Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

June - Danske Banks investerings app - erfaringer?

Af Megabruger RepsaC | 30-05-2019 19:39 | 4289 visninger | 22 svar, hop til seneste
Godaften hol! Jeg sidder og kigger lidt på Danske Banks investerings-app, June. Jeg kender ikke så meget til den, så vil høre om der er nogle af jer der har erfaringer med den - både dårlige og/eller gode? Og evt. bedre forslag til en "nem investerings-løsning" God aften! /Repsac
--
#1
NiceRag
Nørd Aspirant
30-05-2019 20:51

Rapporter til Admin
Jeg har smidt nogen hundrede kroner ind over det sidste par år - hver måned. pga det elendige sidste kvartal i 2018 har jeg samlet set tjent .. 0. men sådan er det jo med aktier Til gengæld har jeg ikk tabt noget :) jeg har.. 1300 kr derinde eller der omkring
--
#2
Brianhenneberg
Megabruger
30-05-2019 21:51

Rapporter til Admin
Jeg har smidt ca. 8500 i den siden juni sidste år. Det startede dårligt, men fik så lavet min investering om omkring januar, og fra jan til april tjente jeg ca. 450,- på de ca. 4500 jeg havde stående. Det var fint nok. Smed derfor 4000 oveni, men desværre har maj været helt håbløs. Det har den imidlertid mange steder kan jeg se. Mit afkast i 2019 er lige pt på 246,- hvilket vel er lidt grinagtigt, men jeg har sat det som en investering på min 15 år, så hvad der lige sker en enkelt måned betyder intet. Det mest negative ved June synes jeg, er at man bliver beskattet på overskuddet, også selvom man ikke har realiseret det. Omvendt kan man så også trækket et evt. underskud fra, selvom den senere går i plus igen. Ellers synes jeg det er en nem og sjov løsning at lege med. Og for mig er det vel mest det det er, lidt leg, hvor det er sjovt at følge med i hvordan det udvikler sig. Har også for sjov smidt 1500 efter nogle aktier inde på Nordnet. Det er umiddelbart en del mindre brugervenligt at komme i gang med sammenlignet med June. Til gengæld er der langt flere muligheder for investeringer og pensionsopsparing.
--
#3
kemad
Maxi Supporter
31-05-2019 10:14

Rapporter til Admin
Jeg sidder og skal til at lege lidt med investering og aktier for småbeløb også (ja - jeg er ikke rig!). Og jeg har kigget meget på June. Fordelen er klart at der ikke er de store transaktions gebyrer når man handler osv. Så de prøver at investere det så godt som muligt - og kan omrokerer investeringen hvis de ser bedre muligheder. Og så er det folk der har styr på det som investere for dig. Ret nemt at gå til. Negativt er helt klart at du ikke selv kan bestemme hvis du ser potentiale i gode aktier - og du bliver beskattet årligt også (her er en del regler jeg ikke lige vil komme ind på). Jeg har tænkt mig at gå i gang med June - og tænkte at det skulle bare være lidt leg - smide 1.000 ind om måneden som en form for ekstra opsparing. Og så vil jeg lede efter et andet sted jeg kan investere selv - hvor jeg lægger 20k eller noget - hvor jeg selv kan udvælge dem jeg selv tror på. Da jeg læser meget finans så er jeg normalt ret godt med på nogle trends - hvilket er alt du har behov for hvis du tænker langsigtet :) TL:DR June er skide godt hvis du bare vil have lidt for sjov ved siden og ikke bruge 'rigtige' penge. Vil du investere 'rigtigt' er det lidt begrænsende :) Markedet går op og ned generelt som understøtter#2. Sådan kan det gå uanset hvem investerer :P
--
Z270-P ; 1000W Coolermaster GOLD ; I5-7600K ; MSI 1080 ; 2x8 GB DDR4 2400MHz ; Evo-840 250GB + 1TB ; X61 Kraken ; Phantom 820
#4
ChristianL
Ultra Supporter
31-05-2019 10:58

Rapporter til Admin
#3 Hvis du læser informationen, så er markedet jo allerede justeret. Det er kun momentum, du bør kunne vinde på med dén strategi. Og så er det måske bedre at smide alle pengene i en passiv investeringsfond eller afvikle gæld. :) #0 Jeg har selv haft penge stående i June, men jeg er skiftet til Jyske Banks Munnypot i stedet. Samme princip, men i min egen (og alt andet lige lidt mere etiske) bank. :)
--
#5
kemad
Maxi Supporter
31-05-2019 11:08

Rapporter til Admin
#4 Kæresten og jeg har hver sin lejlighed, og der bliver afdraget ret kraftigt. Det er vores 'rigtige' opsparing ;) June pengene vil for mig agere som en passiv investeringsfond. De 20+ jeg gerne vil lægge er fordi jeg nogen gange ser et par muligheder som jeg gerne vil udnytte. Jeg har indenfor de sidste 12 måneder haft 2-3 gange jeg gerne ville købe direkte selv (men ikke gjort), hvor alle 3 faktisk er steget ret kraftigt. Op til 50% på 2 af dem faktisk. Og det kan jeg ikke med June :) Jeg ville være meget interesseret i lidt sparing om for/imod ideerne til det hvis du har erfaringer :)
--
Z270-P ; 1000W Coolermaster GOLD ; I5-7600K ; MSI 1080 ; 2x8 GB DDR4 2400MHz ; Evo-840 250GB + 1TB ; X61 Kraken ; Phantom 820
#6
Mummyhand
Gæst
31-05-2019 11:24

Rapporter til Admin
Kender ikke June, da jeg benytter mig af Nordnet, der har en såkaldt månedsopsparing, hvor du ikke betaler kurtage. Den startede jeg ud med i tidernes morgen med 250 kr hver måned, og benytter den stadig den dag i dag. https://www.nordnet.dk[...]
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#7
Perfektus
Mega Supporter
31-05-2019 11:28

Rapporter til Admin
Ville ikke røre aktier med en ildtang i disse tider, ligner kraftigt at vi skal til og ind i et bear market. Hellere Obligationer, men giver sølle afkast.
--
#8
nikolajp
Giga Supporter
31-05-2019 11:47

Rapporter til Admin
Markedet er ved at crashe .. tror man skal vente til S&P rammer 2700 eller 2600. Og så købe lidt ind langsigtet. Hold på pengene lidt endnu.
--
#9
ChristianL
Ultra Supporter
31-05-2019 12:06

Rapporter til Admin
#5 Jeg har sølle erfaringer, jeg er bare teoretiker. :) Det er svært at finde arbitrage på et marked uden virkeligt dybt kendskab til domænet (og selv da), eller nogle af verdens stærkeste værktøjer til at finde denne arbitrage. Jeg har selv overvejet at score "de lette penge" på aktieinvesteringer ved at købe op i december (priserne falder pga. porteføljer rebalanceres) og sælge ud i januar (priserne er steget igen, bl.a. pga. regnskaber). Derudover er det jo også den klassiske at købe ind i en aktie nogle uger inden udbytte og sælge umiddelbart bagefter. Der er måske arbitrage på et par kroner pr. aktie. Fx på Danske Bank scorede jeg 3 kr. arbitrage pr. aktie ifm. udbyttet. Jeg holdte den dog i stedet for at sælge, så det blev i stedet til et tab... Du og kæresten lyder til at have ok fornuftig økonomi. Har I overvejet at købe en udlejningsejendom? Tjek fx Bluelobster.dk. En billig måde at tjene penge på er at optage mest muligt gæld og så få andre til at betale af på den. Hvis I allerede afdrager kraftigt på jeres nuværende lejligheder, kan I måske nedbringe jeres gæld tilpas til at kunne investere i en mindre lejlighed. Jeg kigger selv på Kolding, Vejle og Randers. Relativt lave priser og stigende antal af studerende.
--
#10
kemad
Maxi Supporter
31-05-2019 12:24

Rapporter til Admin
#8 Jeg forstår ikke lige S&P udtrykket - det er stadigvæk meget nyt for mig. Men det vil altid være langsigtet hvis jeg personligt skal købe :) En af dem jeg så på var Tivoli før splittet fx - den tror jeg af mange årsager på er et godt kløb på lang sigt. #9 Jeg elsker teori - så bare kør ;) Jeg har faktisk aldrig hørt om bluelobster. Vores økonomi er helt ok - men i og med vi har 2 lejligheder lige nu, så har vi heller ikke råd til en 3. Men jeg har haft kigget på crowdlending før som jeg kan se han skriver om - den ide er super spændende hvis du vælger gode firmaer. Det kunne jeg også godt finde på at kigge på. Ellers har jeg læst meget om Brickshare. Jeg mener deres minimums investering er 20 eller 25.000 - Jeg kan ikke se andet end gevinst der hvis man er tålmodig heller. Jeg har også en bruger på "Inspring" hvor jeg faktisk bare går og venter på den gode ide til at komme også :P
--
Z270-P ; 1000W Coolermaster GOLD ; I5-7600K ; MSI 1080 ; 2x8 GB DDR4 2400MHz ; Evo-840 250GB + 1TB ; X61 Kraken ; Phantom 820
#11
ChristianL
Ultra Supporter
31-05-2019 12:43

Rapporter til Admin
#10 Inspring var ny for mig :) Det ser meget cool ud, kan godt lide konceptet. S&P er et aktieindeks med 500 store amerikanske aktier på tværs af mange industrier - og alle aktier er i fri handel OG likvide på aktiemarkedet. Kigger man på S&P 500 Futures (et afledt finansielt produkt, "derivat") vil man kunne se markedets forventning til S&P 500s (og derved nærmest den globale økonomis) udvikling. I DK har vi fx C20-indekset, men det amerikanske Dow Jones er også meget kendt. Det kan ikke anbefales at handle med derivater sådan lige umiddelbart, det er en pæn kompleks affære - i hvert fald hvis man skal tjene penge på det ;) Den eneste taktik, som enhver kan lave på her, er det såkaldte Brazilian Straddle. https://www.expatforum.com[...] - basically sælger du en masse optioner til andre investorer og scorer kassen. Når de så vil bruge disse optioner, så booker du en 1-vejs billet til Brasilien ;) IMO er udfordringen ved brickshare, er der er lang tid til, at der kommer en pengestrøm af betydning, og man har ikke kontrol over sin investering som sådan. Men hvis man bare går lang på den, så er det et skide smart koncept. Hvis man skal tænke på risikospredning, så er det nok ikke det bedste for dig (og kæresten) at investere yderligere i fast ejendom, når nu I i forvejen er ret eksponeret overfor dét marked. Et aktieindeks giver en bred portefølje, og derfor hedger ("køber modsat") sig ud af branche-specifikke risici. Giv Investopedia.org et besøg - der er en masse god viden at hente. Ikke fordi man som privatperson lige umiddelbart kan gå ud og skabe den perfekte portefølje, men fordi det er godt at vide, hvilke instrumenter, ens modparter på markedet spiller på. Det giver en noget større forståelse for hele showet :D
--
#12
NerdsLegend
Elitebruger
31-05-2019 12:50

Rapporter til Admin
June minder reelt set bare om Robinhood - Jeg kommer aldrig til at bruge nogle af dem. Jeg vil til enhver tid selv administerer mine investeringer, og stå for spredningen af risikoen. June er nok fin nok til folk der rent ud sagt - ikke giver et fuck. - Så ville jeg hellere investere i index aktier end June. Som #10 siger, så burde Brickshare være ret god. Har ikke selv benyttet dem, men det er også kun grundet min egen investeringsstrategi. Mener dog at minimum er 5000, og ikke 20-25. Men det hele handler om hvad du ønsker at opnå. Folk har forskellige mål i livet, og uden at kende til det, kan det være svært at sige hvad der er smartest.
--
#13
NerdsLegend
Elitebruger
31-05-2019 12:54

Rapporter til Admin
#11 Synes det er vigtigt at kende ejendomsmarkedet. Brickshare er ikke nødvendigvis en dårlig idé bare fordi de allerede ejer et hus. Hvis man kigger på hvad der skete under den sidste finanskrise hvor boligpriserne faldt, så steg lejeprisen. Ejendomme der bliver lejet ud, vil altid være en god forretning, selv i finanskriser. Folk skal altid bruge et sted og bo.
--
#14
kemad
Maxi Supporter
31-05-2019 15:17

Rapporter til Admin
#11 Yeps. Jeg har altid elsket den ide om at komme ind i et startup. Men hidtil har man næsten skulle være angel for at kunne gøre det , så er også stor fan. https://www.fanboy.pro[...] er faktisk derinde lige nu - og må indrømme jeg er fristet til bare at lægge lidt. Det er et koncept jeg har fulgt længe, og tror faktisk der er potentiale :) Tak for fif om pedia - det vil jeg få læst lidt op på :) #12 Det er jo et holdnings spørgsmål. Jeg vil i nogle tider "give et fuck" - hvor jeg gerne vil selv :) Men når jeg ikke gør - så er June bare nemmere. Hvorfor jeg nok kommer til at blande de to. Medmindre jeg finder en anden løsning som brickshare eller Inspring. #13 Enig :) short and precise. "Desværre" for mange af de unge her i Kbh - men meget sandt.
--
Z270-P ; 1000W Coolermaster GOLD ; I5-7600K ; MSI 1080 ; 2x8 GB DDR4 2400MHz ; Evo-840 250GB + 1TB ; X61 Kraken ; Phantom 820
#15
ChristianL
Ultra Supporter
31-05-2019 16:07

Rapporter til Admin
#13 Uanset hvor indgående kendskab man har til ejendomsmarkedet, så er det en hård eksponering mod boligmarkedet at eje 2 ejendomme/1+brickshare som lægmand. Det kan der sagtens være en strategi i, men hvis man ønsker at en lidt mindre risiko, så er det en god idé at sprede sine investeringer ud over mere end ét marked. Så du har ret - ikke nødvendigvis en dårlig idé, men måske en unødig risiko? :) Hvis man tjekker Brickshare, så giver de 6-11 % afkast på samtlige projekter på hjemmesiden. Det er sgu flot i det her marked, hvorfor der må være forbundet en markant risiko med projektet. Nu har jeg ikke lige lavet beregningen, men jeg tænker, at der skal en ret voldsom huslejestigning til for at opveje en justering på boligmarkedet i fx København. Og sammenlignet med priserne nu, vil det vil give nærmest urimeligt høje leje-priser, og det må markedet da alt andet lige justere ved at trække priserne ned igen. Der var en korrektion på ca. 30 % i gns. fra 2006 Q2 til 2009 Q1 for ejerlejligheder. Så det kan hurtigt gøre ondt, hvis man smider penge efter Brickshare (og har en lejlighed i forvejen).
--
#16
NerdsLegend
Elitebruger
31-05-2019 16:26

Rapporter til Admin
#14 Altså inde på inspiring? Ja, jeg så dem godt. Ville nok ikke selv investerer, men nu er jeg også tidligere ansat i virksomheden, så det ville ikke rigtigt give mening medmindre jeg stadigvæk arbejdede der. #15 Helt sikkert. Det er da smart at sprede sin risiko, men i forbindelse med udlejning, så er fakta bare at lejepriserne stortset ikke rører på sig, og ret hurtigt begynder at stige igen, så det er to vidt forskellige investeringer selvom det er i samme marked, så ligger risikoen stadigvæk fordelt på to forskellige grene indenfor boligmarkedet. Jeg ville personligt ikke anse det som en unødig risiko.
--
#17
kemad
Maxi Supporter
31-05-2019 16:31

Rapporter til Admin
#16 Yeps. De er på Inspring :) Hvordan kan det være du stoppede der? Hvad er dine oplevelser derfra? Det er jo ikke stort lige nu - men jeg er også fan af "lootcrate", hvor jeg gætter de har fået en del inspiration fra? Man kan jo godt investere selvom man ikke arbejder der - selvom man vel nok gik af en grund :P Er også enig i at købe og udlejning er meget forskellige ting generelt :) Og vi kigger også i at sælge hendes lejlighed - godt nok for at købe større i stedet for at have to. Men leje boliger og parkeringspladser er bare noget af det København aldrig kommer til at have nok af :p
--
Z270-P ; 1000W Coolermaster GOLD ; I5-7600K ; MSI 1080 ; 2x8 GB DDR4 2400MHz ; Evo-840 250GB + 1TB ; X61 Kraken ; Phantom 820
#18
NerdsLegend
Elitebruger
31-05-2019 16:34

Rapporter til Admin
#17 Af økonomiske årsager, er gået helt selvstændig nu, så for mit vedkommende har det været det sidste skub jeg manglede for at udleve mine drømme, så intet ondt der overhovedet. Fanbox konceptet var stadigvæk ret nyt da jeg stoppede, og den første var endnu ikke sendt ud. Der blev da snakket lidt om lootcrate, men vil ikke rigtigt sige at de kan sammenlignes som sådan.
--
Sidst redigeret 31-05-2019 16:38
#19
CFE
Junior Nørd
31-05-2019 19:50

Rapporter til Admin
June udbydes af Danske Bank og derfor er det deres investeringsfonde man køber. Den eneste robotrådgiver jeg kender, hvor man ikke køber bankens/foreningens egne fonde er Nord Investment: https://www.nord.investments[...] Andre alternativer er: Sparindex: https://sparindex.dk[...] Darwin (Fælles platform for mindre banker): https://darwinapp.dk[...] Nordea Nora: https://www.nordea.dk[...] Kan man overleve uden en fancy app, kan man også købe alle ovenstående udbyderes værdipapirer igennem sin egen netbank eller en platform som Saxo Investor selv og spare de årlige administrationsomkostninger. Hos de fleste udbydere kan man se hvilke fonde og spredning, de anbefaler efter at have svaret på et par spørgsmål til udfyldelse af risikoprofil - derefter kan man jo så selv købe papirerne, hvis man gider. Der er nævnt nogle alternativer her f.eks. Brickshare: principielt en fed idé og ejendominvestering er noget af det mest sikre, firmaet er dog nystartet så det er svært at vide hvor langtidsholdbare de er. Ejendomsportefølgen er ikke så stor endnu. Crowdlending: kan være yderst risikabelt, ingen garanti for at låntagere kan tilbagebetale og hvis udbyderen går konkurs er pengene sandsynligvis tabt. Hvis man vil sprede sin risiko bare en smule, skal man investere på mange crowdlending platforme på en gang. Kør med robotrådgiveren hvis det skal være så let som muligt og du vil have en fancy app. Ellers opret et aktiedepot i din netbank, via Saxo Investor eller Nordnet og køb f.eks. MSCI World Index (ETF) et papir der følger det globale aktiemarked generelt.
--
i teorien er teori og praksis det samme... i praksis fungerer det bare ikke.
--
Sidst redigeret 31-05-2019 19:51
#20
ChristianL
Ultra Supporter
01-06-2019 10:16

Rapporter til Admin
#16 Selv hvis lejepriserne ikke rør på sig, så er der stadig meget risiko forbundet med at lægge alle pengene i fast ejendom - i hvert fald i min optik. Aktivet (lejligheden) bagved lejeindtægten har også en værdi, og det er reelt den (samt renterne på markedet; lånerente, risikopræmie og markedsrente), der fastsætter huslejen. I et worst-case scenario er du fucked, hvis du har alle pengene i fast ejendom. Men det er nok et spørgsmål om risikoaversion, som du også selv siger til sidst. :D Det er jo også det smukke ved det frie marked. #19 Gode input, især den med robotterne og hvad, de investerer i. Bankerne skal jo også tjene penge, så selvfølgelig investerer de i sig selv (med ringere afkast til følge - antaget at de ikke har verdens bedste fonde). :)
--
#21
RepsaC
Megabruger
02-06-2019 18:31

Rapporter til Admin
Tak for alle de forskellige input og feedback!
--
#22
NerdsLegend
Elitebruger
02-06-2019 18:43

Rapporter til Admin
#20 Nah. Ikke rigtigt. Når ejendomme falder i værdi, tvinger det folk til at sælge. Det gør husejere til lejere, og derved stiger efterspørgelsen, som derfor holder lejeprisen oppe eller endda får den til at stige. Men yeah, det handler jo bare om hvad man selv er tryg ved.
--

Opret svar til indlægget: June - Danske Banks investerings app - erfaringer?

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning