Denne tråd er over 6 måneder gammel
Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?
Får ikke studiejob pga. manglende erfaringAf Gæst peter | 24-09-2019 17:45 | 2387 visninger | 21 svar, hop til seneste
Hej hol,
det er nok ikke lige det bedste at spørge omkring dette, da det er et hardware forum. Men jeg tænkte, at mange herinde højst sandsynligt har færdiggjort en uddannelse og dermed måske kan give mig nogle råd.
Jeg studerer pt. på 3. år på farmaceutstudiet og har siden første semester ikke haft heldet med mig, når det kommer til at finde et studiejob i medicinalindustrien. Mit største problem er, at jeg ikke bliver iblandt de kandidater, som de vælger at gå videre med i jobprocessen, da de mener, at jeg har manglende erfaring. Jeg prøver at søge ind i ALLE de medicinalfirmaer der befinder sig i Danmark, i det, at erfaring fra studiejob, kan hjælpe med at finde et arbejde efter endt uddannelse.
Mit spørgsmål lyder så:
Hvordan skal jeg overhoved få erfaring fra medicinalindustrien, som nærmest er et krav fra firmaernes sider, når jeg ikke engang kan komme ind i industrien?
Jeg er en studerende, som tager uddannelsen meget seriøst og har klaret alle mine eksamener indtil videre med flotte resultater. Fair nok, at det er svært at finde et studiejob. Men man bliver virkelig demotiveret, både fagligt og i at søge studiejobs, når man ser, at nogle elever fra uddannelsen, som ikke tager uddannelsen seriøst, mangler eksamener, udskyder sin bachelor, får et studiejob. (Dette er ikke noget jeg mener, men har set, det består bl.a. at eleverne først vælger at læse deres pensum kort tid før eksamen og dermed klarer de sig ikke så godt).
Nu det ikke fordi, at jeg skal kommentere på hvordan andre klarer uddannelsen, men jeg synes bare det er virkelig nederen, at stå og søge studiejob i næsten 2,5 år og slet ikke have noget.
Jeg føler virkelig, at medicinalfirmaer og andre slags firmaer bør give studerende uden erfaring en chance for at vise hvad de kan. Jeg har også prøvet at søge uopfordret, men desværre uden held igen.
- Beklager grammatiske/stavefejl, har skrevet via min telefon, så det lidt svært at holde overblik.
P.S. Min ansøgning og CV er der intet i vejen med. Jeg har både fået hjælp fra min fagforening og undervisere på min uddannelse. --
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
Du kan prøve at søge ulønnet praktik, og på den måde opnå noget erfaring. om ikke andet kan du måske få en anbefaling fra en virksomhed i branchen som kan hjælpe dig på vej. -- - Indsæt signatur - Det kan godt være de andre ikke følger lige så meget med på uddannelsen, men de må være bedre til at sælge sig selv end du er. Studiejobs og jobmarked handler om hvor god du er til at sælge dig selv og dine kompetencer.
At du har fået hjælp af fagforening og på studiet med hensyn til CV og ansøgning giver jeg desværre ikke meget for. Det har personligt aldrig været noget der har hjulpet de gange jeg har prøvet det.
Tænk på at den ansøgning skal være spændende at læse og give et indtryk af dig som person i forhold til studiejobbet. Hvis det bare er standard "Jeg vil være go til det her job fordi jeg arbejder godt i teams og alene". Så vælger de dig ikke.
CV'et skal være kort, konkret og lægge vægt på det vigtige i forhold til jobbet. Alt ligegyldigt, som at du var babysitter i 7. klasse er de fleste steder ret ligeglade med i rekruteringsprocessen.
Jeg har selv læst lidt ansøgninger gennem årene, og der er godt nok meget standard skriv og kedeligt stads i mellem. Det kan da godt være at de er nok så dygtige, men hvis de ikke kan gøre mig eller dem der skal ansætte dem interesseret, så kan det jo være ligemeget. -- FFHAU!
This is 2019, "I'm not good with computers" is no longer a valid excuse. Netværk, netværk, netværk.
Både mit ultra-fede studiejob som alle mine studiekammerater misundte og den fede stilling jeg har landet nu er noget jeg har fået igennem netværk, ingen af stillingerne er blevet slået op - og tvivler på jeg havde fået de stillinger hvis jeg havde lavet en traditionel ansøgning. -- Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. Ja, netværk som #3 nævner er endnu vigtigere end det jeg nævnte.
-- FFHAU!
This is 2019, "I'm not good with computers" is no longer a valid excuse. #3 i sidste måned skrev du var kok. Rolig nu. -- Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. Haha, ja det er sjovt de alle kan blive enige om, at man bare bruger den der med at man "ikke har nok erfaring".
Lavede ikke meget andet end at skrive ansøgninger, og køre land og rige rundt til samtaler, for så til sidst altid bare at få den der latterlige begrundelse smidt i hovedet, i tre år, inden jeg fik nok og startede op som selvstændig.
