Denne tråd er over 6 måneder gammel
Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?
IT-supporterAf Bruger Aspirant Nickelasen | 14-06-2017 22:17 | 3906 visninger | 23 svar, hop til seneste
Hej alle :-)
Da jeg har valgt at fuldkommen skifte retning i forhold til uddannelse, så har jeg nu søgt ind på uddannelsen som IT-supporter fra august.
Da dette er et forum med en masse computersnak, så håber jeg lidt at der sidder en IT-supporter/datatekniker eller noget i den stil, som vil fortælle lidt om uddannelsen, jobbet og eventuelt løn, hvis man ikke har noget imod det.
Hvis man har kendskab til jobbet eller uddannelsen, så bare skyd ind, så ville jeg være glad :-)
Mvh =) --
Jeg er i gang med at læse til Datatekniker på GF2, men jeg følger jo reelt IT-supporterne indtil de er færdige. Det er begrænset hvad jeg kan svare på, men jeg kan da prøve. Hvad vil du vide? :) -- Kunstig intelligens kan intet stille op mod naturlig dumhed. --
Sidst redigeret 14-06-2017 22:29 Jeg er faktisk helt ude i det samme som dig og skal også starte til august :) kunne godt tænke mig at hører om hvordan jeg bedst kan forbedre mig til uddannelsen :) -- +31/-0 Benjiii (#37, #243, #438, #452, #456, #766, #767, #973, #984, #998, #999, #1010, #1064) (plus flere) Jeg kunne blandt andet godt tænke mig at vide noget i forhold til det faglige angående matematik. Jeg er ikke en haj til matematik og jeg er heller ikke sådan super teknisk, hvad angår computere. Lidt kan jeg dog, men det er langtfra på et niveau, hvor jeg kan prale af det.
Så hvordan er matematikken, hvad med lektier på uddannelsen og er studiet mere teoretisk eller praktisk? Og arbejder man meget i grupper eller individuelt?
Jeg håber ikke at dette var for mange spørgsmål :-) -- Benjiii, må jeg spørge, hvor du starter henne? :-) -- Jeg skal snart igang med Hovedforløb 2 på datatekniker-uddannelsen, og det der var mest besværligt for mig at lære, var systemet med subnetting.
Men der er praktisk talt ikke ret meget I kan forberede jer på. Dog er det en rigtig god idé, at have en god computer med i7/Ryzen7 og min. 16GB ram, gerne 32GB.
Så vil der være gode ressourcer til at lave en masse VMs, som I med sikkerhed kommer til at rode med.
Når I så endelig er i gang med grundforløbet, er der et par youtube kanaler jeg har brugt rigtig meget, for at forstå stoffet bedre.
danscourses: https://www.youtube.com[...]
jonnymac: https://www.youtube.com[...]
Især Dans Courses er nice - der følger man CCNA og CCNP på samme måde, som Ciscos eget materiale gør. Virkelig udbytterigt. -- Jeg synes, at en signatur er unødvendig. #2 Fra personlig erfaring på GF2 drejer det sig, som så meget andet, blot at holde sig opdateret rundt omkring. Det meste kommer ind gennem undervisningen, men det er selvfølgelig bedst også selv at holde sig opdateret. Derudover er du utroligt vigtigt at øve sig i at præsentere og generelt at snakke med fremmede. Det kan arbejdsgiverne især godt li', når du skal søge læreplads! -- Kunstig intelligens kan intet stille op mod naturlig dumhed. #3
Jeg tager uddannelsen i Odense, og her er der det gruppearbejde man ønsker. Det er naturligvis en fordel at arbejde sammen, da man så kan spille på hinandens styrker og blive klogere sammen.
Matematik-delen er ikke særlig hård. Ret simpel, rent faktisk - men kravet er, at man skal have det på et bestemt niveau. Hvis du ikke allerede har det, får du kurset på skolen. Sådan er det i hvert fald i Odense. -- Jeg synes, at en signatur er unødvendig. Jeg har ikke taget uddannelsen, men arbejder som it-supporter.
Jobbet er ret forskelligt afhængigt af hvor du havner. På mit gamle job, kørte vi med Microsoft-produkter og en Citrix-løsning, så jeg ydede support på dét, mobiltelefoni, IP-telefoni, var administrator på noget SharePoint og et par andre småting, stod for indkøb, samt skrev masser af brugsanvisninger med mere.
På mit nye job, er jeg mere direkte it-supporter, hvor jeg er med til at opsætte computere, lave installationsimages, yde support på vores software, som er en blanding af Microsoft-produkter og IBM-produkter, bl.a. IBM Notes, som cirka ingen bruger mere. Så har jeg lidt brugeradministration i AD og IBM Domino, yder support på iOS-enheder og lidt andre småting. Jeg har kun været der i tre måneder, så der kommer sikkert mere til.
På mit gamle job, som var i Staten, tjente jeg omkring 27.500, tror jeg det var, nu er jeg i det private og får lidt over 32.000.
Jeg får også lidt goder og lønnen har jeg det fint med. Jeg møder kl. 8, går hjem kl. 16 og har ikke ansvar for vores servere, netværk osv. - den del tager min kollega og min chef sig af. -- Sidst redigeret 14-06-2017 22:54 #3
Da det efterhånden er lang tid siden jeg blev færdiguddannet fra Datafagteknikeruddannelsen vil jeg ikke kommentere så meget på selve uddannelse, men mere på mine erfaringer fra når du engang er færdig. Skal lige siges at jeg heller ikke er en haj til matematik da jeg har Dyscalculia (talblindhed).
Du skal ikke læse det nedenstående som om jeg prøver at skræmme dig fra at tage uddannelsen. Det er udelukkende min personlige erfaring i markedet gennem de jobs jeg har haft i gennem godt 15 år i kundesupport/it-support branchen.
Jeg siger ikke det er en dårlig ide at vælge sådan noget som IT-supporter når man ikke er super teknisk, men der er af egen erfaring desværre ALT for mange rigtig dårlige IT-supportere ude på markedet. Jeg er på min egen arbejdsplads nu på 4 kollega på 7 år. De 3 tidligere med meget svingende kvalifikationer og arbejdsmoral. Nogle af dem af så slem karakter at de rent faktisk ikke lavede deres opgaver, og da der så blev stillet krav fra ledelsen om at de skulle ændre adfærd, så sagde de op. En af dem er nu på 4. eller 5. job på 5 år kan jeg se på vedkommendes LinkedIn profil. En sådan job-hopper er ikke kun et irrirationsmoment mens de er ansat, men også et irritationsmoment når de stopper, da det er penge ud af vinduet, fordi man så skal i gang med at oplære en ny kollega efterfølgende.
Folk har også en forvetning om at du som IT-supporter kan løse deres problemer, og det kræver på den ene eller anden måde noget tekniske snilde, eller at du kan lære/huske ting efter du har kigget på det en enkelt eller to gange, eller at der er god dokumentation (ofte ikke tilfældet). Det er ikke nødvendigvis noget du lærer på uddannelsen.
De bedste IT-supportere jeg har arbejdet sammen med, har haft en interesse for faget og teknisk snilde i forvejen. De værste har tænkt at det med IT er da lige noget vi skal prøve fordi det virker interessant, men har desværre ikke haft flair for det på længere sigt. Det samme kan nok også siges i andre fag, men når man arbejder med IT, så er tidsfaktoren og løsning af problemstillinger rigtig mange steder en MEGET afgørende faktor, og der hjælper det ikke noget at kage rundt i tingene.
Der vil selvfølgelig altid være noget der er helt nyt og som man aldrig har set før, men der kræver det også at man i mange tilfælde ret hurtigt kan finde evt. løsninger i ret stressede situationer.
-- FFHAU!
This is 2017, "I'm not good with computers" is no longer a valid excuse. #4 Celf Nykøbing :) -- +31/-0 Benjiii (#37, #243, #438, #452, #456, #766, #767, #973, #984, #998, #999, #1010, #1064) (plus flere) Jeg er uddannet IT Supporter. Blev jeg for 3 år siden.
Jeg vil sige der er meget netværk i uddannelsen, mere end jeg havde regnet med. Mht. Matematik er det nærmeste der subnetting. Jeg er heller ikke en haj til matematik, men formåede at få en gennemsnits karakter i uddannelsen på 12.0
Så du behøver ikke være en haj til matematik for at komme igennem :D Jeg tog uddannelsen i Vejle i sin tid, og det er en noget useriøs skole. Jeg høre idag har de 40 elever i et stort klasseværelse med 2 lærerer. Det tror jeg ikke fungere særlig godt. -- Jeg blev uddannet IT-supporter for efterhånden 4-5 år siden. Tog uddannelsen i Odense.. Selve uddannelsen var jeg ikke imponeret over - i mit tilfælde var der meget selvstudie over det. Forstået på den måde at man ofte selv skal komme videre med ens opgave. Dvs. det kræver noget selvdisciplin. Det hjælper dog at finde nogen man kan arbejde sammen med.
Mht lønnen så startede jeg selv på 23,5k + pension da jeg var færdig udlært.
Jeg havde forventet mere, men accepterede da der ikke var mere at komme efter og jeg havde ligesom brug for erfaring. -- Kan lige fortælle lige om lønnen. Jeg havde en kammerat som startede på 29k og en anden kammerat som startede på 23k, nu efter +-3år er den første steget til 34k og den anden 26k. Den ene arbejder i København, den anden vestsjælland.
Det kommer helt an på hvor man finder et job, hvor god du er til at få talt lønnen op osv. Hvis du får job i en offentligt virksomhed, så kigger de mere på job erfaring i antal år, end hvad du har lavet, gør de i hvertfald her hvor jeg er.
Jobbet kan også være meget forskelligt, hvis du ender i telefonsupport, fysisk helpdesk, netværk eller noget helt andet. Her hvor jeg arbejder er der en netværksmand som kun laver det, så alt det om subnet osv tager jeg mig ikke af. Så fagene på uddannelse sørge bare for at du kommer hele vejen rundt og snuser til en masse, men slet ikke sikkert du kommer til at bruge det. -- Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. #8 Don't hate på Lotus Notes/Domino - der er stadig masser af arbejde med, men jeg giver dig ret i at Microsoft har overtaget en del, men der sker meget på Connections fronten og Notes/Domino dør ikke lige forløbet!
Jeg kan gå med til at sige det er dødt i Danmark, men udenfor Danmark er det langt fra, den virksomhed jeg arbejder i har aldrig haft så travlt som de har i øjeblikket. Jeg sidder med Administration og Konsulation af kun Notes og Domino, det er også på baggrund af en IT-Supporter uddannelse.
#0 På IT-Supporter uddannelsen er det eneste matematik du rigtig kommer til at bruge det binære talsystem - medmindre de har ændret uddannelsen fra da jeg gik der, så læs lidt op på det og husk at følg med, du kommer til at sidde og regne IP/Subnet adresser ud og fanger du ikke lige den logiske måde at gøre det på i starten, så kan det godt være lidt tricky at gøre.
Husk for at følge med i alt det CISCO materiale i får og skriv alle de noter du kan holde til!
Grundforløbet er lidt en joke, du kommer til prøve nogle forskellige ting såsom at lodde, pneumatik og programmering i C++, igen det kan være de har ændret det, men det er meget hyggeligt og sørg for at trække på dem du er i gruppe med, som #7 også pointere.
Med hensyn til job og løn, så kommer alt an på hvor du ender henne, du kan få mellem 23-30 ved første ansættelse, men det ligger også lidt i hvad for en type arbejde du kommer til at lave.
Du skal også gøre alt for at finde en elevplads undervejs, det førte til det job jeg har nu.
Jeg kan sige at det ikke er særligt sjovt at sidde kun og yde hotline support gennem en telefon, du skal også være ekstremt punktlig, da du højrest sandsynligt får faste telefontider, så der kan du ikke lige komme 5 minutter forsent pga. af toget/bussen eller vejret spiller et pus.
Held og lykke med det hele! -- Sidst redigeret 15-06-2017 13:30 Tusind tak for alle svarene. Det var meget brugbart! :-)
Folk er selvfølgelig stadigvæk velkommen til at komme med input :-) -- #14 -
Jeg forholder mig retten til at hate lidt på det, fordi det er satme klodset at arbejde med. Vi har dog en fandens masse egenudviklede apps i det, så vi kan ikke bare overgå til Outlook, endnu. Men det arbejdes der på. -- #16
Helt i orden, det er et indviklet program hvis man ikke har arbejdet med det i længere tid. Hvis du en dag står i et problem, så prøv at skriv til mig, det kan være jeg kan være til hjælp dog kun inden for Administrations delen :) -- Sidst redigeret 15-06-2017 15:47 #17 -
Jeg har heldigvis 4-5 Notes-eksperter på jobbet, som arbejdet med det i.. årtier, sikkert. Jeg holder bare pinen ud, indtil vi overgår til Outlook eller en anden løsning. :) -- #18
Fair nok - de fleste der arbejder med det har siddet i det 20+ år, men det lyder som om du har styr på det så ;) Haha, held og lykke med det hele indtil dagen kommer! -- Jeg er lige blevet uddannet Datatekniker med speciale i infrastruktur i starten af året, jeg arbejder primært med netværk og har en startløn på 40.000 kr.. Men det afhænger meget af hvilken læreplads og dit eget engagement..
Jeg kender til folk som får læreplads i konsulentvirksomheder og inden de er færdige med uddannelsen arbejder de selvstændigt som konsulenter, de går typisk også ud og får en rigtig god løn.. Folk der sidder i en intern IT afdeling og laver en blanding af support og drift af servere og netværk vil typisk have en lavere løn, og begrænset forståelse for de produkter de arbejder med, når udfordringer bliver for store hiver de ofte konsulenter ind hvortil førstenævnte trækker alt den dybe erfaring.
Derudover skal du ikke regne med at få noget serveret af skolen.. Alle de fag du arbejder med i skolen er meget meget basale introduktioner i de forskellige områder pånær Netværk, men vil dog vove at påstå at enhver der har gennemgået CCNP undervisning på teknisk skole overhovedet ikke er i nærheden af at kunne gå op og tage en CCNP certificering..
Det jeg vil frem til er at du selv skal ligge tid i at læse og lære i din fritid hvis du vil blive dygtig.. -- Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. Hej Nickelasen
Først og fremmest er IT verdenen præget af at du skal have en logisk og struktureret arbejdsgang.
Det er essentielt at du er god til samarbejde idet meget af arbejdet foregår ved hjælp af sparing blandt dine kollegaer. Uddannelsesstedet, kvaliteten og praktikpladsen varrierer meget. Du skal forvente/indstille dig på at det er selvstudie, dvs. undervisningen oftest er fordelt i en del moduler, hvortil der er alt fra en times præssentation op til 3 dage. Derefter forventes det du selvstændigt indhenter viden og gør stor brug af online lektioner, hvortil du får stillet en praktisk opgave, så som opsætning af en almindelig klient (windows 7/10). For at give et par eksempler:
Windows Server 2012R2/2016, Microsoft Exchange Server 2013 SP1 (Mailserver), Netværksmoduler der hæfter sig tæt op af CCNA (ICND1+2). Foruden ovennævnte er der i uddannelsesen taget højde for de simplistiske ting, såsom hvorledes strøm og styring har sit indspil og betydning for faget. Kundeservice og ITIL principper.
Selve jobbet er i hovedtræk inddelt i 3 kategorier.
First-Line-Support, Second og Third-Line-Support.
Alle ovennævnte kategorier fortæller om tilhørsforhold og om kompleksiteten af opgaven.
I forhold til hvor krudtet skal ligges er der følgende kategorier:
Database (SQL)
Active Directory/Domain Controllers (AD/DC)
CCNA-CCNP-CCNE og de ikke proprietære cisco netværksrelaterede produkter
Hyper-v, Citrix, ESXI(VM-ware)
CISM (Cybersecurity)
Jeg har sikkert udeladet en del, da denne her verden er uendelig lang.
Har selv arbejdet inden for faget i 10+ år, og den er altid i udvikling.
De markerede områder bør du læse lidt mere om, de er alle begreber du kommer til at lære mere om men alle leder til ekspertniveau, dog er hyper-v, citrix og ESXI software der bruges til at visualisere, dvs drive din hardware til dets fulde potentiale, da Hardware efterhånden er så kraftigt at du kan køre flere servere op på én fysisk maskine. -- Sidst redigeret 15-06-2017 21:32 Bare lige til info så er #20 er absurd høj startløn og det skal du nok ikke forvente. Det er jo en aktuar lign startløn og det hører vidst til et særtilfælde.
-- Jeg blev uddannet IT-Supporter i 2012, men valgte efter et par år, at videreuddanne mig til Datatekniker med speciale i infrastruktur.
Jeg vil beskrive IT-Supporter uddannelsen, som de fleste burde kunne klare. Men det kan være utroligt svært, at få job bagefter!! Så mit råd til dig er sats på Datatekniker med speciale i infrastruktur hvis du gerne nemt ville kunne få et ordentligt job.
Jeg blev færdig som Datatekniker med speciale i infrastruktur her i 2017, og jeg nået ikke, at gå 2 mdr. før jeg blev heathundet, til et IT job i en stor international virksomhed. Samtale samme dag og næste dag ansat startløn på 30.000 kr. og lønforhandlinger hvert år.
#20 startløn er helt unik. Det har jeg aldrig hørt om en helt ny udlærte få. Men man har lov til, at være heldig. ;)
Jeg vil siges, at gå fra IT-Supporter til Datatekniker med speciale i infrastruktur gør IT-Supporter uddannelse til en børnehave. Der kan du virkelig mærke, at du kommer på prøve.
Gruppearbejde er en god ide, og som de andre siger, der er mange fag hvor du selv skal holde dig i gang og læse op på dem. Man bliver ikke båret igennem uddannelsen.
Ang. matematik, synes jeg ikke du skal være bange. Hvis du rigtigt interessere dig for IT, så vil du også forstå den matematiske del. :)
-- Counter-Strike.dk
GamingHotel.dk
Opret svar til indlægget: IT-supporter
Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.
Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.
Opret bruger | Login
|
Du skal være logget ind for at tilmelde dig nyhedsbrev.
Hvilken udbyder har du til internet? 424 personer har stemt - Mit energiselskab (Ewii f.eks) 11%
|