Hej Hol,
Jeg købte en Lenovo Y-50-70 for lidt over et år siden, og satte selv en Samsung 840 EVO SSD i for at erstatte hybriddisken.
Siden da, har jeg en gang i mellem fået følgende fejlmeddelelse når jeg startede computeren.
http://imgur.com[...]
Jeg er så nødt til at holde sluk knappen nede, og starte computeren påny.
Problemet har altid været lidt irriterende, men det skete ikke ofte nok, til at jeg rigtig gad at gøre noget ved det.
Men for ca en måned siden begyndte computeren at lave flere problemer. Når jeg forsøger at starte computeren, lyser tastaturet kortvarigt op (som normalt), men derefter sker der ingenting. Jeg kan høre at computeren går igang (måske en lavere brummen end normalt?), men der sker ingenting på skærmen. Skærmen tænder ikke og forbliver helt sort. Jeg er igen nødt til at holde sluk knappen nede for at slukke, og så prøve at tænde igen. Det skal jeg typisk gøre 3-4 gange, for at det lykkedes for computeren at tænde. Jeg synes at have lagt mærke til at computeren skal bruge flere forsøg, hvis den allerede er varm. Én gang var jeg nødt til at give op efter 15 forsøg, efter at prøve at genstarte computeren efter en hel dags gaming. Efter computeren var kølet ned, tændte den igen efter 2 forsøg.
Jeg har desuden oplevet diverse FPS drops en gang imellem, hvor computeren generelt virker meget "laggy" i 2-10 sekunder af gangen.
Jeg er i tvivl om hvad problemet er. Ligger problemet i min SSD eller min computer? Og hvordan skal jeg gribe det an i forhold til reklamationsret, når jeg selv har indsat SSD?
Jeg er ved at være godt træt af at skulle bruge så lang tid på at tænde min computer, og jeg frygter at det kun bliver værre.
Al hjælp er værdsat!
Vh Morten
--