Hvis man kan afvise en kandidat, som på alle måder er kvalificeret til stillingen, på grund af "manglende erfaring", når man har fem dokumenterede år indenfor faget, vel at mærke tilbragt i højere stillinger end opslaget går på, kan det sgu være lige meget det hele.
Det handler desværre sjældent om hvad du kan i dag, men derimod mere om hvem du kender.
Lad være med at begynde at arbejde gratis, hvis du har bare så meget som en trævl respekt for dig selv.
Held og lykke med det hele -- Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. #6 Jeg har heller ikke tænkt mig at arbejde gratis og dette er der flere grunde til. Bl.a. at jeg kender medstuderende som har arbejdet gratis, men det har ikke hjulpet på noget.
Jeg er som mange siger, enig i, at netværk er vejen frem. Problemet er bare, at jeg ikke ved hvem jeg kan kontakte. Ville det være for meget, at spørge mine egne undervisere/professorer på studiet?
Har i evt. nogle ideer til hvordan jeg kan udvide mit netværk? Jeg har også linked in som jeg bruger pt. -- Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. #5 Ja, jeg har udover mit studiejob også arbejdet som timekok ved siden af studie og fuldtidskok over sommeren indtil jeg skulle starte på mit nuværende job. Er det dig, Carnac?
#7 Mit netværk har primært været mine undervisere. De har som regel godt fat i en eller flere nøglepersoner inden for det felt de underviser i. Jeg har også trukket i tidligere arbejdsgivere, deltaget i åbne netværksmøder, og forsøgt at være meget aktiv på Linkedin.
Der er tre konkrete råd om LinkedIn jeg vil give:
1: Lav en GOD LinkedIn profil - herunder alle referencer, kompetencer og hvad DU han.
3: Upload dine opgaver osv. hvis de har den mindste værdi for andre.
2: Kommenter, like, del og lav opslag. Pt. er LinkedIn meget liderlig efter aktivitet, så jo mere aktivt du er, jo mere bliver du eksponeret.
Held og lykke med at lande første job. Min erfaring er, at så snart du er "inde i varmen" (og her mener jeg branchemæssigt), så er det næste job lettere at lande. -- Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. Hvis du bliver inviteret til samtale, så har de vurderet dig egnet til jobbet. Det er de færreste der har relevant erfaring, når de søger studiejob under deres bachelor. Så det med erfaringen er nok bare en nem måde at afvise dig på. Du skal dog vise, at du er i stand til at hjælpe til med små opgaver i begyndelsen af din eventuelle ansættelse, som så kan udvikle sig til større opgaver, når du kommer mere ind i jobbet. Hvis du ikke allerede gør det, så husk at vis en stor interesse for virksomheden/jobbet - research hjemmefra og sæt dig ind i grundelementerne i virksomheden/jobbet. -- ved godt det lyder som spild af tid, men ulønnet praktik kan åbne mange døre. man får både praktisk erfaring og udvider sit netværk, plus der er chance for evt. job efter forløbet. så det er da værd at overveje, pøjpøj med det :) -- har du prøvet linkedin? -- Signed by me #0 Selvom du skriver at din ansgøning er OK, så vil jeg da gerne lige sige at hvis du f.eks. har erfaring fra et service job (eksempelvis ungdoms job i Netto eller McDonalds), så er det jo passende at skrive det, som erfaring, hvis du f.eks. søger på et hospital eller et apotek, da begge jo er steder hvor der jo er potentiale direkte kontakt med patienter/kunder og/eller andre medarbejdere (formoder jeg), i så fald er det jo fint at praktik stedet får et indtryk af, at du kan finde ud af sige goddag og smile, allerede ud fra din ansøgning.
Jeg er overbevist om at det var med til at gøre at min lillesøster stod med det luksus problem, at hun selv kunne vælge mellem praktikpladser, da hun søgte efter en elevplads på et apotek, da hun tog en uddannelse i samme fagområde. -- https://twitter.com[...]
https://linuxmint.com[...] - Få dit privatliv tilbage. --
Sidst redigeret 24-09-2019 23:28 Overvej at blive vikar ved det firma - Det er ikke sikkert at du kommer til at arbejde lige præcis med det du vil - Men du har fået en fod indenfor, og kan derfra tale med folk og komme videre i systemet. -- Jeg kender en farmaceut og ud fra hvad jeg har hørt, så er det de færreste der får direkte job i industiren uden forudgående erfaring.
Den erfaring skal så komme fra apoteker, hospitaler eller lign.
Modsat hvad mange der læser på uni tror, så får man ikke drømmejobbet, bare fordi man har læst 5 år.
Man skal stadig starte fra bunden, når man kommer ud i den virkelig verden.
