Hej,
Ja, et lidt sjovt spørgsmål og svaret kommer vel nok an på så meget. Så lad mig uddybe:
Jeg bruger stort set kun min laptop til at surfe, skolearbejde, musikproduktion (i ableton - dette er nok det mest krævende, da der bruges en masse plugins osv, men ikke mere krævende end en lenovo ideapad til 4000 kr fra 2012 kan følge med). Og så ser jeg af og til 1080 film hvor jeg sætter et hdmi mellem PC og mit fjernsyn.
Det er sådan set det. Det ville da være fint at have muligheden for at installere et let spil ala LOL eller sådan noget, men det er ikke et krav. Jeg har hele tiden tænkt, at jeg ville smide 4-5000 efter en laptop og så få noget lenovo/acer plastikskrammel med middelgod hardware - eller i hvert fald et dedikeret grafikkort, men nu er jeg i tvivl om det overhovedet er nødvendigt til de krav, jeg har..?
Jeg vil gerne have en full hd skærm og ssd harddisk fordi det bare er lækkert. Når jeg sidder og kigger rundt, ser jeg, at det sagtens kan klares for omkring 2500 kr hvis man er heldig. Så jeg overvejer, om jeg mon ville være tilfreds med sådan en billig maskine.
Men hvad siger I? Med mine krav, tror I så jeg ville blive glad for at smide et par tusind ekstra og måske få et dedikeret grafikkort og bedre CPU, eller er det ikke noget, jeg kommer til at mærke noget til?
Jeg sidder og bilder mig selv ind, at skridtet fra 2500-5000 kr ikke er så stort og medmindre man kommer op omkring 8-10.000, så kan man ligeså godt bare tage en til de 3000 kr. Men er det helt forkert?
--
Gæstebruger, opret dit eget
login og få din egen signatur.