Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

hvad skal der til for at fixe mit omdømme her på h

Af Ultra Supporter reaperkill60 | 12-08-2014 11:25 | 2188 visninger | 20 svar, hop til seneste
ikke fedt at få sin skole banned i en uge det må jeg sige.. men jeg falder sku for nemt i fælder lagt af trolls eller andre.. og det beklager jeg meget. har dog bare ingen ide til hvordan jeg skal få det fixet? hvordan skal jeg fixe mit omdømme.. og hvordan kan jeg undgå at falde i og begynde at whine. osv over andre personer? jeg ved godt i kræver augmenter osv og jeg må ærlig indrømme jeg glemmer det Meget tit og det er nok også en grund til jeg bliver flamet af eller får nogle på nakken.
--
#1
ToFFo
Guru
12-08-2014 11:28

Rapporter til Admin
Lær ikke at checke tråde som lægger op til trolls og whine. Sov på det. Prøv at ignorere det, selvom det kan være svært, når man sidder og ved at de trolls fik det sidste ord. Det nytter ikke noget at diskutere online. Det er online! Det er ligegyldigt hvem der bruger de største ord og de særeste vendinger, bare for at lyde klog og bedre vidende. Det er pinligt og dumt. Lad det ligge. Sov på det. Det er svært når man er "in the moment" især. For så er man gejlet op og har lyst til at slås. Men man får intet ud af det, andet end at virke dum og barnlig. Lav noget andet. Spis mad. Drik cola. Spil et spil et par timer. Sov på det. Jeg garanterer dig at hvis du sover på det, og vender tilbage til din tråd, så ser du på dine egne indlæg med andre øjne og tænker "fuck, har jeg virkelig skrevet det??". Det ved jeg, for jeg har selv været der. Don't give up! Du vil også finde ud af, at eftersom du bliver ældre, bliver du mere moden og dine holdninger ændrer sig måske også en smule. Jeg har været på HOL i mange år, og ved at spole tilbage gennem tråde fra da jeg startede, kan jeg godt se at der er sket mange ændringer i forhold til min opførsel.
--
Kend dine rettigheder ved reklamation. Spørg RMA-hjælpen. Det er gratis. https://www.facebook.com[...]
#2
tuwk
Ultra Supporter
12-08-2014 11:34

Rapporter til Admin
Basalt set handler det om hvem du er som person og hvordan du vælger at reagerer i forskellige situationer. Der er ikke et nemt fix til problemet. Der skal ske et skift i hvordan du ser på tingene, hvordan du VÆLGER at tolke andres måder at sige tingene på samt en god sjat fornuft. Forsøg altid på at være høflig men ærlig. Man kan sagtens kritisere folk, uden at kalde dem for spader, tale nedladende eller på anden måde få andre folk op i det røde felt. Tænk over hvordan dit indlæg KAN tolkes, for Guderne må vide, at hvis der er noget der kan misforståes, så er der en eller flere der VIL misforstå det. Enten bevidst eller fordi at de er som de er. Læs altid dine indlæg igennem inden du poster dem: - Taler jeg i en tone, som gør at jeg ikke virker stødende? - Er der noget i mit indlæg der kan misforståes negativt? - Har jeg husket at inkludere argumenter for mine synspunkter? - Forholder jeg mig objektivt til det jeg svarer på? (dvs. er jeg sur? Hvis ja, vent til jeg ikke er sur mere) - Husker jeg, at respektere andre mennesker i tråden? Det er sådan jeg umiddelbart synes, at du ville kunne komme omkring dit problem. Bare altid husk på, at folk provokerer ikke dig - du vælger at blive provokeret. Don't take the bait. Når det så er sagt, så kræver det en god portion mod at stille sig frem som du gør nu her, og det fortjener respekt. Det er dit første skridt imod at "genvinde" en form for generel respekt her på sitet, omend der stadig mangler en masse. Held og lykke med det.
--
Min penis ligner nogle gange en navle.
#3
Mattii
Giga Nørd
12-08-2014 11:35

Rapporter til Admin
1. Lad vær med at tage tråde/svar personligt. 2. Du skal forholde dig til emnet. Lad os sige der er en tråd om en der leder efter en Macbook.. Istedet for at svine apple/macbooks til så prøv at forhold dig til hvorfor en macbook kunne være godt/skidt med hans behov taget i betragtning. 3. Du har selvfølgelig lov til at have din egen mening, men husk at argumenter HVORFOR du mener som du gør.
--
#4
BennyBomStærk
Bruger Aspirant
12-08-2014 11:41

Rapporter til Admin
Umiddelbart er det ikke Trolls der "ødelægger" det for dig. Det er dig selv. Når man kigger på dine indlæg, så mangler der en meget væsentlig ting - og noget gør dem enormt ringe. Du skriver så godt som altid, som om det du har af input, er den endegyldige sandhed. Du giver ikke udtryk for, at det er din holdning/mening eller erfaring. Du udviser manglende evne til, at forstå eller indeholde, at andre har en anden mening eller erfaring. Din måde at "argumentere" for, at "jeg har fandme ret" er ikke eksisterende, og ender altid ud med at folk er uvidende fjolser eller slet og ret idioter. Dine præferencer matcher ikke altid den rette løsning. Så nej, det er ikke fordi du bliver udsat for "trolls" - det er fordi du ikke formår at begå dig på et internet forum.
--
Mit ord ER lov
#5
reaperkill60
Ultra Supporter
12-08-2014 11:42

Rapporter til Admin
med hensyn til dette kan jeg se ban er forlænget med 3 uger og jeg ønsker da at den bliver reduceret til 1 uge igen.. da jeg har været dum og fået hele skolen banned. det er jo ikke ligefrem fair for dem at jeg dummer mig..
--
#6
|Smash|
Forumansvarlig
12-08-2014 11:43

Rapporter til Admin
#5 - Det skulle du have tænkt på inden.
--
Bazinga! Problemer med en Admin/Moderator? Spørgsmål vedr. en tråd/et indlæg? - Send en mail til undertegnede. FFHAU!
#7
reaperkill60
Ultra Supporter
12-08-2014 11:43

Rapporter til Admin
#3 Mattii tror i det stor at jeg glemmer at augmenter .. og give beviser..
--
#8
reaperkill60
Ultra Supporter
12-08-2014 11:44

Rapporter til Admin
#6 |Smash| men banned er blivet ændret til 4 uger i stedet for 1? hvad er grunden til dette?
--
#9
|Smash|
Forumansvarlig
12-08-2014 11:49

Rapporter til Admin
#8 - At du er vaneforbryder. Det er ikke første gang du bliver banned og det er heller ikke første gang du får hele din skole banned.
--
Bazinga! Problemer med en Admin/Moderator? Spørgsmål vedr. en tråd/et indlæg? - Send en mail til undertegnede. FFHAU!
#10
the688
Guru
12-08-2014 11:57

Rapporter til Admin
#5 - well, denne gang har det jo så åbenbart fået dig til at overveje om der måske er noget du kan gøre anderledes, fordi uanset om *du* synes du gør noget forkert eller ej, så er der jo tydeligvis en masse folk der reagerer negativt på dine indlæg og din opførsel. Og det er jo ikke første gang du har fået folk "gjort sure på dig". Men hvis du er klar til at kigge indad, så er det jo super cool! :) #4 har sådan set givet dig svaret. Lav nogle bedre indlæg. Som jeg også har skrevet til dig rigtigt mange gange. Hvis jeg spørger om "hvilken bil skal jeg købe" og så bare får svaret "TOYOTA!!!" - så får jeg ikke lyst til at købe en Toyota. Og jeg får ikke lyst til at spørge den samme person igen. Du kan bare kigge på masser af andre folks indlæg. Folk spørger ind til mere information, så man bedre kan hjælpe. Og så bruger de tid og kræfter på at forklare tingene grundigt. Det er klart, at er det en eller anden "ekspert" der spørger "er A eller B bedst, hvad ville I vælge" - så kan man "nøjes" med et lidt kortere indlæg - men man bør stadig forklare hvorfor man mener som man gør. Det hedder argumentation. Og det er fuldstændigt uundværligt i en meningsudveksling. Hvis man ikke fortæller hvorfor man mener det man gør, så er det bare 100 mennesker der ser hvem der kan råbe højest. Det kan du også godt selv se. Det kan godt være at du selv synes du ved vildt meget om hardware. Og det kan faktisk godt være at du VED en masse om hardware. Men du "ødelægger" det for dig selv, ved ikke at dele ud af din viden, og dermed "lære" folk noget, fremfor bare at give dem et svar. Hvis du bare skriver "KØB DEN HER" - så kan du jo godt have ret - men ingen vil nogensinde tage sådan et råd fra en totalt fremmed. Og så er det ingenting værd at have ret. Formidling. Kommunikation. Argumentation. Det er så pokkers vigtigt. Ikke bare for din egen "udvikling" - men for menneskelig interaktion. Hvordan tror du det vil virke når du er færdig med din uddannelse, og kommer ud til en kunde som du skal arbejde for, og kunden spørger "Hvilken løsning vil du anbefale til vores behov" - og du så bare siger "GRÆSKAR!" - uden at have spurgt ind til kundens behov, og så videre. Du er sikkert ikke specielt dum. Så du kan godt selv "se" de her ting. Ikke? Det er jo ikke "mystisk" hvorfor nogle folk er respekterede og populære, og andre ikke er. Ikke bare herinde. Men alle steder i livet. Du har sikkert en MASSE viden at byde på. Og du kan sådan set være den flinkeste fyr i verden. Men hvis du ikke viser det til nogen... hvorfor skulle nogen så antage at du er sådan? Jeg mødte engang en pige, som jeg gerne ville date. Og jeg var helt "Hey, jeg har sq da mange ting at byde på.. jeg er rimeligt sjov, høflig og velopdragen, og forholdvis begavet at tale med". Men hvordan viser jeg HENDE det. Hun har jo ikke kendt mig hele mit liv. Hun har kendt mig i 5 minutter. Det er ikke "nok" at tage din egen selvopfattelse med i beregningerne. Du er nødt til at tænke over hvilke signaler du sender, og hvad du "giver af dig selv" til andre. Er det godt eller skidt. Er det noget folk har brug for. Til sidst - et godt tip, ikke bare til dig, men til alle. Den er "grim" nogle steder - men MEGET værd at læse : http://www.cracked.com[...] Læs den.
--
"Nu med 20% mere Satan!"
#11
Thomas
BOFH
12-08-2014 12:29

Rapporter til Admin
Jeg vil meget gerne svare dig, det er rigtigt at jeg gav dig en uges ban til at starte med men da jeg tjekkede og opdagede at du 2 gange tidligere har fået din IP adresse lukket måtte jeg regulere tiden. Jeg havde ikke tjekket at det var en skole men det var måske meget godt, for det har åbenbart fået dig til at tænke over tingene. Lad mig afsløre en ting for dig, du er faktisk en af de brugere der oftest bliver rapporteret her på siden. Som oftest er det fordi folk synes du kommer med forkert information i trådene og selvom jeg er enig med dem er det trods alt ikke noget vi banner folk for. Men det er en ting der gør at folk ikke kan lide dig og jeg kan kun bakke op om det The688 og BennyBomStærk skriver, nemlig at dine indlæg ikke hjælper. Så hvis du vil have min mening om hvordan du forbedrer dit rygte her på sitet, så er der 2 måder at gøre det på. Du kan naturligvis vælge den nemme og oprette en ny profil, men hvis du ikke ændrer stil tror jeg hurtigt at folk vil spotte det er dig og hvis de ikke gør så gør vi admins nok. Du kan også vælge at lægge din stil om og skrive gode underbyggede indlæg. Lad os tage udgangspunkt i den tråd der fik dig bannet, så er jeg ikek så uenig i at det bedste bud på en CPU til OP er ret tæt på dit bud i #1 men uden en forklaring om hvorfor man skal vælge den CPU kontra den han selv havde valgt kan man ikke bruge rådet til noget. Det er jo ikke fordi jeg siger du skal skrive en stil til alle indlæg men 3 linjer med en forklaring på hvorfor den du foreslår skulle være bedre. Så kan OP bedre vurderer fordelen ved den du foreslår i forhold til den han selv har valgt. Den anden ting er, lær at tage imod kritik, det kunne jo være at du havde overset noget som feks at en K model kunne være bedre. Så hvis en anden kommer med et andet forslag så er det ikke kritik af dig som person og der synes jeg personligt at det er super god stil at så indrømme at den andens forslag var bedre, så fjerner man også tvivl som kunne opstå. Endeligt så vil jeg opfordre dig til at ikke poste på HOL under dit ban. Jeg vil blot lukke alle de IP adresser du bruger (udover hvis du poster i denne tråd) og bliver du ved må jeg jo lukke for din profil.
--
hilsen Thomas Chefredaktør på HardwareOnline.dk
#12
jxs
Ultra Supporter
12-08-2014 12:30

Rapporter til Admin
Det bedste løsning er nok hvis du bliver væk fra siden her nogle år.
--
One guy - Four cocks: http://www.youtube.com[...]
#13
CDK
Skribent
12-08-2014 12:46

Rapporter til Admin
#12 det er jo en dårlig løsning - at 'flygte' er aldrig en løsning på noget som helst. Hvis du har et adfærdsmønster som irriterer folk hjælper det ikke at sætte dig i en hule i tiden til at folk har glemt det, som Thomas også skriver.. Worst case er at det forstærker dine tro på at du har ret - det bedste der kan ske er absolut intet. Læs http://www.cracked.com[...] og se denne: https://www.youtube.com[...] Stop med at finde på undskyldninger. Jeg er virkelig begyndt at fange mig selv i at finde på undskyldninger når jeg får kritik, og det er virkelig dumt. A) "Din C# class ligner et bombet lokum" B) "jamen det var jo også bare et test eksempel" A er ligeglad hvorfor jeg gør noget galt - og hvis du finder på undskyldninger forbedrer du dig ikke. og A er ligeglad hvorfor du gør det Jeg er af den overbevisning af ALT alle nogensinde har gjort, har de haft en grund til - om du så slår et får bevidstløs, så er der stadig en grund til at du har gjort det - nu kan du så sige "jamen jeg var også fuld" eller sige "Det gør jeg aldrig igen"... Grunden dertil er sgu ikke sjældent vigtigt - det vigtige er at fejl ikke gentager sig.
--
det er lidt nogle år siden man kunne kalde CDK for en lille dreng. Han ligner jo bare Silent Bob med James May's hår FFHAU!
#14
Hans
Guru
12-08-2014 12:54

Rapporter til Admin
I forsvaret har man et kode indenfor radiokommunikation - Tænk, tast, tal... Tænk: Er det vigtigt? Er det brugbart for andre? Tast: Giver sig selv, men ikke relevant her... Tal: Kommuniker det du vil sige på en brugbar måde... Endvidere lærer man i forsvaret, at kritisk er hjælp til at blive bedre :) Det nytter ikke noget at gå efter manden - Lige så snart du går det, så mister folk ALT respekt... Og måske får du også en sviner tilbage... Gå efter emnet, og husk en argumentation for din holdning. Du er et tænkende menneske, der sikkert har en masse kloge ting på hjertet. Men så længe du ikke kommer med en argumentation i forhold til dit "valg", så bliver det bare støj... Forestil dig, at du søger viden om noget, du ikke ved noget om - Så ville du vel gerne have en smule begrundelse i forhold til folks "valg"? Ps. Held og lykke :)
--
http://www.NoteBookWorld.dk[...] - RIP, 22/3-2007... Useriøse sælgere: se profil
#15
jxs
Ultra Supporter
12-08-2014 12:57

Rapporter til Admin
#13 - Jeg siger ikke han skal flygte... jeg gætter på at han nok whiner andre steder end på hol.dk. Løsningen er at han skal blive ældre... for de fleste mennesker kommer overskud og objektivitet med alderen...(abstrakt tænkning). Det er jo generelt bare det han mangler.
--
One guy - Four cocks: http://www.youtube.com[...]
#16
MartinHH
Megabruger
12-08-2014 13:39

Rapporter til Admin
Tænkt el. læs en ekstra gang før du poster. Det er generelt bare en gode idé at tænkte en ekstra gang over det der kommer ud af din mund el. fingre.
--
#17
CDK
Skribent
12-08-2014 13:56

Rapporter til Admin
#15 Tid er sgu ikke det eneste der gør dig ældre. Hvis man ikke også gør sit for at udvikle sig som menneske ændre man sig sgu ikke meget..
--
det er lidt nogle år siden man kunne kalde CDK for en lille dreng. Han ligner jo bare Silent Bob med James May's hår FFHAU!
#18
Ilwaz
Mega Nørd
12-08-2014 15:46

Rapporter til Admin
Få din bruger slettet og lav en ny, også skriv bedre indlæg (evt smid indlægget ind i word, og ret de værste stavefejl). Og kom med kilder på dine udtalelser. Så er du golden :)
--
#19
Charly
Ultra Supporter
12-08-2014 16:00

Rapporter til Admin
Du kan starte med at lade være med at kalde folk for idioter, dumme mv. straight off. Det er aldrig en god åbning. Dernæst kunne det være at du skulle finde troværdige kilder inden du bare slynger ting ud som ubestridte sandheder. Du har sjældent ret og er ekstrem hurtig til at kalde folk alt muligt. Dine bans her på hol er vel bare et symptom på problemer, som ligger dybere end noget, der bare lige kan ændres. Det er hele din adfærd, der skaber problemer for dig, og jeg gætter på at det ikke kun er på internettet, du har tendens til at blive upopulær. Tal med dine venner og spørg dem, hvad de synes om dig. Tal med dem, du ved ikke kan lide dig og spørg hvorfor - og tag det til dig, som du kan bruge og arbejd med det.
--
ITX: i7 4770k Gigabyte 780 Bitfenix Prodigy
#20
Raskepenge
Monsterbruger
12-08-2014 18:56

Rapporter til Admin
Jeg tror desværre det løb er kørt.
--
i7-4770K @ 5 GHz | eVGA 780 Ti Classified SLI @ 1320/1900 | Dell U3014 @ 2560x1600 | eVGA SuperNova 1000W P2

Opret svar til indlægget: hvad skal der til for at fixe mit omdømme her på h

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning