Denne tråd er over 6 måneder gammel
Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?
Debat: Fagforening og A-kasseAf Gæst Kenny | 18-05-2017 14:39 | 2733 visninger | 25 svar, hop til seneste
Hej
Jeg vil gerne starte en lille debat vedr. fagforening/a-kasse, da jeg stærkt overvejer at melde mig ud af fagforeningen samt finde en billigere a-kasse.
Jeg har fast arbejde og er medlem af en fagforening og a-kasse.
Jeg betaler 852 kr. om måneden for begge dele.
A kasse: 479 kr./mdr.
Fagforening: 373 kr./mdr.
Det bliver til 10.224 kr. om året. Som jeg har forstået det får man 30 % tilbage via skatten, idet både fagforening og a-kasse er fradragsberettiget.
Det betyder, at jeg reelt set betaler 7.157 kr. om året for fagforening og a-kasse.
Jeg overvejer kraftigt at melde mig ud af fagforeningen, da det vil spare mig for 3.133 kr./året efter fradrag. Jeg har ikke brugt min fagforening i de 3,5 år jeg har været på arbejdsmarkedet endnu, og jeg ved faktisk ikke hvad jeg kan bruge dem til udover løn-statistikker og juridisk support ved eksempelvis fyring.
Jeg har også tænkt over, om ikke jeg bare kan finde en billigere a-kasse end den jeg er medlem af i dag. En A-kasse er vel ikke nødvendigvis betinget af hvilken uddannelse man har?
Hvad mener folk, og hvad er jeres erfaringer. Er I medlem af både fagforening og a-kasse, og hvorfor? Og hvis kun I er medlem af en a-kasse for at have økonomisk sikkerhed i tilfælde af arbejdsløshed, hvor er i så medlem?
Håber på en god debat, og på lidt klarhed i forhold til hvorvidt om jeg bør melde mig ud af fagforeningen og finde en billigere a-kasse.
God dag. :) --
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
Jeg er medlem af Det Faglige Hus og jeg er godt tilfreds. Jeg har haft en situation hvor en arbejdsgiver uberettiget satte mig meget ned i løn lige pludselig, og nægtede at udbetale den manglende løn til mig.
Det Faglige Hus behandlede sagen professionelt og hurtigt. Da de havde fået en kopi af mine seneste lønsedler, tog de sig ellers af sagens videre forløb. Så dem er jeg rigtig godt tilfreds med.
Jeg er sådan set ligeglad med alle de haters, der ikke aner noget om dem, som siger at det "ikke er en rigtig fagforening og a-kasse" for det er det skam. Deres A-kasse fungerer desuden også glimrende.
Jeg har tidligere været medlem af 3F og HK og jeg synes 3F er en flok amatører på trods af den vanvittige pris. HK har jeg aldrig haft brug for hjælp fra.
Når jeg er ansat under en overenskomst, melder jeg mig altid ind i den fagforening som overenskomsten er lavet sammen med. I mit tilfælde har det for det meste været 3F. Jeg er klar over det står mig frit for men alligevel bliver man behandlet anderledes, når man ikke er med i den fagforening som virksomheden har overenskomst med. "jamen de må da ikke forskelsbehandle"... Sikkert ikke, men det gør de alligevel. A-kasse har jeg bare der hvor det er billigst. -- Nu uden signatur :O --
Sidst redigeret 18-05-2017 14:46 Jeg personligt har kun været medlem af en fagforening mens jeg gik på skole - udelukkende fordi det var gratis. Siden jeg blev færdig-uddannet og fik job, har jeg kun været med i en A-kasse og ikke fagforening.
Jeg har nu været på arbejdsmarkedet i 15 år og har ikke haft brug for nogle af dem.
Jeg har bare den billigste A-kasse jeg kunne finde, da A-kasse kun en forsikring i mon optik. Dvs. jeg betaler ind så jeg er dækket ind ved fyring eller lignende, men har ikke brug for kurser og samtaler som mange A-kasser tilbyder.
Fagforeningen har jeg fravalgt af flere årsager. Den væsentligste, er at jeg aldrig har arbejdet under en overenskomst. Lønnen er altid blevet aftalt med chefen, og så har jeg bare været i virksomheder hvor der aldrig har været problemer med arbejdsforhold. Min politiske holdning er også blå, så er ikke fan af at støtte de røde partier igennem kontingentet :)
Konen er timelønnet med overenskomst og er med i både A-kasse og fagforening. Hun fik dagpenge gennem A-kassen i et lille år, men har aldrig haft brug for fagforeningen. Hun bruger en "gul" fagforening, da den var billigst.
-- I en alder af 42 år, er jeg først blevet medlem af en fagforening i starten af året, men har været med i en a-kasse i årevis.
Dels blev jeg medlem, fordi jeg startede hos en arbejdsgiver uden overenskomst, hvor der var udsigt til weekendarbejde og ingen havde en storstilet plan for hvordan det skulle udformes og dels har Prosa et samarbejde med min a-kasse (Min a-kasse, hedder den) og hjalp mig mens jeg var ledig.
Så jeg tænkte at det nok ikke var en helt skidt plan at blive hængende i en it-fagforening, hvor der er muligheder for kurser og hvad-ved-jeg. At jeg så samtidig kan blive medlem af Finansforbundet gratis, i forbindelse med mit nye job, da de har et samarbejde med Prosa, hvilket giver adgang til flere kurser mv., er jo bare en bonus.
Min a-kasse har givet mig rigtig god hjælp de to gange, hvor jeg har været ledig indenfor det sidste årti cirka og betaler 457 kr. om måneden dertil, samt 399 kr. til Prosa. -- Jeg er medlem af min fagforening, fordi jeg får billige forsikringer derigennem. Jeg sparer over 5.000 kr/år på bilforsikring og omkring 1.500 kr/år på indbosforsikring ift. normal priser, ved samme forsikringsselskab. Så kan det godt være betaler 2/3 af 3.500 kr/år til en fagforening. Det er små 2.400 kr/år efter skat. Men i det store hele, så sparer jeg en del penge. jeg sparer primært penge pga. min alder ikke er lige så afgørende igennem min fagforenings aftale med forsikringsselskabet.
Jeg har en fagforening inden for den branche jeg arbejder med, og den er også ret billig. Det koster mig omkring 5.200 kr/år før skat. Så små 3.500 kr/år efter skat.
Så i det store hele, så er jeg fint tilfreds med min aftale. -- Sidst redigeret 18-05-2017 15:14 Forskel mellem traditionel og gult: https://da.wikipedia.org[...]
I det store og hele. Hvis der ikke fandtes de traditionelle ville du kunne blive røvrendt af arbejdsgiveren. De overenskomster som er på arbejdsmarkedet nu er IKKE noget de gule har være med til. Hvis en virksomhed laver overenskomst vil den gule også som regel være lavere. Derfor er det vigtigt at støtte de traditionelle hvis man vil fortsætte med at have ordentlige forhold på arbejdsmarkedet. -- #0
Du får svært ved at finde en billigere A-Kasse. De koster stort set det samme overalt.
Om du vil være med i en fagforening der forhandler din overenskost eller ej må være en selvstændig holdning. Jeg er personligt medlem af min erhvervs-relevante fagforening, på trods af, at jeg er ansat og lønnet under en anden fagforening. Dette fordi jeg er glad for fagblandet og det fællesskab, de rabatordninger, bank osv. jeg får adgang til.
Jeg ville hellere vælge fagforening helt fra, end at tilmelde mig en gul fagforening.
Hvis du vælger at droppe fagforeningen kunne du jo overveje, om pengene i stedet skulle bruges på en løn-sikring, der f.eks dækker op til 80% af din løn i et år. Måske endda droppe A-Kassen helt og tegne en fuldt dækkende privat løn-sikring, som f.eks Frie Funktionærer tilbyder.
Ved, at flere af mine kollegaer kun er medlem af Frie Funktionærers A-kasse og har valgt fagforeningen fra, for i stedet at tilkøbe løn-sikringen. -- Jeg fik dårlig hjælp af Krifa fag-forening da der begyndte at komme noget modgang på en arbejdsplads engang. Jeg vidste selvfølgelig ikke noget juridisk og betaler jo derfor for en fagforening som løser dette for mig. Den hjælp jeg fik over telefonen blev jeg godt nok halvtosset over. Jeg fik at vide at de ikke kunne hjælpe mig medmindre jeg båndoptog det min chef havde sagt/siger så de havde bevismaterialer ellers kunne de intet gøre. Nå ja, jeg går da bare rundt med en wire så, andet hjælp? andre løsninger? nej ok, farvel igen, god dag. Bogstaveligt set skulle jeg selv lave største delen af arbejdet.
Efter lidt pres fra familien hoppede jeg over i 3F, både A-kasse og fagforening. God håndfuld kollegaer var også medlem her, dog havde jeg hørt gennem årene at de var temmelig passive med at hjælpe over de konflikter vi havde på vores arbejdsplads. "Vi har ikke så meget at trække i tovet mere overfor arbejdsgiverne, især efter finanskrisen, så i må hellere gøre hvad de siger". Nå okay!?!. Heller ingen hjælp til mig at få selvom jeg trådte op i person, samtidig blev jeg ledig og deres A-kasse dame ville give mig karantæne selvom jeg indgik under en særregel som jeg fortalte hende. Mangel på kompetence. Jeg blev smidt rundt fra den ene person til den anden og det sluttede med at jeg fik at vide at de ikke kunne hjælpe og jeg bør kontakte Dansk Metal da de vidst nok forhandlede den overenskomst jeg ville blive del af fremadrettet med ny uddannelse. Så jeg nåede at være med i 3F i kort stund kun.
Så kom vi til den tredje A-kasse og fagforening hvor jeg så nu har fravalgt fagforenings-delen pga. økonomiske årsager og andet. Jeg synes jeg har fået den hjælp jeg skulle fra deres A-kasse, de er flinke nok og man kan komme i kontakt med dem. De har dog 1-2 medarbejdere som er tabt lidt for meget på gulvet og ved ikke hvad de laver til dagligt, men ellers kører det fint nok. A-kasse er jo som andre siger, A-kasse. Næsten samme pris alle steder, fradragsberettigede og bør egentlig bare betragtes som en slags forsikring mod tab af job. Det er vel bedre at få 19.000kr istedet for 10.000kr i kontanthjælp (6.000 til <30år). Igen, det er jo valgfrit, ingen tvinger en i hverken A-kasse eller fagforening. De første 1-2år af mit voksne arbejdsliv var jeg hverken i det ene eller andet. Sidst, men ikke mindst har ens løn rigtig meget at sige også. Tjener du godt så har du jo nemmere råd, ligger du i den lave ende så er det muligvis budget post i excel arket der kan spares væk. Flat rates, ikke % af ens indkomst.. -- Sidst redigeret 18-05-2017 17:43 #7 - Det Faglige Hus fagforening koster 69kr om måneden, og de hjælper faktisk. Da jeg havde brug for deres hjælp, var det som om de hungrede efter at få deres jurister på sagen, så de kunne tjene lidt til kagekassen. Det var awesome. 3F har jeg intet til overs for. -- Nu uden signatur :O --
Sidst redigeret 18-05-2017 19:01 Har også det faglige hus.
Jeg har ikke rigtigt brugt fagforening gennem mine ca. 30 år på arbejdsmarkedet.
Det faglige hus har ry for at hjælpe når deres medlemmer har behov for det.
Jeg vil IKKE støtte fagforeninger som:
- Ser virksomheder som fjenden
- Støtter politiske partier
- Laver alt muligt gøjl for medlemmer som dermed koster penge
- Laver alt muligt der ikke omhandler deres kerne område
Det er i min optik et slidt kort at trække når nogle argumentere for at man skal støtte dem som lavede bedre arbejdsforhold for 100 år siden.
Jeg lever i nutiden og har brug for et samfund der laver gode forhold i fremtiden for både medarbejdere og virksomheder i DK. -- Jeg er bestemt ikke for de gule, så som det faglige hus.
Jeg er enig med de fleste argumenter i at fagforeningen som HK, Dansk Metal osv. Er for dyre, men de gule har absolut intet at sige i en overenskomsts forhandling, hvor LO sidder, alene det gør at jeg er villig til at betale lidt mere.
Og jeg er ret sikke på at du kan trække 6000,- fra dit fagforenings gebyr, men ikke din a-kasse.
Nu er jeg medlem af Dansk Metal og betaler:
Fagforening = 552 Pr. Mdr. Kan trækkes fra.
A-Kasse = 489 Pr. Mdr. Kan IKKE trækkes fra.
12 x 552 = 6624 Pr. År.
6624 - 6000 (fradrag) = 624 / 12 = 52 Pr. Mdr.
Sådan regner jeg det.
Nedenstående er taget fra skat.dk
Fagligt kontingent (højst 6.000 kr.)
Feltet omfatter:Det normale kontingent til din fagforening.Ekstra strejkekontingenter, hvis de er pålagt af fagforeningen.Klubkontingenter til en anden forening, hvis formål er at varetage medlemmernes faglige interesser.Særlige bidrag til en forening, når de skal dække tilskud til pensionerede medlemmer.Du kan højst få fradrag for 6.000 kr., så selv om du betaler mere, skal du kun skrive 6.000 kr. i feltet.
Feltet omfatter ikke:Kontingenter til foreninger, hvis hovedformål fx er at udgive faglitteratur eller faglige artikler (det kan du i stedet trække fra som en lønmodtagerudgift i felt 449: Øvrige lønmodtagerudgifter).Frivillige bidrag til faglige foreninger giver ikke fradrag.
Vil tilføje at der for mig har været meget hjælp at hente i den lokale afdeling ved ledighed, de har en masse kontakter og lokal viden som jeg tvivler på at de gule har.
Kevin -- Sidst redigeret 18-05-2017 20:18 0#
Har alle dage været medlem af Prosa.
Har haft brug for dem nogle gange og de har altid været der med juridisk bistand som man kun kan drømme om.
Den ene gang kørte en af deres jurister fra Aarhus til Esbjerg kl. meget tidligt for at tage med mig til et møde som varede 1 time - se dét er service.
Af alle de andre skod ting man kan betale til så synes jeg at pengene til en ordentlig fagforening og a-kasse er OK.
Jeg kunne ikke drømme om at skifte.
/mvh -- IDGAF! --
Sidst redigeret 18-05-2017 20:19 #10
6000 i fradrag giver ikke dig 6000 i lommen..... -- #12
Det har du ret i
Beløbet er 1/3 af fradraget altså 2000,- i dette tilfælde.
Så regnestykket må være 385,3,-
Det ændre dog ikke min holdning :) -- Jeg har over de sidste par dage ændret forsikringer og fagforening.
Er gået fra Dansk Metal, som koster ca. 1100kr om måneden for fagforening og a-kasse. Samtidig gav det rabatter på forsikringer hos Alka, og er skiftet over til Det Faglige Hus.
Skiftet af fagforening og a-kasse har betydet:
- Halvering af udgift til fagforening og A-kasse
- Tilføjelse af lønforsikring på 90% af fuld løn i 12 måneder ved ledighed (halv pris de første 6 måneder)
- Samlet samme pris som det kostede hos Dansk Metal (uden lønforsikring)
Skift af fagforening har i forhold til forsikringerne betydet:
- Andet bilforsikringsprodukt (stadig hos Alka), da det jeg havde var bundet op på fagforeningen. Det nye produkt dækker mere, og har lavere selvrisiko, og kun en 40 kr stigning om måneden i forhold til det gamle.
- Frafald af fælles Dansk Metal ulykkesforsikring som dækker i udlandet (er aldrig ude at rejse så betyder ikke det store).
- Indboforsikring og ulykkesforsikring er ændret da de også var bundet op på fagforeningen, så en 70kr's stigning på dem.
Så alt i alt har skiftet betydet følgende:
Bedre dækning ved ledighed, bedre dækning på forsikringerne, og lavere selvrisiko, men kun en 110kr's stigning i udgifter om måneden. -- FFHAU!
This is 2017, "I'm not good with computers" is no longer a valid excuse. --
Sidst redigeret 18-05-2017 20:31 Jeg er glad for de mange goder vi har opnået gennem vores overenskomster. Bla. 6. Ferieuge, omsorgsdage, verdens måske bedste barselsorlov. Det havde vi sgu aldrig opnået hvis vi alle var betalte til de gule fagforeninger som egentlig bare er et firma. Ikke for at lyde gammel, men mange unge mennesker har ikke prøvet at kæmpe for den eks. ekstra frihed vi har idag, og ved derfor ikke hvad de betaler til. Jeg kunne aldrig finde på at være medlem af en gul, mens jeg nyder godt af overenskomst forhandlinger udfald. Jeg ville føle mig som en nasserøv. Man skal også huske på man betaler til andre gode ting igennem en rigtig fagforening, eksempelvis uddannelse. Har selv en kone som har fået fuld løn mens hun har uddannet sig til sosu assistent. Man kan selvfølgelig også være ligeglad og gå ned og stemme på liberal alliance og joakim B som skider på den danske model. Husk man kan altid bede sin fagforening om ikke betale det politiske bidrag, hvis man ikke er politisk enig -- har kun akassen, der hvor jeg arbejder, har min fagforening ikke noget at sige, da det er HK der forhandler, så kan ikke se meget nytte i at stå i Prosa i de tilfælde.
Arbejdede jeg ved et mindre firma, ville jeg formentlig gør det. -- #15
Du rammer sømmet på hovedet :) -- #15 - Så længe man arbejder på en arbejdsplads, der har en overenskomst, kan det være en fordel. Ellers kan jeg ikke se pointen i at betale en masse til de nærmest religiøse fagforeningsfolk, der skummer fløden på at skabe sig helt tåbeligt. Det er jo vanvittigt så meget ekstra man betaler.
Da jeg arbejdede på Vestas var det nærmest tvang at betale til 3F og jeg bøjede mig da også for The 3F Mafia og meldte mig ud af HK - Men eftersom jeg ikke arbejder der mere, skal jeg aldrig nogensinde betale til de tosser igen. Jeg fik aldrig brug for fagforeningen, men A-Kassens behandling var under al kritik. -- Nu uden signatur :O --
Sidst redigeret 18-05-2017 21:35 Man kan vende om at sige hvad er fordelen ved overenskomsten hvis arbejdsgiver bryder den og ens fagforening (læs: 3F) ikke vil hjælpe en, men kun have dit kontigent? Hvis pengene blev brugt for medlemmerne istedet for lørdags madderne til de høje herre så kunne det virke. Istedet for bliver man spist af med rabatordninger, tilbud, nyhedsbreve og diverse som ikke koster dem mange penge, men bliver brugt for at skabe den illusion om at medlemmet opnår besparelser. Sandheden er dog den at du bare bliver låst fast og bundet fx med forsikringer og det er dårlig for konkurrenceevnen generelt. -- #10 Du kan både trække Fagforening og A-Kasse fra :) -- MB: ASUS B250M-K PSU: Corsair CX550M Ram: G.Skill DDR4-2133 8 GB CPU: i5-7500 Kaby SSD: UV400 240 GB GPU: GTX 1060 T OC 3GB Kabinet: Thermaltake V21 Jeg er medlem at 3F. Men har lige skiftet til det faglige hus. Har altid haft den holdning at kan skal være i den fagforening der dækker ens fag, blandt andet på grund at at de laver overenskomsterne.
Men da resultatet at den nye overenskomst kom, kan jeg nu se at ledelsen i 3F er kommet helt væk fra medlemmerne. Magen til dårlig overenskomst er da sjældent set. Så nu har jeg ( og rigtig mange at mine kollegaer ) valgt at skifte væk og få en billigere fagforening. For vores nuværende gør da intet for deres medlemmer. Når det går op for dem at medlemskabet af LO bare har vist sig at være forkert og melder sig ud, så skal vide nok blive medlemmer igen.
Har endnu aldrig haft brug for hjælp, så kan ikke udtale mig om de er gode eller ej. -- #15 den eneste grund til at de "gule" fagforeninger ikke har fået lavet så mange overenskomster bunder i at f.eks 3F og co har via politisk hjælp (de røde) fået blokeret deres handlingsret til at lave dem.
Så 3F har historisk altid hjulpet soc.dem økonomisk mod at de blokere de andres ret til at lave overenskomster.
På den måde har de i årtier næsten haft monopol på det, og nemt kunne lulle de intetvidende får (altså dig) til at tro at de er det arbejdenes folk frelsere, og uden dem havde du stadig været stavnsbundet til din herremand.
Men nu er du stavnsbundet til dem og deres fantasifortællinger. -- !AMD HAS RYZEN
Jeg har været ved flere A-kasser og fagforeninger.
Jeg startede med at have Finansforbundets, da jeg var under uddannelse til Finansøkonom, og jeg fik ikke noget relevant arbejde efter end uddannelse (Under finanskrisen). Der fik jeg god behandling i A-kassen, blev kaldt til møde et par gange, og hver gang blev det konstateret at jeg nok skulle få arbejde når der var arbejde at få. Så blev ikke sendt i aktivering eller lignende. Og fik god hjælp når jeg selv bad om det til jobsøgning og lignende.
Derefter blev jeg speditør og kom med i HK under min elevtid. Fik god hjælp da en virksomhed jeg arbejdede for gik konkurs, men da jeg efterfølgende havde 2 måneder hvor jeg gik ledig, følte jeg mig i høj grad som et nummer i rækken. Dette gjorde at jeg ville kigge efter noget billigere, og valgte Det Faglige Hus.
Ved udmeldelsen af HK blev jeg bekræftet i mit valg. Jeg fik et opkald fra dem, de ville gerne høre hvorfor jeg skulle meldes ud osv. og jeg forklarede mig. Dette blev efterfulgt af en lang sang om jeg ikke var glad for alle de fantastiske forhold, de har forhandlet på mit område, og hvordan deres overenskomst lå til grund for min fine løn.
Jeg synes sådan set at jeg blev talt ned til, og synes det var lige frækt nok, da jeg selv har forhandlet min løn og forhold som har stillet mig bedre end deres overenskomst.
I bund og grund er jeg sådan set ligeglad med hvordan min fagforening bidrager til overenskomster, for selv når jeg har arbejdet under en overenskomst, har jeg altid selv forhandlet mig til bedre forhold. Og jeg tror i høj grad at grunden til det primært er de "store" som er med ved bordet, er at de lukker de andre ude.
Jeg vil altid være i en fagforening og a-kasse, da jeg har haft brug for hjælp tidligere, og kunne se værdien i begge dele. -- I5-6600K, eVGA GTX1070 FTW, MSI Z170A Krait Gaming x3, 16 GB Corsair Vengeance LED 3200 MHz, Samsung 850 EVO 500 GB, eVGA SuperNOVA 650 G2, NZXT H440 --
Sidst redigeret 19-05-2017 08:57 Nu skal man bare huske at hvis eksempelvis 3F eller HK har handlet overenskomsten hjem, opnår man ikke nødvendigvis de samme fordele ved en gul fagforening. Det er der faldet dom i højesteret om.
http://arbejderen.dk[...]
-- #22 flot du kan blive personlig og kalde folk for intetvidende får, bare fordi man ikke lige deler dit synspunkt, men det fortæller vel bare lidt om din alder. Både min kone og jeg har haft meget ud af vores fagforeninger, men fordi du ikke har haft gavn, betyder det vel ikke at det så bare er lort. Jeg har nu været med i gamet i mange år, og har nydt godt af overenskomster og har været med til at kæmpe for mere frihed. Den nye overenskomst ville jeg også have stemt nej til, pga af arbejdstider, men igen de fleste må jo synes den er ok da der blev stemt for. Og igen man kan altid fravælge politisk støtte igennem sin fagforening. Jeg har selv set udkast fra overenskomst forslag fra de gule og tro mig det tror jeg ikke man ønsker, men igen måske de også har forbedret sig?, tror det dog ikke. -- Sidst redigeret 19-05-2017 11:09
Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.
Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.
Opret bruger | Login
|
Du skal være logget ind for at tilmelde dig nyhedsbrev.
Hvilken udbyder har du til internet? 424 personer har stemt - Mit energiselskab (Ewii f.eks) 11%
|