sammen med IBM's mikroelektronik afdeling, hvor IBM's produktionsfaciliteter og processor udvikling ligger. Hvordan et sådan øget samarbejde eller alliance skulle udformes, er der ingen detaljer om, men IBM's langsigtede plan er nok snarere, at frasælge den del, da den kræver fortsat større investeringer og binder en masse kapital.
#1
PoloDude
Elite Nørd
26-01-2008 16:38

Rapporter til Admin
Passer vel meget godt ind i at IBM skulle sænke strømforbruget, og at AMD server CPU´er skulle have et lavere forbrug end Intels ved samme ydelse. Men godt for AMD, at de får lidt penge i kassen.
--
E4300(oc)3Ghz med Gemin2, GigaByte 965P-DS3, HD3870, 3 giga PC6400 TwinMos Twister.
#2
Psykocyber
Bruger Aspirant
28-01-2008 16:55

Rapporter til Admin
Hvis de har lyst til at behold konsolmarkedet må de forsætter med deres mikroelektronikafdeling. Vil gætte det er et ret lukrativt marked.
--
Red jorden, det er den eneste planet med chokolade!

Opret svar til nyheden: Oget AMD + IBM Samarbejde På Vej?

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning