Hej Derude, Jeg skal skrive en tale om frihed, talen skal fremlægges foran min klasse på HF. Den er ikke helt færdig endnu og der skal rettes lidt hist og her, men hvad synes i indtil videre? :) Talen starter her: Jeg undskylder, men mit ønske er ikke at blive leder. Det er ikke mit job. Jeg vil ikke styrer eller erobrer nogen. Jeg burde hjælpe alle – hvor det er muligt – Kristne såvel som ikke kristne – sorte såvel som hvide. Vi vil alle gerne hjælpe hinanden. Sådan er mennesket. Vi vil leve af hinandens lykke og ikke af hinandens elendighed. Vi ønsker ikke at hade og foragte hinanden. I denne verden er der plads til alle, vor moder jord er rig og kan sørge for alle. Vi har mistet vejen til det ellers frie og smukke liv. Menneskets sjæl er blevet forgiftet af grådighed. Grådighed har forskanset verdenen med had, har forrådt os til elendighed og blodudgydelser. Vi har udviklet mere fart, men vi har buret os selv inde. Maskiner som giver de rige væld, har efterladt os andre i nød. Vores viden har gjort os kyniske, vores kløgt os hårde og umenneskelige. Vi tænker for meget og føler for lidt. Vi har brug for menneskeheden mere end teknologi og maskiner. Vi har brug for venlighed fremfor klogskab og viden. Uden disse kvaliteter vil menneskeheden blive mere voldelig og alt vil være tabt…. Flyvemaskiner, internet og TV har bragt os tættere sammen. Selve karakteren af disse opfindelser skriger efter godheden i mennesket – skriger efter et universalt broderskab – det at forene alle. Hvis blot min stemme kunne gå ud til alle – de millioner af fortvivlede mænd, kvinder og små børn – ofrer for et system der får humane mennesker til at torturere og fængsle uskyldige. Til dem der kan hører mig, siger jeg – fortvivl ikke. Den elendighed der hviler over os er intet andet end forbigående grådighed – bitterheden af mennesker der frygter menneskets proces. Menneskets had vil passere, diktatorer vil dø og friheden de har taget fra folket vil igen blive tildelt folket. Og så længe folk dør, vil friheden aldrig gå til grunde. Soldater! Giv ikke efter for regeringen – dem der foragter jer – slavebinder jer – diktere jeres liv – fortæller jer hvad i skal gøre – hvad i skal tænke og føle! Beordrer jer – fodre jer – behandler jer som kvæg, bruger jer som kanonføde. Giv ikke efter til disse umenneskelige mennesker – robot mennesker med robot sind og robot hjerter! I er ikke maskiner! I er ikke kvæg! I er mennesker! I har menneskets kærlighed i hjertet! I hader ikke! Kun de ikke elskede hader – de ikke elskede og de unaturlige! Soldater! Kæmp ikke for slaveri! Kæmp for frihed! I kapitel 17 af St Luke står skrevet: “Guds rige er i mennesket” – ikke i en person eller en gruppe af personer, men i alle mennesker! I jer! Folket har magten, magten der kan gøre livet både frit og smukt, magten der kan gøre livet til et fantastisk eventyr. Så lad os i demokratiets navn, forene os og bruge den magt. Lad os kæmpe for en ny verden – en anstændig verden der giver mennesket chancen for at arbejde sammen, forenet – som giver unge en fremtid og ældre sikkerhed. Ved at love folket disse ting har regeringen rejst et imperie, et imperie der lover os frihed og godhed. Men de lyver! De opfylder ikke det løfte! Det kommer de aldrig til! Lad os sammen kæmpe for at opfylde det løfte! Lad os kæmpe for at befri verdenen – lad os få sat en stopper for den barrikade der giver folk grådighed, had og intolerance. Lad os kæmpe for en verden af fornuft, en verden hvor teknologi og udvikling vil fører til alle menneskers lykke!
--