Hvis du skal skrive en opgave, så find nogle objektive kilder. De skriver fint om at de vil sænke skatten; det er da meget rart! Flere penge til os der arbejder. Men hvor skal de ekstra penge komme fra? Hvad skal vi undvære, for at få de ekstra penge?
--
If you stand for nothing, you'll fall for anything

#0 Det er det eneste rigtige for Danmark. Ja jeg tror det vil mindske sort arbejde en smule, selvfølgelig kan det ikke fjernes, men reduceres vil det blive da det ikke vil være SÅ attraktivt at udføre sort arbejde som det er nu. Flere danskere vil hvert fald komme i arbejde. Fordi hvis skatten sænkes bliver lønnen også sænket hvorved danskerne kan konkurrere bedre med fx polakkere osv osv.
--
Aske Langhoff

Der er kun én vej det kan gå for Danmark, hvis det stadig ønsker at bestå! Vejen vi er på vej ned af for tiden varsler mørke tider for dansk økonomi!
--

Det vil gøre hvidt arbejde mere attraktivt da det bliver billigere og samtidigt give dem der typisk bestiller sort arbejde flere penge mellem hænderne og dermed gøre det moralske valg mere attraktivt. Den langsigtede effekt er beviselig og dokumenteret. Laver skat, giver mere arbejdes interesse, som giver bedre kandidater, som gør Danmark mere attraktiv, som skaber arbejdspladser til at finansiere skattenedsættelsen. Men det er ikke noget der sker natten over. Som #1 skriver, så husk at overvej kilden. "Lavere skat" er en liberal mærkesag og det skal ikke ses som et ultimativt ønske der bare skal kastes blindt i sø så hurtigt som muligt. Det er noget der skal introduceres igennem en længere velovervejet process. Lige som EL (forhåbentlig) heller ikke mener kapitalisme i alle former kan/skal være afskaffet i morgen.
--
Når HOL moderatorer keder sig: http://www.hardwareonline.dk[...]

Lavere skat vil sikkert gavne på mange områder. Folk skal bare fatte at få ud af hovedet at de ikke kan få lavere skat og bedre velfærd på samme tid først.
--

De stærke vil juble, de svage vil tude. Er dog uenig i at det ville sænke velfærden betydeligt, det mener jeg ikke nødvendigvis er tilfældet. #5 Ikke nødvendigvis.
--
For all sad words of tongue and pen, the saddest are these; it might have been. Ryster på hovedet hver gang jeg læser "gamer bærbar".

Jeg stemte LA ved sidste valg, selvom jeg dog ikke er enig i alt. Er bl.a. uenig i deres "kamp" imod fagforeningerne. Men trods det, støtter jeg stadig en lavere skat i Danmark. Vi er en lille økonomi, som er bevægelig. Hvorfor ikke udnytte det? Lad os gøre Danmark til et attraktiv land, at blive selvstændig i og skabe arbejdspladser. En flad skat på 42-43% ville være fair. Om man så tjener 250.000kr. eller 1.000.000kr. Jeg mener bestemt også vi kan klare os med færre i den offentlig sektor. Lad os fjerne nogle af de "kolde" hænder, bureaukrati (som opstod under VKO) og give ansvaret tilbage til dem, der faktisk gør et godt stykke arbejde for vore ældre og svage.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Helt enig med Liberal Alliances der. Fjærn topskatten og forminsk den lavere skat også. Det tror jeg i sidste ende vil give flere penge rundt om i landet. Specielt fordi mange højtlønnede så ville blive i danmark. Mange som er højt lønnede flygter til udlandet (og tager deres penge med sig) og bord i udlandet for at ungå den høje topskat. Og der ved jeg specielt sverige er påpulært at flytte til også arbejde i københavn og køre til sverige når man skal hjem. Sådan er der flere højtlønnede som gør nettop for at ungå topskat. Men blev de højtlønnede i danmark blev deres penge her også... kan i se min pointe Samtiddigt vil en lavere mellem skat give andre lavere lønnede flere penge mellem hænderne og med flere penge mellem hænderne forhåbenlig på et tidspunkt i en nær fremtid også større lyst til at bruge dem. Som så igen vil sætte gang i væksten og vi så kan komme ud af finanskrisen engang for alle. En anden god ting jeg kan se ved lavere skat, er at firmaer bedre ville få råd til at investerre i nye ting, som også igen vil give flere jobs og færre på kontanthjælp og dagpenge (som jeg selv er lige PT. Det er fandens svært at finde job fordi igen tør bruge penge hværken private eller firmaer og der skabes derfor heller igen jobs). Der udover vil en lavere skat også hjælpe i en tid med pressede lønninger og lige nu dårlig konkurrence ævne mod udlandet som f.eks. Tyskland og deres lavere lønninger. Staten vil tabe penge på det her og nu, men jeg tror i det lange løb vil de penge komme tilbage i form af at flere kommer i arbejde og der med betaler skat samt firmaer bedre har råd til investeringer. Nogen som er uenig med mig?
--
i7 920|ASUS Rampage II Extreme|6 GB DDR3 ram 1600 MHz|Gainward GTX 570 SLI|Crucial M4 64 GB|2x WD velociraptor 150 GB|WD caviar black 1 TB

Problemet med de meget rige er at lavere skat ikke er lig med mere forbrug. Det betyder bare at de kan have flere penge i banken. Imo synes jeg bare at man skal være bedre til at hæve skatten når det går godt, istedet for at give skattelettelser når der ikke er brug for dem. Så jeg synes det er et godt forslag hvis man bare fjerner hele topskat delen.
--

#9 Nu er det ikke kun de "extremt" rige, der ville få noget ud af, hvis topskatten blev fjernet. Der er alligevel 770.000 mennesker der rammer den i 2012. http://www.skm.dk[...]
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Liberal Alliances politik er bestillingsarbejde fra storkapitalen, ikke en skid andet. Målet er at afvikle det velfærdssamfund, som det har taget mange årtier at opbygge, og at stække fagbevægelsen mulighed for at sikre ordentlige vilkår for almindelige lønmodtagere. Jeg væmmes.
--
i5 2500k | P8Z68-V PRO/GEN3 | HyperX 16GB | Mugen 2 rev b | GTX560 TI | OCZ Vertex 3 MAX IOPS 120GB | TX850M | Sonata III 500 EU

#11 - Prøv at læs og ikke mindst forstå Fortæl mig gerne hvad der er ultra-liberalistisk ved; 1. En smule lavere skat (41-43%) 2. En mere effektiv offentlig sektor (tilbage på Poul Nyrup niveau) 3. Mere frihed til den enkelte person, mindre big brother stat, færre åndsvage love (fx. knivlov, internet censur osv)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Det giver INGEN mening at snakke om skattetryk! Det kan IKKE sammenlignes mellem lande direkte, hvilket LA gør, så de står og ligner tumper som alle andre der snakker om økonomi uden at vide hvad man snakker om... Hvis vi giver folk overførsler efter skat som i Sverige, så har vi sænket skattetrykket, MEN ikke ændret en skid ellers. Lad være med at snakke om skattetrykket i forbindelse med konkurrenceevne, I ser dumme ud LA...
--
AMD Phenom II X4 955 || Radeon HD 4770 || HyperX 1600 Mhz 4 gb || Corsair SSD 60 gb

#12: Jeg har både læst og forstået. Tilsyneladende er det forskellen på dig og mig.
--
i5 2500k | P8Z68-V PRO/GEN3 | HyperX 16GB | Mugen 2 rev b | GTX560 TI | OCZ Vertex 3 MAX IOPS 120GB | TX850M | Sonata III 500 EU

Det er ikke bare den rigtige vej, det er den eneste vej hvis Danmark skal have en chance på sigt.
--
Jeg er mega træt at ULV processorer. Livet er for kort til mega langsomme processorer og harddiske. Nu med Nokia Lumia 920 og Surface Tablet.

Jeg synes personligt at ideen om en nemt gennemskuelig skattelovgivning er rigtig god, jeg er bare ikke sikker på at 40% er det rigtige tal. Jeg synes at den nuværende lovgivning hvor man skal betale dette og hint, for bare at få frdrag for alt muligt osv, osv gør at det bliver ret ugennemsigtigt for selv privat personer at svare på hvor meget de reelt betaler i skat. Jeg vil så slet ikke komme ind på virksomhedsskatteregler for det er komplet latterligt med alle de finurligheder der skal udfyldes og krumspring man kan lave, meget meget mere end for enkeltpersoner. Hvis vi forestiller os at LA's forslag bliver vedtaget, dog med måske 45%, så kan man forestille sig at prisen for mere velfærd ville jo så blive mindre pga. de lavere lønudgifter og det ville booste alt. Problemet ligger jo så i om man ville få nok ind igen via øget omsætning ifht. tabet af skatteindtægter og jeg tror det er der skoen trykker for det kan nok vise sig meget svært at svare på uden reelt set at gøre det. Jeg synes måske bare lige vi skulle prøve at få alle de store multinationale selskaber til at betale skat i Danmark først og så se hvor meget resten af os egentligt behøves at betale.
--

Jeg har lige købt hus, og har brug for at få en masse ting fikset. Så er spørgsmålet, om jeg skal få håndværkere til det. En håndværker koster omkring 375 i timen. Jeg har selv en timeløn på omkring 250 kr som ingeniør, og derfor betaler jeg topskat. Jeg har allerede brugt de 15.000 kr i håndværkerfradrag. Jeg kan så gøre to forskellige ting: A: Jeg arbejder over for at tjene penge til at få en håndværker til at arbejde en time for mig. For at tjene 375 kr efter skat skal jeg arbejde for 914 kr for at betale 59% topbeskatning. 914 kr svarer til 3 timer og 40 minutter overarbejde. B: Jeg tager hjem til normal tid fra arbejdet, og sømmer selv nye sternbrædder på. Jeg er nok ikke så effektiv som en håndværker, men til gengæld har jeg ingen transport til/fra mit hus (da jeg jo allerede er hjemme). Så det tager mig 1 time at lave arbejdet. Altså kan jeg vælge imellem at arbejde næsten 4 timer over, eller tage direkte hjem fra arbejde og gøre arbejdet selv på en enkelt time... Jeg vælger det sidste. Håndværkeren får 375, minus moms så er vi på 300 kr. Og minus diverse udgifter og skat, så er der måske 100 kr tilbage per time. Så kan man jo så filosofere over, hvor smart det er, at jeg skal betale den højeste skatteprocent af de timer, jeg arbejder over. Og man kan tænke over, hvor fedt det er, at man skal betale moms af arbejdstimer. Så kan man skælde ud over, at Liberal Alliance vil have sænket skatten og momsen på arbejdstimer. Men så er man så altså enig i, at det er smartere, at jeg selv hænger og fægter oppe på taget i stedet for at aktivere en håndværker. Og hvis jeg falder ned af taget og må have invalidepensioner i stedet for at en professionel håndværker gør arbejdet, så giver det så åbenbart også god mening.
--

Fuck den røde regerings lorte forslag. Jeg syntes at LA har meget gode forslag, og følger dem egenligt et langt stykke af vejen.
--

#13 Nu vil jeg nærmere sige -du- ser dum ud, LA taler hovedsageligt marginalskat, ikke skattetryk http://www.youtube.com[...] De gange det bliver nævnt er det i PR sammenhæng fordi befolkningen er åndssvag og gerne skal have alting forklaret som var de børn.
--
For all sad words of tongue and pen, the saddest are these; it might have been. Ryster på hovedet hver gang jeg læser "gamer bærbar".

#13 Hehe, det er altid fedt, når folk beskylder andre for ikke at fatte en skid, og så selv komme med en mundlort af rang :D Det kan IKKE sammenlignes mellem lande direkte, hvilket LA gør, så de står og ligner tumper som alle andre der snakker om økonomi uden at vide hvad man snakker om... LA er altså tumper. Herefter følger: Hvis vi giver folk overførsler efter skat som i Sverige, så har vi sænket skattetrykket, MEN ikke ændret en skid ellers. Lad være med at snakke om skattetrykket i forbindelse med konkurrenceevne, I ser dumme ud LA... Ok.. hvis man giver folk "overførsler efter skat", hvad det så end betyder, så sænker man altså skattetrykket. Hvad har skattetryk med overførsler at gøre (overførselsindkomster går jeg ud fra?). Hvis du mener, at man bør udbetale overførselsindkomster, hvor skatteandelen allerede er reduceret væk og dermed "sænker skattetrykket", så har du overset, at staten allerede indholder skatten fra overførselsindkomster lige som alle andre arbejdsgivere gør. Dvs skatteandelen bliver aldrig udbetalt. Derfor rykker det ikke en tøddel ved skattetrykket. Men godt forsøgt at svine LA til, og så selv faceplante i sin egen uvidenhed :D
--

#19, jeg taler ud fra hvad #0 smider på bordet og der står skattetrykket. Vi diskuterer om det forslag er en god idé og det er det ikke, da skattetrykket ikke kan sammenlignes. Om de så selv siger noget helt andet er måske rigtigt, jeg skulle tjekke kilder før jeg kalder nogen noget næste gang, da #0 ifølge dig har miskrediteret LA. #20, Overførselsindkomster (undskyld jeg ikke skrev det så tydeligt, men du fangede det heldigvis). Man betaler skat af overførselsindkomster i DK, dvs. de er indeholdt i skattetrykket, hvorimod man i Sverige udbetaler overførselsindkomster efter skat, altså indgår det ikke i skattetrykket, så ved at staten udbetaler et mindre beløb uden skat, så er skattetrykket mindre uden at det har ændret noget reelt, altså skattetrykket er ikke noget man kan bruge til at sammenligne. Jeg ved godt det ikke bliver udbetalt og forstår ikke helt det sidste du skriver.
--
AMD Phenom II X4 955 || Radeon HD 4770 || HyperX 1600 Mhz 4 gb || Corsair SSD 60 gb

#21 Ah så du mener at beregningen af skattetrykket (hvilket er et ret negativt ord) i Danmark og Sverige ikke kan sammenlignes, da der ikke medregnes de fiktive penge, der vandrer ind og ud af statskassen ifm. beskatning af overførselsindkomster. Det kan du sådan set have ret i. Jeg har også altid undret mig over, hvorfor man skal betale skat af eksempelvis SU. Det kan da ikke føre til andet end øget administration. Desværre det sådan i Danmark, at når der diskuteres politik, så er det ikke logik og argumenter, der diskuteres, men fiktive begreber, der skal fremmale et skræmmebillede af et eller andet. "Skattetrykket" skal fremavle det synspunkt, at vi er "undertrykte" af skatten. På samme måde bruges "velfærd", som et ord for en ubestemmelig masse af godhed. Hvis man f.eks. dropper en eller anden service i staten, så "skærer man i velfærden". Det er jo ubetinget skidt, og kan ikke diskuteres, da det er imod "velfærdsmodellen". Det er frygteligt, at når borgerlige partier vil reducere udbuddet af services, som staten tilbyder, eller effektivisere, så man får samme effekt for færre kroner, så bliver de med det samme beskyldt for at "skære i velfærden". Uagtet er de måske har fundet en billigere leverandør til at reparere bygningerne i kommunerne, så er det stadig "skæring i velfærden", fordi der nu bruges færre kroner i staten. På samme måde bruges "skattetrykket" som et ord for, at den onde stat stjæler alle vores penge. Det ville være rart, hvis man kunne diskutere nogle issues i stedet. F.eks. ville det give god mening at sætte grænsen for topskat op til måske 1 mio i året. Så ville folk med almindelige indkomster have flere penge mellem hænderne til at sætte gang i vækst og beskæftigelsen. Og flere vil motiveres til at arbejde over (eller bare arbejde fuldtid). Men med det samme bliver man beskyldt for at ville give "skattelettelser til de rige... og bankdirektøren(tm)" ;)
--

#1 skrev fint mine undringer over dette. Et par procent bliver jo voldsomt mange penge, når vi snakker 5-6 milliner mennesker.
--
http://www.leekspin.com[...]

Så sænkningen på et par procent, kan nemt koste staten mange milliarder kroner..og derfor er det en dårlig ide?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

#1 og #23 Topskatten udgør kun omkring 1% af statens samlede skatteprovenue. Se f.eks. http://www.skm.dk[...] Dvs hvis man droppede topskatten helt, så vil det give et fald i skatteprovenuet på 1% omtrent. Til gengæld vil det motivere langt flere til at arbejde over, og mange på deltid til at arbejde fuldtid. Danmark har nær verdensrekord på antallet af akademikere på nedsat arbejdstid. Og mange af dem har valgt at gå på nedsat tid, fordi de ikke gider arbejde "hele fredagen og betale 59% skat". Der skal ikke særligt meget mere gang i hjulene, eller særligt mange flere overarbejdstimer eller folk op på fuldtid igen før den ene procent igen er landet i statens lommer. Og det vil på lang sigt være godt for dansk økonomi. Vi kan simpelthen ikke leve af at have verdens dyreste uddannelsessektor (flest tager længst uddannelser), hvorefter vi arbejder 3. mindst i Europa (danske akademikere arbejder kun omkring 32 timer i ugen gennemsnitligt). Det holder ikke.
--

Jeg har støttet LA ligesiden den blev formet for nogle år siden. Blandt andet på grund af deres mærkesag angående skatten. For mig giver det ingen mening som det er nu med det kæmpe skattetryk. Det skal betale sig at arbejde, ellers havner vi i en masse sort arbejde, og konkurrenceevnen mindskes. Som konklusion så vil skatte nedsættelser mindske sort arbejde drastisk.
--
I do not agree with what you have you say, but I will defend to the death your right to say it. - Voltaire

# 22 jep lige præcis det jeg prøver at sige ;) Men ja der er alt for meget fyld og lort i politik og alt for lidt saglig diskussion desværre.
--
AMD Phenom II X4 955 || Radeon HD 4770 || HyperX 1600 Mhz 4 gb || Corsair SSD 60 gb

LA tager fra de fattige og giver til de rige, da jeg ikke er del af de rige (500k+ årlig løn) er der ingen grund til at støtte op om LA's forslag for mig. Folk der stemmer baseret på værdipolitiske holdninger og ikke egne forudsætning er dumme i hovedet!... Ang. dine spørgsmål kan jeg sige følgende: Ja sort arbejde vil mindskes, men det er underordnet i det store billede. Nej, for at betale 40% i skat vil vi skulle fjerne velfærdsydelser og derved også fjerne job i servicesektoren. Nej, vi vil blot rykke flere penge over i de riges lommer. Velstanden vil være den samme (man kan ikke opfinde penge med skattelettelser!) og det vil kun gavne de få og skade de mange.
--

Helt klart for deres forslag, det ville gøre DK til et rigere land - dvs. bedre vilkår for både rige og fattige.
--

Der er flere aspekter som man må tage med. For det første er der finansieringen. At nedsætte skatteprocenten koster penge i det korte løb, her bliver man med stor sandsynlighed nødt til at fyre i den offentligesektor, hvormed skatteintjenening falder yderligere, derudover kommer der naturligvis flere på overførselsindkomster, som igen skal finansieres. Derudover skaber en lavere skatteprocent ikke nødvendigvis et incitament til at arbejde mere. Tag nu en veluddannet borger, som egentlig ikke har brug for flere penge og har en af de bedste levestandarder her i landet. Denne borger ønsker dermed ikke at arbejde mere, og ved at nedsætte skattesatsen så vil borgeren arbejde mindre selvom han opretholder sin tidligere levestandard. På lidt længere sigt kan skattelettelsen give flere penge igen, og derved finansierer sig selv. Efter noget tid er dem, som kom på overførselsindkomster efter fyringsrunderne blevet ansat andre steder i den privatesektor, hvormed de nu bidrager igen, og disse (som måske ikke er så veluddannede) får dermed incitament til at arbejde mere og at få en endnu bedre levestandard. Dette medfører at de kommer til at betale næsten lige så meget i skat som de gjorde tidligere, bare med en langt større indkomst, hvilket vil sige at de nu kan nyde godt af det ekstra arbejde, mens staten stadig får samme mængde penge. Og naturligvis gælder dette også for sortarbejde, som med stor sandsynelighed vil blive mindsket, da incitamentet til at arbejde på lovligvis, bliver større. Kig på laffer-kurven, den er rigtig god til at forklarer netop denne problemstilling.
--
ASUS GTX670 DirectCU II TOP//i7 2600k//crossair 550 watt//ASUS Sabertooth P67//corsair vengeance 2*4GB

For nu at hjælpe #0 (og team saxobank liberal alliance) Privatpersoner: Skattetryk - en international sammenligning http://www.skm.dk[...] Firmaer Selskabsskattesatser i EU-landene http://www.skm.dk[...] Udtrykket "Danmark har verdens højeste skattetryk" er vist det man kalder for en modbevist myte. En anden af "liberal" alliances hellige køer, er den personlige frihed. Et udtryk LA/den blå fløj (med et par undtagelser) har taget patent på gennem de seneste årtier. - Det sjove ved det er, at det hovedsageligt er økonomisk frihed der bliver talt om - og ikke om hvad "frihed" i virkeligheden er. Er frihed udelukkende frihed fra skat? Eller kan man tale om at det er frihed fra sult? Frihed fra sygdom? Frihed fra mangel på uddannelse? Frihed fra utryghed og kriminalitet? Frihed til at fejle? Osv osv. Det er en nuance debatten savner. http://www.information.dk[...]
--
I just have an opinion, not the truth

Og lidt amerikansk statestik vedrørende topskat vs bruttonationalprodukt http://www.slate.com[...] myten om at lavere skat for de rige fører til økonomisk vækst er og bliver en myte, fremsat af mennesker der ikke kan få nok google selv "gdp growth taxes"
--
I just have an opinion, not the truth

#31 Personligt er jeg da meget optaget af personlig frihed retsligt. Fx er jeg modstander af ACTA, jeg er for prostitution, for dyresex, for fri hash, støtter the justice system, imod patriot act, imod statslig assassination (dronestrikes) osv osv. Personlig frihed kan også sagtens mikses sammen med økonomien fx "the right to choose" mht afgifter, hvor regeringen giver borgerne incitamenter til at købe visse ting i forhold til andre. Fx fedtafgift. Det er sgu sjældent man hører en blå idiot råbe og sige "Skat er ikke personlig frihed!", alle er enige om nødvendigheden ved skat. Men afgifter derimod og skjulte skatter. Det er manipulerende og uigennemsigtigt. Staten skal ikke diktere (påvirke) lovlig opførsel på den måde. EDIT: Lavere marginalskat til alle, lavere løn til alle, flere arbejdspladser, færre på offentlig forsørgelse osv osv osv
--
For all sad words of tongue and pen, the saddest are these; it might have been. Ryster på hovedet hver gang jeg læser "gamer bærbar".

#31 fine tal, men skattetrykket har intet at gøre med hvad en gennemsnitsfamilie betaler i skat. Skattetrykket finder du her: http://www.skm.dk[...] Og der er vi ganske rigtigt blandt de øverste i verden. Ligeledes rangerer vi meget højt når vi snakker marginalskat. Frihed er naturligvis at disponere over sig selv. Dvs. arbejder du en time kommer staten ikke og snupper 90% af fortjenesten med tvang. Frihed er også som #33 er inde på en masse andre ting hvor man egentlig kan handle som man vil (uden at skade andre).
--

#33 Lige nemlig, frihed er meget mere, og min pointe var at frihedsbegrebet bliver taget som gidsel i en skatteøkonomisk diskution af ex LA. Mht personlig frihed vs adfærdsregulerende afgifter - her kan jeg personligt godt se fornuften i ex at sætte afgifter på smøger og alkohol fx, ligesom diverse miljøafgifter begrænser brugen af skadelige stoffer og forureningen. En anden side af disse afgifter er også at der er en "skjult omkostning" ved fx at ryge, nemlig at sandsynligheden for at du lægger de offentlige kasser til last senere er større. Ligesådan med forurening, det er forsåvidt gratis at svine, men nogen skal betale for oprydningen. Så på den måde ser jeg god mening i nogle afgifter. Vægtafgift betaler for vejene, osv. De sikrer at udgiften ligger på belasteren. Bruger du meget vand, betaler du for en større del af udgifterne til rent drikkevand end ham der bruger sparebruser. Men vi kan godt blive enige om at andre afgifter tilgengæld er indført for at føde en slunken statskasse. Fedtafgift fx, når den bliver indført i en tid hvor sundhedseksperter mener forbruget af kulhydrater og ikke fedt er årsagen til fedme. Og mht lavere skat; ja, men for de lavest lønnede, der skal sikre vores industriproduktion mod udflytning. Så faktisk en statestik over ingeniørlønninger, og de højest lønnede kinesiske ingeniører ligger nu væsentligt over dansk niveau, hvorimod lavere lønnede stadig er billigere. Hvis man kan regulere skattesystemet ind efter konkurrenceevne vil det være en fordel. Man ku starte med at beskatte den absolut mindst produktive sektor, finans og banksektoren, der høvler en kæmpe del af samfundsoverskuddet til sig, omsætter dem i luksusprodukter og fører lønarbejdere ind i gældsslaveri. Uden selv at røre en finger, blot fordi de har bildt samfundet ind at det er værd at betale tocifrede procentdele af samfundsoverskuddet til dem for at sørge for at samfundet ressourcer mest effektivt bruges. Det er næsten kommunisme (i mangel af bedre sammenligning) Synes det er værd at nævne, at i denne verden sidder 8 millioner mennesker på 70% af verdens værdier. Beskat dem, og vi andre behøvede aldrig at betale en krone i skat. Eller endnu bedre: velstandsfordeling (gennem løn, ikke overførselsindkomster)
--
I just have an opinion, not the truth

#34 kig nu lige hele mit link igennem en gang til (for en god ordens skyld så vi ved hvad vi snakker om: http://www.skm.dk[...] ) Citat: Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte forskellige familietyper i 21 udvalgte OECD-lande. Beregningerne tager hensyn til de samlede skatter på arbejde – dvs. både indkomstskatter og lønafhængige skatter betalt af såvel arbejdstagere som arbejdsgivere. I tabel tre og fire er yderligere inddraget de indirekte skatter i form af moms og afgifter. og der er tabeller for Den direkte gennemsnitsskat Den marginale direkte skat Den sammensatte gennemsnitsskat Den sammensatte marginalskat Hvilken skat mangler du? Og kan du give mig ét eksempel hvor danmark har den højeste sats? Og kan vi så blive enige om at danmark er det land i verden med højest skat er en myte!? Og hvilken frihed til at handle som du vil, har du, hvis du ikke kan foretage dig noget af frygt for at komme til skade og ikke have råd til lægebehandling, hvis du ikke har råd til at uddanne dig, hvis du ikke kan betale din husleje eller skal pleje dine gamle? Forstår ikke denne fokusering på økonomisk frihed, som værende den eneste frihed man kan have som menneske. Det er muligt at den økonomiske frihed kan give dig disse ting, men så hører du til en priviligeret overklasse. Størstedelen af danmarks befolkning ville ikke have den samme frihed, og det du snakker om, er frihed for de få.
--
I just have an opinion, not the truth

# 36 Alle de skatter der ikke vedrører direkte arbejde f.eks? Når jeg går ned og køber en bil betaler jeg en mega skat. Når jeg køber en computer ryger der 25% på i ekstra skat osv. Lægger du alle disse skatter sammen får du det samlede skattetryk i et land - og målt på det samlede skattetryk ligger vi i den øverste liga i verden. Nej vi kan ikke blive enige om at det er en myte: http://www.skm.dk[...] Prøv at kigge på den graf med sammenligning af skattetryk mellem EU lande og fortæl mig hvor Danmark ligger for det seneste år (2010). Frihed er frihed til at vælge. Den frihed kan rig som fattig nyde gavn af. Frihed til at disponere over dine egne optjente penge uden staten tager en kæmpe andel. Der er ikke noget frihed for de få her. Hvorfor skal de mest produktive her i landet begrænses så meget i hvad de selv får ud af deres arbejde (marginalskatten)? Det er en kæmpe begrænsning af deres frihed at vi tvinger dem ved kasse1 at aflevere en større andel af deres indkomst.
--

#28: Dumme i hovedet fordi vi har holdinger, der går imod vores egne økonomiske interesser? Du ta'r helt fejl, min ven. Sandheden er, at vi ikke alle er egoister og at nogle af os rent faktisk mener at andre værdier end de rent økonomiske er vigtige for at skabe og siden bevare et samfund, som er godt og trygt at leve i, uanset hvilken socialklasse man er vokset op i.
--
i5 2500k | P8Z68-V PRO/GEN3 | HyperX 16GB | Mugen 2 rev b | GTX560 TI | OCZ Vertex 3 MAX IOPS 120GB | TX850M | Sonata III 500 EU

#37 Hvis du vælger at se på skatter som staten opkræver som skat, så ja, så ligger danmark i top. Tilgengæld har andre lande en tvungne indbetalinger til diverse fælleskasser og brugerbetaling på offentlige ydelser Når alt det gøres op, så ligger danmark ikke i top med borgernes udgiftsniveau til de offentlige kasser. Danmark har en unik model hvor det meste er skattebetalt, og derfor ser skattestatestikker ud som om danskerne har de højeste udgifter til fællesskabet. Som mit link tidligere viste har danmark desuden langt fra den højeste marginalskat på indkomst. her forklares det meget godt: http://www.dr.dk[...]
--
I just have an opinion, not the truth

Hvis man ikke kan se at det vil gavne de rige, og gå ud over de fattige, så er man en idiot af ufattelige dimensioner. Hvis man går ind for at de rige skal have mere, og de fattige skal have mindre, så er det en holdning man har lov til at have. Lad nu bare vær' med at skjule den med alle mulige lorte undskyldninger. Og der findes jo ikke fattige mennesker i Danmark! *facepalm* Hvordan kan man være så sindssygt naiv at tro, at de rige vil stoppe med at købe sort arbejdskraft, hvis man afskaffer topskatten? Man bliver ikke rig af at kaste om sig med penge, og rige mennesker er ofte dem der holder bedst fast i sine penge. Dem jeg kender der udfører sort arbejde, de gør det sgu oftest for rige mennesker. Og jeg kan ikke forestille mig at de ville lave mindre sort arbejde fordi de skulle betale et par procent mindre i skat. Ps. jeg skulle måske lige indskyde at jeg ville få STOR personlig gavn af en afskaffelse af topskatten, men det er så usmageligt, og derfor har jeg altid stemt rødt.
--
Mvh

#40 Der sker jo ikke skattelettelser udelukkende til de rige (udover topskatten). Men please uddyb begrebet fattig, både med indtjeningen for personen, personens månedlige udgifter mm. Tak.
--
I do not agree with what you have you say, but I will defend to the death your right to say it. - Voltaire

#39 Læste du overhoved linket?? Det skriver NETOP at selv om den danske indkomstskat ikke ligger i toppen, så er det samlede samlede skattetryk i form af skatte og afgifters andel af BNP ikke bare et af de højeste, men DET højeste med en marginal på 4% (2 procentpoint). Alle sociale systemer er forskellige, men det er en skrøne at Danmark skulle have mindre brugerbetaling end andre nord- og vesteuropæiske lande og det er i første om gang dem vi må sammenligne os med. Men hvis du har nogle gode eksempler på "tvungne indbetalinger til diverse fælleskasser og brugerbetaling på offentlige ydelser" som gør at vi ikke kan sammenligne os med vore europæiske brødre, så kom da frem med dem! #40 Formålet med skattelettelser er netop IKKE at give flere penge til de rige. Det er at gøre det mindre attraktivitet at fortage sort arbejde og mere attraktivt at blive "rig på lovligvis", herunder tage en uddannelse, tiltrække arbejdskraft og gøre en indsats for os alle sammen. Der er ingen der snakker om at de fattige skal have mindre, tværdigmod. Men det er da så HIMMELRÅBENDE forkert at der er folk på offentlig forsørgelse som uden reelt behov har en højere indkomst end de der arbejder i nærheden af mindstelønnen.
--
Når HOL moderatorer keder sig: http://www.hardwareonline.dk[...]

#42 Hvis du kigger på nedenstående link, forklarer det meget godt hvordan andre lande har tvungne indbetalinger og hvorfor der er forskel på "den skandinaviske model" og måden resten af europa's systemer fungerer på http://www.samfundsfag.com[...] Her er beskrevet "sociale bidrag" http://www.eu-oplysningen.dk[...] I den anden (nederste) tabel kan du se andelen af statslig indkomst Eksempel: Tyskland 2010: Indkomstskat 22,0 % Selskabsskat 5,8 % Sociale bidrag 40,8 % Danmark 2010: Indkomstskat 51,1 % Selskabsskat 5,8 % Sociale bidrag 2,1 % Når jeg skriver at danmark ikke har den højeste udgift per borger til staten i procent af borgerens indkomst, hænger det sammen med at staten betaler en stor del af sin indkomst tilbage til borgerne i form af service (fx gratis lægehjælp, uddannelse, ældrepleje og mange flere) samt som omfordelingsydelser (herunder fx barselsdagpenge, pensioner, støttet beskæftigelse, osv osv) Når man lægger til og trækker fra, har en gennemsnitlig dansker altså over tid færre udgifter og større rådighedsbeløb end de fleste af sine europæiske fæller. Det betyder naturligvis at de tungeste byrder bæres af de største skuldre. Og jo, en flad skat på 40% vil absolut føre til at de fattige bliver fattigere - lige netop af grunden jeg har beskrevet ovenfor! Desuden viser alt statestik samlet ind i england og usa at lavere skat ikke øger bnp - usa har haft faldende skatter for den rigeste del af befolkningen siden slut 70'erne og i mellemtiden faktisk haft en faldende bnp (korrigeret for inflation) og lavere vækst end de havde da skatterne lå højt.
--
I just have an opinion, not the truth

Der skulle naturligvis stå "faldende *vækst* i bnp"
--
I just have an opinion, not the truth

# 43 er du fuld? USA har sq ikke haft faldende BNP siden slut 70'erne lol, tværtimod: https://www.google.com[...] En gennemsnitlig dansker har heller ikke færre udgifter og større rådighedsbeløb, hvor får du det dog fra? Vi betaler kæmpe overførselsindkomster som i sidste ende betyder vi har mindre end hvis vi ikke havde betalt de store overførselsindkomster. Sverige f.eks. får du langt mindre i kontanthjælp. Dvs en gns. svensker skal ikke aflevere lige så stor andel af sin indkomst til dette segment og vil derfor have flere midler gennem livet end en gns. dansker - alt andet lige. Faldende skatter vil gøre alle i landet rigere fordi folk vil arbejde mere, vi ville kunne sænke overførselsindkomsterne i takt med at priserne faldt osv.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

#44 er heller ikke tale om faldende vækst i GDP: https://www.google.com[...]
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

#45 Godt du lige læste min rettelse inden du svarer. Og øeh - den graf du linker til i #46 viser jo netop fald i vækst i bnp! Hvis du ikke kan se det, så ret din skærm så den står lige. Men ok, det kan være svært at tyde grafen med alle de op og nedsving der er Så her er en graf der både viser gennemsnitlig bnp udvikling, den faktiske bnp samt topskatter i usa: http://1.bp.blogspot.com[...] Som du kan se er bnp faldet støt i de sidste 100 år - uden nogen somhelst indflydelse fra topskat. Her en god illustration af udviklingen i usa i de sidste 20 år : http://cdn.theatlantic.com[...] Og når du argumenterer, kan du så ikke gøre det lødigt? Er simpelthen plat og uværdigende over for din moddebatør at bruge nedladende kommentarer, uanset hvor uenig du er. Så lige at skrive i en voksen, sober tone. Tak
--
I just have an opinion, not the truth

(#42) Formålet med skattelettelser er netop IKKE at give flere penge til de rige. Det er at gøre det mindre attraktivitet at fortage sort arbejde og mere attraktivt at blive "rig på lovligvis", herunder tage en uddannelse, tiltrække arbejdskraft og gøre en indsats for os alle sammen. Men at fjerne topskatten er direkte at give flere penge til de rige. Hvis du ikke kan se det, så skal du sætte dig mere ind i tingene. Ja, en håndværker vil kunne arbejde mere, og måske få lidt mere ud af tingene, men det er ikke en håndværker som lige pt. betaler den højeste topskat. Ikke engang tæt på. Hvorfor skulle det blive mindre attraktivt at lave sort arbejde? Vi betaler stadig skat, så sort arbejde vil måske falde lidt uden topskat, men ikke ret meget. Og når topskatten er væk, så har de rige lidt flere penge, som de jo lige så godt kan bruge på sort arbejdskraft? Vi kan begge påstå hver sin ting, det vil altid bare være påstande. Men at tro at alt bare bliver perfekt, og ingen laver sort arbejde, er så naivt. (#42) Der er ingen der snakker om at de fattige skal have mindre, tværdigmod. Men det er da så HIMMELRÅBENDE forkert at der er folk på offentlig forsørgelse som uden reelt behov har en højere indkomst end de der arbejder i nærheden af mindstelønnen. Det der med at folk på offentlig forsørgelse har højere indkomst end dem der arbejder... Undersøg nu for fanden hvordan tingene hænger sammen, før du udtaler dig. Lad vær' med at tro blindt på alt det propaganda lort du får af vide af alle politikere. Ja, en enlig mor kan få noget der svarer til en 37 timers minimumsløn. Men er det virkelig så forkert? Vi vil så gerne have velfærd, men pludselig må en enlig mor ikke kunne leve ordentligt? Det giver ingen mening. Jeg kender et kærestepar med et barn, som begge er på kontanthjælp, og de har til sammen ca. 20.000kr efter skat. De får ikke ret meget i boligstøtte, og betaler en stor del af institution selv. Det er sådan det ser ud for de fleste, IKKE det latterlige eksempel med hende Karina. Hun repræsenterer ikke gennemsnittet. Og de fleste på kontanthjælp ville med glæde arbejde, de 2 ovennævnte inklusiv. Vi er bare ikke alle sammen lige heldige, og man bliver nødt til at acceptere at nogle har brug for mere hjælp end andre. Jeg har ikke ondt i røven over at en lille del af min skat går til dem der har brug for det. Jeg synes derimod at fejlen ved kontanthjælpsystemet er, at der er rigtig mange der får lov at gå hjemme og lave ingenting. Det skulle være 30+ timer om ugen for alle. Der er masser af steder der skal samles skrald op, og alt muligt andet. Men så kan man så også sige at hvorfor skal en på kontanthjælp udføre et fuldtidsarbejde og få under minimumslønnen?
--
Mvh

#43 Interessant link (nr 2). Jeg har dog meget svært ved at forholde mig til at indkomstskatten repræsentere 50% af provenuet når vi lige netop har konstateret at den danske indkomst skat ikke er særlig høj. Er det ikke lidt påfaldende vi at ligger på over 50% når de næste øverst på listen ligger og roder rundt omkring 30%? Ydermere at der hvis man ligger procenterne sammen så er det i Danmark der ligger klart i toppen af provenu som ikke redegjort for? At der står folketingets emblem på på siden, syntes jeg egentlig bare er endnu mere foruroligende, da tallen tydeligvis er fabrikeret med hensigt at fremstille en søgt sandhed og hvis man antager at man faktisk kan lave en retfærdig sammenligning på tværs af landes forskellige nationale forhold, så det den table (2) ihvertfald ikke måden at gøre det på. #47 Hvis USA er så håbløst, kan du så ikke forklare hvordan et kæmpe land med over 300 millioner indbyggere, dybt konservativ politisk linie og uligheden i samfundet er sammenlignelig med den i et U-land, stadig formår at være verdens største økonomi (over 1/5 af verdens samlede BNP) og en af verdens højeste BNP pr indbygger? Vækstens i USA afviger ikke markant fra så mange andre civiliserede lande, men illustreret i #45, så klare de sig stadig en smule bedre end DK. Alle økonomer er enige, hvis du sænker skatter og afgifter, så stiger BNP som med tiden vil kanalisere "investeringen" tilbage til staten. At man ikke kan se en 1:1 korrelations er så ment fuldstændig naturligt i noget som komplekst som en nationaløkonomi. Hvis vi ikke kan blive enige om dette faktum, så må vi tage den derfra. Grunden til at lande i krise hæver skatterne er at staten mangler penge og gør det akut. Men de gør det velvidende at det påvirker væksten negativt på den mellemlange bane.
--
Når HOL moderatorer keder sig: http://www.hardwareonline.dk[...]

#49, USA er et af de største lande, derfor så stor BNP... De bliver overhalet af Kina snart og Indien vil før eller senere også overhale dem. Vækst i BNP er ikke nødvendigvis lig med en velstandsstigning. I DK bliver ALT i den offentlige sektor regnet i BNP som "cost" prisen (fordi det ikke bliver sat til salg på et marked, hvorfra markedsprisen ikke kendes). Pga. dette bliver BNP for samme service i den private sektor i USA større, men det betyder ikke de har bedre velfærd/velstand bare fordi deres sundhedsvæsen ser større ud pga. opgøringsmetoden. Ja lavere skatter giver højere BNP, men hvis det kun er skattelettelser for de højtlønnede så er effekten lille, da deres forbrugskvote ofte er mindre end ikke højtlønnede. Altså i en krisetid er det ikke smart at give til de rige, da det har høje alternativomkostninger, altså pengene kunne bruges bedre for at skabe vækst andetsteds.
--
AMD Phenom II X4 955 || Radeon HD 4770 || HyperX 1600 Mhz 4 gb || Corsair SSD 60 gb

#50 USA har 4 gange færre indbyggere end både Indien og Kina, men har 2 gange højere BNP en Kina og mere en 8 gange højere end Indien. De bliver ikke overhalet lige foreløbig. Ikke på bundlinjen og overhoved ikke pr indbygger. BNP, statens indtægt og velstand er vildt forskellige parametre. BNP er landets omsætning, statens indtægt er skatter og afgifter og velstand er en politisk beslutning om hvordan midlerne skal omfordeles. Koblingen mellem BNP og velstand er så kompleks at det ikke bør nævnes i samme sætning. Lad være med at sammenlign BNP, velstand og offentlig service mellem DK og USA, det er simpelthen for langt ude. Start med EU, så vi ikke sammenligner bananer og æbler og lad os holde en debat der har relation til virkeligheden. Ja lavere skatter giver højere BNP Godt så! men hvis det kun er skattelettelser for de højtlønnede så er effekten lille, da deres forbrugskvote ofte er mindre end ikke højtlønnede. BNP er ikke gearet af privatforbug i nær samme grad som fx af eksport, arbejdsløsheds situationen, uddannelses niveauet og de danske markedsvilkår i forhold til resten af verden. Alle er faktorer der påvirkes positivt af den sænkelse af topskatten. Altså i en krisetid er det ikke smart at give til de rige, da det har høje alternativomkostninger, altså pengene kunne bruges bedre for at skabe vækst andetsteds. Prøv lige at fortælle mig, hvem det er der skaber væksten. Er det bistandsklienten, hjemmehjælperen og butiks assistenten eller er det forskeren, direktøren og iværksætteren?
--
Når HOL moderatorer keder sig: http://www.hardwareonline.dk[...]

#49, Prøv du at tage en tur til USA, og så lad os snakke velfærd bagefter.
--
Mvh

spørg dog på politikken.dk
--

#52 Jeg har intet ønske om at snakke velstand/velfærd og SLET ikke hvis vi skal bruge USA som målestok: Læs #51
--
Når HOL moderatorer keder sig: http://www.hardwareonline.dk[...]

#54, Du kan jo se på USA hvad der sker når man sænker skatterne. De rige i USA er så voldsomt meget rigere end de fattige. Er det sådan du ønsker Danmark skal ende? For derovre kan det jo "betale sig" at blive rig, som du brugte som argument for at sænke skatten i Danmark.
--
Mvh

#55 Hvad er det helt præcis du mener der sker når man sænker skatten i USA og hvordan i FFFF kan du få det til at have nogen som helst relevans for velfærds politikken i Danmark. Tror du at hele Christiansborg bliver ultra kapitalister fordi vi fjerne topskatten, eller hvad er det lige du prøver at sige?
--
Når HOL moderatorer keder sig: http://www.hardwareonline.dk[...]

# 51, Jeg ved ikke hvor du har dine tal for USA/kina/Indien fra, men prøv at kigge en gang til, hvor du ser på purchasing power parity, da det giver meget mere mening. Kina's BNP er ca 11.000 mia dollars mod USA's 15.000 mia dollars. USA's vækst var i år 2011 1,8 % mod Kina's 9,2 %. Det kræver ikke en længere uddannelse at se hvor det går hen ad :) Du sammenligner BNP i USA med DK i # 49, der siger jeg så at de ikke kan sammenlignes 100% direkte, hvorefter du siger, at jeg skal stoppe med at sammenligne dem? Men det lyder da til, at vi nu er enige om, at man skal passe på med at sammenligne nøgletal lande imellem ;) En skattelettelse som alle får gavn af vil også have en positiv effekt på de parametre du nævner, hvor det også har en større indflydelse på arbejdsløsheden, da privatforbruget stiger mere end, hvis der kun gives skattelettelse til højtlønnede. Vores eksport er slet ikke så hårdt ramt som privatforbruget. Den lave vækst skyldes at forbrugertilliden er så lav, men stadig vil en større del af en generel skattelettelse gå til forbrug end en skattelettelse til de højtlønnede. Så det er bistandsklienten, hjemmehjælperen og butiks assistenten som skaber væksten, da de vil bruge de penge de får, i modsætning til forskeren og direktøren der har en mindre forbrugskvote. (For at sætte det helt på spidsen)
--
AMD Phenom II X4 955 || Radeon HD 4770 || HyperX 1600 Mhz 4 gb || Corsair SSD 60 gb

#48 Beklager, den blev glemt i farten. (Jeg sakser lige lidt rundt) Ja, en enlig mor kan få noget der svarer til en 37 timers minimumsløn. Men er det virkelig så forkert? JA! For det betyder netop at hun ikke gidder tage et arbejde. Jeg går helt ind for at pensionter, syge og studerende skal have så de kan klare sig og uforskyldt arbejdsløse skal naturligvis også ha brød på bordet og tag over hoved. Men når arbejdsduelige kontanthjælpsmodtagere nægter at tage et arbejde, så giver de finger til det selv samme system som forsyner dem og nej, det syntes jeg faktisk ikke er vanvittigt sjovt at gå og betale til. Så hvis vi skal have en velfærdsdebat, så syntes jeg man burde starte ballet med at finde ud af hvordan man fik om omfordelt til dem der rent faktisk har behov for det og fik givet et los til dem der nasser på systemet. Skat og afgifter har i virkeligheden meget lidt med velfærd og overførselsindkomst at gøre, det er social politik og så længe det ikke er krisetid, så et det i langt højere grad et spørgsmål om politisk vilje og retning end det er om penge og skatter. Hvis Christiansborg ønsker det, så består velfærden, uanset topskat, vækst og BNP. Glimrende forslag med 30+ timer for alle. Det virker som om vi er enige om metode og formålet, så skal vi ikke bare lukke velfærdsdebatten igen, men det faktum at det reelt er størstedelen af dem på overførselsindkomst, får det de har behov for, en mindre del får mere. Det var ligesom min point fra starten. Jeg er ked af at jeg forplumrede debatten ved at blande "Carina" (eller Robert) ind i den. Det er faktisk langt fra relevant for den faktiske diskussion, som er effekten af en topskats nedsættelse. Så tilbage til emnet: Ja, en sænkelse af topskatten giver de "rige" flere penge (og dem er der så 770.000 af i Danmark). MEN det er ikke formålet med en topskat sænkning. Formålet er at gøre det attraktivt at gøre en tage en uddannelse, starte en virksomhed, få en karriere og generelt gøre en ekstra indsats og DET gavner hele Danmark. Og jo, der er mange helt almindelige håndværkere der betaler topskat og sjovt nok også dem der udfører mest sort arbejde. Så bliver vi enige? Nææ, Gør det noget? Nææ. Mit udgangspunkt er at den øgede vækst er den der på sigt skal betale for vores fælles fremtid, hvor venstrefløjen mener at man stadig kan presse citronen uden af de 20% rigeste der betaler ekstra*2 bliver trætte af det. That's all it is!
--
Når HOL moderatorer keder sig: http://www.hardwareonline.dk[...]

# 48 En håndværker der betaler "den højeste topskat"? Der er 1 topskat i DK og den betaler masser af håndværkere. Masser af håndværkere laver endda måneskinsarbejde og "weekendarbejde" udenom skattefar fordi de ikke gider den marginalskat. # 57 Du kan sagtens sammenligne nøgletal lande imellem, du skal bare vide hvad du snakker om. Din påstand omkring skattelettelse i toppens effekter er ligeledes faktuelt forkert. En skattelettelse i "bunden" giver absolut ingenting. Den skaber ikke nogen ekstra produktion og mærkes kun meget lidt. En lettelse af marginalskatten på arbejde vil derimod betyde: 1. Mindre sort arbejde 2. Flere arbejdstimer lagt - dette vil være med til at finansiere reformen. Flere økonomer mener det vil være tæt på gratis at fjerne marginalskatten (misundelsesskatten). Når den ikke bidrager med noget nævneværdigt til statskassen og har en række negative effekter - jamen hvorfor hulen så beholde denne? Jantelovens land anyone? Hvilken vækst er det iøvrigt du mener bistandsklienten bidrager med? Der er næppe meget vækst i at bruge penge du har fået fra det offentlige. Med den forplumrede tankegang kan vi jo sparke rigtig gang i væksten ved at give alle bistandsklienter 50.000 om måneden og ikke stille krav - så kan alle arbejdende danskere komme over på bistand og rigtig sparke gang i den der vækst du snakker om.
--

Åh gud.. Disse tråde er ligesom Mac vs Windows tråde.. Det eneste det munder ud i er, at folk sidder og mundhugger og prøver at nedgøre andres holdninger og valg.
--
i7-3770k @ 4.6GHz | Corsair H80 | ASRock Z68 Pro3 Gen3 | Gigabyte GTX670 | 8GB Corsair 1600MHz | Samsung 830 256GB

hold da op i kan jeres politik o.O
--

#57 Jeg svare på en sammenligning med USA, ved netop IKKE at sammenligne men at kikke på USA isoleret (bortset fra en enkelt sammenligning på væksten). Og hvis du alligevel går PPP vejen, er Indien "som overhaler USA lige om lidt" stadig under 1/3. Og så har USA stadig 3/4 færre indbyggere til at generere GDP end både Indien og Kina, så målt i BNP(PPP) pr indbygger, så er de begge U-lande. http://en.wikipedia.org[...] USA's vækst var i år 2011 1,8 % mod Kina's 9,2 %. Det kræver ikke en længere uddannelse at se hvor det går hen ad Jo, det gør det faktisk. Hvis det var så nemt som at sige plus og minus, så havde vi jo ikke brug for økonomer. Ja, Kina har fart på, men USA sammen med EU har haft og er stadig i dyb finansiel krise. Ja vi er enige om ikke at sammenligne nøgletal ukritisk og Kina har en økonomisk modenhed sammenligning med Ecuador og Indien ligger i nederste 1/3 på verdensplan. Jeg kan slet ikke forstå hvorfor Indien og Kina overhoved skulle blandes ind i debat om dansk topskat. Ooog, tilbage til emnet: Men hey, en skattelettelse er en skattelettelse, så hvis vi bare kan blive enige om den, så kan jeg godt leve med en bevarelse af topskatten. Vi bliver dog ikke enige om at det giver vækst at give lavlønnede lavere skat, det giver omsætning fordi der er flere penge i omløb, men ikke vækst. For resten kan du læse slutningen af #58
--
Når HOL moderatorer keder sig: http://www.hardwareonline.dk[...]

# 59, netop, man skal vide hvad man snakker om i forhold til nøgletal, det gør kun få på internettet ;) En skattelettelse i bunden skaber netop produktion! I bunden bliver pengene brugt, hvorimod i toppen bliver en mindre del brugt (forbrugskvoten). BNP er den samlede produktion, hvis der ikke er noget forbrug, så er der heller ingen produktion. På lang sigt kan der være fordele ved at fjerne topskatten, det er jeg enig i. Problemet er at vi ikke kan fjerne den på nuværende tidspunkkt, da vi har kæmpe statsunderskud, så pengene skal bruges bedst muligt i den situation vi står i nu. Der påpeger jeg at en skattelettelse for alle vil være mest effektiv af de 2, men offentlige investeringer vil være allerbedst pga. multiplikatoren her er størst. Hvis man gav bistandsklienter 50k hver, så ville det sætte gang i væksten ja! De ville købe varer og tjenester for pengene, hvilket vil få virksomheder til at øge produktionen = BNP stigning # 60, dette er da slet ikke i nærheden af win / mac tråde D: heldigvis!
--
AMD Phenom II X4 955 || Radeon HD 4770 || HyperX 1600 Mhz 4 gb || Corsair SSD 60 gb

En skattelettelse i bunden skaber netop produktion! Der er vist hak i pladen... Du har ret i at Kjeld Kirk Kristiansen næppe ændre sit forbrugsmønster, men for de 700.000 andre topskatsbetalere som ikke har mere end de kan bruge, så betyder det økonomisk trykhed -> forbrug -> omsætning -> vækst -> flere skatteindtægter, UD over de allerede listede øvrige fordele for national økonomien. Hvis man gav bistandsklienter 50K hver, ville dem der tjente mest, være spritfarbrikkerne og tobaksvirksomhederne og resultatet ville være at de fik endnu større forventninger til at de bare kunne få i hoved og røv uden at løfte en finger for det.
--
Når HOL moderatorer keder sig: http://www.hardwareonline.dk[...]

# 64 Hvis man giver højtlønnede skattelettelser så giver det "forbrug -> omsætning -> vækst -> flere skatteindtægter, UD over de allerede listede øvrige fordele for national økonomien." Men du mener tilfældet er anderledes for en generel skattelettelse som alle får glæde af? En generel skattelettelse for alle ville give ENDNU mere forbrug -> omsætning -> vækst -> flere skatteindtægter, UD over de allerede listede øvrige fordele for national økonomien. Mht. en skattelettelse i bunden og produktionen: Produktionen er bestemt af PAE (planlagt aggregeret efterspørgsel) på kort sigt. I PAE indgår blandt andet C (forbrug) som består af c(Y-T)+(C_) (c = forbrugskvoten, Y = BNP, T = skatter, C_ er autonomt forbrug (uafhængig af indkomst)) En reduktion af skatter T vil give større PAE når man holder andet fast. Hvor jeg vil hen er at c er større for dem med små indkomster end dem med store. Derfor vil en reduktion af T for lav indkomst give større PAE. højere PAE får virksomhederne til at producere mere = større BNP vækst. Du mener ikke det skaber produktion, men kan du forklare mig hvorfor du ikke mener det gør det? Jeg har nu skrevet min begrundelse for at det gør.
--
AMD Phenom II X4 955 || Radeon HD 4770 || HyperX 1600 Mhz 4 gb || Corsair SSD 60 gb

#58 "Ja, en sænkelse af topskatten giver de "rige" flere penge (og dem er der så 770.000 af i Danmark). MEN det er ikke formålet med en topskat sænkning. Formålet er at gøre det attraktivt at gøre en tage en uddannelse, starte en virksomhed, få en karriere og generelt gøre en ekstra indsats og DET gavner hele Danmark. Og jo, der er mange helt almindelige håndværkere der betaler topskat og sjovt nok også dem der udfører mest sort arbejde." Fuldstændig korrekt.
--
I do not agree with what you have you say, but I will defend to the death your right to say it. - Voltaire