Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Software \ Sikkerhed
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Dankort misbrugt

Af Monster Supporter FlyingHippo | 24-01-2024 00:42 | 2342 visninger | 20 svar, hop til seneste
Forord: Jeg synes selv at jeg er ret god til online og dankort sikkerhed. Jeg har arbejdet med computere i 30 år efterhånden og har arbejdet i IT i en bank i de sidste 10 år. Så jeg synes selv jeg har tjek på sikkerheden. Men det KAN jo ske for alle? Jeg troede aldrig det skulle ske for mig, men jeg fik en SMS fra min bank i dag om at der var foretaget en masse suspekte transaktioner på mit dankort. Jeg ringede til dem, og fik at vide at den første var forsøgt om morgenen den 22. Der var 151 SEK til Bolt.eu, som ser ud til at være noget a la Uber. Det er 10 år siden jeg har været i Sverige, og bor i Vestjylland. Jeg havde modtaget en SMS, men havde overset den. De fortalte så at der efterfølgende om aftenen er forsøgt kørt en masse transaktioner igennem, både i svenske kroner (bl.a. fra lenovo.se), Litauen(Bolt), et par småbeløb i Emiratiske Dirham, og nogle gavekort i USD. De kunne dog ikke fortælle om nogen af dem rent faktisk var gået igennem, så jeg må selv holde øje med min konto de næste par dage, og så lave indsigelser hvis pengene rent faktisk bliver trukket. De drejer sig om lige omkring 10.000 DKK totalt - Jeg har IKKE klikket på nogen links og indtastet kortoplysninger. - Jeg er 99% sikker på at jeg ikke har været inde på nogen skumle sider, eller downloadet noget der evt. kan indeholde en keylogger(Men man kan jo aldrig være 100% sikker) - Der er ingen der har haft adgang til mit kort - Jeg har brugt mit kort fysisk i diverse dagligevarebutikker, og så på en tank og én gang på det lokale pizzaria som har ligget der i 10-15 år med samme ejer (Lille by med omkring 3000 indbyggere) Jeg fik kortet i august måned, så det må være sket siden da. Men jeg kan virkeligt ikke komme i tanker om hvornår jeg skulle have brugt det "forkert" Det eneste jeg studser en lille smule over, er at jeg i november begyndte at bruge SurfShark VPN. Jeg kobler til en dansk server, men ofte når jeg rammer google får jeg den svenske? Det har jeg egenligt ikke tænkt mere over da de kan have sat lokationen til Sverige fremfor København på en af deres servere ved et uheld? Men det jeg tænker: Kan der være en kompromiteret server hos SurfShark der opsnapper kortoplysninger?
--
Comicsdk er nok ikke så slem endda :)
#1
ReZel
Semi Nørd
24-01-2024 00:54

Rapporter til Admin
Block kort med det samme og bestil et nyt hvis du ikke gør bliver dem der har fået kort info ved med og købe lort med dit kort eller forsøger på det Har selv prøvet det lykkes nogle og snige noget log software ind på min PC eller også var det just eat der var blevet hacket for det var der fra de fik mit kort info Efter det er jeg blevet meget mere ops på sikkerhed og har bestilt et mastercard som er mere sikkert og bruger kun det til online køb Der kan kun hæves max 10.000 kr måned med Mastercard og der går altid en måned før penge bliver hævet og du kan se alt kortet er blevet brugt til så du kan nå og blocke det inde penge bliver hævet fra kortet
--
Define 7 XL / Prime TX750 / X570 Strix-E / 3700x / NH-D15S / 32 GB 3600 MHz / RTX 2070 Super / Firecuda 520
--
Sidst redigeret 24-01-2024 00:59
#2
FiskerLeif
Ultrabruger
24-01-2024 02:38

Rapporter til Admin
Det er fandme nederen. Overvej eventuelt at oprette en Revolut konto til når du shopper online. Der har man virtuelle engangskort som kan bruges til når du shopper. De virker ikke til abn services af samme årsag.
--
#3
FlyingHippo
Monster Supporter
24-01-2024 04:29

Rapporter til Admin
Kan se der er gået 2 transaktioner igennem :( Heldigvis kun 44 og 36 kr, men frygter at de andre så bare kommer i morgen... #1 Kortet blev selvfølgeligt spærret med det samme :) Jeg har overvejet at få et seperat kort til online køb, det er bare bøvlet at skulle flytte penge over hver gang man skal bruge det, på den anden side undgår man at stå i den her situation igen... #2 Jeg må lige prøve at kigge på om det er en mulighed
--
Comicsdk er nok ikke så slem endda :)
#4
FiskerLeif
Ultrabruger
24-01-2024 04:53

Rapporter til Admin
#3 Du kan sagtens have det samtidig med din nuværende bank. Så overfører du bare det du vil fra din almindelige konto til Revolut og shopper derfra. Jeg er i hvert fald glad for det.
--
#5
MIchaelW
Supporter Aspirant
24-01-2024 07:10

Rapporter til Admin
Jeg gætter på, du har handlet ved en webshop, der har gemt dine kort-oplysninger og som efterfølgende er blevet hacket. Og du har tilgået webshoppen gennem Surfshark og webshoppen har gemt, at du kommer fra Sverige. Dine kort-oplysninger er nok at finde på en eller anden "salgsliste" over stjålne konto-oplysninger på darknet. Måske du selv kan finde dem og købe dem tilbage :) Du må få dig et nyt kort.
--
#6
dennisdahl
Semibruger
24-01-2024 07:31

Rapporter til Admin
Jeg har prøvedet det for en del år tilbage, hvor jeg var i USA med min kæreste og hendes bror. Hendes bror og jeg brugte en hæve automat, som der var en ekstra dims på, der aflæste begge vores kort. Nogle uger efter jeg var kommet hjem, og havde brugt det i en butik, blev det spærret, banken kunne se at det var brugt i en butik i USA og i DK næsten samme tid, og derfor spærrede de det. Tror det var omkring 10k der også røg der. Fik dog det hele tilbage.
--
MSI B550 Gaming Plus - 5600x - 16gb 4000mhz - GIGABYTE GeForce RTX 2080 SUPER AORUS - 1TB Samsung 970 EVO Nvme M.2 - Corsair H100I RGB Pro XT
#7
Emil_Olesen
Giga Supporter
24-01-2024 08:34

Rapporter til Admin
#5 Og de behøver faktisk ikke engang være stjålet fra databasen. De kan have injected kode på checkout siden, som sender dine kortinformationer direkte videre til en 3. part. Lidt det samme, som hvis der bliver sat en lille kortlæser uden på hæveautomates almindelige kortlæser.
--
Dette indlæg bliver overvåget af NSA.
#8
Body
Ny på siden
24-01-2024 08:37

Rapporter til Admin
Har selv været igennem møllen, og min profil ligner din. Bankerne har en afdeling til at håndtere den slags. I mit tilfælde blev der købt for lidt over 1000 kr. hos DSB. Sikkert nogle klippekort der kan bruges eller omsættes. Jeg valgte bare at få et nyt dankort og kører videre.
--
#9
MIchaelW
Supporter Aspirant
24-01-2024 10:04

Rapporter til Admin
#7 Det lyder som en mere plausibel metode, du beskriver der. Path of least resistance.
--
#10
jbred
Monster Supporter
24-01-2024 10:18

Rapporter til Admin
Jeg havde en periode fra jeg var 18 til 25 hvor der stort set hver weekend forsvandt mellem 200-1200 kr som jeg ikke selv aner noget om, især boogies, ryans og pizzapizza var på listen. Fik aldrig penge retur da koden var indtastet.
--
#11
Kristina
Monster Nørd
24-01-2024 12:54

