Jeg ville anbefale dig at du snakker med din kone om det, det kan jo være at hun går med nogle problemer som ligner dine og blot brænder inde med dem. Du skal nok forberede dig på at det ikke er en behagelig snak og du kan også få nogle sandheder som du finder ubehagelige (hvem ved det kan jo være dig der gør hende sur). Jeg vil gætte på at hvis i stadig elsker hinanden så kan det være på sin plads at tage en tur i par terapi for at lære at behandle ting som i ellers bare går og brænder inde med. Jeg ville da ihvertfald ønske at min ex havde kommet til mig med tingene inden de blev så store at der ikke var anden udvej at blive skilt.
--
Hilsen Thomas Chefredaktør på HardwareOnline.dk

Er selv gift, og til tider har vi også været tæt på at gå fra hinanden. (altid min skyld btw) har lyttet meget til: https://blowmeuptom.com[...] Han rammer sømmet på hovedet, og jeg gav i sin tid min kone et ultimatum. Giv ham et lyt, det er "meget" amerikaner blæst op og kom her, men manden har valide points
--
Asrock Fatal1tyx79. [email protected] Ghz. Dominator GT 16gb 2133mhz. 2x Gtx 680 2gb @ 1250Mhz. Xonar ST. 2x 120gb Force GT Seasonic 1050x

#1 Lige præcis, jeg prøver at sige tingene og hun svarer bare altid der ikke er noget, så efter 1-2 dage siger hun at det var fordi det og det... og igen bekræfter hun blot at hun er sur for at være sur, der er ingen grund. Når jeg som i dag siger jeg ikke gider finde mig i den surhed så benægter hun alt og hun er da ikke sur og kan slet ikke genkende hun er sur. Selv mine 3 ældste stod også og sagde det og så gik hun i surhed. Suk.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Den er altid svær.. Det er en stor beslutning der ikke skal tages forhastet. Uden at kende dig og din familie tillader jeg mig at komme med mit besyv. Tal om tingene! Kvinder er fra Venus - mænd er fra Mars. Hermed sagt at I ser tingene helt forskelligt. Send ungerne ud af huset og snak med din hustru. Ikke bare snak med hende men spørg hende hvad hun er ked af/sur over. I sådan situation løses man/I kun problemerne ved at snakke om dem. Det kan være at hun er ked af at hendes bryster har taget turen syd på/hendes kolleger på hendes arbejde er trælse eller noget helt 3. Find ud af hvad problemet er og arbejd ud fra det. Det lyder som det er noget din hustru er blevet og ikke har været. En ændring i hendes personlighed, kommer vel ikke af sig selv. Underforstået der må være en årsag. Det er her, din opgave at finde den årsag og SAMMEN forsøge at løse tingene. I nogle kommuner tilbydes man faktisk gratis ægteskabsvejledning (eller hvad det nu hedder) altså hvor mand og hustru kan tale med en professionel. Selvom I nu ikke skulle bo i sådan en kommune, antager jeg at der er frirum i Jeres økonomi til at betale Jer fra det. Der er vel en grund til du er sammen med hende og har 4 børn. Jeg har endnu ikke hørt om nogle børn der har vundet ved at forældrene blev skilt. (forstå nu korrekt her - det kan være det bedste hvis mor og far slet ikke kan enes) Håber det hjælper.
--

Væk væk væk. Der er intet mere drænende et sådan et livssyn. Erfaringsmæssigt stammer det somregelt fra usikkerhed/utilstrækkelighed fra hendes side af. Oplever ikke problemet i samme omfang men jeg skærer skarpt igennem med det samme hvis min kæreste bare ligger an til at blive pige sur.
--

Man skal ikke gå sur og tvær I seng. Jeg prøver at leve efter, at kæresten og jeg aldrig skal være sure på hinanden når vi falder i søvn. For så får det lov til at vokse. Så I dit tilfælde ville jeg tvinge hustruen til en samtale. Som en anden sagde, smid børnene ud af huset, og sig så bestemt til din kone at i har brug for at snakke. Et eller andet må være sket, og siden det ikke kun er dig der kan se det, så må der være noget. Du skal få hende til at indse, at det ikke kan blive ved på den måde som det er nu, men at du er villig til at arbejde med forholdet. Det kræver dog bare 2 til en tango, og hvis hun ikke gider af forskellige årsager, jamen så må du jo smide kortene på bordet. At du ikke har lyst til at leve i et forhold hvor man skal være sur og tvær. Det er super nemt for os andre at skrive det her, det kræver så meget mere at gøre.
--

Puha... Lyder ikke sjovt. Jeg vil klart anbefale at i snakker sammen, men prøv at læs eller lyt til arbinger insttute - ledelse og selv forståelse først. Den tager 5 timer som lydbog. Den giver et fantastisk indblik i konflikter. Og man kommer til at sætte spørgsmål ved sine egne handlinger. Håber det kan bruges.
--

Konen er måske syg. Måske deprimeret. Eller noget andet, det tyder ihvertfald på at hun ikke har overskud.
--
Slettet jfr GDPR

Jeg aner intet om dig og din kone, så det jeg skriver nu er kun baseret på de få linjer du har givet os. Når hun siger, at der ikke er nogen grund, så passer det naturligvis ikke. Det er rigtigt svært at åbne op og tale helt ærligt om alt, hvad man føler. Det tager langt tid at lære, så at hun vælger den nemme løsning med at sige, at der ikke er nogen grund, det er der mange der gør. Og det skal vi alle holde op med. Derfor bliver du nødt til at grave dybere, men gør det nu på en rolig, respektfuld og omsorgsfuld måde. Du skal ikke gøre det til en højlydt diskussion og lade følelserne løbe af med dig, det vinder ingen af jer på. Hun skal mærke, at du virkelig ønsker at hjælpe hende, og at du er bekymret for hvordan hun har det, og du skal gøre det klart, at det er vigtigt at hun åbner op, for ellers kan problemerne ikke løses. For der ér problemer - og det ved hun godt. Mine umiddelbare gæt ville være, at - Der er gået for meget hverdag og praktik i den. Det er en klassiker som i sær ofte opstår med så mange børn. Bruger I tid på hinanden som dengang i mødtes? Ikke vi-ser-tv-sammen, men sådan rigtigt tid sammen. Kun jer (og evt. børn) - ingen elektronik? - Du er succesfuld med din virksomhed og udretter en hel masse - men hvad udretter hun? Er hun hjemmegående? Så kan det være, at hun føler at hun sidder fast i de daglige rutiner med vasketøj, madpakker, mad og børn. Det kan der være mange glæder I, men det kan lige så vel få hende til at føle, at hun ikke udretter nok med sit liv, når hun sammenligner sig med dig. - Måske har hun en begyndende depression pga. ovenstående eller noget helt andet? Du skriver du er spontan. Hvad betyder det? Ud fra den måde du omtaler hendes "ligegyldigheder" på, lyder det som noget der har stået på længe, og har fået lov til at bygge sig op. Det går ikke. Fremover skal alt tages og løses lige med det samme. Svært men nødvendigt. Jeg synes ikke du skal forlade hende. Er det her virkelig værd at smække med døren over? Der vil altid være op og nedture i et forhold, og det er lige nu din opgave at få hende til at åbne op. Selvfølgelig har hun også et ansvar for at gøre det og få det løst, men hun er ikke så løsningsorienteret som dig, så derfor hjælper man naturligvis hende på vej. Man kæmper for hinanden, for I virkeligheden har hun måske brug for hjælp, men tør/kan ikke sige det.
--

Sidst redigeret 18-07-2017 12:54

Kommunikation er vejen til forståelse og hvis hun ikke vil kommunikere eller du er dårlig til det, så kommer i ingen steder. Lær at lytte Lær at forklare og definere udtalelser og synspunkter, så i er samme sted når i snakker om noget. Sæt spørgsmål ved selv den mindste ting du/i har svært ved at forstå og så bliv der til i begge forstå det ens. Husk at holde pause, så i har tid til at tænke og formulere jer korrekt. (Samtaler kan vare over flere dage) Husk at give den anden tid til at snakke færdig selv hvis du tror du ved hvad de vil sige. Husk at det man siger ikke altid er det man mener, så være forsigtig der. Husk at snakke om den samme bold. Den ene ser en rød bold og den anden ser en gul bold.. Snak om den samme bold og ikke bare om en bold. Lær at lytte (denne er vigtigst også derfor den bliver nævnt 2 gange) Være objektiv omkring tingende og ikke personlig. Sandheder kan være skræmmende at snakke om, så hvis du ikke er god til at modtage dem, så vil personen du snakker med ikke være gode til at komme med dem. Husk at den måde du er på kan være skyld i at personen ikke er over for dig som de er over for andre. Man får hvad man giver.
--

#10 +1
--

Lyder grælt - parterapi er faktisk ikke så dumt som det fremstilles i TV serierne - hvis du reelt har et ønske om at genskabe et positivt samvær - så er der professionel hjælp at hente. Det kan jo også sagtens være det klartlægger at i bør skilles - men afklaringen er vel ønskværdig uanset. Du skal i hvert fald ikke prøve bare at løse det gennem jeres konflikter.
--
Fun: 4790K, Impact VII ITX, 780Ti SC, 8GB@2133, NCASE M1 #193, 500GB SSD, SFX Gold, 30" U3011 Work: 4790K/GTX970 Hackintosh + 34" U3415W, 15" MBPr

Du har jo tydeligvis giftet dig med en "møgkælling" (forfærdeligt ord, ingen mand bruger det). "I hendes verden skal man bare være sur hele dagen..." "hun er en møgkælling (sagt på en pæn måde), hun bliver bare værre og værre fordi hun har alt." Det lyder, som om du allerede ved, præcist hvad hun tænker. Sikke dog en person. Hun er jo decideret umenneskelig. Eller også er hendes mand helt uden empati, hvis han tror, det er sådan, hun tænker.
--

Jeg kan meget nikke genkendende til indlæg her i tråden, i forhold til hvad der gik galt i mit forhold. Jeg forestiller mig at det også vil gælde i #0's liv. for mit vedkommende var det småting der fik vores forhold til at gå i opløsning. Men de småting hobede sig op og blev til store ting fordi vi ikke tog dem alvorligt og ikke talte seriøst om det. Det der sker er at mænd og kvinder ser forskelligt på tingene og også forskelligt på løsningerne. Jeg kan tage udgangspunkt i det jeg selv oplevede og det var at vi endte med at vokse fra hinanden. Vi var simpelthen ikke gode nok til at være voksne sammen og endte med at forfølge vores egen interesser. Det betød at småting som at jeg ikke var god til at hjælpe derhjemme blev en stor ting og min kone følte til sidst at hun havde 3 børn (mig og vores 2 børn). Hun følte sig ikke værdsat for hendes indsats og derfor gled kærligheden væk. Jeg er af den overbevisning at hvis vi havde formået at oparbejde et fællesskab som ikke kun involverede at være forældre til 2 børn så havde vi ikke gået fra hinanden, da småproblemerne så var forblevet småproblemer. Jeg skulle naturligvis have været bedre til at hjælpe til og dermed vætte pris på det arbejde det er, lige som hun skulle have været bedre til at sige til. Men det er der vi mænd og kvinder er forskellige, vi er mere løsnings orienterede og ville uden tvivl hyre en vinduespudser hvis vores kone sagde at hun ikke havde tid til det og det gik hende på. Kort sagt vi forventer at få besked om at der er et problem, så kan vi finde en løsning og fører den ud i livet og så er alt godt. Kvinder derimod går meget mere efter følelser og vi burde jo vide at det går hende på at vinduerne ikke bliver pudset og derfor tage ansvar for at få det ordnet uden at hun skal sige til. Hvis hun skal fortælle dig det er hun blevet din mor og det er derfor ikke dig men hende der endnu engang har måtte løse problemet. Når du fortæller at din kone hele tiden er sur så tænker jeg at der klart er nogle ting galt og det kan være så simpelt som at du ikke en gang imellem tager opvasken eller siger at idag tager dig og børnene på stranden så kan hun slappe af derhjemme. For for at være ærlig så er det som regel altid os mænd der er årsagen til sure kvinder. Det er ikke fordi du skal være en lille skødehund der ordner hendes mindste ønske (for den slags mænd tænder de færreste kvinder på) men i skal få bragt jeres samliv i tale på et niveau hvor i begynder at forstå hinandens virkemåde og forskelligheder. Her kan parterapi være en god ide, jeg ville ønske at min kone havde luftet hendes bekymringer for 2 år siden så vi havde kunne nå at arbejde med vores forhold inden det døde helt (fra hendes side) #5>>wow er du 17 år gammel? det var da nok det dårligste råd man kan give en mand der er i tvivl om et forhold. Der er flere ting at tænke på når man er voksen og har børn sammen.
--
Hilsen Thomas Chefredaktør på HardwareOnline.dk

Snak om det, hvad er det værste der kan ske? Hun bliver stiktosset og i glider længere væk? Jamen det var bare plan B så om at blive skilt og finde ny kone.
--

Jeg tror det er rigtig svaert det du skal igang med der. Men du skal have din kone overbevist om at der skal findes en lösning! En slag intervention. Men pas paa at hun ikke föler sig overfaldet og at alt er hendes skyld. Det er rigtig at det er hendes humör der er problemet, men i er gift og har börn sammen saa hendes problemer er jeres problemer. Synes ikke börnene skal involveres. Det skal ikke ende med 2 hold mod hinanden (hende mod dig og börnene). Du er vist ogsaa nöd til at sige, at hvis i ikke finder en lösning saa ved du ikke om i kan fortsaette samlivet. Men igen det er meget vigtig at det ikke bliver sagt "du skal aendre dig ellers skrider jeg". Det er stadig noget i skal löse faelles. Hvis hun virkelig ikke ved hvad der öderlaegger hendes humör skal i have hjaelp! Her taenker jeg baede parterapi og at hun maaske skulle snakke med en psykolog alene. btw hvis hun har en depresion eller noget lignende er det faktisk ret alvorligt! Der hjaelper det ikke at sige hvorfor kan du ikke bare lade vaer med at vaere saa sur hele tiden. Der er man inde i et tankmönster der er unormalt og skal behandles. Lidt som at bede en med braekket ben at gaa normalt .
--

Sidst redigeret 18-07-2017 13:59

Vil da helt klart anbefale dig at snakke med konen, det kan være at hun ikke bemærker det eller har nogle problemer hun gerne vil snakke om/løse. Det værste er hvis man ikke får snakket om det.
--

Du siger det selv; "men der er også 4 børn jeg vil give en perfekt opvækst til."... Spørg dig selv, om de 'vilkår' de har nu, er "... En perfekt opvækst". For mig lyder det ikke helt sådan. Og når ungerne kommer og spørger hvorfor mor er sur hele tiden, og du selv siger at de er mærket af det.. Ja, så skal der jo ikke raketvidenskab til, at konkluderer at det nok ikke er helt sundt for børnene at være i. Kunne også forestille mig, at dig konen skændes meget, når der er sådan en negativ stemning. Det er heller ikke noget børnene har godt af hverken at se, eller høre på. Følg det dit hjerte fortæller dig, i forhold til ungerne, hvis du er så meget i tvivl :-)
--
MacBook Pro Retina 13" - iPhone SE - Apple Tv 4

Jeg kan ikke helt lade være med at lægge mig til: - I har alt... Med hvad er alt? Hvad drømmer I om? Og med I mener jeg hun - Hvad drømmer din kone om? - Dit firma.. Hvad laver din kone? Er hun glad for hun glad for sit arbejde? - Hvordan er Jeres fordeling af opgaver i hjemmet? - Husker du at fortælle hende, at du elsker hende? At hun er en fantastisk mor? - Husker du at vise hende ovenstående? Uden at have svar på ovenstående, så kunne det godt lyde som om, din kone kæmper med de øvre niveauer af behovspyramide, måske nærmere bestemt slevrealisering, der kan være en hård nød at knække...
--
http://www.NoteBookWorld.dk[...] - RIP, 22/3-2007... Useriøse sælgere: se profil

#14. Hej Thomas jeg er 30. Der er flere der efter mange års ægteskab vågner op en dag og fortryder at de har spildt alle deres unge år i et forhold de ikke havde nosserne til at komme ud af. Tryghed, børn, eller hvad grunden er skal man ikke leve ulykkeligt. Jeg ser flere, der pga. Usikkerhed, utilstrækkelighed eller hvad det må være træffer beslutninger de flere år efter fortryder.
--

Som #4 er lidt inde på, så fik mig og min kærestes forhold en meget fornuftig drejning efter vi "Sammen" læste bogen -> MÆND ER FRA MARS KVINDER ER FRA VENUS.. Det var helt til grin så mange hverdags situationer vi kunne genkende og egentligt fik mange gode måder at løse vores konflikter på. Syntes faktisk der er mange gode kommentar. Særligt #10 og 14 Ydermere kan jeg anbefale at begge parter lærer at bevare roen når i diskuterer, og snakke ordenligt til hinanden. Hold det på et fornuftigt niveau :) (jeg ved jo ikke om det er et problem, men går jeg ud fra det er i ALLE forhold der er ved at gå i stykker)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Hvordan gik det? Sidder i næsten samme situation og er ved at blive vanvittig!
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Hmm - ja 2 personer der ikke er i stand til at kommunikere om de daglige problemer, og derfor lader det hobe sig op, bør absolut gå i parterapi - ikke mindst for børnenes skyld.. Gammel tråd ja - men alligevel desværre altid relevant derude blandt folket :)
--

Dwt første der slog mig, da jeg læste om hvor længe I har været sammen og antallet af børn osv, var OVERGANGSALDER. Det er noget som går over, så forsøg at være overbærende og tålmodig. Det er jo nogle udfordringer mange par gennemgår....og måske forholdets støreste prøvelse. Især hvad angår manden, som har noget at leve op til, hvis han ellers er god, kærlig, omsorgsfuld, sympatisk, medfølende og ansvarlig samt en der kæmper til det sidste åndedræt. Der kan være mange andre faktorer og undgår bevidst at skrive om skyld for vejen frem er at være konstruktiv og finde det bedste frem i hinanden. Børnene vil utvivlsomt blive påvirkede hvis man bare hopper ombord fra forholdet hvis man er for hurtig til at give op. Tal evt med lægen om det.....og søg professionel hjælp. Held og lykke med det til alle der befinder sig i samme situ6. Godt nytår
--
Great minds discuss ideas; Average minds discuss events; Small minds discuss people.
--

Sidst redigeret 31-12-2018 18:25

#24 - Hej Ali :) Indtil man finder ud af en ordning, er det vigtigste nok, at man ikke fokuserer på den andens problemer, men på ens egne :) 30 år er nok lidt tidligt at komme i overgangsalder, så måske vi sku` kalde det for "træthedsalderen" :) Manden mener at hans firma går godt, og han tjener så meget, at alle bare bør være tilfredse, men sådan er den virkelige verden jo langt fra. Konen har helt sikkert masser at se til med hus og 3 børn, der måske ikke ser deres far så tit som firmaet tillader. Og så er ingredienserne jo parat til alle problemerne, hvor alle mener de gør det rigtige, mens alle de andre synes, at det er de andre der ikke yder nok.. Altid svært og kræver helt sikkert hjælp udefra, da der skal vrides nogle vrangforestillinger om eget værd/ydelse rundt før tingene kan komme i hak igen.. Godt nytår til dig og din familie. Og stegen har lige bedt mig om, at komme ud af ovnen ( altså stegen) :))
--

#25 heysa Kim...og rigtigt dejligt og festligt nytår til dig også :) Du har da bare så evigt ret...var en kende for hurtig på tastaturet for gled åbenbart hen over at TS udtrykkeligt nævner alderen - my bad. Dog har de 4 børn. Læste kun at de havde været i forhold i 11 år med 4 børn og deraf for hastigt konkluderede at at hustruen måske var +40-45 år. Håber stegen smagte jer og ellers havde en dejlig hyggelig aften med alle omkring dig...
--
Great minds discuss ideas; Average minds discuss events; Small minds discuss people.

Du skal tage dig sammen og tage ansvar for jeres parforhold! Hvis det betyder terapi, så skal DU sørge for at det sker. Det en mandens ansvar!
--
Livet på jorden er kun generalprøven før premieren!! Se profil for specs

#27 Hvorfor er det mandens ansvar?
--
.

