Denne tråd er over 6 måneder gammel
Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?
Ondt i fingre og arme efter skrivebordsarbejdeAf Gæst Erik | 05-01-2021 07:38 | 1638 visninger | 15 svar, hop til seneste
Hej derude.
Ville lige høre om det er noget i andre også har døjet med. Sidder med software programmering til daglig, og har i et års tid haft ondt i fingrene og armene (fra albuen og ned til hænderne). Lægen (reumatolog) siger det er overanstrengelse, og at jeg skal slappe af så vidt muligt. Mener ikke det er Carpel Tunnel Syndrom, mere bare overanstrengelse, fordi det både er fingrene og arme der er berørt. Men det er bare svært at skulle slappe af i fingrene med et 8-16 job med daglig programmeringsarbejde :/
Vil lige høre, er der andre som er stået i en lignende situation? Hvad gjorde I for at overkomme problemet? Vi er jo IT-folk - det er så svært at holde fingrene fra et keyboard, selv derhjemme sidder man jo og surfer mv.
Mvh. Erik. --
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
Tjek din arbejdsstilling (sidder du med ret ryg + nakke, let kig ned på dine skærme samt 90 C arme og ben + begge fødder solidt plantet på jorden).
https://www.nhs.uk[...]
Har du mulighed for at hæve dit skrivebord? Hvis ja, så benyt dig af det 2-3 gange dagligt (det hjælper kroppen rigtig meget at skifte position)
Hvordan står dine skærme? Hvis du har 2 skærme og du benytter dem lige meget, så kan jeg anbefale at du placerer skærmene således at de former et omvendt V (altså spids på midten hvor du skal kigge og så skråner let ind imod dig selv). På den måde skal du ikke bevæge hovedet så meget når du kigger rundt på begge skærme.
Bruger du dem ikke lige meget, så skal du sørge for at din primærer skærm er fuldt synlig i dit synsfelt hele tiden, og din anden skærm skråner til den side du har det bedst med at dreje hovedet til, det samme gælder hvis du har 3 eller flere skærme.
Musen kan du flytte ind lige foran dit keyboard og se om det har effekt (for nogen virker det med det samme) eller overveje en mousetrapper/rollermouse
Rollermouse: https://contourdesign.dk[...]
Mousetrapper: https://dk.mousetrapper.com[...]
Eller du kan tjekke https://www.logitech.com[...] hvilket er en super mus til lange arbejdsdage. -- 0# Du kan gør alt du vil for at forbedre det men i sidste ende, så er det eneste der vil hjælpe dig er at slappe af.. jeg måtte selv lægge jobbet på hold i næsten 3 måneder før jeg var klar igen og det er selv om jeg står op hele dagen og går rundt til kollegaer.
Når skaden først er sket, så skal det hele.. Når det så er ovenpå igen, så er det der du skal indføre alle de ting du kan for at undgå at det sker igen. -- Enig med #2 - det skal have tid til at hele, og når det så er på plads, så kig på det #1 skriver. Ergonomien betyder enormt meget, og jeg tror de fleste der har meget tastearbejde undervurderer hvor meget tastaturet faktisk betyder. Jeg sidder selv med et MS Natural Ergonomic 4000 og ja, det er en bitch at vænne sig til, hvis man aldrig har brugt ergonomiske tastaturer og ikke kan 10-finger system. (Hvilket jeg vil anbefale alle der programmerer at lære).
Så giv det tid og kig så på ergonomien, undgå så vidt muligt mus og brug tastatur-genveje, og hvis det ikke er muligt, så mousetrapper eller en god ergonomisk mus som MX Vertical eller MX Ergo (Trackball) -- +1 til RollerMouse (Pro eller Red)!!!
+1 til at bruge tifinger-systemet.
+1 til tastaturgenveje.
+1 til ergonomisk korrekt siddestilling og -indretning af arbejdspladsen i al almindelighed.
+1 til at slappe af.
Minus til trackballs, "vertical" mice og andre såkaldte ergonomiske alternativer til den traditionelle mus. Selv den bedste trackpad kan også give problemer. RollerMouse er efter min mening den eneste peg-og-klik løsning som kan bruges uden risiko for skader - om end den ikke er det bedst egnede værktøj til grafiske apps eller spil.
Jeg havde selv problemer med RSI tilbage i 90'erne og det bed sig fast i sådan en grad at jeg i dag ganske vist ikke mærker noget til det så længe jeg holder mig til min RollerMouse Pro, men får smerter så snart jeg bruger en almindelig mus en times tid eller to.
Som det dengang blev udtrykt: Skaderne kan hele sig selv hvis man giver det ro, men bliver man ved med belastningen fra de dårlige vaner vil det udvikle sig til arvæv og så vil det for evigt ligge og lure under overfladen (bogstaveligt talt) uanset hvor megen ro man giver det.
Mht. at sidde og surfe derhjemme: Brug så vidt muligt en iPad i sofaen i stedet for at sidde foran en computer med mus/tastatur. En 12.9" iPad Pro holdt i portrætformat er fantastisk til formålet. -- Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. Kan også klart anbefale en rollermouse, det har hjulpet mig rigtig meget. Har tidligere døjet med noget begyndede musearm.
I de her tider hvor man sidder hjemme og jeg ikke har haft min rollermouse, så kan jeg godt mærke at jeg begynder at få spændinger i underarmen.
Minder mig om, at jeg også hellere må ud og investere i en til hjemmekontoret :) -- Du skal øge styrken ved at træne.
Albuer, skulre, ryg, core og arme, fingre :)
Det er den eneste måde at sænke inflamationen, der findes nogle fb grupper omkring tendonitis.
Der er ret gode råd, ellers gå til en dygtig fysio, A2 fysioterapi i hillerød ved hvad de snakker om :)
PS har selv haft bøvl i en del år, men klare mig uden for meget bøvl nu om dage -- Jeg har brugt Ergorest albuestøtter i snart 20 år.
Det kan jeg varmt anbefale.
En anden ting som virkelig hjælper mig er, at lave strækøvelser, især for fingrene.
Altid om morgenen inden jeg begynder på pc arbejde.
Prøv at surfe på nettet efter stretching exercises fingers.
En sidste ting der er godt at være opmærksom på, er, helst ikke at sidde mere end 30 minutter ad gangen foran pc’en. Så lige tage en lille pause, hvor du rejser dig op osv.
Men Ergorest + strækøvelser for fingrene = især godt.
PS. Ryg- og maveøvelser hver anden dag er faktisk også anbefalelsesværdigt.
For mig gør det, at jeg har en bedre kropsholdning - at jeg ikke sidder og synker sammen foran pc’en. --
1. Spist varieret - ikke for meget - mest grønt
2. Burg udstyr og arbejdsstillinger der er velegnede (ergo og fysioterapeut kan hjælpe med dette)
3. Sørg for at få mindt 30 mins motions dagligt hvor pulsen kommer godt op. (ST's minimumsanbefal)
4. Lav let styrketræning hevr anden tag i de muskler der anvendes i arbejdet.
5. Lav fleksibilitetstræning (udstrækninger)
6. Når du ikke arbejder så sørg for at brug mindst mulig tid med de muskler så de for ro.
Det har hjulpet for de jeg kender. Specielt nr. 2, 4 og 6. -- Hvad tastatur bruger du, skal der bankes meget eller lidt i tasterne?
Hvis mekanisk, er der gummiringe i tasterne, eller giver de et hårdt stop med klonk? -- Jeg ser om det er muligt at tage 2-3 mdrs hvileperiode, derefter tager jeg jeres ergonomiråd i brug. TUSIND tak alle sammen. Jeg har bogmærket denne side :-) -- Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. Mig hjalp det at gå til mere sport. Jeg spiller badminton 1-2 gange om ugen, og bowling 1 gang om ugen. Og så lad computeren være når du er hjemme.
Det hjalp også mig at få et barn, så er der ikke tid til så meget skærmtid ;-) er dog ret dyrt :-) -- Hvis det er slemt som hos mig så hjælper træning ikke, kun varme bade og afslapning og udstrækning i sengen. Eksperimenter med vejrtrækning og stilling af kroppens dele :) Undgå stress specielt efter bad da man kan være mere åben for stressen. -- 4790k oc 4.6/4.7-HT 850 EVO 500 SSD Kig her: https://contourdesign.dk[...]
På mit arbejde har vi dette billede af "damen ved bordet" stående rundt omkring, for at minde folk om, at de skal indstille deres arbejdsbord korrekt, og have den korrekte skærmhøjde, armene skal være lige, ryggen skal være ret og så videre.
Folk glemmer det hele tiden, så jeg synes det er en god ide at de står rundt omkring. Det er super let at forstå og forholde sig til.
Hvis du får dig en stol, som tvinger dig ind i en korrekt arbejdsstilling, kommer det til at gøre ondt. Du kommer til at få ondt i ryggen til at starte med, fordi du ikker vant til at sidde korrekt.
Hvis du har siddet som klokkeren fra Notre Dame i årevis, vil det gøre ondt før det bliver godt. Jeg skulle selv igennem det samme. Før sad jeg meget foroverbøjet, eller langt nede i stolen. Men jeg vænnede mig til det.
Da jeg begyndte at tvinge mig selv til at have en korrekt arbejdsstilling, fik jeg så ondt i lenden at jeg troede jeg skulle dø. De første par dage kunne jeg knapt komme ud af sengen.
Men nu har jeg korrekt arbejdsstilling. Det tog et par uger at vænne mig til, men nu sidder jeg fuldstændig korrekt, og får ikke ondt i ryggen. Bruger nærmest ikke ryglænet på stolen derhjemme, og på arbejde står jeg op hele dagen. -- - Indsæt signatur - løft nogle vægte, få noget blod igennem dine forarms muskler, og gør det regelmæssig.. dagligt!
Og så self, ergonomi er vigtig, men det allervigtigste er altså bare at få dine muskler til at lave noget andet, og få noget blod igennem. -- Der er allerede afgivet gode råd èn màsse, - omkring dèt, at ha` stillesiddende arbejde, der så selvf. skal modarbejdes via fysisk do. da dit blodomløb ikke fungerer "brugbart" således dine muskler over tid, konstant bliver mere og mere svage med adskellige problemstillinger til følge.
Så ja - sørg for som minimum, at få motion - herunder godt med knæbøjninger, da din siddende stilling besværliggør hjertets/m.m. ydelse overfor den totale blodforsyning, da blodårerne grundet din vægt/tryk bliver presset sammen - hvorfor hjertet sender mere tryk nedad fremfor opad/ud i dine arme.
Derfor som før skrevet, er det vigtigt, både at aflaste benene - samt at træne resten af "kadaveret" samtidigt - da du jo stadigvæk skal ku` forholde dig til dit arbejde :)
Kroppen tillader simpelthen ikke, at blive glemt! Det vil du virkelig opleve, hvis du ikke allerede NU tager tiltag til forbedring/modarbejdelse..
Håber det bedste for dig.
Kim -- Kun de dumme ser på fingeren, når den kloge peger mod stjernerne... --
Sidst redigeret 05-01-2021 22:10
Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.
Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.
Opret bruger | Login
|
Du skal være logget ind for at tilmelde dig nyhedsbrev.
Hvilken udbyder har du til internet? 425 personer har stemt - Mit energiselskab (Ewii f.eks) 12%
|