Mit råd: Få noget erfaring, søg et job på et apotek. Bliv bekendt med rådgivning om lægemidler, kundekontakt mv. Når du så har gjort det et år eller to, så kan du prøve at søge i industrien. Men under alle omstændigheder, så er der virkelig meget konkurrence, da det er der de fleste vil arbejde og der er begrænset antal arbejdspladser. -- Jeg hopper med på LinkedIn toget! Jeg har undervurderet LinkedIn men det gør jeg aldrig igen.
Jeg besluttede mig for at gøre noget ud af LinkedIn. Så jeg fik taget et professionelt billede, har indtastet alt hvad jeg har af kvalifikationer, kurser, eksamener og alt det, skrevet alle jobs, og så videre. Så har jeg ellers ligeså stille bygget en base op. Startede med kolleger, så samarbejdspartnere, også selvom jeg ikke aner hvem de er, og de ikke ved hvem jeg er.
Jeg er blevet tilbudt 3 jobs indenfor det sidste års tid. Selvom jeg ikke aktivt søger. Heller ikke på LinkedIn. Alligevel bliver jeg kontaktet. Det er smigrende! Netværk FTW!
Så... Begynd at sætte din LinkedIn op. Gør det pænt. Lad være med at bruge det som Facebook og tage et eller andet latterligt feriebillede og sætte ind. Hvis du er seriøs om at finde et arbejde, skal du også være seriøs omkring din LinkedIn profil. Ja, det koster lidt penge at få taget et godt billede, men det er det hele værd. Du kan selvfølgelig også gøre det selv. På med en blazer og en skjorte og evt slips, sæt håret, hvis du har noget, og tag et godt, professionelt billede af dig selv. Og så er det ellers bare med at sælge dig selv for hårdt. Det er det eneste der virker i erhvervslivet. Med mindre du er millioner værd og alle ved hvem der er, skal der lægges hårdt arbejde i at lande et godt arbejde.
For som #2 siger, skal du sælge dig selv bedre end de andre. Du skal leve af at levere et "produkt" til din arbejdsgiver. Det produkt skal du kunne overbevise dem om at du er den bedste til at lave. -- - Indsæt signatur - Velkommen til virkeligheden.
Firmaers ønskeliste. CanMercNæstenNoget alder: 20-25år Erfaring: 20-25 års
Vi "gamle" har næsten samme problem. Masser af erfaring.
Men er man over 45år, ryger man i bunken "MÅSKE" -- Scummy Tak for svarende.
Har i evt. nogle gode råd til hvordan jeg kan "sælge mig selv" bedre til arbejdsgiverne?
Min ansøgning plejer at indholde:
- Kort om mig (navn og uddannelse)
- Hvad jeg har haft af kurser/projekter som passer til jobbet
- Mine kompetancer og erfaringer fra uddannelsen
- Kort om, at jeg kan være en teamleder og altid er klar til at tage ansvaret, hvis det skulle være nødvendigt.
- Hvorfor de skal vælge mig
Jeg har helt seriøst set andres ansøgninger, som arbejder i industrien og jeg må ærligt indrømme, at de intet har som er specielt. Min er seriøst en del bedre og det indrømmer de selv. Dette forvirrer mig endnu mere omkring hvordan de er kommet ind. Ved dog en del er kommet ind, da de kender folk derfra. -- Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. Hey.
Op med humøret. Jeg er selv farmaceut og arbejder i industrien. Sidste gang jeg slog en studentermedhjælperstilling op fik jeg 50+ ansøgninger på et par dage, så der er rift om stillingerne.
Problemet med uopfordrede ansøgning er, at ingen firmaer tør efterhånden at gemme dem pga. GDPR - uhhh. Men hvis du er fræk nok, så add lige HR-cheferne fra en masse firmaer og skriv, at de bare kan kontakte dig, hvis de mangler en studerende. Så gemmer de intet, men har din kontakt ;)
Anyway, når du får din jus (hvis du skal have sådan en), så har du apoteket - og det er en fint springbræt. -- Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. Nice -- Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. Jeg tog som jurist selv temmelig frivilligt arbejde - som ærgerligt nok stort set altid lå på en Champions League aften.. Og jeg var med på messer i weekenderne. Og til gå hjem-arrangementer hos de private og fagforeningerne. Jeg har været mentor for nye og udenlandske studerende og med i en del sociale grupper på studiet. Jeg har sjovt nok været med i UAEM som ellers kun retter sig mod SUND. Så har lavet en del forskelligt.
Basicly brugte jeg voldsomt meget tid uden at få noget som helst for det - ud over erfaring. Det har her 5 år efter endt uddannelse været forskellen på et godt fuldtidsjob og et skidt fuldtidsjob.
Ud og lav noget frivilligt arbejde. Meget af det er så i øvrigt også ganske hyggeligt. -- There is a difference between knowing the path and walking the path.
Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.
Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.
Opret bruger | Login
|
Du skal være logget ind for at tilmelde dig nyhedsbrev.
Hvilken udbyder har du til internet? 424 personer har stemt - Mit energiselskab (Ewii f.eks) 11%
|