2007 har været et godt år for HP, og ifølge en opgørelse fra analyseinstituttet
iSuppli tog PC kongen igen markedsandele fra konkurrenterne, så der i 2. kvartal 2007 stod HP på 19,2% af alle solgte PC'ere - desktop som notebooks.
Det blev til 13,1 millioner solgte PC'er i kvartalet, små to millioner flere end i det stille 2. kvartal 2007. Endnu vigtigere for HP tog de igen markedsandele fra ærkerivalen Dell, som i samme kvartal solgte 9,9 millioner PC'ere, hvilket svarer til 14,6% af markedet ifølge iSuppli.
Det blev dog til en lille fremgang på lidt over 700.000 solgte PC'er sammenlignet med 2. kvartal 2007, men væksten er ikke nok til at følge med konkurrenterne og HP.
Firma |
Q3-07 Salg* |
Q3-07 Markedsandel |
Q3-06 Salg* |
Q3-06 Markedsandel |
Q3-06 til Q3-07 vækst |
HP |
13.084 |
19,2% |
9.860 |
16,5% |
32,7% |
Dell |
9.921 |
14,6% |
9.777 |
16,3% |
1,5% |
Lenovo
|
5.518 |
8,1% |
4.465 |
7,5% |
23,6% |
Acer |
5.410 |
7,9% |
3.205 |
5,4% |
68,8% |
Toshiba |
2.940 |
4,3% |
2.478 |
4,1 |
18,7% |
Andre |
31.240 |
45,9% |
30.074 |
50,2 |
3,9% |
I alt |
68.113 |
100% |
59.858 |
100% |
13,8% |
* opgjort i tusinde af enheder
Kvartalets helt store vinder var dog Acer og Lenovo, begge store notebook producenter, og Acer førte an med en fremgang på 68,8% imod Lenovo's på 23,6% sammenlignet med samme kvartal sidste år. De går da også begge en smule frem sammenlignet med 2. kvartal 2007 - Lenovo med 0,1 procentpoint og Acer med 0,7 procentpoint.
Ifølge iSuppli henter Acer sine imponerende vækstrater i Asien og Europa, hvilket skyldes en aggressiv prisstrategi. Det var dog ikke nok til at indhente ærkerivalen Lenovo, men ifølge analytiker hos iSuppli, Matthew Wilkins, vil Acer grundet opkøbet af Gateway endelig overtage tredjepladsen fra Lenovo i 4. kvartal 2007 .
Drivkraften i kvartalet var endnu engang notebook salget, og markedet oplevede en fremgang på 35,5% sammenlignet med samme kvartal 2006. Desktop markedet kunne dog også fremvise vækst i salget, men her kun med 3,5% sammenlignet med samme kvartal sidste år. Samlet set blev det til en fremgang på 13,8% sammenlignet med 3. kvartal 2006.
- Relaterede nyheder: