Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Hardware \ Computerskærme
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Fjernels af antireflekslag - et forsøg

Af Super Supporter Fidusen | 12-01-2014 12:52 | 3352 visninger | 10 svar, hop til seneste
Hey Hol Nogle af os diskuterede i en tråd, hvorvidt det kan betale sig at kaste sig ud i at fjerne antireflekslaget fra matte skærme. Konklusionen fra min side blev, at jeg ikke ville fjerne laget: http://www.hardwareonline.dk[...] Nu fik jeg alligevel blod på tanden og havde en gammel Samsung Syncmaster P2250 22" monitor med TN-panel. Den satte jeg til computeren og jeg blev overrasket over, hvor dårlig den egentlig er ift min nye skærm: Dell U2412M. Den er rigtigt grumset at se på, og farverne er ret flade i det. Så jeg kastede mig ud i at fjerne antireflekslaget for at se, om det kunne stramme lidt op på farverne og skarpheden. Metode: Jeg fulgte en af de mange guides på nettet. Jeg skilte skærmen ad, og afdækkede panelet fra resten af skærmen. Jeg kunne ikke tage panelet helt ud, da kablerne ikke var monteret med stik, men var direkte loddet i printet. Jeg dækkede i stedet af med masser af håndklæder og dækkede panelet med først køkkenrulle, som jeg gjorde vådt med en forstøvet, og derefter med altmuligklude, som jeg gav en gang under hanen og vred let, og bagefter supplerede med forstøveren hver halve time, så der stod små vandperler på skærmen hele tiden (det må ikke løbe, men trænge let ned på panelet). http://peecee.dk[...] Da det havde trukket i 5 timer kunne jeg løsne antireflekslaget med en negl og trække det af med et let og konstant træk i et par minutter. Måske skulle jeg have ventet længere.. men det virkede. Man må ikke trække hårdt. Så kan man trække streger i limnen eller beskadige det polariserende lag under antireflekslaget. Skærmen har tørret hele natten og jeg har nu samlet den. Jeg lavede før jeg gik i gang et testmønster med farver, figurer og linjer, så jeg kunne sammenligne. Jeg monterede mit Canon EOS 600D + 50mm f/1.8 1/100 ISO 100 på stativ og tog et par testbilleder. De blev en smule skæve, men hver pixel på skærmen fylder mange pixels på billedet, så det gør ikke så meget med forvridningen. Her er de to billeder: Førbillede: http://peecee.dk[...] Efterbillede: http://peecee.dk[...] Det er tydeligt, hvordan de farvede felter er klart bedre afgrænset (mindre afsmitning) og hvordan stregerne er klart mere skarpe. De farvede linjer er også klart bedre defineret. På førbilledet blev den røde og blå linje næsten smurt sammen til en lilla linje. Det sker ikke efter behandlingen. Skærmen er nu glossy og mere følsom overfor ridser osv. Men skærmen står på mit kontor, hvor jeg selv kan styre lyset, så det ikke reflekterer, og jeg flytter ikke rigtigt på skærmen. Nu overvejer jeg så, om min Dell skal have samme behandling. Dog er Dell´en langt fra lige så grumset som Syncmasteren var før behandlingen. Så måske skulle jeg lade være... men det kildrer i fingrene ;) Håber I kan bruge det lidt til inspiration, drenge ;)
--
#1
Fidusen
Super Supporter
12-01-2014 12:54

Rapporter til Admin
Hov, jeg glemte at nævnt, at de hvide felter er klart mere hvide nu. Nu skal jeg i øvrigt i gang med at kalibrere skærmen igen. De to billeder er taget uden rekalibrering af skærmen efter behandlingen. Jeg har jo skruet ret godt op for kontrast og gamma for at få et hæderligt billede med antireflekslaget på. Nu kan jeg jo skrue ned igen og få et endnu skarpere billede ;)
--
#2
Fidusen
Super Supporter
12-01-2014 13:51

Rapporter til Admin
Efter kalibrering ser den sådan ud: http://peecee.dk[...] Skarpheden igen bedre dog med lidt mere afdæmpede farver, som forventet.
--
#3
ToFFo
Guru
12-01-2014 14:06

Rapporter til Admin
Jeg synes det er blevet værre. Men det er selvfølgelig også bare et billede, taget af skærmen. Jeg synes billedet efter behandlingen er meget... Well... Ikke pixeleret men det ser i hvert fald ikke pænere ud. Men det er muligvis pga. kameraet, når man tager et billede af en skærm. Farverne er da en lille bitte smule mere klare, men håber satme ikke de der streger også er der. Jeg ville gøre det, hvis jeg ikke havde 5 års garanti på min skærm :)
--
Nah.
#4
Fidusen
Super Supporter
12-01-2014 14:12