#28 det er jo ikk "kun" mandens ansvar? det er begges ansvar. hvis det kun er kæresten der tager ansvar og manden er en fedladen doven skid, der ikke engagerer sig, så går det jo også galt. og omvendt. naturligvis.
--

#29 Hvis to har ansvaret for en opgave kan den falde imellem stolene. At en person har et ansvar betyder ikke nødvendigvis at vedkommende selv skal udføre opgaven, men blot sørge for at det sker.
--
Livet på jorden er kun generalprøven før premieren!! Se profil for specs

Fire børn på ti år? Det lyder som noget af en mundfuld. Har der været plads til hende som individ i løbet af den tid - har hun fået sin uddannelse og prøvet sig selv af i nye sammenhænge, fx på jobmarkedet? I var jo ret unge da I mødtes, og det lyder som om familieprojektet har handlet om firma og børn. Nu er det hende som skal have mulighed for at rykke sig fremad, problemet kan være at hun er så træt, at hun ikke selv kan se det længere. - jeg er hunkøn og har kun fået to børn, men jeg kan love dig at jeg ikke altid var sjov at være sammen med i tiden efter nummer to - jeg var SÅ træt helt ind i knoglerne, at alle mennesker på et eller andet plan oplevedes som et angreb, alene fordi de var der. prøv evt at høre denne sang, og se om der er nogle klokker der ringer - eller få hende til at reflektere over den? https://www.youtube.com[...]
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

#30 du er jo helt blank.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Det beskrevne er velkendt. Når først en kvinde har fået de børn hun ville, så er man selv sådan set overflødig og bare irriterende for hende....!
--
Ryzen. Jeg får udslæt at slanger. og hader Apple. Citat fra Amalie : Tissemis ! Hvorfor Ryzen? Fordi Cyrix gik konkurs !

#33 Det konkluderer du simpelthen efter at have været sammen med én kvinde og have fået ét barn? Kig indad.
--
.

Uha da da - Med nogle af de indstillinger til, hvad et "normalt " forhold går ud på, bliver jeg da helt bange for fremtidens familieliv i danmark.. Kan derfor godt forstå, at der er så mange skilsmisser, skilsmisebørn og selvf. også enlige, der nøjes med, at futte forvirrede rundt på div. hjemmesider, for lige at lette på låget, når hjernen slår fra (igen) :) Man er normalt 2 personer i et forhold, og man taler - finder ud af tingene uanset det er godt eller skidt. Hvis den ene person ikke vil tale længere, er det tid til terapi, OGSÅ selv om vedkommende mener, det er den anden, der er "den dumme" i forholdet.. Hermed som tidligere skrevet, skal tingene justeres/synkroniseres efter de forhold, der jo naturligt ændrer sig med tiden (børn/hus/arbejdstider) og sættes på plads, så samholdet igen bliver mindst tåleligt - helst godt.. Har en mening om hvorfor tingene står sådan til efterhånden, men den er en del af en udvikling, der ikke står til at standse, hvorfor andre ting vil blive trukket med/ændret/stoppet - igen med div. følgevirkninger.. Nå men vi må jo håbe det bedste - og frygte det værste :)
--

#34 Nej naturligvis konkluderer jeg ikke kun udfra egne erfaringer, men også mine venner med børn, hvor manden blot reduceres til skaffedyr, og holde bilen kørende. Problemet kan dog også være omvendt - for lidt børn, så er den også gal ;) Og så ender det med at en af parterne smutter. De eneste par jeg kender som er blevet sammen 15 år +, er sjovt nok dem uden børn. Og så lige mine forældre ;)
--
Ryzen. Jeg får udslæt at slanger. og hader Apple. Citat fra Amalie : Tissemis ! Hvorfor Ryzen? Fordi Cyrix gik konkurs !
--

Sidst redigeret 03-01-2019 16:31

BAre husk græsset bliver ikke altid grønner ved den næste.. Som jeg altid harm sagt jeg skal ALDRIG igennem et ægteskab igen hvis konen og jeg ikke holder for altid. 12 år still going strong. Vi har fandme også været tæt på før i tiden men de sidste mange år har vi fundet gnisten igen og virkelig nyder hinanden og vi kender jo hinanden så det betyder så meget synes jeg. Men snak med hinde.
--
Top nørd med en tilfreds kone : sådan da hehe

