Søg hjælp, uden tvivl.. Det er ikke normalt, så godt du kan finde på at spørge ud.
--

#1 +1 Du beskriver nogle symptomer, der godt kunne pege tankerne i retning af en bipolar lidelse, men hardwareforum<psykiater, når det kommer til diagnosticering. I øvrigt: Klap dig selv på skulderen. Det er rigtig flot, at du ser en potentiel problemstilling selv, og handler på det. Det er langt fra alle (specielt ikke mænd), der er i stand til at gøre det, navnlig ikke hvad angår psykiske problemer.
--

Noget kunne tyde på at du har en kemisk ubalance i hjernen, altså fungerer signalstofferne ikke som de skal. Men det er heldigvis hjælp at hente. Du skal kontakte din læge og snakke med ham/hende og du vil med overvejende sandsynlighed blive henvist til Distrikspsykiatrien i den region du bor i. Her vil du blive tilbudt behandling - sikkert i form af medicin, men også hvordan du på bedste måde lærer at håndtere sygdommen (hvis du er syg). Held og lykke med det hele.
--

Har du eller, eller har haft en eller anden form for misbrug? - I så fald tror ikke det er helt unormalt. Da alt fra en point joint hist, og her.. til MDMA i weekenden kan give voldsom psykose, og endda permanent gøre at din hjerne ikke kan blive begejstret på samme måde uden lidt kemisk hjælp hvis du vurderer at der er den mindste chance for at du en dag kunne giver efter for dine destruktive tanker skal du henvende dig på et hospital der har en psykiatrisk afdeling(Bispebjerg f.eks.) i en fart, og oplyse dem om at du er til fare for dig selv - så må de ikke nægte at hjælpe dig. ellers så opsøg egen læge, og få en henvisning til psykiatri.. ved ikke hvor du bor i verden men i Kbh har vi da en enkelt eller to hvor der er minimal/ingen ventetid.
--
7700K, z270i Carbon, H80i V2, Corsair DDR4 @ 3000, Strix 1080 - Kraken/H75, 480GB SSD, Corsair SF600, Nano S, 32" Curved QHD @ 144hz

Lyder unægteligt som det der i gamle dage kaldtes maniodepressiv, og som i dag går enten under bipolar lidelse type 1 eller 2. Type 1 er med både maniske og depressive symptomer, såsom op og nedture udover det sædvanlige. Type 2 er mere depressive symptomer. Du bør uden tvivl søge professionel hjælp til at blive vurderet/udredet.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

#4 godt nok den dummeste kommentar til en person med en mulig psykisk lidelser, har aldrig hørt mage til en mere dum kommentar, netop kan en joint frigive endnu mere negativt energi, som kan få balancen til at skride yderligere. Hvis du ikke ved hvad du snakker om bør du holde inde med at kommentere på en tråd som denne.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Jeg kender godt til den følelse du beskriver, jeg har selv ADHD. Og super godt at erkende det! Og til #7 burde du ikke følge dit eget råd?? Derudover tror jeg din egen kommentar absolut ligger på et højere plan når det kommer til dumhed. Utrolig flabet og arrogant måde at hæve sig over alle andre, Det mest imponerende er at du overhovedet udtaler dig på baggrund af ordet joint. Du må læse noget vi andre ikke gør, eller også er din viden på området bare ikke eksisterende. En god indica kan måske være OP behjælpelig, men du er nødt til at vide om der ligger en bagvedliggende psykisk ubalance og lurer, inden man bør overveje en strain. Jeg sværger selv til sativaer, men en sativa kan give en del uro når du har det som du skriver. Håber du finder ud af Det!
--

------------------------------- Indledning: Enig med andre: Flot, at du har modet til selvreflektion - denne evne er ca. halvvejen mod løsning! Jeg var selv alt for længe med at få gjort noget ved min psykiske sygdom. Jeg vil som andre opfordre dig til at søge hjælp. Hvilken form for hjælp, du bør søge, er en "kemi" ting - men jeg vil dog klart fraråde dig #4 latterlige og direkte farlige råd (har set en del stofpsykoser!). ------------------------------- Vejen frem: Der er 4 vigtige facts, der er helt, helt afgørende for om psykisk sygdom bliver et problem eller bare en detalje i sit liv, ligesom vigende tindinger - altså ikke et problem: 1. Erkendelse af at have et problem udgør ca. 50% af vejen mod at det fremadrettet ikke bliver et problem! Alt for mange går alt for længe og bortforklarer alt og derfor udvikler det sig alvorligt. Derfor rigtigt flot reflekteret! 2. Intet misbrug er afgørende! Og med narko er et hvert forbrug i denne sammenhæng farligt. Med joints oplever de fleste afslapning, men nogen får det sindssygt dårligt og bliver psykotiske - nogle så meget at de er tabte resten af livet 3. Gode relationer er afgørende. 4. Intelligens er afgørende. Med dette har man en erkendelse af både problem, forståelse af løsninger og muligheden for at arbejde med sig selv psykologisk Dvs. med tydelig opfyldelse af 1 og 4 er du langt på vej. Du kan skrive lidt om 2+3. Din vej til hjælp må du selv overveje. Nogle er til psykologer, nogle har rigtig god effekt af medicin alene, nogle som mig har haft rigtig god gavn af kombination af medicin+psykolog+meditation. MEN et godt sted at starte er egen læge. Du skal være klar over, at lægevejen nu har betydelig fleksibilitet med udgangspunkt i dine ønsker. Terapivejen ct. medicin vejen ct. psykosociale tiltag osv. Dvs. de vil lytte til dine indspark. ------------------------------- Erfaringer fra egen sygdom - min vej: Jeg vil godt give dig noget baggrundsviden på basis af min egen psykiske sygdom. Ventede alt for længe med at søge behandling og endte med noget livstruende. Jeg fik behandling, men efter ½ år på psykiatrisk hospital, erkendte de, at deres medicinske tilgang ikke virkede og der blev forsøgt en social-pædagogisk indsats (sammen med medicin). Dvs. bosted, revalideringsforsøg, sport, ganske simpelt opbygge et liv. Derfra gik det fremad. Samtidigt var mine nære relationer en meget stor støtte - trods at jeg kørte hårdt på dem. Senere startede jeg hos en psykolog, som modsat de tidligere, havde et satans godt tag på mig og hvor vi igen og igen trygt dykkede ned i mørket og kom op. Meditation var også et værktøj, der virkede godt for mig. Jeg er nu der, hvor jeg er medicinfri, har en ansvarsfuld stilling, har familie, børn osv. Men jeg vil altid have en lille sårbarhed (ligesom alle andre), der gør, at jeg skal selvreflektere og passe på mig selv.
--

Søg hjælp omgående. Kunne godt lyde hen ad i retningen af en bipolar sindslidelse. Men jeg er ikke ekspert... :-) Men søg hjælp, det gør godt!!! EDIT: Og snak med folk om det, jo flere du fortæller det des bedre. Specielt vigtigt din familie ved det og nærmeste ved det - uden du behøver give dem hele din livshistorie.
--
Back in my days the video games were more about the game than the video
--

Sidst redigeret 13-04-2018 08:16

Som de andre siger.. Op til lægen.
--
jep jep

Super at du selv kan se at der muligvis er noget galt! Jeg lider selv af en moderat til svær depression og jeg var heldig at min familie tog affære. Tag fat i din egen læge, som så sørger for at du får den rette behandling. Du må også gerne skrive til mig i en PB, hvis du kunne hjælpe dig.
--

Jer er osse ret sikker på at du er bipolar.... altså at du veksler mellem overdreven lykke, og så at være overdreven trist. Heldigvis er der en vej ud af det med en god psykiater til at få vendt tingene og hjælpe dig videre, og en lille pille til at holde styr på den lille kemiske ubalance der er oppe mellem brikkerne. Jo før du søger hjælp, jo nemmere er du at gøre rask, og jo hurtigere er du tilbage på benene igen.
--

Sidst redigeret 13-04-2018 09:36

Som de andre også nævner, så lyder det mest til at du har en bipolar affektiv sindslidelse, det som tidligere hed maniodepressiv - jeg kender et par stykker der har dette og af hvad du beskriver, så falder du rimeligt godt ind under dette. Du skal helt klart søge læge og komme i behandling, det vil gavne dig så meget og ikke mindst dem du er omkring. Jeg har selv haft en længere periode, hvor jeg var hårdt ramt af angst og det som du beskriver som en kamuflage, det er en opbygning af en anden personlighed og hvis du bliver i det længe nok, kan det kan være rigtigt svært at komme ud af igen. Det hjalp mig meget, at indstille mig selv på, at dette aldrig er noget der vil forsvinde helt, men i stedet for at modarbejde det, så prøv at tage det ind, lære at leve med det og acceptere det, selvom det er noget af det sværeste du nogensinde kommer til at opleve.
--

#8 Dumhed? ved jeg nu ikke, en joint har aldrig været medicin som løser psykiske problemer. Snak med en Psykiater om det. Og nej jeg hæver mig ikke over nogen, det er der ingen grund, men at tage stoffer og selvmedicinere sig er slet ikke vejen frem. Men hvis du mener andet så er du velkommen til at sige fra.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