Rapporter til Admin
#3 Pixeleringen kommer netop af, at der ikke er color bleed fra den ene pixel til den anden pga coatingen. Grunden til, at det virker så skarpt er, at det er taget med et højopløst kamera tæt på, og så klippet til. Så kan man se de enkelte pixels. Hvis man ser med øjet i normal afstand, så ser f.eks. tekst langt skarpere ud. Der er rent faktisk en hvid pixel under prikken over i´et. Testbilledet fylder omkring 1/4 af skærmen, og peecee.dk viser i "se originalt billede" billedet som om det fylder dobbelt skærmbredde. Dvs billedet svarer til at sidde med 1/8 afstand til skærmen, eller omkring 5 cm. Øjet kan bare ikke fokusere på noget på 5 cm afstand, så derfor kan man se detaljer, man normalt ikke kan se på skærmen. Angående stregerne, så tror jeg, at det er en aliaseringseffekt mellem pixeleringen/opdateringen af skærmen og kameraets præcise vinkel og lukkefase. Hvis jeg tager 10 "ens" billeder, så fremkommer der forskellige aliaseringsmønstre. Skærmen har ikke ændret sig ved at fjerne laget mht. mønstrene.
--
#5
Fidusen
Super Supporter
12-01-2014 14:18

Rapporter til Admin
#4 Tilføjelse: Hov nej, stregerne kommer af, at peecee.dk komprimerer billedet. Se billedet i fuld størrelse, og så forsvinder de. ;)
--
#6
egghead
Ultrabruger
12-01-2014 16:01

Rapporter til Admin
Tak for tippet Fidusen! Det skal jeg fanme hjem og gøre på min gamle skærm :-) Spm: Kan man lægge et nyt beskyttende lag på, så skærmen ikke er helt blottet?
--
Mine CAD fritids-modeller: http://grabcad.com[...]
#7
Fidusen
Super Supporter
12-01-2014 16:07

Rapporter til Admin
#6 Jeg har set nogle sider, der snakker om det. Men det er svært at finde noget rigtigt brugbart. Umiddelbart tror jeg, at det er for dyrt at skulle bestille et nyt lag hjem, frem for at købe en ny skærm. Til gengæld snakker en del om, at de har haft skærmen i så og så længe uden at komme til at lave skade på den. Hvor ofte ridser man i øvrigt sin skærm, hvis man ikke slæber rundt på den hele tiden? ;) Men det frisker virkeligt en gammel skærm op. Den coating, jeg trak af skærmen, var blevet en smule gullig med tiden.
--
#8
Jacob [5260 Od.S]
Semi Supporter
12-01-2014 16:45

Rapporter til Admin
Fedt at du fik det gjort og at det lykkedes. Hvis du er glad for det, så synes jeg da du skulle gøre det med din Dell også. Nu har du øvelsen og hvis du synes billedet er bedre, så kan jeg ikke se nogen grund til ikke at gøre det.
--
Hvis den ikke opbevares MINDST 100 meter fra din bopæl, så er det bare en kopi og ikke en backup.
#9
Fidusen
Super Supporter
17-01-2014 07:46

Rapporter til Admin
#8 Jep :) Min Dell er dog ikke så grumset, som min Samsung var. Jeg kan lige tilføje, at her 5 dage senere fungere skærmen stadig upåklageligt, og er ikke blevet den "støvmagnet", som folk nogle gange skriver. Man kan måske nemmere se støv på den, fordi den matte overflade ikke længere skjuler det, men den suger ikke mere støv end før.
--
#10
Fidusen
Mega Supporter
20-03-2014 19:45

Rapporter til Admin
Jeg kan lige tilføje, at jeg nu også har givet min Dell U2412M den samme tur. Det gik helt uden problemer. Jeg fik dog kun væddet panelet i 4 timer omtrent, så coatingen hang en smule fast, da jeg tog det af, og gav en ujævnhed i den efterladte lim (en slags tynd streg tværs over skærmen). Det er dog kun noget man ser, når jeg slukker skærmen og lyser ind fra siden på den. Det kan ikke ses, når man sidder foran skærmen eller når den er tændt. Det er helt fantastisk at få det antireflekslag af. Jeg har åbenbart vænnet mig til, at min bordlampe, der står ved siden af skærmen og som oplyser bordet, giver et lyskast ind i skærmen, så den ene side af skærmen giver sådan et gråligt skær, der gør det umuligt for skærmen at blive rigtigt sort. Den effekt er nu væk. Jeg bruger primært skærmen om aftenen eller om dagen med gardinet trukket for, så jeg har ingen reflekser i skærmen, og slipper nu altså også for reflekserne fra lamper osv, der ikke giver en direkte refleksion i skærmen. Og så det almindelige med, at farverne og skarpheden er forbedret. Det klager jeg heller ikke over ;)
--

Opret svar til indlægget: Fjernels af antireflekslag - et forsøg

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning