Denne tråd er over 6 måneder gammel
Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?
Universitet og arbejdsbyrdeAf Gæst Gæst | 15-09-2019 08:55 | 1765 visninger | 15 svar, hop til seneste
Jeg er lige startet på 1. semester i Økonomi. Vi er ca. 2 uger inde mht. forelæsninger, læsning og opgaver, og jeg kan mærke at jeg har presset mig selv en anelse for hårdt allerede. Jeg har forsøgt at nå at læse alt stoffet, tage til alle forelæsninger, lave alle opgaver og komme til alle holdtimer. Mandag til torsdag er jeg stået op mellem 5 og 6 for at læse et par timer inden forelæsninger, og så er jeg mødtes med min studiegruppe om eftermiddagen hvor vi har siddet sammen til 17-18 stykker. Selv med denne indsats mangler jeg stadig et kapitel i micro og opgaver til flere fag. Det er utroligt frustrerende at lægge så meget arbejde i og så stadig ikke komme helt i bund med arbejdsbyrden, og ydermere har mit hoved siden fredag eftermiddag været helt brændt af. Det giver sig selv at det ikke holder i længden at læse hver dag (de sidste to lørdage har jeg også været til matematik café, og søndage er selvfølgelig også gået med læsning), men jeg har svært ved at vide hvad jeg kan prioritere.
Hvis ikke jeg kan nå det hele, hvad skal jeg så droppe? Hvilke kapitler skal jeg bare skimte, og hvilke skal jeg nærlæse (jeg ved godt i ikke kan svare konkret på dette)? Jeg har allerede tænkt lidt over at jeg ikke synes jeg får særlig meget ud af micro forelæsninger, da forelæseren alligevel bare fortæller præcist dét der står i bogen, men jeg forstår også at det måske er tidligt at begynde at skippe forelæsninger (i stedet ville jeg bruge tiden på at læse selv).
Jeg håber lidt jeg kan få nogle gode råd og tips fra andre der har læst på universitetet, for lige nu er jeg stresset og bange for at brænde mig selv ud. --
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
Det er umuligt for os at sige hvad du skal droppe. Måske der er en cand.merc. herinde der kan.
Men grundlæggende set skal du først spørge dig selv om du vil gå efter højeste karakterer, eller hvorvidt blot bestået eksaminer er tilstrækkelig. Vil du have 12? Nej, der er ikke nogen nem vej. Er du tilfreds med 02 og lejlighedsvise re-eksaminer? Du behøver stort ikke læse noget. Det er vel at mærke min erfaring. -- Tror du skal se det lidt som at alt er nyt og overvældende i starten og at du med tiden selv finder ud af hvad der tager lang tid og hvad der er vigtigt.
Men ja, et studie kræver en hel del. Bare klø på! -- Ghost S1, Asrock X470 itx, R7 2700, Corsair H100i m 2 x NF-A12x25, Corsair 16 GB DDR4-3200, EVGA RTX2070, Corsair SF600, Samsung EVO 970 1TB NVMe Drop at du står tidligt op inden forelæsningen, bare følge med til undervisningen og forstå hvad der bliver sagt. Så kan du forehåbelig teorien og den praktiske indlæring gøre du med studiegruppen. træn lidt og tag det roligt, det skal nok går. Du skal blive den bedste version, som du kan blive.
nb: søvn er meget vigtigt, så du skal forsøge at sove 7-8 timer hverdag. -- #0
Jeg gjorde det du gjorde på universitetet: Læste det hele og lavede alle opgaver, jeg fik også 12 i enkelte fag men jeg brændte ud, fik det dårligt socialt, begyndte at få flere spændinger omkring øjnene og i panden når jeg skulle koncentrer mig og daglige søvnproblemer. Man kan måske ikke se det fysisk, men det kan have sundhedsskadelige konsekvenser. At sidde og læse og bruge hjernen på den måde i så lang tid er ligesom at spørge en person "kan du ikke lige holde den her håndvægt i strækt arm i 10 timer?" Din muskel brænder ud, det gør de hjernecentre også hvis du ensporet bruger dem til fx at tænke abstrakt og ikke bevæger kroppen eller bruger den til den den er beregnet til: At lege, interagere med mennesker og bevæge sig. Mit råd er, få hellere mellem 4-7 i i snit og så byg et socialt netværk der garantere dig et job, få nogle gode people skills. -- #1
Jeg har tænkt over dette, altså at skrue forventningerne ned, men problemet i dette er at jeg har svært ved at se hvordan. Det føles ikke fedt at vide at der er kapitler eller andet som man ikke har læst, for det føles lidt som om man får 'huller' i uddannelsen. Jeg kan godt leve med at få middelmådige karakterer hvis det gør at jeg er glad til hverdag, men det er stadig svært for mig at se hvordan det skal strikkes sammen - du mener vel f.eks. at alt tekst ikke skal nærlæses lige grundigt, og at man kan kan springe lettere over nogen kapitler? -- Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. Spørg evt din underviser "Hvad lægger i mest vægt på at vi forstår? jeg har svært ved at sortere i hvad der er vigtigt at læse" Det er altid bedre at være ærlig end at lade som om man kan det hele, og mindre stressende for sig selv. Nogle folk er selv bange for at indrømme det fordi forskellige folk sætter forskellige forventninger til hvad man skal være i stand til på universitetet, men at søge hjælp / stille spørgsmål for at dæmpe sin egen stress /forvirring er næsten altid en go løsning. -- DEt der bliver fremhævet ved forelæsninger er ofte det vigtige.
Vent med at læse stoffet til du har haft forelæsningen, så kan du skimme over meget, og nærlæse det der blev præsenteret til forelæsningen. På denne måde får du også en del aha oplevelser hvor du siger til dig selv “aaaah, det var det han mente da han sagde xyz” -- #5 Der er forskel på mennesker, så det er utrolig svært at sige hvor meget tid du skal bruge på din uddannelse. Jeg læste ~1/4 af pensum og endte med et snit på 9,3 ved afslutning på mit speciale, men jeg har/havde også en stor interesse og forhåndsviden om politologi, som var det jeg læste.
Mange i denne tråd kommer med gode råd. Spørg underviser/vejleder, spørg ældre studerende. Som #7 siger er det de fremhæver til forelæsninger typisk det som eksaminerne også baseres på. Og noget at det vigtigste er, efter min mening, at acceptere man ikke når alt. Med mindre ens ambitioner er rettet mod maksimal bedømmelse, så er det ikke det værd. Ofte får du meget mere ud af at opbygge et netværk, både fagligt og socialt. -- Jeg læste udelukkende op på det niveau jeg havde behov for/gad (Langt fra alt, langt fra).
Ved at tage den med ro og en føling på mig selv fik jeg både tid til stude, arbejde, sport, fritid, byture m.m. og jeg endte stadig ud med en ingeniørgrad med et fornuftigt gennemsnit. Bevares, kun et enkelt 12-tal, men det skyldtes udelukkende at jeg syntes projektet var pisse spændende - jeg læste ikke engang særlig meget på stoffet det semester (det var på kandidaten, så en vis grad af kompleksitet).
Jeg tror personligt ikke du kan nå igennem alt stoffet i samtlige år. Find det niveau der passer dig og sørg for at have det godt. 12 taller kan ikke bruges til en skid hvis du brænder ud.
Der er efterfølgende ingen der har interesseret sig for mine karakterer iøvrigt. Mere mit almindelige talent, da jeg skulle finde job. -- i5-6600 # Asus GTX770 # Kingston HyperX Fury 16GB # Asus H110M-Plus # Samsung 850 EVO 250GB # EVGA GQ 750 # Windows 10 Pro Starten vil sikkert være mere udfordrende. Sådan er det jo med mange ting i livet. Mon ikke du får det nemmere ved det hele efter det første semester eller 2 :-)
Nogle kommer direkte fra HTX, STX, HHX og andre har måske sabbatår imellem og derfor måske mindre "udbrændte" men samtidig også vant til væsentlig mindre læsning.
Et forslag kunne være at skære ned på læsningen og istedet følge 100% med til forelæsningerne og holdtimerne. Hvis du altså endelig føler at du har brug for mere fritid.
Hvis du bruger mere tid på de fag du synes er spændende og får højere karakterer i dem. Så gør det vel ikke så meget du kn akkurat består de andre. For så er du uddannet i det du kanlide og er god til. Istedet for at jagte gode karakterer i alt. -- 1) Læs bogen effektiv. Dem der skriver lærerbøger (særligt amerikanske) bliver betalt pr. side, så der er utroligt meget fluff som man ikke skal bruge. Start med at læse summary efter hvert kapitel først, så du kan se hvad der er vigtigt, og så læs kapitlet bagefter. Spring alt det "ekstra" som cases m.v. over
2) Brug kompendier. Særligt når du læser økonomiske fag, fordi de skærer det helt ind til benene, så du får lært matematikken først som er det svære.
3) Forelæsninger er som regel bedre end bogen. De har som regel pillet det centrale ud, og forklarer det, så hvis du skal vælge mellem halvanden times forelæsning eller fire timers faktisk læsning, så er det nok bedre at tage derind.
4) Eventuelt tag eksamens kurser. Fx Aspiri afholder kurser i micro hvor du kan få opridset hele pensum og hvordan opgaverne skal løses. Det koster 700 kr. Så kan du slappe lidt af i et fag måske, og bare sørge for at du forstår tingene, og så blive god til opgaveløsning op til eksamen.
5) Husk du har læseferie. Der kan man virkelig nå at samle op på meget. Læs en eksamens opgave når du starter på et fag, så du ved hvordan du skal tage noter til eksamen.
Du bliver bedre til at studere med tiden, og man må acceptere at man ikke kan nå det hele. Det troede jeg også i starten. -- Som en anden skriver, så er jeg selv cand.merc'er. Såfremt du også er det, og det ikke er cand.oecon, så læser du erhvervsøkonomi - og ikke økonomi. Cand.oeconer plejer at blive så fornærmet over at cand.merc'ere sammenligner sig med økonomer. Uddannelsesmæssig diss til side... For at besvare dit spørgsmål.
Jeg kan nikke genkendende til din problematik og du er i min optik også nødsaget til at ændre strategi. Størstedelen af studerende, som gør dét du gør, knækker nakken, så pas på dig selv. Jeg vil gerne give dig nogle råd.
- Dropat læse alt dit materiale. At være studerende handler også ligeså meget om at udvikle sig personligt som fagligt. Derfor er det vigtigt at du dyrker dit netværker og kommer afsted til forskellige sociale arrangementer.... yes du gættet rigtigt.. også selvom det betyder, at du går glip af at læse et kapitel.
- Få fat i tidligere eksamensopgaver. Det er en god indikator for hvad, som efterspørges til eksamen, hvorfor du også dermed ved hvor du skal lægge din fokus.
- Find ud af hvor fokus. En ting er hvad, som står i bøgerne noget andet er hvad eksempelvis tidligere studerende har erfaring med.
- Imodsætningen til hvad én anden foreslår, så vil jeg ikke anbefale eksamenskurser som eksempelvis Aspiri. Jeg har selv brugt det og det fungerer udelukkende som en falsk hvilepude, da du "tror" du har styr på det når du sidder til kurset men realiteten kan være en hel anden.
- Såfremt du læser cand.merc, så husk at fagene er meget kvantitativ betonet i starten af studiet og derfor skilles bukkene også fra fårene. Det bliver automatisk mere afslappet senere på studiet.
- Find roen i, at man ikke kan det hele. Det er okay, at du ikke læser alt men at du også fokuserer på at gøre noget, som gør dig glad. Løb en tur, tag i biografen eller noget tredje.
-- Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. Du skal se på hvad der skal til for at du består en given eksamen, dette kan du finde i fagbeskrivelsen:
F.eks. (er ikke økonomi studerende) - Kunne gøre rede for og anvende Max Webers tanker omrkring XXXXX .. Osv - Altså så ved du nu at hvis i f.eks har 40 sider om noget forhistorie eller lign som på ingen måde er relevant for det der bliver efterspurgt, så kan du "roligt" skimte de sider igennem.
Se på det som en opskrift til en kage, der ikke bliver til en kage hvis ikke du har alle ingredienser.
Undervejs i semestret er det op til dig at få dem alle tjekket alle ingredienser af på listen, så du kan lave din kage og derved bestå eksamen.
Har virket fint for mig på naturvidenskab og nu humaniora
Ser lige hurtigt der bliver snakket om eksamenskurser.. DROP DET! den tid folk bruger på dette + transport, er givet bedre ud hvis du øver eksamen og læser med en ven
Held og lykke og hæng i ;) -- Jeg har været på økonomi-studiet. Og det er skide hårdt.
#12 rammer den rigtig fint, du bliver nødt til at sortere lidt, ellers kommer du ikke igennem.
Og så noget mange ikke bruger fordi de skammer sig, synes ddt er pinligt eller ikke tænker over det. Brug studievejlederen. De er der for at hjælpe og give råd. De har haft 1000 elever som dig tidligere og kan give nogle gode råd. De har tavshedspligt, så brug studievejlederen, hellere en gang for meget end en gang for lidt. Og gør det før det er for sent, sørg for at få taget tingene i opløbet, så du “kun” skal rette til og ikke rette op :)
derudover er det skide vigtigt at holde sig aktiv i studiegrupper, men det lyder til du har styr på den del. -- Leje af lanudstyr: www.lanudstyr.dk[...] Du får lige en Joker herfra da jeg kender ret godt til det med at lægge uendeligt af tid af uden at opnå det man ville..
Da jeg stod i den situation stillede jeg mig selv spørgsmålet.. Hvorfor er det jeg virkelig læser de her 100+ tunge sider hver uge? Er det så jeg forstår det? er det så jeg bare kan bestå eksamen? eller noget 3.? Well for mig så handler det om lidt af hvert men mest af alt at jeg kan huske det i længden også når jeg er færdig med studiet for jeg er ligeglad med karakterene.
Så jeg fandt frem til en anden måde at studere på som kræver meget mindre tid (i længden dvs. når man tæller læseferien med hvor man jo læser alt det igennem igen og igen alt efter hvor vigtigt det er)
Og det er ved hjælp af flashcards.. Uden at forklare dig en roman henviser jeg dig til en video med god forklaring istedet (TJEK DET UD)
https://www.youtube.com[...]
Basically går det ud på at lave nogle kort hvor man har et relevant spørgsmål på den ene side og så svaret på den anden side. (man laver dem selv)
Så du ka eks. ha et fag hvor du har skrabet 50 gode spørgsmål sammen. Du kører bunken igennem. nogle ka du svaret på meget let. Andre har du nærmest glemt.
Tricket er at du kører bunken igennem efter et par dage igen og her kommer kun de svære kort frem.
din bunke blir altså mindre og mindre og du blir klogere og klogere :D
jeg gik fra snit 6-7 til 10+ med denne metode.
--
Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.
Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.
Opret bruger | Login
|
Du skal være logget ind for at tilmelde dig nyhedsbrev.
Hvilken udbyder har du til internet? 424 personer har stemt - Mit energiselskab (Ewii f.eks) 11%
|