Hmm - nå men da jeg jo aldrig har manglet mandsmod og løvehjerte, vil jeg lige skrive til den kvindelige deltager i tråden.. #31 - Husk at tingene i et forhold altid skal ses fra 2 sider + det "løse" (børnene) Du skriver jo nærmest at det er et krav, at det nu er hendes tur til, at få chancen til uddannelse/udvikling/bredere perspektiv etc. og overordnet er det vel det man kan kalde for "retfærdighed".. Imidlertid er begge parter i sin tid gået sammen om, og har på bedste måde formidlet et forhold, der kunne skaffe de bedste økonomiske muligheder for alle parter. Alle ved jo, at disse omstændigheder, hvor den enkeltes erfaringer/uddannelse/viden vil kræve ofre for alle parter, da (i dette tilfælde manden) jo absolut ikke har været en fornøjelse at arbejde meget, samt dermed skulle undvære både sin kone og børn. At alle så er trætte, og mangler opmærksomhed/kærlighed/omsorg er netop dèt, et sådant forhold altid vil medføre.. Det er derfor alle, der må ofre, og hvis - som du skriver, det nu er hendes tid til både det ene og det andet! - Well så kan jeg forsikre dig for, at dette ligger mere ovre på den egoistiske side, og intet har med forholdet at gøre. Det er 2 vidt forskellige ting, der her snakkes om. Desuden vil et sådant "krav" være den sidste dråbe, der skiller parret helt ad, hvis modparten står i en situation, hvor han/hun er stærkt involveret i familienødvendige økonomiske gøremål :) I nogle tilfælde kan det selvf. lade sig gøre - igen efter de overordnede omstændigheder.. Det er de individuelle roller i et parforhold der altid skal vurderes i hvert forhold, da vi ud over at være forskellige jo godt kan bytte om på de aktuelle gamle kønsroller, hvis begge parter er med på den fra starten, men hvis èn part 10 år senere pludselig kræver, at nu skal der sku` andre boller på suppen fordi vedkommende har ydet sååå langt mere, og ofret såå meget do.- så går tingene med stor sandsynlighed i opløsning. Den ene part vil se det som et krav, og den anden part vil se det som forræderi :) Ja livet er ret besværligt - især da der ikke er nogen endelig facitliste der følger med i den slags ting - og heller aldrig kommer det :)
--

Sidst redigeret 03-01-2019 17:41

Jeg taler ikke om retfærdighed - men helt basale menneskelige behov. Man kan simpelthen ikke aftale at "den ene part ikke skal udvikle sig". Det er hverken et rimeligt eller muligt krav at stille til nogen, og da slet ikke ens partner.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

#39 - og det er jo netop dèr, at den enkelte part allerede fra starten af et forhold, bør gøre op med sig selv, om han/hun vil ofre det der skal til for, at holde et forhold kørende. Intet forhold kan holde, hvis alle skal ha` deres udviklingsmuligheder fuldbyrdet/udviklet i f.eks. de nævnte 10 år, (bedsteforældre/venner kan selvf. afhjælpe) og der er intet ok ved, efterfølgende at kræve det, uanset hvad man kalder det. Det KOSTER altid at ha` et forhold - især med børn, og så må man ofre sig for andre, og ikke kræve ind på gyngerne, hvad man har mistet på karrusellen. Er man ikke i stand til, at få et forhold op at køre rimeligt ok på disse præmisser, må man holde sig fra at gå ind i et forhold. Dèt er der helt sikkert også mange danskere der gør, hvorfor vi føder færre børn efterhånden. At vi nu er nået op over de 6 millioner borgere, skyldes så de mange tilkommende, der over tid føder flere børn end danskerne, grundet deres anderledes tilgang til familieforhold.. De er dog for nedadgående på det sidste, da de også vil uddannes og ha`"liv" fremfor, at passe hus og hjem :)
--

#40 Det er så faktuelt forkert. Jeg mener det var lige inden nytår jeg læste en nyhed om "babyboom" de senere år. Formentlig pga af de store årgange i slut -80erne ;)
--
Ryzen. Jeg får udslæt at slanger. og hader Apple. Citat fra Amalie : Tissemis ! Hvorfor Ryzen? Fordi Cyrix gik konkurs !