Ja jeg vil gerne lægge ud, og høre hvad i andre oplever. Der er jo ingen som direkte har fået en regning hvor der stod "finanskrise" på, men det koster alligevel: De eneste jeg kender som er sluppet nogenlunde helskindet igennem, er mine forældre, fordi de har en masse fast egendom og derfor ingen problemer med kreditværdigheden. Det havde jeg faktisk heller ikke, men det skal jeg lige love for jeg har fået ;( Mit liv kort før krisen: Jeg boede fint (rækkehus 70 m2) havde råd til bil trailer, barn, kæledyr, og når jeg "besøgte køleskabet" tænkte jeg ikke så meget over hvad og hvor meget jeg tog ud af det. Benzin var noget man blot hentede på tanken, og prisen var ikke et problem. Til visse grænser var det heller ikke et problem at overbevise banken om at de skulle låne en penge til en anden bil, eller at få et overtræk hvis det kneb lidt sidst på måneden. Det krævede ikke andet end et telefonopkald. Jeg var derfor fuldt mobil - kunne i princippet let komme rundt i hele landet og toget var noget man kun kørte med hvis der var "undtagelse-tilstand" - fx snestorm eller alvorlige problemer med bilen. Mit liv EFTER krisen (ja der er jo ingen som siger den nødvendigvis er slut endnu) Nu bor jeg på 25 m2. Min eneste mulighed for internet er dyrt og laaaangsom mobilt bredbånd. Jeg er ikke sammen med min datters mor mere - vi havde en heftig diskussion om penge, og så var det slut. Da jeg flyttede var jeg tvunget til at smide 75% af mine egendele ud fordi der ikke ville være plads i den nye lejlighed. Bil er helt umuligt andet end ved at bestille en taxa eller få en ven til at komme og køre, men det er dyrt for den nærmeste jeg kender som har bil bor 25 km væk... Købmanden er ikke i hverken gå- eller cykelafstand så det er svært at skaffe almindelige dagligvarer. Det meste kan dog fås via superbest´s onlineshop, men ingen frost- eller tobaksvarer. Det job jeg havde er også forsvundet, så nu står den på sygedagpenge. Jeg havde ellers arbejdet for det firma i 3 år og fik efterhånden en nogenlunde fornuftig løn. Men dog for få timer. Lige siden krisen startede har jeg ikke haft job. Før kunne man blot slå op i den lokale ugeavis og finde 5-6 forskellige jobs, nu er det en undtagelse hvis der blot er 1 - og den ene omhandler ofte avis-jobs eller søgen efter 16-18-årige piger til at arbejde ved kassen i et supermarked. Jo jeg har faktisk spurgt om job ved de lokale købmænd, men alene det faktum at jeg er over 18 år gør at jeg får et NEJ (løn). At jeg faktisk er uddannet salgsassistent og har brugt 5 år på det gør det kun til et endnu mere NEJ, for så er lønnen en smule højere end for en ufaglært. Rundt omkring kan jeg så se visse personer uddanne sig istedet for at arbejde, men de gør det kun for at få penge. De forstår ikke at der ikke rent faktisk er noget som helst arbejde til dem bagefter af den grund. Eksempelvis kender jeg en flok piger som vildt gerne vil have med "børn at gøre" dvs pædagog, pædagog-assistent, eller måske blot pædagogmedhjælper, og de uddanner sig så i den retning, typisk på social og sundhedsskoler. Men de har ikke lige fattet at folk i netop den branche i laaang tid er blevet FYRET og ikke HYRET, og intet tyder på at den tildens vil ændre sig foreløbig. Derfor er deres bestræbelser på at opnå uddannelse helt og aldeles forgæves - selvom de fuldfører - så har de bare et eksamensbevis som ikke er en skid mere værd en det papir den er skrevet på. Jeg har efterhånden lært at man lever bedst ved at bo og leve minimalt, og foretage sig så lidt som overhovedet muligt. Jeg har absolut ingen lyster eller evner eller muligheder for at se på job. Jeg er bare glad hvis der er en form for fødevare i køleskabet ;/ Og toiletpapir på rullen ;) Men hvordan har i andre "betalt" krisen de senere år? Hvad havde i fx i 2007 som i ikke har nu?
--

Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.