09:00 – 10:00 Godmorgen friske
Start dagen med at få pulsen op og få motionsendorfinerne udløst. I mødes ved Bellevuehallen og en af jer fører en kort træning for gruppen. Udstræk, opvarmning, 5 runder af 15 squats / 10 armbøjninger / 15 mavebøjning. Så tager I den 20 minutter korte løbetur ned til vildmarksbadet langs stranden
eller Risskov.
10:00 – 12:00 Vildmarksbad Vikingewellness
I koordinerer saunagus, jacuzzi, koldkarsbad og craft-beer fra Humlewerk. Ro på med øllerne, dagen er stadig ung – så I skifter frem og tilbage mellem vand og alkohol.
Hvis I timer det rigtigt, er der samtidigt en gruppe tøser -Dem får I lige numrene på og aftaler at krydse veje på en bar i aften.
12:00 – 14:30 Boble-brunch
Nu melder sulten sig for alvor. Den har skærpet jeres jægersanserog begyndt at pumpe testosteron i blodårerne. Heldigvis skal I ikke jage noget bytte, men skal blot klare 30 minutters gåtur ind på Klassisk 65 til klassisk brunch samt al den Cava I kan drikke.
14:30 – 16:30 Post-Brunchem
Nu er alt energien omdirigeret fra hovedet ned til maven, og første indskydelse siger at man lige skal slappe af. Her er det vigtigt at holde sig fra nærmeste sofa, og i stedet holde sig beskæftiget med en
aktivitet. Minigolf / Escape room / Limitless VR / Hardball / Bowling / Lasertag / frisbees i parken / gammeldavs fodbold. Det vælger I selv, men sikrer jer at der er en reservation på plads.
Er I nogle dovne skiderikker, så koordinerer I et event med Århus Barber med musik, fifa turneringer og nogle øl I selv kan tage med mens I skiftes med at få skæg og hårkanter linet op.
16:30 – 19:00 Reset before the storm
Solen er lige så stille på vej ned, og dette er et signal om at det er på tide at tage hjem til en af gutterne hvor I kan få jer et bad og gør jer lækre til byturen. I husker lige at bunde et glas vand inden I tænder for musikken. På køl finder I en flaske gin, vodka og rom samt tilbehør til at mixe drinks mens I skiftes med at gå ind og ud af badeværelset. Værten har været så sej at fylde godt op med isterninger i fryseren.
Resten af aftenen består af aftensmad, koordinere tøsernefra vildmarksbadet og ellers give den gas i byen. Men lige inden I smutter ud af døren, så tager I lige et glas vand til.
--
Sidst redigeret 23-01-2020 11:16