Rapporter til Admin
#0 Det lyder godt nok ubehageligt. Tak for heads-up. Hvis du bliver klogere på, hvorfra leaket er sket, må du gerne opdatere os i tråden. Jeg selv vil da være mere obs på at benytte virtuelt engangskort noget mere på udenlandske hjemmesider, blot som forsigtighedsprincip. Som andre er inde på: virtuelt engangsbetalingskort kan være løsningen, alternativt et debitkort, hvor der kun står et begrænset beløb på. Både Lunar Bank og Revolut har virtuelt engangskort, begge er gratis at have konto og hævekort ved. N26 har også virtuelt engangskort, men jeg synes Lunar Bank og Revolut er klart bedre - både ift. priser, funktioner og nem navigation i appen, sproget i appen er på dansk, etc. Man kan sagtens have Lunar Bank og/eller Revolut ved siden af sin alm. bank, og det er gratis at "tanke penge op" fra din alm. bank til Revolut, det gør du via appen. Ved Lunar er det bare alm. bankoverførsel fra din bank til Lunar. Du kan også tanke op via kortnummer ved Lunar, men det mener jeg koster 4 kr. pr. transaktion. Fordelen ved begge er også, at man ikke kan hæve mere, end hvad der står på kontoen.
--
Nuff' said: http://xkcd.com[...] Hvis du mangler Dropbox, kan du bruge mit link = 500 MB ekstra data hver :) https://bit.ly[...]
--
Sidst redigeret 24-01-2024 12:56
#12
bangel
Juniorbruger
24-01-2024 21:05

Rapporter til Admin
#0 Håber du får dine penge retur smertefrit ved indsigelse. Jeg oplevede noget lignende sidste år. En dag da jeg tjekker min netbank, ser jeg at der er 2 køb ved Microsoft Store. Det eneste jeg har købt fra Microsoft er XBOX Game Pass, men det var længe før og var cancelled. Jeg logger ind og dobbelttjekker at det ikke er aktivt, og det var det ikke. Mit kort var dog stadig tilføjet min Microsoft konto, så det fik jeg fjernet. Jeg ringer til banken og får spærret mit kort. Ringer så til Microsoft Danmark og de bekræfter at det er køb hos dem. Efter lidt frem og tilbage med verifikation får jeg at vide det er 2 køb af Robux (spil valuta i Roblux spillet). Jeg får også navnet på den der har købt, det var et navn der lød Indisk, men købet var foretaget i den danske Microsoft Store åbenbart. Ikke et navn jeg kendte til. Jeg bruger Apple Pay og bruger ikke mit kort fysisk. som #0 arbejder jeg med IT og er meget obs på sikkerhed og klikker ikke på links osv. som sund fornuft siger man ikke skal. Har aldrig været udsat for svindel før, og det var for under 100 kr i alt. Til den dag i dag ved jeg stadig ikke om det var en fejl ved Microsoft Store eller svindel (hacket webshop jeg har brugt?). Jeg undrer mig bare over at der kun skulle være svindlet for ~95 kr hvis det var svindel. Og ville også tro at køb ved Microsoft Store skulle MitID godkendes? Meget underligt. Så man kan være nok så forsigtig, der sker fejl og webshops bliver hacket.
--
#13
Cocio21
Super Supporter
24-01-2024 21:33

Rapporter til Admin
Danske bank havde sidste år et tab af kortoplysninger, det er tænkeligt at det også er sket for andre banker vel. De holdt det dog "hemmeligt" og sendte kun SMS´er til de berørte kunde, skete for min gamle mor som forståligt nok ikke helt troede på den SMS ikke i sig selv var fake xD Men den var god nok, det var forsøgt hævet nogen småbeløb, det ene noget VPN sub.
--
#14
FlyingHippo
Monster Supporter
24-01-2024 23:25

Rapporter til Admin
Jeg kan se at der er gået 2 transaktioner igennem til lige under 80kroner i alt. Jeg er spændt på at se om der kommer flere når nattens clearinger er gået igennem... Og kortet blev selvfølgeligt spærret med det samme. Og nyt er bestilt. Jeg overvejer dog utroligt meget at få f.eks. et mastercard debit istedet, tilknyttet en konto hvor jeg så kun fører 1000kr over ad gangen til indkøb osv. og skal jeg så købe en computer f.eks. må jeg overføre beløbet til kortet lige inden jeg skal bruge det. Det er noget mere bøvlet men til gengæld risikere jeg kun at miste 1000kr
--
Comicsdk er nok ikke så slem endda :)
--
Sidst redigeret 24-01-2024 23:27
#15
ReZel
Semi Nørd
24-01-2024 23:32

Rapporter til Admin
#14 hvis du køber noget med mastercard fra den 1 frem til den 16 i en måned så bliver penge første hævet måned efter og du kan se på din netbank efter et par dage hvad og hvor meget kortet er blevet brugt til Bestiller du den 17 eller efter så går der en måned mere før penge bliver hævet Det er i hvert fald sådan det virker hos Nordea men det koster så også 399 kr for et år men det syndes jeg selv er penge givet godt nu når man kan se hvad og hvor kort er brugt så man nå og lukke det inden penge bliver trukket fra en Max græse hos Nordea er 10.000 kr så ting ting over må man bruge sit Visa eller dele det op over flere måneder hvis man altså bestille flere ting under 10.000 kr
--
Define 7 XL / Prime TX750 / X570 Strix-E / 3700x / NH-D15S / 32 GB 3600 MHz / RTX 2070 Super / Firecuda 520
--
Sidst redigeret 24-01-2024 23:35
#16
Cocio21
Super Supporter
25-01-2024 00:05

Rapporter til Admin
#14 Viabill kunne vel godt bruges, og hvis du indfrier kontoen efter brug så slipper du for gebyr´et xD Men deres kort virker dog kun hos danske betalingsudbydere, og det månedlige gebyr hænger sammen med beløbet på kredit størrelse. Omvendt har det sin ret i forskellig brug, for eks hvis du gerne lige nemt vil knække prisen af dit nye gfx til 6K i to, så kan du indfri over 2 måneder til 1x89.- i omkostning. Eller hvis du skal leje en bil, men også gerne vil købe det nye gfx, så kan du bruge Viabill kortet til de 2500.~ depositum istedet så du ikke låser dine egne penge fast på lejebilen. Etc.. Det er faktisk ikke billigt eller noget, men hvis man bruger det "korrekt", eg indfrier kreditten hurtigt så er faktisk heller ikke dyrt ifh til brugen af det vs nemheden, og sikring af egne kort. Udbyderen bag efter faktisk en hollansk mastercard udbyder, og omend det er et fysisk debit kort man for, så er det jo effektivt en mastercard kredit, så jeg ville forvente en høj grad af sikkerhed juridisk der, mastercard er kolde i røven, de sender banken der modtog pengene en refund "request" og et 300.~ Dk gebyr for henvendelsen xD
--
Sidst redigeret 25-01-2024 00:05
#17
afm|
Supporter
25-01-2024 12:53

Rapporter til Admin
#1 + #15 Jeg er nødt til at skuffe din tro til dit Mastercard. Jeg er blevet oplyst af Nets og Danske bank; Hvis først uheldet er ude og kortet blevet misbrugt, og du opdager det ved at et beløb er reserveret, kan banken ikke annullere transaktionen. Det vil heller ikke hjælpe at spærre kortet, da transaktionen er godkendt inden. Hvis du forsøger at tømme kontoen, vil du blot få overtræk, trods det er debit kort, da dækningen er godkendt da transaktionen blev foretaget.
--
#18
Jesper Gæst
Nørd
25-01-2024 13:12

Rapporter til Admin
#17 Helt enig, og med god grund. Eksempelvis da jeg handlede i Rema1000 31/12, der stod beløbet reserveret til efter nytår, hvorefter de blev hævet natten til første hverdag. (Det samme galt da jeg tankede, reservation med efterfølgende hævning natten til næste hverdag sker ofte i forbindelse med weekender og helligdage) Kunne man bare spærre kortet eller tømme kontoen, ville det jo blive alt for nemt at snyde butikkerne for deres betaling.
--
Sidst redigeret 25-01-2024 13:13
#19
FlyingHippo
Monster Supporter
25-01-2024 21:04

Rapporter til Admin
Kan i dag se at der er blevet trukket 3300 til et køb hos Lenovo :( Så må jeg igang med indsigelserne
--
Comicsdk er nok ikke så slem endda :)
#20
Kristina
Monster Nørd
25-01-2024 22:52

Rapporter til Admin
#19 F*ck hvor træls. Håber du får medhold uden for meget slinger i valsen. Hvis jeg var dig, ville jeg virkelig overveje løsningen med at bruge virtuelt engangskort. Især når det er gratis. Det burde løse problemet.
--
Nuff' said: http://xkcd.com[...] Hvis du mangler Dropbox, kan du bruge mit link = 500 MB ekstra data hver :) https://bit.ly[...]

Opret svar til indlægget: Dankort misbrugt

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning