#0: Jeg vælger ikke at forholde mig til de kameraer som du har forslået i dit opslag, men istedet komme med min egen erfaring fra min safari i Tanzania i 2015.
Jeg stod i præcist samme dilemma som dig, og vidste at jeg skulle ud og anskaffe mig et nyt kamera.
Jeg valgte at købe et brugt Nikon D5300 på dba.dk (det var nærmest som nyt, men jeg sparede alligevel 1500 i forhold til nypris). En mindre model kunne også have gjort det, men jeg ville rigtig gerne have et som også havde drejbar/vipbar skærm, og derfor måtte jeg op i denne klasse.
Derudover købte et brugt Tamron 18-200 objektiv, så jeg kunne få noget zoom. 200mm var ok, men hvis du har råd og mulighed, så ville jeg gå efter modellen med 270mm. Jeg fandt det brugt på dba for omkring 800 kr.
Derudover shoppede jeg lidt grej fra alibaba.com - Monostand, UV-filter, kamerataske (Loewepro kopi) og et neopren sleeve.
Jeg købte 2x SD kort + ekstra batteri i Danmark på nettet (ville være sikker på at få noget ordenligt!), så jeg altid kunne sætte et nyt i med plads, og ikke pludselig stod i en situation hvor jeg skulle overføre til en PC midt på savannen. Så når jeg kom hjem om aftenen lagde jeg billederne over på min macbook og derfra videre over på en ekstern harddisk (backup). Harddisk og macbook blev altid opbevaret hver for sig, således vi havde en backup hvis en af taskerne skulle forsvinde, blive våd eller få et stød eller lignende. Harddisken havde vi ikke med ude på safari, men lod den blive på hotellerne / lodges undervejs. Opladning af begge batterier blev også gjort hver aften/nat, og det fungerede fint. Jeg tror vi tog omkring 15.000 billeder på 2 uger, hvoraf de 10.000 var på safarien, så et batteri er ikke nok! Og du vil IKKE stå midt i det hele uden strøm...
Jeg var personligt sindsygt glad for monopod (man står rigtig meget klar med sit kamera for at fange de gode billeder, og det er tungt i længden. Så en monopod som det hviler på er bare genialt!). Tripod er også smart hvis du skal lege med lange lukketider m.v., men jeg gad ikke slæbe begge dele og valgte min monopod.
Jeg vil sige at det fungerede perfekt, men gør dig selv den tjeneste at få købt kameraet i god tid og så tag ud og ØV dig! Fordi man må ikke tro at man kan købe et DSLR kamera og tage på safari og skyde guddommelige billeder på 'auto', fordi det kan man ikke! De bedste billeder vi fik var med manuel styring af aperture, og andre indstillinger. Særligt når du skal fange en dyr som sidder i skyggen. Lyset fra solen er enormt kraftigt og lyser alt omkring op, så hvis du ikke selv kan styre hvor dit fokus ligger i billedet, så ender du bare ikke at kunne se motivet.
Og så vil jeg bare slutte af med at sige GLÆD dig! Vores tur til Tanzania var den mest uforglemmelige oplevelse nogen sinde, det er fucking fedt!!! :)
Vi besteg Kilimanjaro ugen efter Safari og sluttede så af med en uges afslapning på Zanzibar! Den tur kan anbefales :) Men så skal der også spares lidt op inden...
Skriv gerne en PB hvis du har brug for yderligere råd/vejledning - jeg er ikke foto-nørd, men jeg ved bare hvad der virkede for mig :)
--
Sidst redigeret 05-06-2017 17:48