Denne tråd er over 6 måneder gammel
Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?
ADHD, depression og frygten for medicinAf Gæst Bob | 25-11-2013 20:33 | 6092 visninger | 25 svar, hop til seneste
Hej alle sammen.
Jeg har brug for at få nogle meninger om dette emner og da HOL er den side jeg har fulgt mest gennem årene, så er vælger jeg at komme med min historie her.
Jeg har hele mit liv været plaget af "dovenskab", altså altid haft svært ved at overskue ting, som at gøre rent, gå i bad og alt det andet. Gå i bad er jeg selvfølgelig langt bedre til da jeg er blevet voksen, men jeg er stadig en nød til at få gjort rent, vasket tøj og vasket op. Ja faktisk sker det sjældent.
Det er kommet derud til hvor jeg ofte må afslå at få besøg, fordi der roder så meget.
Jeg er 30 år gammel nu og har haft en del jobs.. Desværre begynder de at kede mig, så jeg siger somregl op og finder noget nyt. Dog ofte runder jeg lige kontanthjælp et par måneder før jeg finder noget nyt og så bruger jeg ufatteligt meget tid på at spille, selvom jeg egentlig ikke er underholdt af det mere. (Gerne MMO hvor jeg kan bruge ufattelig mange timer)
Socialt er jeg meget tilbagetrukken, så jeg ser derfor kun mine venner meget sjældent og forsikre mig om at ventrilo og skype er fint til at dække mine sociale behov.
Jeg har også på det seneste haft svært ved at nyde en film eller serie, uden jeg synes den keder mig efter 15 minutter og jeg hellere vil lave noget andet.
Samtidig har jeg psoriasis og tager methrotraxat for det, hvilket gør jeg skal tage 6 bitte små piller 1 gang om ugen, men bare det er for svært at overskue for mig, at jeg udsætter det flere dage af gangen, hvilket gør de ikke virker helt optimalt.. For slet ikke at nævne de lægetider jeg misser konstant, fordi alt er et rod oppe i mit hovede..
Mine tanker flyver også ofte afsted, især om aftenen når jeg går i seng.
Jeg har desværre en tankegang der siger at jeg alligevel dør i en tidlig alder, så jeg ikke føler jeg behøver at bekymrer mig om noget.. Selvmord er ofte noget jeg tænker på, dog ved jeg, at jeg aldrig vil føre det ud i livet, uanset hvad der sker.
Men tilbage til det med ADHD.. Jeg kan nikke genkende til alle symptomer af ADHD, selv da jeg var lille, fik jeg aldrig lavet lektier og lærene opgav mig.
Jeg er blevet henstillet til en psykiater, dog er ventetiden op til 1+ år. Min læge siger, han helt sikkert vil kræve jeg kommer på noget antidepressiv og ADHD medicin.. Her kommer min frygt så.
Der er så mange, der bliver henstillet på medicidin (især antidepressiv) og så bliver de efterladt til dem selv. De øger hvor mange mg de indtager og så er det sådan set "løsningen"... Men det er bare ikke langtidsholdbart og de fleste træder aldrig ud af det medicin igen, tværtimod.. så får de skader af det, resten af livet.
Har jeg noget at skulle frygte? Er der nogen af jer som også lider af ADHD og har haft positiv oplevelser med medicinen? Nogen der har nogle gode råd til mig? --
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
Lider selv af Tourette og OCD, og kan nikke genkendende til meget af det du siger. Specielt "tankemyller", er noget jeg kender alt til, og har også fået Sertralin(Anti depressiv) for det.
Da jeg tog dem, gjorder det, at jeg havde meget nemmere ved at tage mig sammen til ting. Mit humør var meget stabilt(Ikke så svingende som normalt). Men desværre syndes jeg hurtigt, at man begynder at føle sig kunstigt glad.
Da jeg tog det var det sjældent jeg var deprimeret, men når jeg var det var det 100 gange værre.
Men det er meget forskelligt hvordan medicin virker på den enkelte, og tro mig medicin kan sagtens bruges som en støtte, til man for styr på tingene. Og derefter kan man trappe ud. Det er ikke svært at trappe ud, jeg stoppede selv kold tyrker(Min læge blev pissed) fra højeste dosis uden, at mærke noget. -- Mit råd..
Sluk computeren i 2 måneder, og kom udenfor, gå en lang tur eller begynd at løbe / træne..
Mange gange så har computeren alt for stor indflydelse på alt andet i livet. -- Er selv på Anti-Depressive. Venlafaxin "KrKa" hedder mine. Mit var dog mere rettet mod angst, men er også effektive imod depression. Har oplevet en del bivirkninger helt fra utroligt mange mareridt til hedeture til hovedpine og motorikbesvær. Er til dagligt utroligt træt og jeg ville finde en anden løsning og den har jeg fundet..
Sammen med min medicin bruger jeg denne: http://www.coolstuff.dk[...] var utrolig skeptisk i starten, men kæft hvor har den bare givet mig energi de sidste par dage.. Normalt sover jeg hver dag efter skole/arbejde og føler mig stadig træt og er klar til at sove igen klokken 10/11 stykker om aftenen.
Nu har jeg efter skole/arbejde både energi til at gøre rent, rydde op, lufte hund og tømme opvaskemaskinen uden at jeg finder det uoverskueligt. Mit humør er i top, og det bedste er da nok at jeg kan tage et par LoL games og stadig sidde med den.
Dropper jeg min medicin idag (kold tyrker - har prøvet..), får jeg Abstinenser, svedture, hovedpine, går i søvne, paranoia, tankemyller, diarré, feber, gangbesvær og rystelser. (Så hvis du begynder, så tap langsomt ud!) -- When people say plz or pls because its shorter than please i say no because its shorter than yes. Nu er jeg selv ADHD'er og Asperger samtidig med. Jeg kender et par ADHD'ere samt ADD'ere, og der er meget stor forskel på hvordan ens krop og hjerne reagerer på Ritalin.
Jeg bliver i stand til at kunne koncentrere mig bedre om et emne i længere tid, og kan også holde en samtale kørende om det samme emne i længere tid af gangen, samt jeg sidder lidt mere roligt når jeg er på min medicin. Til gengæld, der er jo en skyggeside, så er jeg ikke "mig selv" når jeg tager Ritalin. Selv føler jeg mig træt og "zombie-fied" når jeg tager pillerne, og min kæreste siger også at jeg er på grænsen til at være stenet når jeg er på dem. Hun kan tydeligt mærke forskel på mig, og som hun så fint siger det, så er jeg ikke den person hun kender normalt, når jeg er på pillerne.
Andre får påvirket deres appetit af pillerne, på en måde så de spiser mindre, andre igen er der ikke den store forskel på. Igen, det er meget forskelligt hvordan folk reagerer på pillerne, men den eneste måde at være helt sikker på om du har ADHD/ADD på, er netop ved at starte med nogle korttids-virkende piller så som Motiron(R), da de bliver brændt af på et par timer. Hvis man føler at man har mere ro i hovedet og kroppen, jamen så er det sikker at man har ADHD/ADD.
ADHD-hjernen er koblet lidt anderledes sammen end ikke-ADHD-hjernen. Methylphenidathydrochlorid (Ritalin) er et søster-stof til methamphetamin, og derfor har det også samme virkning. ADHD-hjernen kører konstant i overdrive, det er også derfor man som ADHD'er har den der "tra-la-la-kedeli...EGERN!!" fornemmelse tit og ofte. Ved at tage Ritalin vil det opkvikkende stof gå ind og "blokere" for hjernens egne stoffer eller noget i den stil, og derfor virker det afslappende. Det samme vil speed/amf også gøre.
På en ikke-ADHD-hjerne vil Ritalin tværtimod virke stærkt opkvikkende, og have fuldstændig samme virkning som speed/amf. Dette er også grunden til at Ritalin også bruges til at behandle narkolepsi, altså sygdommen hvor en person kan falde i dyb søvn midt i en sætning.
Anyways, jeg har valgt ikke at tage Ritalin i så vidt et omfang som muligt, da jeg netop ikke kan lide hvordan min sindstilstand bliver når jeg tager dem. Kostomlægning er til gengæld en måde hvorpå du kan hjælpe dig selv meget. Spis så meget økologisk som muligt og selvfølgelig frugt/grønt helt generelt. Skær ned på slik og søde ting, og undgå for så vidt muligt hvidt sukker. Skal du bruge sukker, så brug økologisk rørsukker i stedet for. Det optages anderledes i kroppen, og modtages derfor også på en helt anden måde i hjernen.
Det er fint du har fået en henvisning af din læge, men har han/hun rent faktisk lavet en screening for ADHD på dig? Det var sådan jeg selv fik min henvisning... Da jeg ikke havde sovet i 4-5 dage i streg fik jeg en akuttid ved lægen, og bad om den screening, da jeg har haft mistanken om det i mange år, men så alligevel skubbet det til siden, da jeg jo ellers fungerede nogenlunde normalt, jeg var bare for "dum til at gå i skole", hvilket det jo så netop har vist sig at jeg ikke er, jeg har bare aldrig fået den rette stimulation til det. Jeg fik diagnoserne ADHD i mellemsvær grad og let til mellemsvær grad af Aspergers Syndrom i en alder af 24 år, så jeg ved udmærket hvordan det føles at få stillet diagnosen sent.
Der er mange flere ting i det, men dette er lige hvad jeg selv kan klare at skrive nu. -- //Fenix -your friendly neighbourhood moderator!
-FFHAU Prøv evt at købe bogen spis dig rask og lev efter den. Hvis du ikke er til medicin. -- ADHD findes ikke, til jer der mener andet hold jer væk. Det eneste der findes er motivation og komme ud og være sammen med andre, men det skal sammen tidlig være noget du finder interessant er det ikke dette så glem alt om den motivation. Dette er guldkorn og den vigtige som rigtige kickstart til dig, der til så kommer resten selv, så find noget du virkelig brænder for og få det brændt af, evt. hyr en coach, eller få fat i en af dine sidste venner du har dig, og få dem lokket med. Senere hen møder du nye mennesker, og måske endda begynder du at snakke med en pige, du bliver sindssyg glad for hende, og hvis du er heldig kan hun være den rette for dig og du for hende.... Det åbner op for din selvtidlig både som person men også socialt. Her fra skal du holde det ved lige, gør du dette så efter et estimat af hvor meget du gør ud af det så har du lige pludselig 50-75 nye venner i løbet af et par år som du kan holde tæt ind til dig og betro dig til dem...
Tillykke du har lige sparet hele kommunen, og deres tidsløse spild af ressourcer af problemer med mennesker der tror de er syge en masse penge. Læge tjek sparet samt dine penge(piller) sammentidlig med din krop ikke skal røre deres sindssyge strategi med at proppe dig med piller. Det forlyder jo sådan hvis staten og kommunerne kan holde folk nede ved jorden og lade dem tro de fejler noget så forbliver vores land som det er nu og det går kun en vej og det er ned af, dertil kan de forblive ved magten, og tjene til et guld ur eller 2 til dagen er omme.
Du kan selvfølgelig også bare følge den fantastiske metode som alle andre er på og som ikke virker for dem, som de selv beskriver herinde så flot.
Dette er ikke politisk, du råber om hjælp nu har du fået det, tag det eller lad værd.
I don't give a flying fuck, you choose.
Det kan måske lyde hårdt og fuldstændig absurd, men kan fortælle dig jeg har hjulpet en del mennesker med denne metode, har en succes ratio på 100% alle holder deres sociale ved live og har det sindssyg godt i dag. -- if ( $life( $me ) == $null ) { getLife( $me ) | halt } #6 Man skal da lede længe for at finde et så meningsløst indlæg. ADHD findes, og det kan jo slet ikke diskuteres. -- Hej Bob jeg har kender til alt hvad du skriver i vidst omfang, lige rengøringsdelen kan jeg selv slacke på men er dog ikke så slemt at jeg ikke kan invitere venner over.
du skal ikke være bange for den medicin de stiller til rådighed, du starter ved meget små doser og i mange tilfælde kan du slet ikke mærke en virkning.
jeg har selv haft meget store forstyrelses problemer hele mit liv, og problemerne ved jeg graver meget dybere, derfor spurgte jeg også min læge om hjælp da jeg til sidst eksploderede, hun henviste mig til en psykiater men i mellem tiden gav hun mig nogle meget dyre beroligelses piller hvortil hun tilføjede at hun faktisk ikke "måtte" give mig dem men hun så helst jeg fik dem her fremfår de vanedannende ritalin og/eller sovepiller. de virkede super godt men det var kun så jeg kunne have en "normal rytme" mens jeg ventede.
Da jeg kom til psykiateren var jeg klar til at give los og være 100% ærlig og det hele. men første besøg var kort og han gav mig meget hurtigt ADHD kortet og sagde prøv de her piller så ses vi om 1 måned (ritalin) efter et par måneder var jeg utrolig skuffet og sur og kom ikke igen, PAS PÅ med at de bare giver dig ADHD kortet fordi de er for dovne til at høre på dig..
nu har jeg beholdt mine ritalin piller fordi virkning på mig er lige netop som at drikke en mild energi drik hver time (de bygger langsomt op og langsomt ned så det føles naturligt) på den måde kan jeg nemmere holde mig vågen og frisk hvis jeg har dage jeg ikke kan sove men skal på arbejde, hvorimod energi driks gør en meget rastløs virker ritalin meget mere stabil og naturlig... på mig ihvertfald.
det jeg vil fremtil er bare, pas på med psykiateren ikke bare giver dig "ADHD kortet" for det måske kun 10% af alle dem der er blevet tildelt ADHD der rent faktisk har det, de resterende er ofte fejl vurderinger pga. dovenskab, derfor den store hys omkring "ADHD den selvopfundede sygdom"
jeg havde ikke ADHD, men min psykiater nægtede at lydte til mig, så nu har jeg givet op på det punkt til jeg måske engang eksplodere igen. -- Well jeg kan ikke dele nogen erfaring med ADHD og lignende, for jeg har det ikke. Men jeg kan tilgængel sige nogle andre ting.
Jeg er hvad man kan kalde "veljusteret". Jeg har haft en god opvækst, fik fremragende karakterer i folkeskolen, fornuftige karakterer på HTX og er nu igang med at læse til civilingeniør på Aalborg universitet. Jeg har en bred vifte af venner og kammerater. Nogle tættere end andre naturligvis. Jeg tager en gang imellem i byen og hygger mig. Jeg kan nyde en eller flere smøger til fester og særlige lejligheder, men har intet behov. Jeg kan også nyde andre former for røg en sjælden gang, men kun hvis lejligheden byder sig. Intet fast, for intet behov.
Så jeg er vel næsten det modsatte af dig. Jeg har været heldig så at sige.
Men men... Mange af de ting du nævner sker altså også for mig. Min lille lejlighed er da også fuldstændig rodet til. Jeg vader til tider rundt i tomme mælkekartoner og tallerkener med gammelt pasta. Ikke kønt og ikke noget jeg ønsker at nogen udefra ser.
Rigtig ofte orker jeg heller ikke at tage til forlæsninger eller i grupperum. Jeg finder på alle mulige undskyldninger, jeg udsætter ting og i perioder foretrækker jeg også bare at holde mig for mig selv og se Netflix eller lignende.
Mit økonomi er heller ikke helt super. Sidder med en lille gæld på 5000kr til mine forældre, fordi at økonomien ikke altid er så god.
Min pointe er bare at ALLE mennesker i større eller mindre grad er dovne eller har en lejlighed som er fyldt op til renden med skidt og møg. Jeg ved ikke om det hjælper dig, men jeg håber lidt at overbevise dig om at du ikke nødvendigvis er dårligere end alle "normale" ikke-ADHD mennesker på alle punkter.
Ellers så kan jeg kun være enig med #2. Drop computeren og find på en eller anden hobby. En fremragende mulighed er naturligvis styrketræning/bodybuilding. Det er noget som alle kan begynde på og man behøver ikke have trænet siden man var 4 år for at blive god. Det er sundt og relativt simpelt samt at man kan møde en masse ligesindede mennesker. Frem for at så giver et flot udseende(veltrænnet krop) også mere selvtillid, hvilket jeg kan forestille mig at du mangler en del af.
Det er en sport man først bliver bidt af efter et halvt års tid, men når først man er godt i gang, så er det fantastisk. Langt bedre end at "samle på frimærker" eller lignende, for så kommer du til at bure dig inde alligevel.
Håber de tanker kan hjælpe dig lidt.
/Arsukfjorden -- Hey Bob,
Nu spørger jeg lige om et par ting, som jeg gerne vil have, at du svarer på.
1. Ryger du hash?
2. Hvor bor du henne?
Du giver en god beskrivelse af din tilstand, som du føler den, hvilket er godt. Selverkendelse er altid første skridt til forbedring.
Dog kan jeg ikke lade være med at bide mærke i, at du nævner selvmord. Det er ganske problematisk, hvis du har disse tanker i ny og næ. Det er ikke "normalt" at man tænker på selvmord heller ikke en gang i mellem.
mvh. -- Hej.
For at gøre en meget lang historie (min egen) lidt mindre lang.
Så lider jeg selv PTSD (har været udsendt som soldat), samt har haft en svær depression oveni. Det gjorde at jeg havde svært ved, at være sammen med andre mennesker, være social, samt at jeg generelt var ligeglad med livet.
Vedr. medicin, så har jeg selv fået anti-depressive medicin og kan kun anbefale det. Det har hjulpet mig meget i min situation og har i dag et normalt liv med familie og en dejlig søn på snart 1 år.
Kan selvfølgelig ikke udtale mig om ADHD, men synes bestemt at du skulle komme til en psykiater. Evt snak med din læge og sig at "det går ad helvede til" for at få en tid noget før. Et år er for lang tid hvis man har det skidt.
Tilbage til medicin, så er det ikke noget man bare skal tage, men hvis det er noget der kan hjælpe en, så skal man bestemt tage det. Ingen grund til at have det dårligt, hvis lidt piller kan hjælpe. Og det har det gjort meget for mig, så jeg fungere normalt igen.
Til sidst. Der er "lys for enden af tunnelen" selvom det måske kan være svært for dig, at se det lige nu. Men "tiden heler alle sår" hvilket jeg er et levende bevis på.
Held og lykke fremover. -- I7 2600k - gfx 580 - ssd osv osv #0: Sjovt du har fuldstændigt beskrevet mig der, som ung. Men jeg har/havde ikke ADHD. Det er super vigtigt at du får psykolog hjælp, da det vil helt sikkert kunne løse nogle af dine problemer, og hjælpe dig med at komme videre i livet. -- Hvis tankerne bliver for meget for dig, så synes jeg, at du skal henvende dig på en psykiatrisk skadestue, hvor du vil blive tilset af en læge. De vil alt andet lige kunne yde dig en bedre service end din praktiserende læge.
#8 Mht. til medicin så skal man huske at der er bivirkninger ved langt de fleste præparater. derfor starter man et forløb med den type, der er færrest bivirkninger og størst sandsynlighed for virker. Hvis det (i dit tilfælde ritalin) ikke virker vurderer man forløbet og prøver med et andet præparat. Folk bliver ikke bare sat i ritalinbehandling fordi det er nemmest. Det er vigtigt at huske at det kan være svært at konstatere en bestemt psykisk lidelse imodsætning til fysiske lidelser, der ofte kan ses eller måles. Derfor er man nødt til at vurdere patienten. Det er helt sikkert, at der er patienter, der bliver fejlvurderet (specielt praktiserende læger vurderer forkert på dette område). Samtidigt er psykiatrien et meget nyt område, hvor der hele tiden kommer nye og bedre behandlingsformer og medicin.
Hvis du begynder på et medicinsk forløb, er det vigtigt at gennemfører det. Det kan godt være at det første præparat, du får ikke er det optimale for dig (da de virker forskelligt fra person til person og bivirkninger også varierer), men man vil derefter starte et nyt forløb med noget, der forhåbentlig passer dig bedre. -- wazer^
Det var da nok jordens latterligste kommentar.. ADHD findes ikke? Ok cool.
Smider du lige et link mate?
Jeg har ADHD. Jeg kan love dig for at det findes.
Hvis jeg ikke tager mit medicin, så er der slet ingen grund til at jeg tager på arbejde..
Jeg er meget social, og er sammen med venner næsten hver dag, og hvis jeg ikke er sammen med dem IRL, så snakker jeg helt sikkert med dem på skype.
Jeg træner til en halv Ironman. Så dvs. jeg træner 6 gange om ugen. Jeg sidder nærmest ikke foran min cmomputer..
Men ALT det overstående kan kun lade sig gøre, hvis jeg tager mit medicin. Ellers kommer jeg ikke af sted, og hvis jeg gør, så er det nærmest så dårligt at jeg bare burde være blevet hjemme.. Jeg kan ikke holde fokus på hvad mine venner siger, og det de fortæller glemmer jeg efter et par mintuter. Hvis jeg træner uden at have taget mit medicin, så svinger mit energiniveau så meget at det er helt latterligt at blive ved med at træne.
Har du flere gode råd? Siden du åbenbart enemand har besluttet dig for at ADHD ikke findes?
Jeg tænker bare.. Hvad vil du nu have jeg skal gøre? Siden at jeg "lever efter dine råd" og det stadig kun virker, så længe jeg tager mit medicin??
Glæder mig til at høre fra dig! -- Winning ain't everything
its the ONLY thing. Hej alle sammen.. Tak for de mange svar i har givet. Det er virkelig fedt i gider komme med jeres historie og inputs omkring min situation. Jeg vil vende tilbage senere i dag, når jeg har tid til at give et ordenligt svar. -- Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. ville enlig ikke have lavet en kommentar.
men beskriver lige først hvorfor jeg følger mig kandidat til et svar.
røg ind og ud af skolen siden 5 klasse.
problem barn
ryger til physkolog fra 6 klasse
for afvide jeg ikke kan fungere i et normalt samfund fordi jeg har ADHD
ender ud i et stofmisbrug fra 7 klasse til efter 9ende
sidder så i starten af min 17 årige alder og tænker hvad fanden laver jeg?!
beslutter mig så at smide alt over skuldren og vil til at tage mig sammen.
går ned til en overlæge siger jeg vil fraskrives alt hvad der hedder adhd, medecin osv.
jeg rejser væk fra alt og for et arbejde hvor jeg skal bygge hus til gengæld for jeg mad og husly.
gør jeg så i et halvt års tid og derefter kommer jeg hjem afholder mig fra alt kontakt til andre mennesker. jeg begynder at træne kampsport. sætter mine dage i rutiner (huske sedler) f.eks det første jeg gør når jeg står op er at tænde kaffe maskinen, reder seng, ryder op fra aften før også tænder jeg en smøg og tar min kop kaffe sidder foran pc'en ca en time derefter tar jeg i skole (natur og skov teknikker udannelsen) bare som eks.
pointen med det her er. STOP med at have ondt af dig selv og gøre dig selv til et offer og lade systemet putte dig i en box.
nu har jeg så præsteret at rejse thailand rundt to gange af 2 og 3 måneder.
været i den kongelige liv garde (hvor det virkelig kræver at være punktlig)
og nu igang med uddannelse.
du må bare acceptere at for dig tar tingene lidt længere tid.
men hvis du bare sidder og har ondt af dig selv og siger det syndt for dig. jamen så er det jo også sådan ? hvis du nu bare strammer din nosser and og siger fair nok hjælpe kommer ikke til mig. systemet er enlig pisse ligeglad med mig. hvorfor så gør mig afhængig af dem?!
tag dig sammen også sæt dig ned og revudere dit liv. HVAD kan du godt lide. pc ? jamen så er det pc teknikker du skal være.
f.eks jeg elsker at vandre, natur, overlevelse. så derfor var natur og skov teknikker mit naturlige valg.
det har aldrig gået bedre for mig end nu og det kommer af at jeg har sagt til mig selv jeg gider ikke at have medlidenhed. jeg gider ikke at folk skal fortælle mig jeg ikke kan noget og nu har jeg trodset alle læger som har sagt jeg skulle have scocial hjælp siden 5 klasse.
det, det handler om er at bare hjælpe dig selv for ingen andre vil. erkend dit problem også gør noget ved det istedet for at give alle andre skylden for det.
skab nogen værktøjer for din daglig dag og systamisere det. du kan meget mere en du enlig lige er klar over. og hvis du har brug for at skrive privat. få nogen gode råd eller bare en man frit kan snakke åben med så syntes jeg du skal skrive på min mail - [email protected] er derinde dagligt. -- vil lige tilføje har en bror med din anden sygedom som du beskriver. han tar ikke medecin for det men derimod spiser sundt og daglig motion (nok til at give dig endorfiner) istedet for at tage dem igemmen en pille. ja han har en svær hver dag men har enlig gjort det samme som jeg selv og nu er han sponsoret i skating og klare sig hjernedødt godt i skolen og har masser af gode venner og endda en kæreste -- Din historie ligner min lidt.
Alt roder både i hjemmet, og i tankerne. Har forsøgt mange forskellige slags jobs, og tre vidt forskellige uddannelses retninger uden at kunne bevare motivationen.
Var i kontakt med psykiatrien, i 2 år, som endnu ikke er færdig med en udredning. De 8 forskellige psykiatere, jeg efterhånden har snakket med, erkender at jeg har problemer, men kan ikke putte mig i en "kasse", fordi jeg ikke er bims nok.
Medicin har de afprøvet på mig, flere forskellige slags, uden overbevisende effekt. Problemet med meget medicin er at det er symptombehandling, og vil ofte ikke tage fat i roden til ens problemer.
Min omgang med psykiatrien, ser jeg efterhånden som spild af tid, men en rar erkendelse at nå til.
I mit tilfælde erkendte jeg at jeg var i en masse vaner, og mønstre som ikke bidrog til noget positivt i mit liv.
Og hvis man skal ændre på sit liv, så skal man gøre noget andet end man plejer.
Er enig med #2 og #12
Det er forskelligt hvad der virker for den enkelte, men man skal starte et sted.
Få sat gang i din egen personlige udvikling. -- jeg var også træt og deprimmeret men så prøvede jeg kokain, nu har jeg det meget bedre -- Hmmm..
Min erfaring med div. medicin er den, at man kan være så heldig at ændre/fjerne symptomer, men ikke ændre ens egen indstilling.
Den er oftest betinget af udefrakommende - samt egen bestemte vilje.
Hvis ikke man "samarbejder" (nemt at sige/svært at følge), og går i dialog med sig selv, lægger sin egen plan og målsætning, kan man ikke regne med, at medicin/terapi/gode råd kan klare ens (egne) problemer for èn :)
Som #2 også er inde på med uheldige vanemønstre, bør man holde sig fra ALT dèt, der optager væsentlig tid uden, at være væsentligt vigtigt i ens liv!. Her gælder ALT indenfor "virkeligshedsflugt" såsom tv, konstant musik/andet i ørerne, PC osv.
Alle disse ting er medvirkende/forstærkende til, at flytte focus fra problemstillinger til en "drømmeverden", hvor man bare ikke behøver at deltage i det virkelige liv.
Disse råd virker naturligvis ikke særlig godt, hvis ikke man følger en medicinering, da mange af problemerne jo skyldes kemisk ubalance i "topetagen", hvilket jo netop medicineringen er i stand (ofte) til, at rokere om på :) -- NU siger du jo selv at der er 1+ års ventetid for at komme til psykiater - Men du har frit sygehus valg og kan derfor frit tage til hvilken som helst psykiater du ønsker. Din hjem-region skulle gerne have en afdeling som hedder "Enheden for sygehusvalg" eller noget i den dur.. Dem kan du forhøre dig hos mht. ventetider og videre henvisning. Noget af det dummeste du kan gøre er at udskyde behandling så jeg synes da du skulle komme afsted :) Ment godt selvfølgelig...
Min bror har ADHD og tourettes-syndrom. Han har det hårdt, men efter han er begyndt på hans medicin går det meget bedre med ham.
Du er ikke ene om det - Der er mange der har det ligesom dig. Det er bare pisse flot du tør "stå frem" hvis man kan sige det sådan. -- http://www.hardwareonline.dk[...]
+4/-0 MrtinL89 (#539, #621, #659, #1063) #21 :)
Nej sådan hænger tingene ikke sammen. Man kan ikke automatisk via frit sygehusvalg komme forrest i køen hos psykiaterne!!!. Hvor har du dog det fra?. -- Hej med jer.
Jeg er 45 år og har nu været soldat i 12 år og været udsendt mange gange, jeg har PTSD, ramt af et kranietraume under mission og et piskesmæld.jeg har været igennem et hav af anti dep.. Medicin de sidste 6 år og er pt enormt ramt af depression og kan nikke ja til jeres beskrivelser ovenfor.
Jeg overvejer at snakke med min læge om ritalin, nogle amerikanske studier viser at det kan hjælpe soldater til at overskue deres liv.
Er der nogen der har erfaringer med det. Jeg lever super sundt det hjælper faktisk en hel del. Stay strong søren
-- Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. tråden er over 2 år gammel! -- Drop Ritalin. Alle de piller er seriøst noget lort for en. --
Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.
Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.
Opret bruger | Login
|
Du skal være logget ind for at tilmelde dig nyhedsbrev.
Hvilken udbyder har du til internet? 425 personer har stemt - Mit energiselskab (Ewii f.eks) 12%
|