#16 Der står jeg 100% enig med dig. En joint er en indgangsbillet til psykoser og sindslidelser (for nogen). Men at sige, at man aldrig bliver ramt af det, er jo som at spå om fremtiden. Jeg får næsten heller aldrig tømmermænd, når jeg drikker. Men jeg ved, at en eller anden dag, så falder hammeren, og jeg ligger langs i et par dage. Det er rent matematik. Og det samme sker med hash osv. Lige pludselig en dag, så falder hammeren. At drikke eller at tage stoffer, er som at bruge et klippekort, i følge forskere. En dag så falder hammeren.
--

Sidst redigeret 13-04-2018 10:27

Fandme godt du selv er kommet så langt Mikkel. Props! Mange går i flere år og ikke får gjort noget ved det. Op til lægen med sig!
--
Halvgammel, men helt gnaven.

Du skal snakke med nogen om det. Gå til lægen og bed evt. om henvisning til psykiatrien. Måske får du medicin der kan stabilisere lidt. Behandl dig selv godt, som en god ven. Spis sundt, få motion, kom ud, drop alkohol/stoffer helt. Og selvom det kan være mega svært, så prøv at være mere åben for andre (du vælger selv hvem og hvornår). Men du skal have en/nogen du kan betro dig til. Nogle har et metalband og får det "sorte onde" ud dén vej. Facade er noget lort der kun gør splittelse større. Sover du ok?
--

Sidst redigeret 13-04-2018 11:16

Som andre har skrevet så lyder det præcis som bipolar. http://www.psykiatrifonden.dk[...] Jeg kender en som har det og hun har præcis de samme symptomer og er i behandling. Eksempelvis faste søvnmønstre er uhyre vigtige for hende.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

#17 Du har helt ret, jeg plejede at ryge dagligt og vidste godt hvad der kunne ske, fordi folk begyndte at undersøge medaljens bagside, men vi troede ikke det ville ske for nogen af os. Jeg crashede hårdt i et angst/panikanfald netop som jeg sad og røg en joint, i sidste ende viste det sig at ingen er udødelige og det værste du nogensinde kan opleve er ikke at have kontrol over din egen hjerne. Lige så sjovt som noget kan være, så vejer det ikke op for den risiko der er i sidste ende.
--

Jeg har som #21 også ramt et voldsom panikanfald, som har permanent ramt mig. Efter den dag levede jeg med daglige angstanfald som jeg ikke kunne kontrollere. Inden dette havde jeg ellers røget dagligt over en længere periode. Jeg har dog efter et længere forløb fået mere eller mindre styr på det igennem Transdiagnostisk kognitiv adfærdsterapi. Det var satme et hårdt forløb og udover dette var jeg "afhængig" af beroligende (Oxazepam) i den forstand jeg automatisk fik voldsomme panikanfald hvis jeg ikke havde taget det indefor 7 timer. Dette var også hårdt at trappe ud af imens. Jeg vil stærkt fraråde dig fra hash, der er utroligt høje THC niveauer i mange af de plante arter der er bliver breeded i dag. - Jeg har dog intet imod folk der ryger, du skal bare vide der er en risiko. en jeg heller aldrig havde hørt om dengang. Jeg nikker også genkende til dine symptomer i en ven af mine, som har diagnosticeret bipolar lidelse. Han får Seroquel. Han har dog haft det med at stoppe med at tage det i perioder. Så kunne man virkelig se det ske fra dag til dag basis. Den ene uge kunne han ikke holde kæft og der skulle bare ske noget hele tiden. Den anden uge vil han ikke ud af hjemmet og snakkede om dyster ting. Og jeg vil lige understrege hash hjalp ikke på det, så havde han bare kortere oppe tider og længere nede tider. Jeg ønsker dig alt held forude Mikkel :)
--
i7 4790k Ryzen 1700 Dell XPS 9560 Mere info i profil.

Så får egen-tale frit løb. Men dem der lærte fra deres lektie, dyrker mindfulness og moment. og så lad da hver med at hive grundbogen med ind, snak for dig selv, så at sige.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Hej. Ræk ud til din læge og vær ærlig om dine op- og nedture og tanker. På den baggrund vil han/hun formentlig lede dig videre til en psykolog, og fordi du er sendt af din læge vil du få statsstøtte til psykologtimerne. Det er rigtig godt, så økonomien ikke bliver et problem. Og ja, det er ikke normale tanker, om end man ikke skal negligere, hvor mange mennesker, der uomtvisteligt har det psykisk hårdt, men samfundet er ikke kommet langt nok i forhold til at bryde tabuet om pyskisk sygdom. Sociale medier og lignende opretholder en idé om, at alle har det fedt. Det har de ikke. I hvert fald ikke hele tiden. Søg hjælp. Og vær stærk - det skal nok blive bedre. Held og lykke med det hele :-)
--